Redegørelse på baggrund af medlemsforslag om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. marts 2004

4. Redegørelse på baggrund af medlemsforslag om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v.

J.nr. U60/04

INDSTILLING

Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget tager redegørelsen om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v. til efterretning

at sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på, at der på baggrund af søgetallene og den endelige klassedannelse i Fordelingsudvalget afsættes et samlet beløb til afhjælpende foranstaltninger. Det endelige beløb besluttes af Borgerrepræsentationen

at der på baggrund af redegørelsen og med udgangspunkt i de gældende principper for indretningen af fremtidens gymnasier igangsættes et planlægningsberedskab, der danner baggrund for yderligere udbygningsforslag til budget 2005

at udarbejdelsen af en egentlig perspektivplan på gymnasieområdet afventer beslutning om gymnasiernes fremtidige tilhørsforhold

RESUME

På baggrund af medlemsforslaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 29. oktober 2003 (U202/03) har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdet en redegørelse om de københavnske gymnasier.

Af redegørelsen fremgår, at Fordelingsudvalgets prognoser på gymnasieområdet hidtil har været pålidelige og hele tiden justeres i forhold til udviklingen, således at f.eks. ændringer i gymnasiefrekvensen årligt indarbejdes i prognosen.

Det fremgår ligeledes, at serviceniveauet i de københavnske gymnasier er nogenlunde ens målt dels ved antal klasser pr. basislokale, og dels ved belægningsprocenten på faglokaler. Sammenfattende konkluderes, at der inden for de bygningsmæssige rammer ikke er mulighed for at optage flere klasser.

Det er videre undersøgt, om ændringer i gymnasiernes organisationsprincipper og tilrettelæggelsesformer, herunder udvidelse af lektionslængde og skoledag m.v., ville kunne bidrage til at øge gymnasiernes kapacitet. Der har dog ikke kunnet anvises forslag hertil.

Endelig er forholdene omkring dels gymnasiereformen og dels indførelse af det virtuelle gymnasium kort berørte, idet der ikke har været tilstrækkeligt grundlag for at foretage en nærmere vurdering af afledte konsekvenser for kapacitetsforholdene på gymnasierne.

Københavns Amts opskrivning af klassekvotienten har medført, at amtets prognose for 1.g. klasser er nedskrevet med 3 klasser ved skolestart 2004. Set under ét har Københavns Amt og Frederiksberg Kommune herefter en kapacitet, der ligger 4 spor over deres eget forventede behov. Københavns Kommunes kapacitet er på 44 spor, mens behovet til det kommende skoleår 2004/05 er et optag på 52 klasser, jf. Fordelingsudvalgets prognose.

På baggrund af analysen og vurderingerne indeholder redegørelsen derfor konkrete muligheder for at gennemføre kapacitetsafhjælpende foranstaltninger, således at der ekstraordinært kan skabes plads til op mod 6 ekstra klasser (1.g.) på de københavnske gymnasier i 2004. Det bemærkes i den forbindelse, at der i løbet af en årrække vil mangle 12 spor i Københavns Kommune - selv efter etablering af det ny gymnasium i Ørestad.

Efter Fordelingsudvalgets møde medio april kendes det endelige antal 1. g. klasser, som skal undervises i Københavns Kommune. Der er udarbejdet prioriterede forslag på afhjælpende foranstaltninger i 2004 på maksimum 9,9 mio. kr. (6 lokaler). Det indstilles, at det endelige bevillingsbeløb fastsættes af Borgerrepræsentationen på baggrund af den faktiske klassedannelse. På samme måde som på folkeskoleområdet anbefales det, at beløbet til afhjælpende foranstaltninger afsættes som en samlet sum. Hvilke forslag, der endeligt prioriteres, kan afhænge af søgningen/klas-sedannelsen.

Endvidere indstilles det, at der iværksættes et planlægningsberedskab, som kan danne baggrund for forslag til budget 2005, herunder udvidelse af den midlertidige klassekapacitet i 2004 til permanent spor. I den forbindelse vil der blive lagt op til at starte det ny gymnasium i Ørestad i 2005 i midlertidige bygninger. Den skønsmæssige lejeudgift hertil er 5-7 mio. kr. Hertil kommer inventar mv., der forventes finansieret inden for rammen af det ny gymnasium.

SAGSBESKRIVELSE

I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 29. oktober 2003 (U202/03) blev der stillet følgende medlemsforslag:

Forslagsstillerne ønsker at bevare klassekvotienten på 28 elever i de københavnske gymnasier i 2004/2005. Derfor ønsker forslagsstillerne følgende initiativer igangsat:

· at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder et notat til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, hvor forvaltningen sammenligner den hidtidige gymnasieprognoses forudsigelser med den faktiske udvikling, således at sammenhængen mellem gymnasieprognoserne og den faktiske udvikling dokumenteres – herunder prognosens præcision.

· at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen hurtigst muligt udarbejder en analyse af, hvordan lokalefaciliteterne på gymnasierne kan udnyttes mere hensigtsmæssigt, herunder en mere fleksibel udnyttelse af de enkelte lokaler. Analysen skal sikre, at der udarbejdes en ny kapacitetsopgørelse, hvor lokalekapaciteten opgøres efter forskellige principper, således at Borgerrepræsentationen får mulighed for – med udgangspunkt i et valg mellem forskellige serviceniveauer – at fastlægge et fremtidigt serviceniveau for lokaleforholdene på gymnasierne i Københavns Kommune.

· at Fordelingsudvalget for gymnasier og hf i Storkøbenhavn hurtigst muligt indarbejder den ændrede klassekvotient i Københavns Amt i prognoserne for elevudviklingen på gymnasie- og hf-området, således at planlægningsgrundlaget for den fremtidige kapacitet tilvejebringes før perspektivplanen for gymnasie- og hf-området færdiggøres.

· Borgerrepræsentationen besluttede den 20. marts 2003, "at der i 2003 igangsættes et arbejde med planlægning af udbygning og modernisering af de eksisterende gymnasier med henblik på fremlæggelse af en samlet perspektivplan". Forslagsstillerne ønsker, at ovenstående planlægningsarbejde tager udgangspunkt i det serviceniveau, som Borgerrepræsentationen beslutter for lokaleforholdene på gymnasierne på baggrund af ovennævnte kapacitetsanalyse. Endvidere ønskes, at udarbejdelsen af den samlede perspektivplan for gymnasie- og hf-området foretages i dialog med Økonomiforvaltningen.

På mødet blev følgende beslutningsforslag endvidere fremsat:

"At beslutningsprocessen tilrettelægges således, at der i udvalg og Økonomiudvalg fremlægges prioriterede forslag om eventuelle anlægsbevillinger, således, at Borgerrepræsentationen kan tage en beslutning på sit førstkommende møde efter Fordelingsudvalgets beslutning om fordeling af klasser mellem de kommunale enheder. I Borgerrepræsentationens eventuelle prioritering kan der tages hensyn til søgningsmønsteret."

Medlemsforslag og beslutningsforslag blev vedtaget uden afstemning.

På baggrund af medlemsforslaget nedsatte Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen en arbejdsgruppe, der har udarbejdet "Redegørelse på baggrund af medlemsforslag i Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedr. de københavnske gymnasier", som er vedlagt som bilag til denne sagsfremstilling.

Præcision i Fordelingsudvalgets prognose

Gymnasiefordelingsudvalgets sekretariat udarbejder hvert år en prognose på gymnasieområdet. Prognosen udarbejdes på grundlag af HURs befolkningsprognose for Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune. Årets gymnasiefrekvens (2003 = 46%) indgår i prognosen. En sammenstilling af prognoserne for 1996- 2003 viser, at den generelle stigning i gymnasiefrekvensen løbende er indarbejdet i prognosen. Det sidste årstal, der er fælles for alle prognoserne, er 2007. Prognoserne viser, at det vurderede antal 1.g. klasser for året 2007 er steget jævnt fra 1996-prognosen til 2003-prognosen, hovedsagelig på baggrund af stigende gymnasiefrekvens. Undtagelsen er 2001-prognosen, som udviser et mindre fald i forhold til de forudgående års prognoser. Årsagen hertil er, at gymnasiefrekvensen faldt i 2001.

Fordelingsudvalgets prognoser er et brugbart planlægningsinstrument i vurderingen af udviklingen fremover. Det skal dog bemærkes, at prognoserne ikke kan opfange ændringer i gymnasiefrekvensen.

Lokalefaciliteter, kapacitetsopgørelse og serviceniveau

Til brug for redegørelsen har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indhentet lokaleoplysninger fra gymnasierne. Lokaleopgørelserne er et bilag til redegørelsen. Heraf fremgår, at der på de københavnske gymnasier i indeværende skoleår er 133 basislokaler og 150 klasser. I skoleåret 2004/05 forventes antallet af klasser at stige til 159.

De københavnske gymnasier organiserer undervisningen efter enten hjemklasseprincippet eller fagklasseprincippet. Hjemklaseprincippet betyder, at hver klasse har sit eget basislokale, hvorfor der kun er indrettet få særlige faglokaler. Fagklasseprincippet medfører, at hvert enkelt fag har hver deres særlige faglokaler med de til faget hørende hjælpemidler. Flere gymnasier kombinerer de to principper. De to forskellige organisationsprincipper vanskeliggør en sammenligning af serviceniveau, men umuliggør den ikke.

Fraset Hf-Center Efterslægten, som er en helt særlig institution, forventes de københavnske gymnasier til næste skoleår at have mellem 1,1 (Metropolitanskolen og Rysensteen Gymnasium) og 1,4 (Christianshavns Gymnasium) klasser pr. basislokale. Gennemsnittet for hele Københavns Kommune er 1,2 klasse pr. basislokale.

Metropolitanskolen har hjemklasseprincip, mens Rysensteen Gymnasium har hjemklasseprincip i 1. og 3.g. og fagklasseprincip i 2 g. Christianshavns Gymnasium supplerer fagklasseprincippet i 1.g. med hjemklasseprincip i sprogfag og fællesfag. 2.g. klasserne er vandreklasser , og i 3.g. tilstræbes hjemklasseprincippet.

Arbejdsgruppen har undersøgt belægningsprocenten på faglokaler. Ved en belægningsprocent på 66% på et faglokale er der begyndende vanskeligheder ved skemalægningen. Belægningsprocenterne ligger generelt på eller over 66%. Fraset de særlige forhold på Østre Borgerdyd Gymnasium, hvor musik så vidt muligt er henlagt til Salen, har Vestre Borgerdyd Gymnasium og Hf den laveste dækningsgrad på et faglokale (musik). Vestre Borgerdyd Gymnasium og Hf har dog samtidig en meget høj belægningsgrad på 85% for både fysik og kemilaboratorium. Desuden anvendes det ene musiklokale allerede til almindelig undervisning, hvilket ikke er talt med i dækningsgraden.

Få faglokaler kan benyttes til almindelig undervisning. Disse faglokaler har imidlertid alle en belægningsgrad, der er tæt på eller over 66%. Hertil kommer, at dækningsgraden automatisk vil stige, idet antallet af klasser forventes udvidet fra 150 til 159 ved skolestart 2004. Det kapacitetsmæssige potentiale ved at udnytte faglokalerne til almindelig undervisning vurderes således til at være begrænset.

Arbejdsgruppen har også undersøgt dækningsgraden på faglokalernes hjælpelokaler (faglaboratorierne) med henblik på, om hjælpelokalerne kan aflaste faglokalerne. Arbejdsgruppen har spurgt udvalgte gymnasier om deres belægningsprocent på hjælpelokalerne, hvor disse ligger væsentlig under faglokalernes. Gymnasiernes har svaret, at mange af hjælpelokalernes funktioner ikke er skemalagte, således aftaler naturfaglærerne selv, hvilke hold, der skal anvende de enkelte hjælpelokaler, uden at dette er skemalagt på forhånd.

Fysik- og kemilaboratoriet kan være i brug hele tiden i en dobbelttime i fysik og kemi, idet lærerne opdeler klassen i et fysik- og kemihold. Desuden er naturfagslaboratorierne generelt uegnede eller dårligt egnede som almindelige faglokaler, idet mange af laboratorierne er indrettet til en halv klasse: Hertil kommer, at faglaboratorierne ikke er indrettede til klasseundervisning.

Lektionslængde, det virtuelle gymnasium, undervisningsdagens længde m.v.

Arbejdsgruppen har endvidere undersøgt andre muligheder for at skaffe yderligere kapacitet på gymnasieområdet. Arbejdsgruppen har bl.a. undersøgt muligheden for længere lektioner og en udvidelse af undervisningsdagen. Arbejdsgruppens vurdering er, at en udvidelse af undervisningsdagen ikke i nævneværdig grad vil løse flaskehalsproblemet i skemalægningen i gymnasierne (placering af mellemniveaufag). Desuden vil antallet af mellemtimer for eleverne alt andet lige øges.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at inddragelse af den virtuelle dimension i de nuværende gymnasier på kort sigt ikke vil medføre øget kapacitet uden væsentlige merudgifter. Arbejdsgruppen har endvidere undersøgt muligheden for at omdanne administrationsareal til basislokaler ved fællesudnyttelse af kontorer, konkret ved at analysere administrationsområdet på Nørre Gymnasium. På Nørre Gymnasium deler administrationen på 10 personer inkl. rektor 8 kontorer med et samlet areal på ca. 73 kvadratmetre. Kontorernes belægningsprocent er på ca. 71. På denne bagg rund skønnes det ikke praktisk muligt at frigøre et basislokale (ca. 60 kvm.) til undervisning.

Kommunalreformen og gymnasiereformen

Efter kontakt til Amtsrådsforeningen, må arbejdsgruppen konstatere, at det ikke er muligt at vurdere den kommende kommunalreform samt gymnasiereformens betydning for gymnasiernes kapacitet.

Prognosejusteringer som følge af ændret klassekvotient i Københavns Amt

Københavns Amts beslutning om at øge klassekvotienten med 1 elev pr. klasse i 2004 har medført, at Fordelingsudvalget har justeret Københavns Amts behov for 1.g. klasser ned med 3 klasser, fra 107 klasser til 104 klasser, én klasse mere end Amtet har kapacitet til. Frederiksberg Kommunes kapacitet er er på 15 spor, mens behovet er på 10 klasser. Samlet set råder de to øvrige amter i optageområdet i 2004 således over 4 spor mere, end de har behov for.

Københavns Kommunes kapacitet er på 44 spor, med en "nødkapacitet" på 4-5 klasser, hvis der etableres kapacitetsafhjælpende foranstaltninger. Fordelingsudvalgets prognose er på 52 klasser, hvoraf 3-4 klasser tænkes placeret på Frederiksberg, jf. tabellen nedenfor:

Tabel: Fordelingsudvalgets prognose for Københavns Kommune 2004-2014

År	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014
1. g. klasser	52	55	56	58	61	62	64	65	66	66	65
Sporkapacitet	441)	44	542)	54	54	54	54	54	54	54	54
Sum	-81)	-11	-22)	-4	-7	-8	-10	-11	-12	-12	-11

Note 1: Der forsøges tilvejebragt ekstraordinær kapacitet på 5 1. g. klasser

Note 2: I 2006 etableres et nyt 10-sporet gymnasium i Ørestaden. Herved er kapaciteten 54 spor.

Kapacitetsafhjælpende foranstaltninger i 2004

Der er udarbejdet forslag til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger i 2004 på op til 6 lokaler i prioriteret rækkefølge, jf. bilag 2 til indstillingen. Skal alle 6 lokaler etableres, vurderes dette at beløbe sig til 9,9 mio. kr. Det skønnes, at det reelle behov beløber sig til 4-5 lokaler. Etablering af 4 lokaler beløber sig til 7,3 mio. kr. og etablering af 5 lokaler beløber sig til 8,5 mio. kr. Gymnasier, hvor der er mulighed for, at den kapacitetsafhjælpende foranstaltning kan udfolde sig til et helt spor, er prioriteret øverst. Prioriteringen er som følger. Hvert forslag resulterer i 1 basislokale i 2004:

1. Nørre Gymnasium (flytning af kantine og studiecenter).

2. Metropolitanskolen (ombygning af fysiklaboratorium til også at rumme fysikundervisning).

3. Vestre Borgerdyd Gymnasium (etablering af basisområde/studiecenterområde ved hovedtrappen).

4. Christianshavns Gymnasium (ombygning af billedkunst og depot til klassetrinsauditorium).

5. Rysensteen Gymnasium (basisområde og studiecenter i gl. biologifagsområde)

6. Østre Borgerdyd Gymnasium (studiearbejdspladser i tidligere musiklokale).

Den endelige vedtagelse af prioriteringen kan være påvirket af søgetallene/den endelige klassedannelse. Det anbefales, at summen til afhjælpende foranstaltninger, på samme måde som på folkeskoleområdet, afsættes som et samlet beløb.

Permanentgørelsen af det 6. spor på Sankt Annæ Gymnasium (3,1 mio. kr.) er ikke en kapacitetsafhjælpende foranstaltning og indgår derfor ikke i forslagene om at etablere op mod 6 lokaler i 2004, men fremgår af vedlagte oversigt under "Øvrige muligheder".

Forslagene indebærer potentiel mulighed for udvidelse af kapaciteten med 1 spor på følgende gymnasier: Nørre Gymnasium og Metropolitanskolen samt Vestre Borgerdyd Gymnasium, hvor sporet vurderes i sammenhæng med Sankt Annæ Gymnasiums lokalelån og HF-Center Efterslægten. Mulighederne på Christianshavns Gymnasium og Rysensteen Gymnasium hviler på forudsætninger om inddragelse af andre bygningselementer eller lignende. Mulighederne vedrørende Sankt Annæ Gymnasium omhandler en permanentgørelse af det 6. spor samt yderligere kapacitet.

Muligheder i 2005 og frem samt start af nyt gymnasium i 2005

Som det fremgår af tabellen, er der mulighed for at udvide den kapacitetsafhjælpende foranstaltning på 3-4 gymnasier ved at tilføre gymnasierne yderligere et beløb på 8,8 mio. kr. i 2005 samt 2,0 mio. kr. i 2006. De kapacitetsafhjælpende foranstaltninger i 2004 kan iværksættes, uden at der dermed er taget stilling til udbygningen i 2005 og 2006.

Eftersom Ørestads-gymnasiet først er færdigbygget i 2006 overvejes det at leje lokaler formentlig i Ørestaden til omkring 8 klasser i skoleåret 2005/06. Den skønnede lejeudgift er 5-7 mio. kr. Hertil kommer et beløb til inventar, midlertidig etablering af faglokaler m.v., som kan afholdes inden for bevillingen til det ny gymnasium.

Bevillingsprocedure

Søgetallene for de enkelte gymnasier i det fælles optageområde foreligger den 25. marts. Efter Fordelingsudvalgets møde medio april kendes det endelige antal 1. g. klasser, som skal undervises i Københavns Kommune. Der er udarbejdet prioriterede forsalg på afhjælpende foranstaltninger i 2004 på maksimum 9,9 mio. kr. (6 lokaler) Det indstilles derfor, at det endelige bevillingsbeløb fastsættes af Borgerrepræsentationen på baggrund af Fordelingsudvalgets faktiske klassedannelse i Københavns Kommune.

Planlægningsberedskab

Endvidere indstilles det, at der iværksættes et planlægningsberedskab, som kan danne baggrund for udbygningsforslag på de enkelte gymnasier til budget 2005, idet forslagene til den tid vil skulle ses i sammenhæng med evt. ændringer som følge af en evt. ny struktur for gymnasiernes tilhørsforhold.

Perspektivplan

Det foreslås, at arbejdet med at iværksætte en egentlig perspektivplan på gymnasieområdet afventer udfaldet af overvejelserne vedr. gymnasiernes fremtidige tilhørsforhold.

Økonomi

Sagen fremsendes til Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation med henblik på, at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om omfanget af den endelige tildeling af midler på baggrund af søgetallene og den faktiske klassedannelse i Fordelingsudvalget.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Høring

Gymnasiernes ledelse (rektor) har været inddraget i processen vedr. udarbejdelsen af de kapacitetsafhjælpende foranstaltninger. Forslagene har ikke været sendt til høring. Gymnasierne vil blive inddraget på samme måde som folkeskolerne i forbindelse med udarbejdelsen af de kapacitetsafhjælpende foranstaltninger.

BILAG VEDLAGT

· Bilag 1: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen: Redegørelse på baggrund af medlemsforslag i Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedr. de københavnske gymnasier med bilag, marts 2004.

· Bilag 2: Kapacitetsafhjælpende foranstaltninger

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

Til top