Søgetal og klassedannelse på gymnasier og hf-kurser i 2003
Søgetal og klassedannelse på gymnasier og hf-kurser i 2003
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. april 2003
7. Søgetal og klassedannelse på gymnasier og hf-kurser i 2003
UUU 165/2003 J.nr. U79/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget
at orienteringen om klassedannelsen for gymnasier og hf-kurser i 2003 tages til efterretning
RESUME
Søgetallet til gymnasierne i Storkøbenhavn pr. 15. marts 2003 er steget med 8,5 %. Der oprettes 157 klasser på de offentlige gymnasier – 8 mere end i 2002. Københavns Kommune har haft en stigning på 9,1 % og opretter uændret 43 klasser. Frederiksberg Kommune har en bemærkelsesværdig tilbagegang på 7,5 % og opretter 14 klasser – 1 mere end i 2002. Københavns Amt har haft den største stigning på 13,7 % og opretter 100 klasser – 7 mere end i 2002.
Søgetallene til hf i Storkøbenhavn pr. 15. marts 2003 er steget med 12,6 %, og der oprettes 44 klasser på de offentlige hf-kurser - 2 klasser flere end i 2002. Københavns Kommune har en stigning i søgetallet på 11,5 % og opretter 11 hf-klasser – 1 mere end i 2002. Såvel Frederiksberg Kommune som Københavns Amt har en fremgang på henholdsvis 16,2 % og 6,5 %, og der oprettes henholdsvis 12 og 21 klasser – 1 mere i Københavns Amt end i 2002.
I Københavns Kommune oprettes således uændret 43 1. g klasser. Der oprettes 11 hf-klasser – 1 hf-klasse mere end i 2002.
Det samlede antal 1. hf-klasser og 1. g klasser i Københavns Kommune stiger fra 53 til 54 klasser.
Klassedannelsen er fastsat af fordelingsudvalgene i Storkøbenhavn.
Det
fortsat stigende søgetal til de københavnske gymnasier er
bemærkelsesværdigt. Gymnasiefrekvensen
er steget fra 44,9 til 48,8. Den fortsat stigende tilgang og stigende
gymnasiefrekvens skaber store problemer på grund af manglende kapacitet på de
københavnske gymnasier i de kommende år.
Hf-frekvensen er faldet fra 15,7 til 14,9.
SAGSBESKRIVELSE
Ansøgningsfristen for at søge optagelse til gymnasiet/hf er af Undervisningsministeriet fastsat til den 15. marts 2003.
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt udgør et fælles optagelsesområde og har fælles fordelingsudvalg, som forestår fordelingen af ansøgerne til henholdsvis gymnasiet og 2/3-årigt hf. Fordelingsudvalgene består af alle rektorerne og de 3 forvaltningschefer.
Fordelingen af elever og oprettelse af klasser foregår med udgangspunkt i ansøgernes ønsker og den fastsatte kapacitet. Den for 2000, 2001, 2002 og 2003 fastsatte kapacitet fremgår af vedlagte bilag 1 og 2.
Fra 2002 bruger Fordelingsudvalget 2 kapacitetsbegreber: Optagelseskapacitet som først udnyttes og en parenteskapacitet/reservekapacitet, som bruges i det omfang, der er søgetal til den.
Søgetal og klassedannelse i gymnasiet og hf i Storkøbenhavn i 2003 fremgår af vedlagte bilag 1 og 2. Klassedannelsen i 2003 er fastlagt af de 2 fordelingsudvalg den 11. april 2003.
Gymnasiet (bilag 1)
Storkøbenhavn
Søgetallene til gymnasierne i Storkøbenhavn er steget med 8,5 % fra 4.666 til 5.062 – en stigning på 396 ansøgere - og der oprettes 157 1. g klasser på de offentlige gymnasier – 8 mere end i 2002.
Københavns Kommune
I Københavns Kommune er søgetallet steget med 9,1 % fra 1.246 ansøgere til 1.359 – en fremgang på 113 ansøgere. Der oprettes uændret 43 1. g klasser. Kapaciteten er fastsat til 41 (45) spor.
Den fortsatte fremgang i Københavns Kommune er bemærkelsesværdig stor og medfører et voldsomt pres på kapaciteten på de københavnske gymnasier i de kommende år. Bopælsoplysninger fra fordelingsudvalget viser, at det stigende søgetal afspejler, at både flere københavnere, men også flere borgere i Frederiksberg Kommune og Københavns Amt har søgt et københavnsk gymnasium i 2003.
I forhold til sidste år placeres en klasse mere på Metropolitanskolen og en klasse mindre på Rysensteen Gymnasium. Set i forhold til den fastsatte kapacitet, udnyttes parenteskapaciteten på Metropolitanskolen og på Sankt Annæ Gymnasium.
Den foreløbige fordeling af ansøgere til gymnasierne forventes fastlagt den 23. april.
Ansøgernes fordeling efter 1. ønske, 2. ønske og henviste elever er derfor foreløbige:
1. ønsker: 4.115 elever – svarende til 86,3 %
2. ønsker: 328 elever – svarende til 6,9 %
Henviste elever: 325 elever – svarende til 6,8 %
Til sammenligning var procenterne i 2002: 85 %, 7,7 % og 6,9 %.
Det store antal ansøgere, som henvises til et ikke søgt gymnasium, skal ses i sammenhæng med søgemønsteret, hvor en del 1. og 2. ønsker alene er til de meget populære gymnasier, hvor der ikke er plads. Søgningen svarer således ikke til den kapacitet, der er på fx Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF og Metropolitanskolen. De 2 gymnasier vil derfor blive tilført et stort antal elever svarende til 4 klasser på Metropolitanskolen og 3 klasser på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, så de hver får tildelt henholdsvis 6 og 5 gymnasieklasser.
Frederiksberg Kommune
Søgetallet til de frederiksbergske gymnasier er bemærkelsesværdigt faldet med 7,5 % fra 531 til 491 ansøgere – et fald på 40. Der oprettes 14 1. g klasser – 1 mere end i 2002 og svarende til kapaciteten. Frederiksberg Kommune har på trods af faldende søgetal fortsat et overskud af ansøgere på mere end 1 klasse.
Københavns Amt
Søgetallet til amtets gymnasier er steget med 13,7 % fra 2.519 til 2.863 ansøgere – en stigning på 344 ansøgere. Der oprettes 100 1. g klasser – 7 klasser mere end i 2002 – og 6 færre end den fastsatte parenteskapacitet.
De private gymnasier
Søgetallet til de private gymnasier er faldet med 5,7 % fra 370 til 349 – et fald på 21 ansøgere. Det er ikke oplyst, hvor mange klasser, der oprettes på de private gymnasier. Deres kapacitet er fastsat til 17 klasser.
Hf (bilag 2)
Storkøbenhavn
Søgetallene til hf i Storkøbenhavn er i 2003 steget med 12,6 % fra 1.349 til 1.519 – en stigning på 170 ansøgere. Der oprettes 44 1. hf-klasser på de offentlige kurser - 2 flere end i 2002.
Københavns Kommune
I Københavns Kommune er søgetallet steget med 11,5 % fra 244 til 272 – en stigning på 28 ansøgere. Stigningen er bemærkelsesværdig, da de københavnske hf-kurser sidste år havde tilbagegang.
Der oprettes 1 1. hf-klasse mere end i 2002 – i alt 11 1. hf-klasser – en klasse mere end den fastsatte kapacitet. Den ekstra klasse placeres på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, hvor der er en ikke udnyttet gymnasiekapacitet på 1 spor.
3-årigt hf tilbydes kun på ét offentligt kursus, HF-Centret Efterslægten, hvor der uændret oprettes 2 3-årige 1. hf-klasser. 3-årigt hf forventes afskaffet i forbindelsen med den kommende hf-reform.
Frederiksberg Kommune
Søgetallet til de frederiksbergske hf-kurser er steget med 16,2 % fra 511 til 594 – en fortsat stor stigning på 83 ansøgere. Der oprettes uændret 12 klasser – svarende til den fastsatte kapacitet. Frederiksberg Kommune har således et stigende overskud af ansøgere til 1. hf.
Københavns Amt
Søgetallet til amtets hf-kurser er steget med 6,5 % fra 522 til 556 – en stigning på 34 ansøgere. Der oprettes 21 klasser – 1 mere end i 2002 – og 2 mere end parenteskapaciteten.
De private kurser
Søgetallet til de private kurser er i år steget med 34,7 % fra 72 til 97 – en stigning på 25 ansøgere. Det forventes, at der uændret oprettes 4 klasser.
Søgefrekvenser
Gymnasiesøgefrekvensen (bilag
3)
Ungdomsårgangene
i Storkøbenhavn har været faldende til og med år 2000 – i Københavns Kommune er
den beregnede ungdomsårgang til gymnasiet dog voksende allerede fra 2000. I
2003 er den vokset yderligere til 3.171
og antallet af københavnere, der søger gymnasiet, er steget fra 1.394 til
1.546. Gymnasiefrekvensen er efter et fald i 2001 til 40,1 steget til 44,9 i
2002 og i 2003 igen steget yderligere til 48,8. Søgetallene til Pre-IB er ikke
indregnet, da de ikke indgår i Fordelingsudvalgets bopælsstatistik.
Hf-søgefrekvensen
(bilag 3)
Ungdomsårgangene i Storkøbenhavn er, når man ser på hf-basisårgangene, igen stigende. I Københavns Kommune er hf-basisårgangen i 2002 steget fra 3.100 til 3.185, og i 2003 er den steget yderligere til 3.245. Samtidig har et næsten uændret antal københavnere søgt hf i 2003 – i alt 485. Københavnernes hf-søgefrekvens er således faldet fra 15,7 i 2002 til 14,9 i 2003.
Kapaciteten (fremgår af bilagene 1 og 2)
Kapacitetsfastsættelsen for gymnasiet for de kommende år vil tage udgangspunkt i forventninger om voksende ungdomsårgange, en uændret eller stigende gymnasiefrekvens og den stigende søgning til de københavnske gymnasier fra 2001.
Gymnasiekapaciteten er under pres i 2003, og presset vil stige voldsomt i de kommende år, hvor der ikke kan forventes en udbygning af kapaciteten på de frederiksbergske gymnasier.
Kapacitetsfastsættelsen for hf-kurserne i Storkøbenhavn er på offentlige kurser 40 (41) 1. hf-klasser og er lidt mindre end søgningen til 44 klasser i 2003. I Københavns Kommune løses problemet med inddragelse af den ledige gymnasiekapacitet på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF. De voksende ungdomsårgange vil slå igennem på hf-området nogle år senere end på gymnasieområdet – i Københavns Kommune begyndte stigningen i 2002. Vurderingen af hf-kapaciteten for de kommende år vil derfor blive taget op til fornyet overvejelse.
I relation til Københavns Kommunes samarbejdsaftale med Malmø kan det oplyses, at der ikke er oplysninger om ansøgere med bopæl i Malmø og ansøgere til Malmø med bopæl i Storkøbenhavn.
Økonomi
Det
stigende søgetal til gymnasiet giver merudgifter til oprettelse af 1 klasse
mere i 2003. Den ekstra klasse indebærer en merudgift på 406.000 kr. i 2003 og
på 1.382.000 kr. i 2004, som holdes inden for rammen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets
bevilling konto 3.41.1 Gymnasieskoler, idet området tildeles midler til drift i
forbindelse med den demografiske udvikling.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Gymnasie-
og HF-Rådet har drøftet søgetal og klassedannelse 2003 på et ekstraordinært
møde den 10. april 2003. Der var tilfredshed med den foreslåede fordeling af
klasser (som blev endeligt fastsat på Fordelingsudvalgsmødet den 11. april
2003). Der er dog stor bekymring vedrørende kapacitetsproblemerne og behovet
for udbygning og renoveringer i de kommende år.
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Søgetal og klassedannelse i 2000 - 2003 – Gymnasiet
· Bilag 2: Søgetal og klassedannelse i 2000 - 2003 – 2-årigt og 3-årigt hf
· Bilag 3: Basisårgange og søgefrekvenser til gymnasiet og hf
Peter Rasmussen
Bodil
Hendrichsen