Opfølgning på budgetanalyse om rengøring
Opfølgning på budgetanalyse om rengøring
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 31. marts 2004
12. Opfølgning på budgetanalyse om rengøring
J.nr. U53/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at alle folkeskoler og kommunale og selvejende fritidshj em og klubber følger rengøringsvejledningerne Kommuneinformation 12 for folkeskoler og Kommuneinformation 19 for fritidshjem og klubber, hvilket betyder en effektivisering på 7 mio. kr.
at forslag til effektivisering af rengøringsområdet via metodeskift på folkeskoler på i alt 5,2-7,5 mio. kr. og på fritidshjem og klubber på i alt 2,4-3,4 mio. kr. godkendes
at der implementeres et kvalitetssikringssystem og en professionalisering i form af en koordinerende, faglig enhed og uddannelse
at forslag til investering på i alt 9,7 mio. kr. til nyt mikrofiber-system til gulv og inventar, uddannelse m.v. samt 0,7 mio. kr. årligt til en koordinerende faglig enhed godkendes
RESUME
Udvalget besluttede på udvalgsmøde den 8. oktober 2003 (U176/03), at de initiativer, der anbefales i budgetanalyse om rengøring, skal bearbejdes nærmere.
Forvaltningen har bearbejdet budgetanalysens forslag til initiativer nærmere. På baggrund heraf anbefaler forvaltningen, at der gennemføres en omlægning af rengøringen på folkeskoler og fritidsinstitutioner med følgende indhold:
· En harmonisering af rengøringen i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med henvisning til vejledningerne K 12 og K 19
· Et skift af rengøringsmetode til mikrofiber-systemet til gulv- og inventarrengøring
· Implementering af kvalitetssikringssystem, professionalisering i form af en koordinerende, faglig enhed og uddannelse.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 2. halvår af 2002 igangsattes en budgetanalyse af rengøring, som blev udarbejdet af Økonomiforvaltningen med støtte fra konsulentfirmaet Servicemægleren A/S.
På Økonomiudvalgets møde den 5. august 2003 (ØU 234/2003) behandlede Økonomiudvalget indstilling om budgetanalysen af rengøring i Københavns Kommune. Økonomiudvalget besluttede at anmode udvalgene om at redegøre for initiativer og overvejelser, blandt andet beskrevet i budgetanalysen, der påtænkes igangsat med henblik på at forbedre og effektivisere rengøringen i Københavns Kommune.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
behandlede den 8. oktober 2003 (U176/03) indstilling vedr. redegørelse for
initiativer og overvejelser, som påtænkes igangsat med henblik på at forbedre
og effektivisere rengøringen i Københavns Kommune. Forvaltningen vurderer i
indstillingen, at der i budgetanalysen
er lagt op til en række initiativer, der kræver nærmere bearbejdning, hvad
angår den fulde konsekvens, inden disse gennemføres. For at sikre, at der foretages yderligere analyse af budgetanalysens
anbefalinger, og hvordan det effektiviseringspotentiale, som budgetanalysen
påviser, opnås i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, anbefales det i indstillingen,
at forvaltningen bearbejder initiativernes konsekvenser nærmere og udarbejder
anbefalinger, som forelægges udvalget til endelig beslutning. Indstillingen
blev tiltrådt.
Udvalget vedtog tillige, at der til brug for det igangsatte arbejde indhentes relevante erfaringer fra andre kommuner, samt at der indgår repræsentanter fra skoler og institutioner i arbejdsgruppen, og at der herunder indgår en repræsentant for de selvejende institutioner i arbejdsgruppen.
Det
samlede rengøringsbudget for folkeskoler var i 2003 på ca. 75 mio. kr. Budgettet
til rengøring er opdelt i følgende:
·
daglig
rengøringstid (heraf udgør gulvtid 33 % og inventartid 67 % - ca. 57 mio. kr.)
·
kaffetid/tilsynstid
·
hovedrengøring
(svarende til 10 gange daglig rengøringstid)
·
vikar
·
rengøringsudgifter
(materiel, midler m.v.).
Det
samlede rengøringsbudget for fritidshjem og klubber var i 2003 ca. 46 mio. kr.
Budgettet til rengøring er opdelt i følgende:
·
daglig
rengøringstid (heraf udgør gulvtid 33 % og inventartid 67 % - ca. 34 mio. kr.)
·
anden tid
(pædagogmedhjælp, køkkenhjælp m.m.)
·
hovedrengøring
(svarende til 10 gange daglig rengøringstid)
·
vikar
·
rengøringsudgifter
(materiel, midler m.v.).
Forvaltningen
anbefaler, at der gennemføres en effektivisering af rengøringsområdet.
Effektiviseringen gennemføres dels via et metodeskift og dels via en harmonisering
af udmeldingen af rengøringstid i henhold til vejledningerne Kommuneinformation
12 og 19.
Rengøringsvejledninger K 12 og K
19
Kommuneinformation 12 (K 12) og Kommuneinformation 19 (K 19) er vejledninger, som er blevet til i
samarbejde mellem Dansk Kommunal Arbejderforbund, Kvindeligt Arbejderforbund,
KL, Foreningen af kommuner i Københavns Amt samt Frederiksberg og Københavns
Kommuner.
På skolerne fastsættes normeringen på baggrund af klassificeringsmetoden og programstrukturen i K 12.
Vejledningen K 19 er en opfølgning på K 12. Hvor K 12 tager sigte på
skolerengøring, fik kommunerne med K 19 en tilsvarende vejledning om rationel
tilrettelæggelse af rengøringen på kommunale plejehjem, daginstitutioner
(børnehaver, vuggestuer og fritidshjem) samt administrationsbygninger.
Både vejledningerne K 12 og K 19 tager udgangspunkt i parametrene
institutionsart, bygningernes stand, indretning og alder samt det ønskede
rengøringsniveau for at beregne, hvor mange m² en rengøringsassistent skal gøre
rent i timen.
Over årene har fritidshjem og klubber imidlertid modtaget ekstra
tildeling af normering, så virkeligheden ikke længere afspejler vejledningen K
19. Ved rengøringsomlægningen anbefaler forvaltningen, at der sker en
harmonisering, således at der er lige vilkår og samme rengøringsstandard for
alle skoler og institutioner i forvaltningen. Dette indebærer, at
institutionernes normeringer skal tilrettes K 19.
Der er i alt 187 fritidshjem og klubber. Heraf er de 85 selvejende, og 102 er kommunale. Der er 50 selvejende institutioner og 69 kommunale institutioner, som bliver berørt af tilpasningen til K 19, såfremt udvalget godkender en harmonisering af rengøringen.
Harmoniseringen vil ske pr. 1. januar 2005.
Metodeskift
Effektiviseringsforslaget muliggøres via et metodeskift, hvor det nuværende såkaldte presse-system til gulvrengøring samt alt mulig-klude til inventarrengøring udskiftes til mikrofiber-systemet. Der er foretaget en sammenligning med andre kommuner og offentlige institutioner, som peger på, at effektiviseringspotentialet er realistisk. Bilag med nøgletal fra sammenligningen er vedlagt indstillingen.
Det foreslås, at der overgås til mikrofiber-system (inventar- og gulvrengøring), fordi det giver:
· Et forbedret arbejdsmiljø (mindre belastning og bedre ergonomi)
· Vandbesparelser (passer til forvaltningens energi- og miljøprofil og målsætninger)
· Mindre brug af rengøringsmidler
· Det største effektiviseringspotentiale
Med
effektiviseringsforslaget sikres, at man på skoler og institutioner anvender de
mest moderne rengøringsmetoder i form af mikrofiber-system på gulv og inventar.
Der er store tidsbesparelser ved mikrofiber-systemet, blandt andet fordi en række tidskrævende arbejdsprocesser med at skylle og presse garner og klude ikke længere skal finde sted. Rengøringen foregår med mikrofiber-systemet ved, at mikrofiber-klude og -garner klargøres til direkte brug ved den daglige vask i maskine. Desuden skal man i modsætning til det nuværende rengøringssystem ikke tørre efter med en tør klud/moppe, hvilket også sparer tid. Disse fordele gælder både gulv- og inventarrengøring.
Mopper og klude er genbrugelige og skal vaskes, hvilket kræver investering i vaskemaskiner, som sikrer mopper og klude lang levetid. Der vil blive etableret de nødvendige vaskemaskiner. Levetiden for materiel til mikrofiber-systemet er følgende: Vognene har en levetid på ca. 10 år, spande ca. 5 år, fremførere ca. 3 år, og mopper og klude ca. 2 år.
Det
præcise effektiviseringspotentiale vil afhænge af lokale forhold på skoler og institutioner.
Udover
effektiviseringspotentialet ved mikrofiber-systemet medfører metoden arbejdsmiljømæssige
forbedringer, da systemet er ergonomisk bedre. Arbejdstilsynet har fokus på det
presse-system, som anvendes i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i øjeblikket,
og vil inden for en kortere periode udstede påbud om, at man skifter de
nu
værende vogne og materiel ud. En del af det nuværende materiel er desuden
meget nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil metodeskiftet og investeringer ske løbende i 2005 og 2006.
Selvejende institutioner
Det anbefales, at selvejende institutioner, som selv varetager rengøringen, bliver omlagt på lige vilkår med kommunale institutioner, dvs. institutionerne får finansieret materiel og uddannelse i lighed med de kommunale institutioner. Selvejende institutioner, som har valgt eller vælger at lade et privat firma varetage rengøringen, får ikke uddannelse eller materiel, da dette som hovedregel vil være indeholdt i aftalen med det private rengøringsfirma. De selvejende institutioner med privat rengøringsfirma vil i god tid modtage en varsling, hvoraf deres fremtidige rengøringsbudget fremgår. De selvejende institutioner med privat rengøring kan så nå at sige deres rengøringsaftale op og forhandle en ny, som holder sig inden for det nye rengøringsbudget.
Implementering af kvalitetssikringssystem, uddannelse og koordinerende faglig enhed
Det er
forventningen, at der ved at skifte til en ny rengøringsmetode i form af mikrofiber-systemet
er mulighed for at opnå en opgradering af rengøringskvaliteten. For at dette
skal kunne lade sig gøre, er det imidlertid vigtigt, at metodeskiftet følges op
med implementeringen af et kvalitetssikringssystem, en professionalisering af
rengøringen i form af en koordinerende, faglig enhed og uddannelse.
Kvalitetssikringssystem
Med
henblik på at kunne følge op på, om man holder det ønskede rengøringsniveau
efter rengøringsomlægningen, anbefaler forvaltningen, at udvalget vedtager at implementere
et kvalitetssikringssystem. Et kvalitetssikringssystem indeholder standarder,
som kan måle rengøringskvaliteten.
Forvaltningen
anbefaler, at man implementerer enten kvalitetssikringssystemet INSTA 800 eller
anden tilsvarende model, som passer til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Forvaltningen vil arbejde videre med en anbefaling af, hvilket
kvalitetssikringssystem der bør implementeres.
Ledelsessystem i form af en koordinerende, faglig enhed
Der er i
dag ingen krav til rengøringsassistenternes faglige kompetencer. Medarbejderne
indgår ligeledes ikke i nogen former for uddannelsesprogram, der kan etablere
og eventuelt fastholde det faglige niveau. Rengøringen er decentraliseret til
skoler og institutioner, hvor ledelsen heller ikke har rengøringsfaglig viden.
Erfaringerne viser, at der er behov for en professionalisering af rengøringen
via et nyt ledelsessystem i form af en videnbank centralt i forvaltningen,
hvorfra skoler og institutioner kan hente vejledning og rådgivning. Videnbanken
kan desuden sikre kvalitetskontrol og en optimering af processerne i takt med
den teknologiske udvikling på området. Ledelsessystemet vil indgå som en del af
projekt "Fornuftig Rengøring" og sikre, at rengøringen er en synlig del af
skoler og institutioners daglige liv.
For at
kunne effektivisere rengøringsområdet er det nødvendigt i lighed med firmaer,
som driver rengøringsvirksomhed, at have et ledelsessystem i form af en koordinerende
faglig enhed, som kan støtte de decentrale enheder. For at finde ud af, hvordan
enheden konkret kan udformes, vil det være relevant at hente inspiration fra de
virksomheder, der har rengøring som erhverv.
Det
anbefales, at der i første omgang afsættes midler til en koordinerende, faglig
enhed i en treårig periode fra 2005 til 2008.
Uddannelse
For implementering af mikrofiber-systemet er det en forudsætning, at der sker uddannelse af såvel rengøringsassistenter som ledelsen på skoler og institutioner (skoleledere, teknisk ejendomsledere og institutionsledere).
Rengøringsassistenterne skal uddannes i følgende:
· Principperne i rengøringsnormering
· Udførelse af rengøringsplanlægning
· I ndførelse i ny rengøringsmetode (mikrofiber-systemet)
· Principperne i "Fornuftig Rengøring"
· Udførelse af kvalitetssikring
· Rengøringspersonalets ansvar.
Skoleledere, teknisk ejendomsledere og institutionsledere skal uddannes i følgende:
· Principperne i rengøringsnormering og -planlægning
· Principperne i rengøringsmetode
· Principperne i "Fornuftig Rengøring"
· Fokusering på og udvikling af de decentrale lederes kompetence i forhold til rengøringen på skoler og institutioner, herunder kvalitetssikring.
Det anbefales, at alle rengøringsassistenter, skoleledere, teknisk ejendomsledere og institutionsledere uddannes i perioden november 2004-december 2006. Derefter etableres løbende kurser for nytiltrådte rengøringsassistenter og ledere, når det nye ledelsessystem er implementeret.
Eftermiddagsrengøring, skemalagt rengøring og hovedrengøring i tilknytning til den daglige rengøring
Det anbefales fra forvaltningens side, at skoler og institutioner overvejer, om man kan udnytte rengøringstiden bedre ved at etablere eftermiddagsrengøring, skemalagt rengøring og hovedrengøring i tilknytning til den daglige rengøring. Der er dog tale om frivillige initiativer, som det vil være op til den enkelte skole og institution at vurdere, om man vil benytte sig af.
Rengøringen på skolerne foregår i øjeblikket oftest i tidsrummet 6.00-13.30. Mellem klokken 6.00 og 8.00 (inden børnene møder) er assistenterne under et meget stort arbejdspres, og det vurderes, at en stor del af dagsplanen udføres i disse to timer. Med henblik på at udnytte rengøringsassistenternes tid mere effektivt og fordele den daglige belastning anbefales det derfor, at en del af rengøringstimerne placeres om eftermiddagen, hvor en del af skolerne igen står tomme.
Skolerne kan selv sætte ind i forhold til rengøringsplaner og rengøringsmetode. En skole gennemgås, og der kan udarbejdes rengøringsplaner og tilrettelægges en struktur, som er i overensstemmelse med skoleskemaerne samt med de pauser, som assistenterne skal have. På den måde kan dagen fungere bedre for rengøringsassistenterne. De kan arbejde effektivt hele dagen og udnytte tiden bedre – ikke kun mellem klokken 6-8.
I stedet for at hovedrengøring ligger fast i samlet 14 dage om året på en institution/skole, kan den enkelte enhed fremover selv disponere over midlerne til hovedrengøring. Dette sker ved at lade hovedrengøringen indgå i den daglige rengøring hen over året. Det vil samtidig mindske belastninger i den enkelte rengøringsmedarbejders bevægeapparat.
Sammenligning med andre kommuner og offentlige virksomheder
For at se om det beregnede effektiviseringspotentiale i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er realistisk, er der indhentet oplysninger fra andre kommuner og offentlige virksomheder. Resultaterne viser, at der kan effektiviseres ved at gå fra pressesystem til kopsystem/mikrofiber-system på gulv. Der er imidlertid den klart største effektivisering ved mikrofiber-systemet til gulv og ved at gå fra alt mulig-klude til mikrofiber-klude til inventar.
· En kommune er gået fra kopsystem på gulv til mikrofiber-system, og fra konventionel inventarrengøring til brug af mikrofiber-klude. Kommunen har hjemtaget en besparelse på 10 % eller 8,5 mio. kr. på folkeskolerne.
· En anden kommune er gået fra pressesystem til kop på gulv, og til mikrofiber-klude på inventardelen. Kommunen har ved denne rationalisering hjemtaget en effektivisering på ca. 10 % af det samle de budget.
· En tredje kommune har udmøntet en generel effektivisering af rengøringen og er bl.a. overgået til mikrofiber-system på sine folkeskoler. På de 13 skoler blev der i alt sparet 5 mio. kr. eller 25 % i 2000 på et samlet budget på 20 mio. kr.
Resultaterne
fra den gennemførte sammenligning er vedlagt som bilag.
Gymnasier, specialskoler samt øvrige institutioner i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Det anbefales, at forvaltningen arbejder med effektivisering af rengøringsområdet på gymnasier, specialskoler samt øvrige institutioner i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, herunder et metodeskift, hvor presse-systemet udskiftes med mikrofiber-systemet. Der bør være den samme standard for rengøring og arbejdsmiljø på alle skoler og institutioner, uanset type.
Arbejdstilsynet har i øjeblikket fokus på presse-systemet, som har arbejdsmiljømæssige problemer. Det må forventes, at en del skoler og institutioner vil modtage et påbud fra Arbejdstilsynet i den nærmeste fremtid om at skifte presse-systemet ud med et mere arbejdsmiljøvenligt rengøringssystem.
Forvaltningen vil udarbejde et konkret forslag til omlægning af rengøringen på gymnasier, specialskoler og øvrige institutioner i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som forelægges udvalget til beslutning.
Det videre forløb
Såfremt indstillingens effektiviseringsforslag vedtages, vil opfølgningen på budgetanalysen af rengøring gå ind i 2. fase. I anden fase, som forventes at løbe fra april til oktober 2004, vil forvaltningen arbejde med at klargøre implementeringen af rengøringsomlægningen. Derefter går projektet ind i fase 3, hvor omlægningen implementeres. Dette forventes at finde sted i perioden november 2004 til december 2006. Endelig i fase 4 i januar til marts 2007 vil omlægningen blive evalueret.
Økonomi
I det nedenstående skema fremgår det procentvise effektiviseringspotentiale sammenlignet med de gennemsnitlige procentvise effektiviseringer fra de kommuner og offentlige institutioner, hvorfra der er indhentet sammenligningstal. Når effektiviseringspotentialet i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderes at være mindre, end sammenligningstallene antyder, skyldes det, at der er tale om virksomheder og institutioner med en anderledes brugerprofil og anvendelse. For hver enkelt skole/institution skal møbleringstætheden, og hvad der kan aftørres med mikrofiber-klude vurderes, inden endelig effektivisering kan fastsættes pr. skole/institution. I det nedenstående er effektiviseringspotentialet derfor angivet som et minimum og maksimum.
|
Minimum |
Maksimum |
Sammenligning |
Gulvtid |
23 % |
31 % |
36 % |
Inventartid |
2 % |
4 % |
19 % |
Rengøringseffektivisering i kroner
For skolernes vedkommende vurderes der at være et effektiviseringspotentiale på gulvrengøringen som følge af metodeskift til mikrofiber-systemet på mellem 4,4 og 5,9 mio. kr.
På skolerne kan man endvidere effektivisere med mellem 0,8 og 1,6 mio. kr. på inventarrengøringen som følge af metodeskift til mikrofiber-systemet. Den præcise størrelse af effektiviseringen afhænger af en nærmere vurdering af møbleringstætheden på skolerne, samt i hvilken grad man kan bruge mikrofiber-systemet til inventarrengøringen.
I alt vurderes effektiviseringen på skolerne at være mellem 5,2 og 7,5 mio. kr.
For institutionernes vedkommende vurderes der at være et effektiviseringspotentiale på mellem 2,0 og 2,7 mio. kr. på gulvrengøringen som følge af metodeskift til mikrofiber-systemet. Dertil kommer et potentiale på mellem 0,4 og 0,7 mio. kr. på inventarrengøringen som følge af metodeskift til mikrofiber-systemet. Den præcise størrelse af effektiviseringen afhænger af en nærmere vurdering af møbleringstætheden på institutionerne, samt i hvilken grad man kan bruge mikrofiber-systemet til inventarrengøringen.
Udover effektiviseringen som følge af metodeskift er der på fritidsinstitutionerne endvidere et effektiviseringspotentiale som følge af en harmonisering af rengøringsniveauet på skoler og institutioner i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Ved at tilrette rengøringsnormeringen på fritidsinstitutionerne til vejledningen K 19 vurderes der at være et potentiale på 7 mio. kr.
I alt vurderes effektiviseringspotentialet på fritidsinstitutionerne at udgøre mellem 9,4 og 10,4 mio. kr.
For at gennemføre rengøringsomlægningen vil der være behov for en række
investeringer over en 2-årig periode til indkøb af materiel (vogne, klude,
vaskemaskiner m.m.), uddannelse samt implementering af ledelses- og
kvalitetssikringssystem. Der skal i alt
investeres 9,7 mio. kr. i perioden november 2004-december 2006. Derudover skal
der årligt afsættes 0,7 mio. kr. til et ledelsessystem i form af en koordinerende,
faglig enhed.
I det
nedenstående skema fremgår det samlede investeringsbehov:
Investering |
Kroner (i mio. kr.) |
Indkøb af mikrofiber-udstyr,
herunder vaskemaskiner |
|
-Folkeskoler |
6,1 |
-Fritidsinstitutioner |
2,4 |
Uddannelse/Kvalitetssikring |
0,8 |
Vedligehold af gulve |
0,4 |
|
9,7 |
Faglig enhed/Kvalitetssikring |
0,7 |
|
10,4 |
Investeringerne vil blive finansieret via effektiviseringspotentialet.
Effektivisering i alt i kroner for folkeskoler og fritidsinstitutioner
|
Minimum |
Maksimum |
Samlet effektivisering |
14,6 mio. kr. |
17,9 mio. kr. |
Investeringsbehov engangsinvestering over 2 år: 9,7 mio. kr.
Fast årlig investering i koordinerende, faglig enhed/kvalitetssikring i årene 2005-2008: 0,7 mio. kr.
Samlet effektivisering (netto) i implementeringsperioden 2004-2006:
· Pr. 1.1.2005: 3,5 mio. kr.
· Pr. 1.1.2006: 7,5 mio. kr.
· Pr. 1.1.2007: 14,6-17,9 mio. kr. (efter endt rengøringsomlægning).
Ansættelsesmæssige konsekvenser
Såfremt effektiviseringen vedtages, vil der blive nedlagt stillinger. Da der er en stor gennemstrømning i form af et årligt jobskifte på 20-25 % blandt rengøringspersonalet, vurderes det, at effektiviseringen hovedsageligt kan foregå uden egentlige afskedigelser. Såfremt der foretages afskedigelser, vil disse blive varslet i god tid. For nogle assistenter vil der være tale om omrokeringer, hvor man bliver flyttet til en anden skole eller institution, hvilket ligeledes vil blive varslet.
Det anbefales, at der senest pr. 1. maj 2004 etableres ansættelsesstop for rengøringsassistenter i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. I forbindelse med harmoniseringen til K 19 vil der inden sommerferien 2004 være en proces for de fritidsinstitutioner, som bliver berørt af harmoniseringen. Der vil blive udsendt varsler til de rengøringsassistenter, som skal gå ned i arbejdstid. Der vil være en tæt dialog mellem ledelsen på de enkelte fritidsinstitutioner og forvaltningen omkring disse varsler.
Miljøvurdering
Den anbefalede rengøringsomlægning vurderes at have positiv miljøpåvirkning, idet anvendelsen af rengøringsmidler og vand ved den daglige rengøring mindskes kraftigt.
Høring
Forvaltningens anbefalinger vedr. effektivisering af rengøringen er forelagt en styre- og to følgegrupper til høring. I styregruppen var der en repræsentant for skolelederne, en repræsentant for institutionslederne på de selvejende institutioner, en repræsentant for institutionslederne på de kommunale institutioner, en repræsentant for KLS (Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn) samt en repræsentant for BU-områderne i forvaltningen.
Følgegrupperne var opdelt i én gruppe vedr. folkeskoler og én gruppe vedr. fritidsinstitutioner. I folkeskolegruppen deltog en repræsentant for skolelederne, en repræsentant for de tekniske ejendomsledere, en repræsentant for rengøringsmedarbejderne samt en repræsentant for KLS. I Fritidsinstitutionsgruppen deltog en repræsentant for fritidsinstitutionsledere på de selvejende institutioner, en repræsentant for fritidsinstitutionsledere på de kommunale institutioner, en repræsentant for rengøringsmedarbejderne samt en repræsentant for KLS.
Høringsrunden er foregået ved, at styregruppe samt de to følgegrupper hver er blevet indkaldt til 2 møder. Inden 1. møde modtog grupperne baggrundsmateriale vedr. budgetanalysen af rengøring m.m. Ved det første møde fik grupperne fremlagt forvaltningens indledende tanker og anbefalinger og fik en frist indtil næste møde, hvortil repræsentanterne kunne udarbejde et høringssvar.
Høringssvar er vedlagt som bilag. Desuden er forvaltningens kommentarer til høringssvarene vedlagt som bilag.
Såfremt udvalget godkender indstillingens effektiviseringsforslag, vil arbejdet med implementeringen af effektiviseringspotentialet fortsætte, og styre- og følgegrupper vil blive aktivt inddraget heri.
&nbs
p;
Forslaget vil blive forelagt for
Hovedsamarbejdsudvalget på mødet den 26. marts 2004, hvorefter udvalget vil
blive orienteret om HSU´s bemærkninger.
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Indstilling og Beslutningsprotokol fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 8. oktober 2003 vedr. initiativer som følge af budgetanalyse af rengøring (U176/03)
· Bilag 2: Sammenlignings-undersøgelse (fortrolig)
· Bilag 3: Høringssvar fra følge- og styregruppe
· Bilag 4: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens kommentarer til høringssvar
Peter Rasmussen
Jørn Larsen