Medlemsforslag om skoleboder på filialskoler (udsat sag)
Medlemsforslag om skoleboder på filialskoler (udsat sag)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. november 2005
15. Medlemsforslag om skoleboder på filialskoler (udsat sag)
J.nr. 281188
INDSTILLING
Majbritt Mamsen (C) har den 11. oktober 2005 anmodet om at få optaget en sag på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets dagsorden om:
Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutter
at der ydes driftstilskud til de filialskoler som alene har fået tildelt driftsmidler til én skolebod – uagtet der er etableret to boder på skolerne og
at driftsudgiften for resten af 2005 tages fra bufferpuljen. Forvaltningen udarbejder forslag til hvordan driftsmidlerne for 2006 indarbejdes
Motivation:
"I forlængelse af at Københavns Kommune har besluttet, at der på alle skoler i København indføres skolemadsordningen KØSS, Københavns Kommunes Økologiske Skolemad, etableres der skoleboder på skolerne. På nogle ganske få skoler – skoler med filialer – er der opstået et problem i og med, at der kun er afsat driftsmidler til at drive én skolebod på skolen, uanset der er en skolebod i hver bygning. Det betyder, at filialskolerne skal prioritere hvilken bod, der kan have åbent i løbet af ugen.
De berørte skoler er Sortedamsskolen, Skolen på Christianshavn og Brønshøj Skole. Måske er der flere.
De Konservative ønsker at alle elever på de københavnske skoler skal have mulighed for at købe skolemad – uanset hvilken skole de går på. Der skal derfor følge driftsmidler med til de skoler, som har en filial, hvori der er indrettet skolebod. De Konservative foreslår, at driftsmidlerne for resten af 2005 tages af bufferpuljen, i og med, at der ikke er afsat andre midler.
Herudover ønsker De Konservative en undersøgelse af hvorvidt den udbudte skolemad er efterspurgt af eleverne og om der stilles tilfredsstillende leverancer til rådighed.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 9. november
2005:
Sagen blev udsat.
RESUME
Majbritt Mamsen ( C) har den 11. oktober 2005 anmodet om at få optaget en sag på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets dagsorden om driftsmidler til skoleboder.
SAGSBESKRIVELSE
Majbritt Mamsen ( C) har den 11. oktober 2005 anmodet om at få optaget en sag på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets dagsorden om driftsmidler til skoleboder.
BILAG
VEDLAGT
· Notat af 31. oktober 2005 fra forvaltningen om driftsmidler til skoleboder