Opsamling på folkeskolernes fokuserede evalueringer

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. marts 2004

 

 

13.      Opsamling på folkeskolernes fokuserede evalueringer

  J.nr. U38/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      opsamlingen på skolernes fokuserede evalueringer tages til efterretning                    

 

 

RESUME

 

Som led i det generelle udviklingsarbejde har de københavnske folkeskoler i efteråret 2003 udarbejdet en fokuseret evaluering. 

 

Den fokuserede evaluering har sammenhæng med skolens arbejde med at gøre udviklingsplanen til et dynamisk redskab. Fokuseringen er karakteriseret ved, at skolen stiller skarpt på et aspekt. Det er et aspekt, som man på skolen anser for særligt betydningsfuldt. Skolen vælger således det indholdsmæssige fokus i den fokuserede evaluering.

 

Skolernes fokuserede evalueringer indgår sammen med skolens 4-årige udviklingsplan med tilhørende handleplaner i den årlige udviklingssamtale mellem forvaltningen og skolens udviklingsgruppe. På baggrund af de indsendte fokuserede evalueringer belyser indstillingen generelle udviklingstendenser i forhold til særligt fremtrædende temaer og eventuelt udviklingsbehov.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Udannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 19. september 2001 (U158/01) udviklingsstrategien for 2002-2006 "Udvikling af skoler og institutioner med fælles og individuelt præg" som grundlag for det fortsatte arbejde med udvikling af de københavnske skoler og institutioner. Udviklingsstrategien tog afsæt i en ekstern evaluering af arbejdet med skoleudvikling og udviklingsplaner på de københavnske folkeskoler i perioden 1996/97-2000/01. Evalueringsrapporten "Udviklingsplaner – styring eller dialog?" blev gennemført af KLEO (Center for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) og var færdig i 2001.

 

Udviklingsstrategien rummer tre kategorier af udviklingstiltag:

1.      Centralt definerede udviklingsprogrammer med et bredt defineret indholdsfelt, som danner ramme om skolers/institutioners individuelle projekter.

2.      Lokalt definerede udviklingsprojekter, som begrundes i skolers/institutioners/lokalområders særlige udviklingsbehov.

3.      Udviklingstiltag til den videre udvikling af eksisterende praksis/projekter.

 

Med udviklingsstrategien blev det besluttet, at skolerne skulle udarbejde 4-årige udviklingsplaner, der skulle fremsendes til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Samtidig blev det hidtidige generelle arbejde med politisk besluttede indsatsområder afløst af udviklingsprogrammer, som i højere grad understøtter samspillet mellem de lokale og fælles udviklingsbestræbelser.

 

I udviklingsstrategien blev det fastlagt, at skolernes tilbagemeldinger til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i hovedsagen skulle bygge på evalueringer. Der sættes hermed fokus på evaluering, som det værktøj skolerne anvender til refleksion over behov for praksisændringer grundet interne eller eksterne forhold.

 

Derfor skulle den 4-årige udviklingsplan følges op med en midtvejsevaluering, som skulle forelægges udvalget. I afslutningen på udvalgets valgperiode fremsendes en samlet slutevaluering.

 

Derudover besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave status for skoleudviklingen hvert år, og at der afholdes et temamøde om dette med et antal skoler.

 

På udvalgsmødet den 6. november 2002 (U159/02) blev en sammenskrivning af skolernes udviklingsplaner 2002-06 tiltrådt. Denne belysning af skolernes udviklingsbehov var bl.a. med til at iværksætte udviklingsprogrammerne "Et godt skoleliv for alle" og "Skolen, et lære- og værested".

 

 

 

Fokuserede evalueringer

Fokuseringen er karakteriseret ved, at skolen stiller skarpt på et aspekt. Det er et aspekt, som man på skolen anser for særligt betydningsfuldt. Andre aspekter er ikke usynlige, men dæmpes blot i beskrivelsen. Det forventes altså, at skolen stiller skarpt på et aspekt i sin udvikling og gennemfører en evaluering som er relevant i forhold hertil. Den enkelte skole kunne hermed frit vælge tema for den fokuserede evaluering.

 

Som det fremgår af publikationen "Skolernes udviklingsplaner 2002-2006 – status november 02" forventes skolerne at indsende en fokuseret evaluering, og eventuelt justeringer af udviklingsplanen med tilhørende handleplaner for 2003/2004.

Den fokuserede evaluering har flere formål.

·        I sammenhæng med skolens arbejde med at gøre udviklingsplanen til et dynamisk redskab såvel på kort som på lang sigt.

·        At danne grundlag for de kommende udviklingssamtaler mellem forvaltningen og skolens udviklingsgruppe – påbegyndt efteråret 2003.

·        At give afsæt for eventuelle centrale udviklingstiltag.

 

Skolernes fokuserede evalueringer ind går sammen med skolens udviklingsplan med tilhørende handleplaner i den årlige udviklingssamtale mellem forvaltningen og skolens udviklingsgruppe.

 

På baggrund af de indsendte fokuserede evalueringer belyses i det følgende generelle udviklingstendenser i forhold til særligt fremtrædende temaer og eventuelt udviklingsbehov.

 

Tre gennemgående temaer

Der er tre temaer, som skolerne i særligt omfang har beskæftiget sig med i deres fokuserede evalueringer:

1.      Undervisningens organisering

2.      It og medier i undervisningen

3.      Fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt undervisningsmiljø

 

Temaerne vil blive belyst i det følgende. I bilag kan læses en uddybende beskrivelse af de tre temaer og forvaltningens understøttelse af skolernes arbejde. Det skal understreges at arbejdet på skolerne med de tre emnefelter foregår i mange andre sammenhænge og beskrivelser, end dem der fremgår af de fokuserede evalueringer.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil få mulighed for at drøfte de fokuserede evalueringer 2003 og de tre temaer på et temamøde med et antal skoler i efteråret 2004.

 

 

Undervisningens organisering

Temaet er anskuet ret bredt, idet det ud over egentlig overordnet organisering omfatter temadannelse/selvstyrende team, holddannelse, undervisningsplanlægning/under-visningsformer, mødefora, effektivisering af ressourceforbruget, samtænkning og etablering af faglokaler.

 

Det er den gennemgående tendens, at skolerne forståeligt nok går forsigtigt frem. Ønsket om at bevare værdier fra det hidtidige system (fx klasselærersystemet, hjemklasseprincippet, skolen bevaret som en pædagogisk helhed) betyder, at mange skoler afstår fra mere konsekvente ændringer i strukturen.

 

Den ændrede folkeskolelov åbner muligheder for en mere fleksibel fagplanlægning. Der er da også skoler, som har kunnet indtænke denne fleksibilitet i deres strukturplaner.

Forvaltningens allerede igangsatte tiltag:

·        Kvalitetsudvikling i folkeskolen

·        Udviklingsprogrammet Skolen, et lære- og værested

·        Udviklingsprogrammet Klare mål

·        Kurser for teamkoordinatorer

 

Selv om indsatsområdet Undervisningens organisering udløb i 2002/03, er der i høj grad behov for en støttende indsats. Forvaltningen vil gennem en fortsat udvikling af de ovenfor nævnte initiativer understøtte skolernes videre arbejde. Derudover lægger udviklingsprogrammerne op til et forøget netværksarbejde skolerne imellem. Dette netværksarbejde vil kunne støtte de enkelte skolers erfaringsudveksling omkring undervisningens organisering.

 

It og medier i undervisningen

It og medier har været indskrevet i folkeskoleloven siden 1993 og forvaltningen indledte i 1997 en ekstraordinær it-satsning. Fokus var etablering af it-miljøer på samtlige skoler samt opkvalificering af lærernes it- og mediekompetencer.

It-handleplaner indgår derfor som en naturlig del af skolernes udviklingsplaner. Eksempelvis arbejdes der med

·        Centerteamets rolle (centerteamet er defineret som it/medievejledere og skolebibliotekarer) i forhold til skolens lærere

·        årsplaner hvor it/medier medtænkes

·        lærernes efteruddannelse på området, herunder

·        udstyrets placering

·        forberedelse til et kommende intranet ved at opbygge lærerværksteder og konferencer i SkoleKom

·        uddannelse af 'superbrugere' blandt eleverne

En kommende stor indsats bliver arbejdet i forbindelse med Undervisningsministeriets sidste udmelding om 495 millioner kr. til kvalificeringen af arbejdet med it og medier på folkeskolerne. Udmøntningen af midlerne har interesse på flere områder for vore skoler, idet der centralt kan søges:

·        tilskud til anskaffelse af udstyr til 3. klasserne – der vil centralt blive opstillet forskellige modeller herfor, begrundet i skolernes forskelligheder og det forhold, at infrastrukturen, netstik mm. skal være på plads med det øgede antal maskiner

·        tilskud til værktøjer til vidensdeling. Der er udarbejdet plan for anskaffelse af Intranet

·        Junior pc-kørekortet for eleverne – skolernes mulighed for at blive Junior pc-kørekortets skole og få uddannet en Junior pc-kørekort-koordinator. Center for Informatik bliver udbyder på uddannelsen.

·        Muligheden for at blive ENIS-skole – ENIS står for 'European Network of Innovative Schools' og omfatter over 600 skoler i 27 lande, fordelt på alle skoleformer. Danmark har i dag 34 skoler med, heraf er 1/3 grundskoler. I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har Alsgades Skole været ENIS-skole. I januar dette år blev der afholdt en konference til inspiration til skoler, der påtænker at søge. Center for Informatik opfordrede skolerne til at overveje at deltage i konferencen, og flere skoler efterkom opfordringen. Der åbnes i løbet af foråret 2004 mulighed for at søge om at blive en ny ENIS- skole – skal søges gennem forvaltningen. Netværk og innovation står på dagsordenen for de kommende ENIS-skoler med fokus på; hvordan bliver vi bedre til at integrere IT i fagene, og hvordan vi bruger IT som et effektivt læringsværktøj. Hvis en skole godkendes, ydes der 40.000 kr. i årligt tilskud.

 

Forvaltningens allerede igangsatte tiltag:

·        Udviklingsprogrammet Læring med it

·        Det pædagogiske IT-kørekort

·        Kursusvirksomhed

·        Værksteder til udlån

·        Skolelederens it-værktøjskasse

 

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt undervisningsmiljø

Udover at beskrive arbejdet med lærernes trivsel generelt er der særlig fokus på tryghed og rummelighed for alle på skolerne, hvilket vil sige, at også elevernes undervisningsmiljø er i fokus. Det har dog varieret, om skolerne har fokuseret kun på læreres eller elevers trivsel eller begge dele.

En skole har i deres fokuserede evaluering sat fokus på "Trivsel for alle på skolen". Udarbejdelse og opfølgningen på en anti-mobningspolitik er blandt de centrale initiativer. Målet med indsatsen er, at skolen opleves som et trygt lære- og værested for alle. Evalueringen viser bl.a., at anti-mobningspolitikken især i de yngste klasser er blevet et aktivt redskab i konfliktsituationer, der relateres til mobning. Skolens videre arbejde indbefatter bl.a. en spørgeskemaundersøgelsen til brug for evaluering af trivslen blandt eleverne herunder anti-mobningspolitikkens effekt.

Flere skoler arbejder med børnenes sociale færdigheder og kompetencer for at mindske destruktiv uro i klasserne, idet urolige elever opleves som belastende for lærernes psykiske arbejdsmiljø.

I forhold til lærernes trivsel har en skole fx arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø og opstillet mål, der skal sikre, at arbejdspladsen er præget af arbejdsglæde, forpligtende samarbejde, respekt og medansvar for fælles beslutninger, et højt informationsniveau og konstruktiv tilgang til problemløsninger.

Et par skoler har i deres fokuserede evaluering beskrevet deres arbejde med de ydre rammer, hvor nogle skoler har forbedret legepladser på skolens område. Det kan fx være nye klatrestativer, rulleskøjteområder og nye basket- og boulebaner, indretning af et projektarbejdsrum med av-udstyr eller forsøg på at udnytte gangarealer til læringsrum.

Forvaltningens allerede igangsatte tiltag:

·        Offensiv strategi – psykisk arbejdsmiljø

·        Udviklingsprogrammet Skolen, et lære- og værested

·        Udviklingsprogrammet Et godt skoleliv for alle

·        Opfølgende initiativer på evalueringen af KESO

·        Understøttelse af arbejdet med anti-mobningspolitik på alle skoler og fritidsinstitutioner.

·        Indsats til mønsterbrydning.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at en fortsat understøttelse og udvikling af de ovenfor beskrevne projekter og udviklingsprogrammer kan hjælpe og understøtte skolerne i deres arbejde med trivsel for alle på skolerne, hvorfor de fokuserede evalueringer ikke giver anledning til særskilte nye udviklingstiltag. Mere specifikke behov, fx for støtte til arbejdet med sorg eller til etableringen af selvstyrende team, vurderer forvaltningen kan dækkes gennem kursusvirksomhed.

 

Konklusion

Som det fremgår af gennemgangen af de temaer, der oftest fokuseres på, er forvaltningen allerede gearet til at tage de udfordringer op, som temaerne lægger op til. De tre temaer fordrer dog også nye tiltag og prioriteringer.

 

I forhold til it og medier i undervisningen er den største udfordring nu at sørge for, at de sidste 950 lærere får Det pædagogiske IT-kørekort.

 

I forhold til undervisningens organisering er der en opgave i at etablere netværk og vidensdeling skolerne imellem. En fortsat decentral strategi må ligge i forøget netværksarbejde mellem skolerne og anden form for erfaringsudveksling, sådan som den finder sted i de nye udviklingsprogrammer.

 

I forhold til fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt undervisningsmiljø skal forvaltningen sikre et udbud af kurser, som kan dække behovet på specifikke områder.

 

Økonomi

Tiltag i forhold til Det pædagogiske kørekort fremgår af forvaltningens budgetforslag for 2005. De øvrige tiltag afholdes inden for forvaltningens samlede ramme til udviklingsinitiativer på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01 Folkeskoler.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Uddybende beskrivelse af tre hovedtemaer i skolernes fokuserede evalueringer

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Ann Granum