Fordele og ulemper ved en sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen
Fordele og ulemper ved en sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. november 2005
3. Fordele og ulemper ved en sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen
J.nr. 274231
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget drøfter forvaltningens afdækning af fordele og ulemper ved at sammenlægge Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen
at udvalget anmoder
forvaltningen om at udarbejde et konkret forslag til sammenlægning af skolerne
pr. 1. august 2007
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 7. september 2005 medlemsforslag fra Klaus Bondam (B) om at forvaltningen skulle iværksætte en undersøgelse, der afdækker fordelene og ulemperne ved at sammenlægge Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen.
På baggrund af medlemsforslaget har forvaltningen foretaget en indledende undersøgelse af fordele og ulemper ved forslaget. Forvaltningen har desuden bedt de to skolebestyrelser på Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen om deres vurderinger af fordele og ulemper ved en sammenlægning af de to skoler. Endvidere er Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN) blevet bedt om at komme med deres bud på fordele og ulemper ved en sammenlægning.
Skolebestyrelserne mener ikke at der har været tid nok til at vurdere fordele og ulemper, og finder ikke, at der er informeret godt nok om processen. De afviser dog ikke, at der kan være et fremtidigt behov for nytænke skolestrukturen ved Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen. Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN) anbefaler, at der iværksættes en grundigere undersøgelse, hvor både nuværende og de næste par års kommende forældre inddrages. Foreningen finder det vigtigt, at undersøgelsen afdækker interne forhold på de to skoler, men at der i særlig grad fokuseres på det mere overordnede og fremadrettede perspektiv.
Forvaltningen har desuden
oplistet de umiddelbare fordele og ulemper samt hvilke emner, der kunne indgå i
en undersøgelse, der kan danne baggrund for et beslutningsgrundlag. Hvis
udvalget ønsker det, foreslås det, at udvalget anmoder forvaltningen om at
udarbejde et konkret forslag til sammenlægning af skolerne pr. 1. august 2007.
SAGSBESKRIVELSE
På Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets møde den 7. september 2005 blev følgende medlemsforslag
godkendt: "Uddannelses og Ungdomsudvalget anmoder forvaltningen om at
iværksætte en undersøgelse, der afdækker fordelene og ulemperne ved at sammenlægge
Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen.
Undersøgelsen skal være
tilendebragt, inden der foretages opslag af stillingen som skoleleder på
Blågårdsskolen".
På baggrund af medlemsforslaget har forvaltningen i første omgang iværksat en proces, hvor de umiddelbare fordele og ulemper afdækkes. I den forbindelse er skolebestyrelsen på Blågårdsskolen mundtligt blev informeret om forslaget ultimo august, hvor forvaltningen var blevet vidende om, at forslaget ville blive fremsat på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 7. september. Forvaltningen har derefter i september bedt de to skolebestyrelser om mulighed for at deltage på deres førstkommende skolebestyrelsesmøder, så en dialog om skolebestyrelsernes vurderinger af fordele og ulemper ved en sammenlægning af de to skoler kunne iværksættes. Endvidere er Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN) blevet bedt om at komme med deres bud på fordele og ulemper ved en sammenlægning.
Den 11. oktober 2005 deltog forvaltningen i skolebestyrelsernes møder på Blågårdsskolen og Hellig Kors Skole. På møderne blev skolebestyrelserne orienteret om, at der i første omgang var behov for overvejelser om fordele og ulemper ved en skolesammenlægning af de pågældende skoler. Skolebestyrelserne ønskede en proces med nedsættelse af arbejdsgrupper m.v., hvilket forvaltningen på nuværende tidspunkt i processen fandt alt for vidtgående i forhold til opdraget. Desuden var det grundet den videre politiske behandling den 30. november 2005 ikke muligt at give skolebestyrelserne længere tid til deres overvejelser.
Forvaltningen foreslog skolebestyrelserne, at de skulle afholde ekstraordinære bestyrelsesmøder i uge 43, så deres vurderinger af fordele og ulemper kunne udarbejdes og indgå i den videre politiske behandling. Skolebestyrelserne meldte efterfølgende tilbage til forvaltningen, at de ville afholde møde i uge 43 og indsende et svar.
Skolebestyrelserne på de to skoler har indsendt et samlet svar (vedlagt i bilag). Skolebestyrelserne udtrykker i deres svar utilfredshed med forløbet, idet de ikke mener, at der har været den fornødne tid til drøftelser og ikke oplever sig nok informeret om processen. Med henvisning til lederskift på Blågårdsskolen, magnetskoleprojekt, strukturændringer i forvaltningen og kommunalvalg finder skolebestyrelserne ikke, at tidspunktet er det rette til en drøftelse om fordele og ulemper ved en sammenlægning. Skolebestyrelserne tilkendegiver imidlertid, at der i fremtiden kan være behov for nytænkning af skolestrukturen i området af hensyn til at kunne sikre kvaliteten i undervisningen og af hensyn til lokalkvarterets bedste, både socialt og integrationsmæssigt set.
Foreningen Brug
Folkeskolen på Nørrebro (BFN) hilser medlemsforslaget velkommen og ser såvel
fordele som forhold, der kan vanskeliggøre en sammenlægning (Foreningens svar
vedlagt). Foreningen ønsker en grundigere undersøgelse iværksat, hvor såvel
nuværende som forældre med børn, der forventer skolestart de kommende par år,
inddrages. Foreningen finder det væsentligt, at en beslutning om sammenlægning
tages, hvis undersøgelsen viser, at sammenlægningen kan gavne folkeskolen i
lokalområdet i forhold til elevsammensætning, faglighed, tryghed og rolle i
lokalmiljøet. BFN anbefaler derfor, at undersøgelsen inddrager de to skolers
interne forhold, men at der i særlig grad fokuseres på det mere overordnede og
fremadrettede perspektiv (se sidst i indstillingen: Undersøgelse som
beslutningsgrundlag).
Fordele ved en
eventuel sammenlægning
Foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN) har i deres svar oplistet en række fordele ved en sammenlægning samt forhold, der kan vanskeliggøre en sammenlægning. Af fordele nævnes,
· At en samlet skole vil samle de etnisk danske børn i en større gruppe, hvilket forventes at ville tiltrække flere danske børn
· At en samlet skole vil give bedre mulighed for at fastholde ressourcestærke elever, da sammenlægning af klasser bliver muligt
· En sammenlægning giver mulighed for at skabe tryghed, ved at skolen kan have de store og de små elever fysisk adskilt
· En skole med 3-4 spor giver mulighed for fagligt at tænke nyt og bruge ressourcerne anderledes. En sammenlægning vil derfor kunne have en betydning for fagligheden, udbudet af valgfag, erfaringsudveksling og ressourcerne til håndtering af børn med særlige problemer i kvarteret.
Forvaltningen
kan se yderligere følgende umiddelbare fordele ved en sammenlægning af Blågårdsskolen
og Hellig Kors Skole:
· De to skoler ligger placeret fysisk tæt ved hinanden. Ved en sammenlægning kan der skabes mål rettede undervisningsmiljøer til de forskellige klassetrin, herunder et ungdomsmiljø centralt placeret
· En sammenlægning skaber bedre muligheder for holddannelse, videndeling og udnyttelse af faglige og kapacitetsmæssige kompetencer. Fx vil lærerne bedre kunne specialisere sig og opbygge faglige miljøer, og herunder vil det blive muligt at udbyde flere valgfag i forhold til de store klassetrin
· Blågårdsskolen mangler eget faglokale til sløjd og låner derfor p.t. lokaler på Hellig Kors Skole. I forhold til faglokalekapaciteten kan ressourcerne udnyttes bedre, da der i dag bruges ekstra time- og læremidler på at kunne opfylde undervisningen
· Ved udgangen af 2005 vil tre ud af fire lederstillinger på de to skoler være vakante. En beslutning om sammenlægning vil derfor være et godt tidspunkt, idet det skaber mulighed for at ansætte en ledelse, der tidligt i processen kan medvirke til at skabe en samlet kultur og en samlet skole
· Elevtallet på såvel Hellig Kors Skole som Blågårdsskolen har været faldende de seneste år. Prognoserne for elevtal for de to skoler fremover viser imidlertid, at skolerne fortsat skal have to spor hver. En sammenlægning vil give mulighed for en bedre ressourcemæssig udnyttelse, da klassesammenlægninger er vanskelige på skoler med 2 spor. Det er væsentligt, da små klasser sjældent giver tilstrækkelige kammeratskabsmæssige og faglige udfordringer for eleverne
· Med en sammenlægning vil skolen få et samlet naturligt afgrænset grunddistrikt
· En sammenlægning af de to skoler vil sigte på en bedre tosprogsfordeling. Nedenstående tabel viser elevtal og tosprogsprocenter for de skoler:
Blågårdsskolen- og Hellig Kors Skole, skoleåret 2004/05, pr. 7. februar 2005, KMD-Elev
Normalklasse |
Blågårdsskolen |
Hellig Kors Skole |
I alt |
||||||
Klassetrin |
Elevtal |
Tospr |
% |
Elevtal |
Tospr |
% |
Elevtal |
Tospr |
% |
0 |
42 |
25 |
60% |
39 |
36 |
92% |
81 |
61 |
75% |
1 |
36 |
17< o:p> |
47% |
44 |
36 |
82% |
80 |
53 |
66% |
2 |
41 |
20 |
49% |
34 |
27 |
79% |
75 |
47 |
63% |
3 |
29 |
13 |
45% |
36 |
33 |
92% |
65 |
46 |
71% |
4 |
35 |
17 |
49% |
26 |
26 |
100% |
61 |
43 |
70% |
5 |
35 |
13 |
37% |
54 |
44 |
81% |
89 |
57 |
64% |
6 |
36 |
16 |
44% |
45 |
37 |
82% |
81 |
53 |
65% |
7 |
38 |
20 |
53% |
26 |
25 |
96% |
64 |
45 |
70% |
8 |
29 |
17 |
59% |
34 |
24 |
71% |
63 |
41 |
65% |
9 |
31 |
12 |
39% |
39 |
28 |
72% |
70 |
40 |
57% |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt * |
352 |
170 |
48% |
377 |
316 |
84% |
729 |
486 |
67% |
* På Hellig Kors Skole er der desuden en observationsklasse, læseklasser og heldagsklasse. Eleverne i disse klasser udgør tilsammen ca. 40 elever pr. år. Udover de elever, der indgår i tallene i tabellen ovenfor i normalklasserne, var der desuden pr. 7. februar 2005 tilsammen 41 elever i observationsklasse, heldagsklasse eller læseklasser.
· Et samlet grunddistrikt kan påvirke søgningen, så den nuværende søgning fra Blågårdsskolen til Hellig Kors Skole undgås. Hellig Kors Skole modtager ca. 12 tosprogede elever fra Blågårdsskolen pr. årgang, mens søgningen den anden vej er mere balanceret
·
Et samlet skoletilbud med et samlet grunddistrikt kan
desuden påvirke søgningen generelt i området. For eksempel kendes fra
sammenlægningen af Alsgades Skole (80 % tosprogede) og Ny Carlsbergvejens Skole
(20 % tosprogede) det fænomen, at søgningen til skolen blev mindre de første
par år, men at tosprogsprocenten faldt lidt. Efterfølgende er søgningen til
skolen igen stigende.
Ulemper ved en eventuel sammenlægning
Af forhold, der kan vanskeliggøre en sammenlægning nævner Foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN) bl.a.,
· At der er en modstand på Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen mod en sammenlægning, og at denne modstand bør afdækkes
· At Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen lader her og nu situationen forhindre, at man ser på fremtiden og en nødvendig løsning af problemer omkring folkeskolen og integrationen i kvarteret
Forvaltningen
kan derudover være bekymret for:
· Om elevtallet fortsat vil falde på Blågårdsskolen grundet forældrenes opfattelse af manglende stabilitet i ledelsen, selvom der er konstitueret såvel skoleinspektør som viceskoleinspektør til at fastholde den nu skabte stabilitet på Blågårdsskolen. Da skolerne tidligst kan sammenlægges fra 1. august 2007 vil der være en meget lang periode med konstitution i stillingerne, selv om det umiddelbart kan ses som en fordel, at tre ud af fire lederstillinger p.t. er ledige. Alle lederstillinger forudsættes slået op i forbindelse med en eventuel beslutning om sammenlægning af skolerne.
· Der vil generelt kunne være ulemper ved sammenlægning af skoler, hvis kultur er meget forskellig.
Undersøgelse som beslutningsgrundlag
Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN) ønsker en grundigere undersøgelse iværksat, hvor såvel nuværende som forældre med børn, der forventer skolestart de kommende par år, inddrages. Undersøgelsen har til formål at kunne træffe en beslutning. Foreningen finder det væsentligt, at en beslutning om sammenlægning tages, hvis undersøgelsen viser, at sammenlægningen kan gavne folkeskolen i lokalområdet i forhold til elevsammensætning, faglighed, tryghed og rolle i lokalmiljøet. BFN anbefaler derfor, at undersøgelsen inddrager de to skolers interne forhold, men at der i særlig grad fokuseres på det mere overordnede og fremadrettede perspektiv. Endelig understreger BFN det vigtige i, at forvaltningen afsætter tilstrækkelig ressourcer, indsats og kommunikation i forhold til en grundigere undersøgelse.
Forvaltningen kan udover de af BFN nævnte forhold se følgende overordnede emner, der bør indgå som grundlag for en beslutning om en eventuel sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen:
Skolestruktur - en nærmere beskrivelse af de to skolers struktur, herunder skolernes grunddistrikter, fritidshjemstilknytning, skolernes kapacitet, klasse- og elevtal, elevsammensætning og elevprognoser.
Bygninger – en beskrivelse af de to skolers bygninger, herunder afdækning af forslag til, hvilke bygningsmæssige ændringer, der vil være hensigtsmæssigt ved en sammenlægning. Dette kan ske i samarbejde med skolebestyrelserne.
Økonomi – beskrivelse af skolernes nuværende driftsbudgetter, deres timeudmeldinger. Desuden en afdækning af økonomi i forhold til evt. ombygninger afhængig af, hvilke funktioner, der ønskes eller søges indpasset i forbindelse med en evt. sammenlagt skole.
Ledelsesstruktur – en afdækning af, hvilken ledelsesstruktur og organisering, der bedst kan understøtte en udvikling af et godt fagligt undervisningsmiljø og en samlet skole m.v.
Pædagogisk Grundlag – der skal i givet fald udarbejdes et nyt pædagogisk grundlag for den nye skole.
Overgangsplan – endelig bør udarbejdes en plan, der ved en
evt. sammenlægning beskriver, hvornår de forskellige dele af en samlet plan
iværksættes.
Hvis udvalget ønsker det,
foreslås det, at udvalget anmoder forvaltningen om at udarbejde et konkret
forslag til sammenlægning af skolerne pr. 1. august 2007.
Økonomi
Der er ikke taget stilling til de økonomiske
konsekvenser ved en eventuel skolesammenlægning på nuværende tidspunkt.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Forslaget om fordele og ulemper ved en sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen har ikke været sendt i høring, men er blevet forelagt skolebestyrelserne på de to skoler og Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN). Skolebestyrelserne og BFN er i den forbindelse blevet bedt om at komme med deres bud på fordele og ulemper.
Høringsprocedure
En eventuel sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen indebærer nedlæggelse af de to skoler og oprettelse af en ny skole i de nedlagte skolers bygninger.
Dermed skal sammenlægningen ske efter de regler, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993 om proceduren ved en skolenedlæggelse. Ifølge reglerne skal et forslag fra Borgerrepræsentationen om at nedlægge skoler offentliggøres i lokale dagblade eller ugeaviser. I den forbindelse fastsættes en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Senest samtidig med offentliggørelsen sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
En beslutning om at foreslå to skoler sammenlagt vil skulle behandles i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Denne beslutningsprocedure skal gennemføres både før og efter offentliggørelsen af forslaget. Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen vil finde sted.
BILAG VEDLAGT
· Brev fra skolebestyrelserne på Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen
· Brev fra Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Nørrebro
Peter Rasmussen
Ann Granum