Mødedato: 30.11.2005, kl. 08:15

Forslag om etablering af specialteam til at varetage vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge (udsat sag)

Forslag om etablering af specialteam til at varetage vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge (udsat sag)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. november 2005

 

 

16.      Forslag om etablering af specialteam til at varetage vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge (udsat sag)

  J.nr. 276053

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender forslag til etablering af et specialteam til at varetage vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, København

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2005:

 

Sagen blev udsat.

 

 

 

 

 

RESUME

På baggrund af et medlemsforslag fra SF og Socialdemokraterne om 'At forvaltningen udarbejder en redegørelse om vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge', fremlagde forvaltningen sin redegørelse om vejledningsindsatsen på udvalgsmødet den 21. september 2005.

 

Udvalget traf på mødet beslutning om, at forvaltningen kommer med et forslag om, hvordan man i den nærmeste fremtid kan starte et specialteam, der inden for forvaltningens rammer allerede nu kan iværksætte tiltag, der vil afhjælpe, at de allermest svage unge ikke bliver ladt i stikken i vejledningssituationen.

 

Forslaget som forvaltningen her fremlægger, indebærer opstart af specialteam i december 2005 i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning København ved omlægning af ressourcerne i forbindelse med vejledningsindsatsen over for unge.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Udvalget behandlede på sit møde den 21. september 2005 et medlemsforslag fra SF og Socialdemokraterne om 'At forvaltningen udarbejder en redegørelse om vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge'.

 

Udvalget traf på mødet beslutning om, at forvaltningen kommer med et forslag om, hvordan man i den nærmeste fremtid kan starte et specialteam, der inden for forvaltningens rammer allerede nu kan iværksætte tiltag, der vil afhjælpe, at de allermest svage unge ikke bliver ladt i stikken i vejledningssituationen.

 

Forvaltningen fremlægger på denne baggrund forslag til oprettelse af et specialteam, som indebærer en målretning af den eksisterende vejledningsindsats for den særlige gruppe af unge med svag hjemlig baggrund eller med en kriminel baggrund og unge med etnisk baggrund.

 

Som følge af behandlingen af medlemsforslaget vedtog udvalget desuden, at der skal udarbejdes forslag til evaluering af "Fælles Ansvar", afklaring af opgaverne i den kommende Børne- og Ungdoms-, Social- samt Besk æftigelses- og Integrationsforvaltning og fælles opgaveløsning til Børne- og Ungdomsudvalgets møde senest i april 2006. Forvaltningen vil desuden i efteråret udarbejde en uddybende erfaringsopsamling på de initiativer i forhold til målgruppen, som var beskrevet i forvaltningens notat til mødet den 21. september 2005.

 

 

Baggrund for oprettelse af særligt specialteam

På baggrund af erfaringer og evalueringer af vejledningsindsatsen i forhold til marginaliserede unge tegner der sig et behov for en styrket vejlednings- og undervisningsindsats gennem etablering af et særligt opsøgende specialteam i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning København i forhold til:

 

1.      Unge med svag hjemlig baggrund eller med en kriminel baggrund

2.      Unge med etnisk baggrund

 

 

Målgruppe

Den samlede målgruppe for det særlige specialteam vurderes til 160 unge årligt.

 

Det drejer sig primært om unge, der er

·        kendt fra den sociale døgnvagt og dommervagten

·        indberettet som undervisningspligtige unge i 8.-9.klasse, der ikke er kontakt til.

·        boende på akut- og døgninstitutioner

·        henvist af UU–vejleder efter drøftelse i Fælles Ansvar samarbejdet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

 

Formål

Gennem en koordinering af kommunens samlede vejledningsindsats i forhold til unge med svag hjemlig baggrund eller med en kriminel baggrund og unge med etnisk baggrund sikres, at de unge tilbydes vejledning, som motiverer dem til at påbegynde og gennemføre et uddannelses- og vejledningsforløb, som på sigt giver de unge mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Mål /succeskriterier

I erkendelse af, at målgruppen er socialt og uddannelsesmæssigt marginaliseret opstilles følgende mål:

·        Målgruppen er identificeret inden udgangen af 2005

·        50 % af de unge, som teamet vejleder, kommer i gang med et planlagt målrettet forløb, der på sigt fører til uddannelse og beskæftigelse

·        Det særlige specialteam har i 2006 afholdt 8 kurser/workshops for relevante medarbejdere i kommunen med henblik på at dele viden og erfaring

·        Der er inden udgangen af 2006 skabt en model for tæt samarbejde om løsning af målgruppens personlige, sociale, familiemæssige og uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemer

 

Opgaver

Det særlige specialteam har følgende opgaver:

 

·        Opsøgende vejledning og rådgivning overfor unge i målgruppen

·        Rådgivning af de unges forældre

·     & nbsp;  Koordinere samarbejdet om vejledning af den særlige målgruppe i forhold til relevante partnere

·        Yde faglig støttefunktion til lokale aktører i udvalgte lokalområder

·        Være ressourcegruppe for de unges primærkontaktpersoner/mentorer

·        Koordinere og støtte etablering af vejlednings- og undervisningstilbud for målgruppen

·        Tage initiativ til videndeling gennem kontaktmøder og regelmæssig information til partnere og sikre at erfaringer og vejlednings- og undervisningstilbud gøres tilgængelige via en webside

·        Sikre en koordinering af indsatsen med Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Københavnerteamet, Den Sociale Døgnvagt, lokalcentre/ungerådgivninger og Fælles Ansvar

·        Inddrage beboerforeninger, etniske foreninger og sportsforeninger m.v. i arbejdet

 

Aktiviteter

Aktiviteterne rettes både mod de unge og deres forældre, jf. integrationsministeriets og undervisningsministeriets rapport: "Forældre og vejledning", hvoraf det fremgår, at inddragelse af forældrene til tosprogede børn er vigtig, da disse forældre har større behov for yderligere viden om uddannelse og arbejde for at kunne støtte deres børn.

 

Undervisning og almen kompetenceudvikling af de unge sker gennem arbejdspraktik med mentorer og vejlednings- og undervisningsforløb med fokus på:

 

·        Virksomheder og mentorordninger

·        Særligt tilrettelagte undervisningstilbud i Københavns Kommunes Ungdomsskole, f.eks. Nye Veje / Genstart

·        Erhvervsgrunduddannelsen, Startkursus

·        Erhvervsuddannelsesområdet

·        Junior TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser)

·        Forældrekurser med bl.a. brug af etniske rollemodeller, besøg på uddannelsesinstitutioner m.v.

·        Rådgivning af forældrene

 

Organisering

Det særlige specialteam etableres i Ungdommens Uddannelsesvejledning København med 4 heltidsvejledere, som vil stå til rådighed i fornødent omfang i aftentimerne.

 

Det særlige specialteam skal samarbejde med:

·        UU-vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning København, herunder Overgangsvejledningen

·        Københavns Kommunes Ungdomsskoles vejlederteam

·        Københavnerteamet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

·        Det lokale samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i "Fælles Ansvar"

·        Døgnkontakten

·        PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

·        SSP-samarbejdet og Politiets kriminalpræventive afdeling

·        Den sociale Døgnvagt/Dommervagten

·        Tingbjerg/Utterslevhuse på vej

·        Ressourcegrupper med erfaringer vedrørende målgruppen: Vilde læreprocesser/Københavner-uddannelsen, Forening af Nydanskere, fædregrupper m.v.

 

Evaluering og udvikling

Evalueringen tilrettelægges i samarbejde med en ekstern partner og fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget i oktober 2006.

 

Medarbejderne tilbydes kontinuerlig faglig sparring og supervision.

 

Konsekvenser af omprioritering

Ressourcerne til det særlige specialteam tilvejebringes ved samling af aktiviteter og ekspertise fra områder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har fælles målgruppe med det foreslåede nye specialteam: den ordinære ungevejledning, Erhvervsgrunduddannelsen og Overgangsvejledningen. Desuden medvirker Københavns Kommunes Ungdomsskole. Anvendelsen af Ungdomsskolens ressource i sammenhæng med det nye specialteam har været drøftet med Ungdomsskolens leder.

 

Erhvervsgrunduddannelsen og Ungdomsskolen omfatter allerede målgruppen for specialteamet. Den ordinære ungevejledning har hidtil kun i begrænset omfang haft mulighed for at tilgodese den særlige målgruppe, mens Overgangsvejledningen, der varetager samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og ungdomsuddannelserne, i højere grad kan rette aktiviteter til målgruppen.

 

 

 

Økonomi

Budgettet for specialteamet tilvejebringes gennem omprioritering i Ungdommens Uddannelsesvejledning København og Københavns Kommunes Ungdomsskole.

 

De 4 vejlederstillinger finansieres i 2006 gennem omprioritering af midler i Ungdommens Uddannelsesvejledning København, herunder den ordinære UU-vejledernormering, Erhvervsgrunduddannelsen og Overgangsvejledningen. Desuden anvender Københavns Kommunes Ungdomsskole et vejlederårsværk i Specialteamet. Dette medfører konkret følgende;

·        Ungdommens Uddannelsesvejledning finansierer 1 vejlederstilling i specialteamet gennem en reduktion i antallet af UU–vejledere i lokalteamene fra 45,9 til 44,9 UU–vejledere.  Denne reduktion vil blive konkret udmøntet fra 1. august 2006 gennem en forholdsmæssig mindre service i de 4 lokalteams. Det bydækkende team, der varetager vejledning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, bliver ikke berørt af denne ændring.

·        Ungdommens Uddannelsesvejledning, Erhvervsgrunduddannelsen finansierer 1 vejlederstilling i specialteamet. De senere år er EGU's målgruppe blevet tungere og tungere. Der er bl.a. langt flere med kriminel eller meget svag hjemmebaggrund. Det har betydet, at hver vejleder har kunnet varetage vejledningen af færre unge end tidligere og at antallet af elever er blevet mindre. Derved bruges færre midler på elevrelaterede udgifter såsom skoleydelse og praktikløn. En planlagt udvidet vejledernormering i EGU konverteres derfor til specialteamet, hvor målgruppen er meget lig med EGU-målgruppen.

·        Ungdommens Uddannelsesvejledning, Overgangsvejledningen finansierer 1 vejlederstilling i specialteamet, idet de kombinationsansatte overgan gsvejledere først er blevet ansat pr. 1. august 2005. Der er følgelig blevet akkumuleret et overskud fra 1. januar 2005 til 1. august 2005 af ubrugte lønmidler, som vil blive søgt overført til budget 2006. Midlerne var planlagt brugt til ekstraordinære uddannelses- og samarbejdsforløb for ungdomsuddannelsernes vejledere og UU-vejlederne for at sikre klarhed og accept af den nye arbejdsfordeling vejlederne imellem som følge af vejledningsreformen. Dette vil derfor søges opnået inden for den ordinære budgetramme.

·        Ungdomsskolen anvender 1 årsværk i specialteamet gennem anvendelse af vejlederressourcer (400 timer), der frigives ved projekt Praktik Swap Øresund's ophør 1.11.2005. Derudover omdirigeres de resterende vejlederressourcer fra henholdsvis Nye Veje og Kursus for Udlændinge, idet specialteamets målgruppe er meget lig med målgrupperne på disse tilbud.

Vejledningen for de velfungerende unge i KKU's tilbud bliver tilsvarende mindre.

·        Udgiften til de mentorer, som knyttes til specialteamet, bliver tilvejebragt ved at målrette ikke forbrugte midler til udvidet vejledning for unge mellem 19 og 25 år i 9 mio. kr.`s puljen på ca. 0,5 mio. kr. fra projektet "Den opsøgende vejledning af 19-24 årige".

Erhvervsgrunduddannelsens budget medfinansierer i begrænset omfang udgifterne til mentorer for de unge, der er omfattet af EGU-målgruppen.

 

Udgifterne dækkes i 2006 inden for den ordinære ramme i Ungdommens Uddannelsesvejledning København samt Københavns Kommunes Ungdomsskole.

 

Finansieringen af en eventuel videreførelse af specialteamet vil blive søgt indarbejdet i forvaltningens budgetforslag for 2007. Evalueringen i 2006 vil kunne præcisere behovet for midler til eksempelvis mentorer og antal vejledere, men skønsmæssigt drejer det sig om midler til:

·        Mentorer. 0,5 mio. kr.

·        Den ene vejlederstilling, der i 2006 finansieres af Overgangsvejledningen. 0,4 mio. kr.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG  VEDLAGT

Ingen

                    

 

                              Peter Rasmussen   

                                                                                          Leif Erik Pedersen

 

 


 

Til top