Fastsættelse af retningslinier for udbud af studieretninger og valgfag på gymnasierne

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. marts 2004

5. Fastsættelse af retningslinier for udbud af studieretninger og valgfag på gymnasierne

J.nr. U46/04

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

at forslag til retningslinier for udbud af studieretninger og valgfag på gymnasierne godkendes

at forslag til retningslinier for udbud af studieretninger og valgfag på gymnasierne forinden sendes til høring i Gymnasie- og HF- Rådet

RESUME

Folketinget vedtog Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) - Gymnasieloven - den 5. februar 2005. Loven træder i kraft den 1. januar 2005 (optagelse) med virkning fra den 1. august 2005.

Som følge af reformen skal Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætte nogle overordnede retningslinier med henblik på koordinering af udbuddet af studieretninger og valgfag på de københavnske gymnasier.

Loven giver, teoretisk set, skolerne mulighed for at sammensætte studieretningsfagene på mere end 80 forskellige måder. Dette giver skolerne mulighed for at profilere sig med særlige studieretninger. Hvis skolerne udbyder meget forskellige studieretninger, bliver det svært at tilfredsstille fagønsker hos de elever, som ikke kan få plads på det ønskede gymnasium.

Forvaltningen har, i samråd med skolerne, udarbejdet et forslag til retningslinier, hvoraf det fremgår, at alle kommunens gymnasier udbyder 3 hovedstudieretninger:

I En naturvidenskabelig studieretning

med matematik A, og mindst 2 naturvidenskabelige fag på B-niveau.

II En samfundsfaglig studieretning

med samfundsfag A, matematik B og et fag på mindst C-niveau

III En humanistisk-sproglig studieretning med

enten engelsk A, tysk fortsætter A og et fag på mindst C-niveau,

eller fransk fortsætter A og spansk A. (studieretning med 2 fag jf. §13, stk. 1.)

Herudover skal det være muligt for eleverne at vælge naturvidenskabelige studieretninger med:

fysik A, matematik A og et 3. fag eller

kemi A, matematik A og et 3. fag

på ét eller flere af kommunens gymnasier.

Desuden skal kommunens skoler i det hele taget tilbyde et bredt udvalg af studieretninger med fag på A-niveau: kemi, fysik, biologi, musik, fortsættersprog eller begyndersprog.

Hvad angår valgfag indebærer forslaget, at skolerne, som nu, tildeles en timeramme, indenfor hvilken de frit kan udbyde valgfag. Dog således at det bliver muligt for elever, der måtte ønske det at opnå A-niveau i engelsk og/eller matematik.

Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring i Gymnasie- og HF-Rådet.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Reformerne af de almengymnasiale uddannelser - gymnasiet og hf (Højere Forberedelseseksamen) og de erhvervsgymnasiale uddannelser - Højere Handelseksamen (HHX) og Højere Teknisk Eksamen (HTX) træder i kraft i skoleåret 2005/06.

Den 5. februar 2004 vedtog Folketinget Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) - Gymnasieloven. Loven træder i kraft den 1. januar 2005 med virkning for de elever som starter i 1.g i august 2005.

I det nuværende gymnasium – tilvalgsgymnasiet - er der en sproglig og en matematisk linie. På begge linier har eleverne fællesfagene dansk, historie, engelsk, et begyndersprog og et fortsættersprog, geografi, religion, oldtidskundskab, idræt, musik og billedkunst. Hertil kommer biologi, fysik og kemi for matematikere og biologi, latin og naturfag for sproglige. I 2. og 3. g vælger eleven henholdsvis 1 og 2-3 valgfag, hvoraf de 2 af valgfagene skal være på højt niveau.

Hvert år vedtager bestyrelsen gymnasiets udbud af valgfag til de kommende elever. Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandler udbuddet af valgfag og sikrer, at der er et tilstrækkeligt bredt udbud af valgfag på de københavnske gymnasier – herunder at fag som fx græsk og latin også tilbydes.

Rektor afgør indenfor den økonomiske ramme og under hensyn til elevernes ønsker, hvilke valgfag/hold der oprettes.

Studieretningsgymnasiet

Med gymnasiereformen erstattes det liniedelte tilvalgsgymnasium af studieretningsgymnasiet, og liniedelingen mellem sproglige og matematiske elever bortfalder.

Formålet med reformen er "at forberede eleverne til videregående uddannelse herunder, at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde gennem samspillet mellem fagene."(§ 2, stk. 2)

Samtidig skal reformen sikre, at det bliver lettere at foretage omvalg af ungdomsuddannelse mellem det almene gymnasium, handelsgymnasiet og teknisk gymnasium. Derfor er uddannelsernes struktur ændret. Der lægges desuden op til større vekslen mellem forskellige arbejdsformer i det 3-årige gymnasieforløb.

Gymnasiereformen betyder, at der etableres et grundforløb på et halvt år, hvorefter eleverne starter på en studieretning af 2½ års varighed. Gymnasiets fag udbydes på forskellige niveauer (A,B,C), hvor A er det højeste.

Samtidig med ansøgning om optagelse på gymnasiet skal eleverne "interessetilkendegive" hvilke studieretninger de ønsker, ligesom de skal tilkendegive, hvilket obligatorisk kunstnerisk fag de foretrækker. Holddannelsen til grundforløbet sker under hensyntagen til denne interessetilkendegivelse. Efter grundforløbet skal eleverne beslutte, om de vil fortsætte på den studieretning, hvis grundforløb de er optaget på, eller om de vil skifte til en anden, (Efter grundforløbet har eleverne også mulighed for at skifte til hhx eller htx).

Hver studieretning består af normalt 3 fag på mindst ABC-niveau. (f.eks. samfundsfag A, matematik B og erhvervsøkonomi C). Studieretningsholdene har, udover disse tre studieretningsfag, alle fællesfagene sammen. (Fællesfagene er : dansk A, engelsk på mindst B, 2. fremmedsprog B (eller begyndersprog A), fysik på mindst C, historie A, idræt på mindst C, et kunstnerisk fag på mindst C (musik, dramatik, billedkunst eller mediefag), matematik på mindst C, oldtidskundskab C, religion C og samfundsfag på mindst C). Det betyder, at studieretningsfag og fællesfag kan arbejde sammen på tværs i forskellige kombinationer.

Derudover har hver enkelt elev normalt mulighed for at vælge 1-3 valgfag.

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) – Gymnasieloven - fastlægger i §13, stk. 2 en lang række bindinger, der angiver en ramme for, hvilke mulige fagkombinationer der er tilladt i studieretningerne. I loven fastslås det endvidere i §14, at "alle offentlige skoler skal udbyde mindst 4 studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag." Ifølge lovens bemærkninger skal antallet af udbudte studieretninger stå i et rimeligt forhold til skolens størrelse, men skolerne forpligtes ikke til at udbyde et bestemt antal forskellige studieretninger udover mindsteantallet på 4 studieretninger.

Når det gælder oprettelse af studieretninger fremgår det af § 14, stk. 3, at hver skole skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold i grundforløbet og af § 14, stk. 4, at hver skole som minimum skal oprette en studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og en studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.

Amtsrådet (i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen) skal ifølge § 14, stk. 2 "koordinere det samlede udbud af studieretninger i amtet og godkende den enkelte skoles udbud af studieretninger efter indstilling fra skolen." Borgerrepræsentationen skal desuden sikre, at "mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst en gymnasieskole i amtet". Med hensyn til oprettelse fastsætter Borgerrepræsentationen, ifølge § 14, stk. 3, rammerne for skolernes oprettelse af studieretninger.

Den enkelte skole skal indstille sit studieretningsudbud til godkendelse i Borgerrepræsentationen under hensyntagen til ministeriets bestemmelser, herunder de nævnte bindinger mellem fag.

Hver skole skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som grundforløb.

Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede studieretningshold (§ 14, stk. 3) – i overensstemmelse med den udmeldte økonomiske ramme.

Bestyrelserne på de enkelte skoler er ifølge bemærkningerne til loven tillagt en høringsret, både hvad angår skolens udbud af studieretninger og valgfag.

Undervisningsministeriet og de amtskommunale parter har aftalt en køreplan for implementering af gymnasie- og hf-reformerne. Implementeringsplanen for gymnasierne i Københavns Kommune er i overensstemmelse med denne aftale. ( jf. "Forståelse mellem De Amtskommunale Parter og Undervisningsministeriet om de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser af gymnasiereformen på det amtskommunale område" 19. august 2003).

Hovedstudieretninger i Københavns Kommune

Forvaltningen har sammen med rektorkredsen og GL drøftet behovet for fastsættelse af nogle overordnede retningslinier for udbuddet af studieretninger og valgfag på gymnasierne. Der tages udgangspunkt i 3 hensyn:

Elevhensynet: at eleverne skal kunne gennemskue, hvad de vælger imellem – både hvad angår skolevalg og interessetilkendegivelse i forhold til forskellige stu- dieretninger.

Profilhensynet: at understøtte den mulighed for en tydeligere profilering af gymnasierne, som reformen åbner op for. Denne mulighed understreges af Københavns Kommunes skolers placering i en storby, hvor skolevalget ikke primært er geografisk betinget.

Styringshensynet: at optag og fordeling af elever kan foregå så smidigt og gennemskueligt som muligt, og at rammerne er i overensstemmelse med de økonomiske betingelser for gymnasierne.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at alle skoler udbyder 3 fælles hovedstudieretninger. Derudover kan den enkelte skole udbyde et antal studieretninger med andre fagkombinationer.

Skolerne har ifølge loven mulighed for at udbyde studieretninger, hvor det 3. fag ikke et helt fastlagt. Skolerne kan således vente med at lægge sig fast på det 3. fag, til elevernes ønsker er kendt. Som udgangspunkt er dog at foretrække, at skolen udmelder alle 3 fag i en studieretning.

Fordelen ved at alle skoler har 3 ensartede hovedstudieretninger er, at det herigennem bliver lettere at fordele ansøgere således, at de også vil kunne opnå de ønskede fagkombinationer på et andet gymnasium end det primært ønskede. Reformen åbner teoretisk set op for mere end 80 forskellige fagkombinationer. De 3 hovedstudieretninger medvirker desuden til at skabe mere overblik, når de unge skal sætte sig ind i mulighederne forud for ansøgningen.

Ulempen er, at hovedstudieretningerne i nogen grad begrænser den enkelte skoles frihed til selvstændigt at præge sit udbud og derigennem danne en selvstændig profil. Men muligheden for at udvikle egne studieretninger tilgodeses dog stadig via de studieretninger, der udbydes udover de 3 fælles. Flere af skolerne er allerede i gang med at udtænke studieretninger udfra overvejelser om hver skoles identitet, kultur, lærerressourcer og lærerkompetencer mv.

Skolerne kan profilere sig på flere måder. Udbuddet af studieretninger udgør en ikke uvæsentlig del af skolens profileringsmuligheder. Men også samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (virksomheder, organisationer, andre skoler osv.), skolens kultur (herunder frivillige aktiviteter med musik, musical, idræt, billedkunst osv.), kan bidrage til skolens profil, ligesom en særlig elevkultur (herunder elevdemokrati) kan.

Valgfag

Når det gælder udbuddet af valgfag, er bestemmelserne parallelle med bestemmelserne om studieretninger:

Undervisningsministeriet fastlægger hvilke fag og niveauer, der kan udbydes, og at valgfagene kan vælges på tværs af studieretningerne.

Borgerrepræsentationen koordinerer ifølge § 15 stk. 2 det samlede udbud af valgfag i kommunen og godkender den enkelte skoles udbud af valgfag efter indstilling fra skolen. Borgerrepræsentationen fastlægger desuden ifølge §15 stk. 3 rammer for skolernes oprettelse af valgfag.

Den enkelte skole indstiller efter høring i bestyrelsen sit udbud af valgfag til Borgerrepræse ntationens godkendelse.

Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag/hold. Dog skal valgfag, hvortil der på små skoler (op til 400 elever) er mindst 7 tilmeldte og på store skoler (over 400 elever) mindst 10 tilmeldte elever, altid oprettes.

Forvaltningens forslag til retningslinier for udbud af studieretninger og valgfag på gymnasierne:

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender hvert år efter indstilling fra hvert gymnasium skolernes udbud af studieretninger og valgfag.

Alle gymnasier i Københavns Kommune udbyder 3 hovedstudieretninger:

I En naturvidenskabelig studieretning

med matematik A, og mindst 2 naturvidenskabelige fag på B-niveau (naturvi- denskabelige fag: fysik, kemi, biologi eller naturgeografi).

II En samfundsfaglig studieretning

med samfundsfag A, matematik B og et fag på mindst C-niveau

III En humanistisk-sproglig studieretning med

enten engelsk A, tysk fortsætter A og et fag på mindst C-niveau,

eller fransk fortsætter A og spansk A (studieretning med 2 fag jf. §13, stk. 1.)

Herudover skal det være muligt for eleverne at vælge naturvidenskabelige studieretninger med:

fysik A, matematik A og et 3. fag eller

kemi A, matematik A og et 3. fag

på ét eller flere af kommunens gymnasier.

Forvaltningen koordinerer udbuddet af den humanistisk/sproglige studieretning således at:

ca. halvdelen af skolerne udbyder en hovedstudieretning med engelsk A, tysk A og et 3. fag og

ca. halvdelen af skolerne udbyder en hovedstudieretning med spansk A og fransk A.

Det understreges, at de udmeldte niveauer i hver af de 3 hovedstudieretninger ikke kan fraviges.

Forvaltningen koordinerer udbuddet af studieretninger på kommunens gymnasier således, at elever sikres et bredt samlet udbud af studieretninger - ud over de 3 hovedstudieretninger - som indeholder:

Studieretninger med enten kemi A, fysik A, biologi A, musik A, fortsættersprog A eller begyndersprog A.

"Hårde" naturvidenskabelige studieretninger med fysik A, matematik A og et 3. fag på mindst C, kemi A, matematik A og et 3. fag på mindst C

"Klassisk" studieretning med Græsk A og latin A.

Skolerne udarbejder indholdsbeskrivelse for hver studieretning, der udbydes, og redegør kort for de temaer som studieretningsfagene (inkl. fællesfagene) kan bringe i samspil mellem fagene. På den baggrund tildeles hver udbudt studieretning en titel, som er dækkende for indholdsbeskrivelsen.

Det enkelte gymnasium tildeles, som nu, en timeramme indenfor hvilken, der kan udbydes valgfag i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige bindinger.

Hvert gymnasium forpligtes til at udbyde val gfag således, at de elever som måtte ønske det kan opnå A-niveau i engelsk og/eller matematik.

Tidsplan:

Nedenfor opstilles en oversigt over sagsforløbet frem mod skolestart i 1.g under den ny reform i august 2005:

31. Marts: Rammer og kriterier for studieretninger og valgfag vedtages i Uddannelses- og Ungdomsudvalget

august 2004: Kapacitetsfastsættelse for 2005/2006 (Uddannelses og Ungdomsudvalget) – antal grundforløb.

Gymnasiernes økonomiske ramme for oprettelsen af studieretninger og valghold meldes ud fra forvaltningen.

september 2004: Gymnasierne indsender deres indstillinger om udbud af studieretninger og valgfag til forvaltningen.

oktober 2004: Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender den enkelte skoles udbud af studieretninger og valgfag efter indstilling fra skolen.

december 2004: Informationsmateriale om optag 2005 sendes ud

januar 2005: Informationsaftener på skolerne

15. marts 2005: Ansøgningsfrist om optagelse med interessetilkendegivelse af ønsket studieretning mv.

april-maj 2005: Fordelingsudvalget fordeler ansøgerne.

juni 2005: Optagelsesbreve sendes ud til kommende 1.g'ere

august 2005: Første årgang i den nye reform starter

Økonomi

Med gymnasiereformens ikrafttræden bortfalder den centralt fastsatte timestyringsmodel for tildeling af undervisningstimer på grundlag af skolestørrelse, elev og klassetal på det enkelte gymnasium.

De økonomiske konsekvenser af studieretningsudbuddet afhænger af, hvilke fagkombinationer skolerne foreslår. De økonomiske konsekvenser vil indgå i forvaltningens overvejelser om nye økonomistyringsmodeller forud for udmelding af den økonomiske ramme i august. Gymnasiereformen forudsættes udgiftsneutral for amterne.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Høring

Det foreslås, at retningslinjerne forinden endelig vedtagelse sendes til høring i Gymnasie- og HF-Rådet med høringsfrist den 20. april 2004. Alle skoler har været inddraget i udarbejdelsen af forslaget til retningslinjer. Bestyrelserne ved skolerne inddrages i forbindelse med den enkelte skoles indstilling om udbud af studieretninger.

BILAG VEDLAGT

Ingen

Peter Rasmussen

Bodil Hendrichsen

Til top