Kvalitetsudvikling i folkeskolen

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. april 2003

8. Kvalitetsudvikling i folkeskolen

UUU 97/2003 J.nr. U59/03

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at redegørelsen vedrørende kvalitetsudvikling i folkeskolen tages til efterretning

at den landsdækkende PISA-undersøgelse 2003 med særlig vægt på matematik inddrages i det videre arbejde med kvalitetsudvikling i folkeskolen

at e n speciel københavnsk PISA-undersøgelse (udgaven med særlig fokus på læsning) for alle københavnske niendeklasseelever i marts/april 2004 med gentagelse marts/april 2007 inddrages i det videre arbejde med implementering af de kommende ændringer af folkeskoleloven

at en systematisk screening af børnenes tekniske læsefærdigheder efter 3. klasse, som gentages efter en periode på tre år, inddrages i det videre arbejde med kvalitetsudvikling i folkeskolen

at sagen sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fælles pædagogiske Råd

at den endelige behandling af sagen afventer vedtagelsen af Budget 2004

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2003 besluttede Borgerrepræsentationen følgende:

"Borgerrepræsentationen ønsker at styrke arbejdet med at øge kvaliteten i folkeskolen og med resultatopfølgningen. PISA-undersøgelsen ‑ OECD's internationale måling af de 15-årige elevers færdigheder ‑ skal indgå i og understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling."

På den baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en beskrivelse af kvalitetsudvikling i folkeskolen. Heri indgår en målsætning for skolens kerneydelser og en for de udviklingstiltag, som forvaltningen igangsætter på baggrund af politiske beslutninger.

Centralt i kvalitetsudviklingen står 1) de syv eksisterende udviklingsprogrammer, 2) de tiltag, som forvaltningen iværksætter i forhold til efteruddannelse af lærere, der varetager tosprogsundervisning samt 3) tiltag rettet mod udvikling af grønne læringsmiljøer (økobaser, naturskoler, vand- og energiværksted). Ovenstående tiltag har alle afsæt i Målsætning 2000 for folkeskolen, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 8. juni 2000.

Med henblik på at understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling på de københavnske folkeskoler foreslås gennemført en fortløbende evaluering, der opbygges af følgende elementer:

· Den landsdækkende PISA-undersøgelse

Undersøgelsen – der har fokus på de 15‑årige elevers færdigheder i specielt matematik - gennemføres på de københavnske skoler i 2003. Undersøgelsen har en generel landsdækkende karakter og vil give relevante oplysninger, som kan inddrages i det videre arbejde med kvalitetsudvikling herunder ønsket om en yderligere faglig styrkelse.

· PISA-undersøgelse i en københavnsk udgave

Med henblik på at sikre en afdækning af de specifikke forhold vedrørende de københavnske skoler gennemføres - i marts-april 2004 med gentagelse tre år senere - en speciel PISA-undersøgelse, som tilrettes de særlige københavnske forhold. Formålet med undersøgelsen – som vil have fokus på de 15‑årige elevers færdigheder i læsning - er at afdække effekten af skolens egne og forvaltningens tiltag over for den stedfundne læring.

Endelig foreslås gennemført følgende:

· Screening af børns tekniske læsefærdigheder

Screeningen af børnenes tekniske læsefærdigheder gennemføres efter 3. klasse – og gentaget efter 3 år. Screeningen vil afdække, om der er en statistisk sammenhæng mellem en række grundlæggende læsefærdigheder og den række tiltag, som iværksættes på nogle, men ikke på alle skoler.

Det er forvaltningens vurdering, at ovenstående evalueringselementer – samlet set - vil sikre en yderligere kvalificering af den fremadrettede kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Københavns Kommune.

Det indstilles at den samlede sag sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fælles pædagogiske Råd og at den endelige behandling af sagen afventer vedtagelsen af Budget 2004.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 besluttede Borgerrepræsentationen følgende:

På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet en beskrivelse af kvalitetsudviklingen i de københavnske folkeskoler. Beskrivelsen skal ses i sammenhæng med den nye folkeskolelov, Udviklingsstrategi 2002/2006 for skoler og institutioner samt den øgede fokus på mål- og resultatstyring.

Den nye folkeskolelov pålægger kommunen at udarbejde vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Skolebestyrelserne udarbejder beskrivelsen for den enkelte skole. Skolens egen beskrivelse bliver en grundpille for dens arbejde på kvalitetsudvikling, ligesom kommunens vejledende beskrivelse kommer til at udstikke retningslinierne for dette arbejde.

Udviklingsstrategi 2002/2006 for skoler og institutioner under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen rummer en række udviklingstiltag med tilhørende efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Strategien sætter fokus på forskellige typer af tiltag med fælles og individuelt præg og på samspillet mellem politikere, forvaltning og skoler/institutioner. Via udviklingsstrategien, som blev politisk besluttet i efteråret 2001, blev udviklingsprogrammer, herunder evaluering og dokumentation, centrale hjørnestene i forvaltningens samlede arbejde med kvalitetsudvikling i folkeskolen. Der er på nuværende tidspunkt igangsat syv udviklingsprogrammer med hver deres mål og krav til målefterlevelse.

Mål- og resultatstyringskonceptet tager sit udspring i Borgerrepræsentationens beslutning om, at der skal være øget fokus på anvendelsen af de afsatte resurser, herunder fastlæggelse af politiske mål, opstilling af krav til forvaltningerne om resultater samt opfølgning på, om de opstillede mål og resultatkrav er gennemført. Formålet hermed er at skabe en klarere sammenhæng mellem bevillinger og aktiviteter/mål inden for hvert aktivitetsområde i budgettet.

Kvalitet i folkeskolen

Med ovenstående udgangspunkt har forvaltningen udarbejdet en beskrivelse af kvalitetsudviklingen i de københavnske folkeskoler.

Kvalitet i folkeskolen sætter fokus på de kompetencer, kundskaber og færdigheder, som børnene erhverver sig og dermed på kvaliteten af den læring, som finder sted.

Centrale tiltag retter sig mod læringens vilkår. Sammenhængen mellem sådanne tiltag, lærerens undervisning og det resultat, der kan være for det enkelte barn, er indirekte og påvirkes af mange faktorer. Det er vigtigt – i det omfang det er muligt - at afdække denne sammenhæng herunder at kunne dokumentere sammenhængende faktorer med henblik på at kvalificere udviklingsindsatsen således, at læringseffekten kan stå mål med indsatsen.

En konstateret ændring i læringsmønsteret vil i nogle tilfælde kunne føres tilbage til en bestemt undervisni ng og dermed pege på en mulig effekt af en bestemt drivkraft, intern som ekstern. Men dette vil altid bero på et skøn. Det er dog muligt at evaluere effekten af et konkret udviklingstiltag gennem konstateret bedre læring.

I overensstemmelse med ovenstående opereres der i forhold til kvalitetsudviklingen af den københavnske folkeskole med følgende to kategorier af målsætninger:

· Kategori 1: Kvalitetsmålsætninger som knytter sig til visionerne for skolens virke, hvilket vil sige for skolens kerneydelser. Kvalitetsmålene og opgørelsen af de medfølgende resultater er da orienterede mod:

q Levende læringsmiljøer

q Lokalt funderet virke

q Ligeværdigt samarbejde med voksne

q At børnene udvikler kompetencer og evner

q At skolen arbejder synligt og dokumenteret samt samarbejder med forældre

· Kategori 2: Kvalitetsmålsætninger som knytter sig til forvaltningens centrale tiltag. Kvalitetsmålene og opgørelsen af de medfølgende resultater er da orienterede mod de udviklingsprogrammer/indsatsområder, som tiltagene er knyttet til.

For en nærmere gennemgang af kvalitetsudviklingen herunder kvalitetsmålsætningerne henvises til vedlagte bilag 1.

Evaluering af kvalitetsmålsætningerne

Med henblik at understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling på de københavnske folkeskoler forslås gennemført en fortløbende evaluering, der opbygges af følgende elementer:

PISA-undersøgelse som landsdækkende undersøgelse

Den landsdækkende PISA-undersøgelse er møntet på at afdække de faglige kompetencer for 15-årige elever inden for læsning, matematik og naturfag samt visse almene kompetencer. Endvidere undersøges baggrundsvariable for de deltagende børn og for den skole, børnene går på. Udgaven fra 2000 har særlig fokus på læsning, mens 2003-udgaven har særlig fokus på matematik.

Undersøgelsen har en generel landsdækkende og ikke specifik kommunal karakter. Den vil give relevante oplysninger, som kan inddrages i det videre arbejde med kvalitetsudvikling herunder afdække behovet for eventuelle nye prioriteringer.

PISA-undersøgelse i en københavnsk udgave

Med henblik på at indfange de specifikke kommunale forhold vedrørende de københavnske skoler gennemføres en speciel PISA-undersøgelse, som tilrettes efter de særlige københavnske forhold. Formålet med undersøgelsen – som vil have fokus på de 15‑årige elevers færdigheder i læsning - er at afdække effekten af skolens egne og forvaltningens tiltag over for den stedfundne læring.

Læsning som fokusområde er udvalgt dels fordi læsning er forudsætningen for udvikling af en lang række andre kompetencer, kundskaber og færdigheder, dels fordi kommunen nu målrettet sætter ind i forhold til børn med læsevanskeligheder (udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv for alle").

Ved at gruppere skolerne, vil det kunne undersøges om skoler – over for hvem der er sket særlige tiltag, eller hvor skolen selv har taget særlige tiltag – udvikler sig fagligt anderledes end skoler, som ikke har. I den forbindelse kan eksempelvis følgende tiltag evalueres:

· Skolers deltagelse i udviklingsprogrammer

· Skolers særlige tiltag for at forebygge mobning

· Skolers ændring af organisering for at fremme fleksibilitet og undervisningsdifferentiering

· Skolers ændrede brug af faglokaler/fagområder

· Skolers udnyttelse af alternative læringsmiljøer

· Skolers kvalitetsudvikling i retning af bedre løbende evaluering

Valget af evalueringsområder vil blive foretaget i et tæt samarbejde med skolerne og dermed afspejle skolernes behov for et bedre grundlag for beslutninger på alle niveauer.

En undersøgelse af ovennævnte karakter vil ikke i sig selv pege på årsagssammenhænge. For at sikre at PISA-undersøgelsen kan anvendes til kvalitetsudvikling, er det derfor nødvendigt at få belyst, hvordan påvirkninger af drivkræfter (f.eks. gennem udviklingsprogrammer, efteruddannelse, byggeplaner eller strukturændringer) spiller sammen med ændringer i læring hos børnene. Denne sammenhæng kan belyses i et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Undersøgelsen gennemføres i marts-april 2004, hvorved det er muligt at sammenligne København med andre kommuner i Danmark og med andre lande. Undersøgelsen anbefales gentaget efter tre år, jf. Borgerrepræsentationens beslutning om at inddragelsen af PISA-undersøgelsen skal være fremadrettet.

PISA-konsortiet har gjort opmærksom på, at kravene til validitet indebærer, at samtlige københavnske niendeklasseelever skal deltage.

Denne model anbefales af forvaltningen, primært fordi den i væsentlig grad vil kvalificere kommunens arbejde med fokusområderne i den nye folkeskolelov.

Screening af læsefærdigheder

Udover de 2 PISA-undersøgelser foreslås gennemført en systematisk screening af børnenes tekniske læsefærdigheder efter 3. klasse. Undersøgelsen gentages efter en periode på fx tre år, hvorved det kan påvises, om der er en statistisk sammenhæng mellem nogle grundlæggende læsefærdigheder og en række tiltag som iværksættes på nogle, men ikke på alle skoler (eksempelvis deltagelse i bestemt udviklingsprogram, læreres systematiske undervisning i forskellige læsestrategier, ændringer i skolens organisationsprincip, specialcenterets eller sprogcenterets strategier, skolens udnyttelse af alternative læringsmiljøer – fx placeret uden for skolen – osv.). Der er tale om systematiseringer af undersøgelser, som i forvejen gennemføres i en vis udstrækning, og opgaven kan løses af skolerne og PPR.

< /p>

Brugerundersøgelse blandt forældre (KL-Kompasset)

Det skal endelig bemærkes, at Københavns Kommune i forbindelse med 6-bysamarbejdet vil gennemføre en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med de københavnske skoler og institutioner. Undersøgelsen vil belyse tilfredsheden med de københavnske skoler generelt og mere specifikt tilfredsheden med skole/hjemsamarbejdet. Det vil gennem undersøgelsen være muligt at sammenligne graden af forældretilfredshed imellem kommunerne i samarbejdet.

Økonomi

PISA-undersøgelse som landsdækkende undersøgelse

De samlede udgifter til undersøgelsen afholdes af staten.

PISA-undersøgelsen i en københavnsk udgave

Den særlige PISA-undersøgelse for alle københavnske niendeklasseelever gennemføres i 2004 inden for en ramme på 1,89 mio. kr. der fordeler sig på følgende poster:

· Gennemførelse af PISA-undersøgelsen: 1,54 mio. kr. (jf. vedlagte bilag 2).

· Køb af ekstern forskningsbistand fra DPU: 0,35 mio. kr.

1/3 af udgifterne – svarende til 0,65 mio. kr. - afholdes over konto 3.01 folkeskoler – centrale udviklingsmidler.

1/3 af udgifterne – svarende til 0,65 mio. kr. – - afholdes over konto 3.01 folkeskoler – decentrale udviklingsmidler.

Det resterende beløb – svarende til 0,65 mio. kr. - søges som budgetforøgelse jf. sag nr. 2 på dagsordenen til udvalgets møde den 30. april 2003 vedrørende Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2004.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen er udgifter til yderligere ekstern forskningsbistand i såvel 2005 og 2006 på 0,35 mio. kr. pr. år. Udgifterne vil i givet fald blive afholdt over konto 3.01 folkeskoler – centrale udviklingsmidler.

Udgifterne i forbindelse med en gentagelse af undersøgelsen i 2007 kan på nuværende tidspunkt ikke endeligt opgøres. Beløbet vil efterfølgende blive søgt optaget på budgetforslag 2007.

Screening af læsefærdigheder

Denne undersøgelse gennemføres i et samarbejde mellem PPR og skolernes specialcenter og kan finansieres inden for rammerne af PPR's budget og skolernes egne lærerressourcer.

Brugerundersøgelse blandt forældre

Undersøgelsen er besluttet inden for 6-bysamabejdet, og finansieres af Økonomiforvaltningen.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Høring

"Kvalitetsudvikling i folkeskolen" udsendes i sin helhed til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fælles pædagogiske Råd mv. med høringsfrist den 16. juni 2003 således, at eventuelle bemærkninger kan indgå i det videre arbejde.

BILAG VEDLAGT

· Bilag 1: Beskrivelse af Kvalitet i folkeskolen

· Bilag 2: Tilbud på gennemførelse af PISA-undersøgelsen i København

· Bilag 3: PISA-konsortiets svar vedrørende undersøgelsens omfang

Peter Rasmussen

Dorrit Christensen

Til top