Mødedato: 30.11.2005, kl. 08:15

Overførsel af midler vedrørende projektering af Vognmagergade 8

Overførsel af midler vedrørende projektering af Vognmagergade 8

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. november 2005

 

 

23.      Overførsel af midler vedrørende projektering af Vognmagergade 8

  J.nr. 268335

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     overførsel af 2,0 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling  konto 3.37.3 Voksenuddannelser anlæg til projektering af KVUC i Vognmagergade 8 godkendes

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet (BR 373/05), at der skulle gives en anlægsbevilling på i alt 2,0 mio. kr. til igangsætning af projektering til indretning af Vognmagergade 8 til KVUC og Social- og Sundhedsskolen.

 

Bevillingen skulle finansieres via ejendomssalget forbundet med flytningen af KVUC. Det har siden hen vist sig, at salget af ejendommene formentlig først sker i 2007, hvorfor beløbet i stedet mellemfinansieres over kommunens kasse.

 

På Økonomiudvalgets møde den 29. november 2005 indgår overførslen i sagen vedrørende tekniske omplaceringer.

 


SAGSBESKRIVELSE

Der er truffet beslutning om, at KVUC og SOSU-skolen skal flytte til ejendommen Vognmagergade 8 (BR 373/05). I den forbindelse er Uddannelses- og Ungdomsudvalget blevet tildelt midler til indretning af lejemålet, og midler til den nødvendige programmering og projektering til indretningen.

 

Der blev truffet beslutning om, at midlerne fra ejendomssalget fra KVUC´s nuværende bygninger skulle være en del af finansieringen af anlægssagen, og at der dermed skulle anvises dækning for beløbet til projektering fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005.

 

Det står nu klart, at ejendomssalget formentligt først vil ske i 2007. Midlerne søges derfor overført på nuværende tidspunkt, for dermed at sikre at finansieringen er på plads før aktiviteten finder sted. Det er derfor aftalt med Økonomiforvaltningen, at midlerne overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på nuværende tidspunkt, og at midlerne mellemfinansieres af kommunens kasse.

 

På Økonomiudvalgets møde den 29. november 2005 indgår overførslen i sagen vedrørende tekniske omplaceringer.

 

 

Økonomi

Midlerne overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling  konto 3.37.3 Voksenuddannelser anlæg.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 < /o:p>

                                                                 Peter Rasmussen

                                                                                                             Søren Stahl Nielsen

 


 

Til top