Ny model for modersmålsundervisning

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. april 2003

5. Ny model for modersmålsundervisning

UUU 127/2003 J.nr. U1/03

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at udvalget godkender forslag til tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen fra august 2003

at tilrettelæggelsen af modersmålsundervisningen evalueres efter 2 år

RESUME

Folketinget vedtog i foråret 2002 at ophæve kommunernes forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn. Dog opretholdes forpligtelsen for børn af EU- og EØS-borgere. Som en konsekvens af beslutningen blev statens bloktilskud til Københavns Kommune beskåret med 5,5 mio. kr.

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. maj 2002 at fastholde den københavnske modersmålsundervisning uændret i skoleåret 2002/03. Desuden blev det besluttet, at der fra skoleåret 2003/04 skal ske yderligere forbedringer og ændringer af modersmålsundervisningen.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 og udmøntningen af puljen til selvbudgettering besluttede Borgerrepræsentationen at afsætte et uændret beløb til modersmålsundervisning, så modersmålsundervisningen kan bevares i samme omfang som tidligere. Budgettet for modersmålsundervisning for 2003 udgør herefter 13 mio. kr.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 5. februar 2003 at sende indstilling om forslag til tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen fra august 2003 til høring hos Det Rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fælles pædagogiske Råd og Ungdomsskolens bestyrelse inden endelig beslutning.

Der foreligger høringssvar fra alle disse parter samt fra Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere (FMTL).

Alle høringssvar er generelt positive overfor forvaltningens forslag.

Forvaltningen foreslår herefter en ny ordning pr. 1. august 2003 for den københavnske modersmålsundervisning, hvor

· Alle tosprogede københavnske elever tilbydes modersmålsundervisning, forstået som et sprog, de behersker og bruger i deres hverdag

· Undervisningen på 8.-10. klassetrin henlægges til ungdomsskolen, så eleverne indgår i et ungdomsmiljø

· Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder på baggrund af Undervisningsministeriets regelsæt forslag til en kommunal læseplan, der betoner modersmålsundervisningens integrationsmæssige værdi

· Modersmålslærerne forpligtes til at tage en dansk læreruddannelse

SAGSBESKRIVELSE

Folketinget vedtog i foråret 2002 at ophæve kommunernes forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn. Dog opretholdes forpligtelsen for børn af EU- og EØS-borgere. Som en konsekvens af denne beslutning blev statens bloktilskud til Københavns Kommune beskåret med 5,5 mio. kr.

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. maj 2002 at fastholde den københavnske modersmålsundervisning uændret i skoleåret 2002/2003. Det blev desuden besluttet, at der fra skoleåret 2003/2004 skal ske yderligere forbedringer og ændringer af modersmålsundervisningen på følgende punkter:

· Målgruppen skal nærmere afklares

· Der skal sikres tidssvarende undervisningsmidler

· Modersmålslærerne skal på sigt have en dansk læreruddannelse

· Skolelederes og forvaltningens tilsyn med modersmålsundervisningen skal skærpes

· Skoleledere og forvaltning skal prioritere efteruddannelse af modersmålslærere

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at modersmålsundervisningen i København fra august 2003 tilrettelægges efter nedenstående principper for:

· Målgruppe

· Formål

· Kommunal læseplan

· Holdstørrelser

· Forældresamarbejde

· &n bsp; Undervisningsmidler

· Lærerkvalifikationer

· Tilsyn med undervisningen

· Evaluering

Målgruppe

Tosprogede elever fra 1.-10. klasse tilbydes gratis undervisning i 3 lektioner pr. uge i deres modersmål. Begrebet 'modersmål' skal i denne sammenhæng forstås som et sprog, som barnet behersker og bruger i sin hverdag. Der tilbydes ikke undervisning i nationalsproget fra forældrenes oprindelsesland medmindre forældrene har valgt at anvende sproget aktivt i deres kommunikation med barnet. Mange forældre fra Pakistan med punjabi som modersmål har fx valgt at anvende urdu i kommunikationen med deres børn. Lignende forhold gør sig gældende for en del tyrkiske kurdere.

Det er en konkret vurdering, om barnet behersker det pågældende sprog på et modersmålslignende niveau og dermed kan deltage i undervisningen. Vurderingen foretages af modersmålslæreren eller i tvivlstilfælde af de tosprogede konsulenter i forvaltningen.

Undervisningen for elever fra 1.-7. klasse foregår i folkeskolens regi i 38 uger om året.

Undervisningen for elever fra 8.-10. klasse placeres som hovedregel i Ungdomsskolens regi for at sikre, at eleverne indgår i et ungdomsmiljø med jævnaldrende etsprogede elever, der deltager i Ungdomsskolens øvrige aktiviteter. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at fastholde de ældste elever i modersmålsundervisningen, da de har mange fritids- og erhvervsaktiviteter. Den ikke-obligatoriske modersmålsundervisning for denne aldersgruppe omfatter derfor kun 3 lektioner pr. uge i 26 uger.

Der åbnes for forsøg med modersmålsundervisning i børnehaveklassen. Forsøgene skal have til formål at styrke børnenes forudsætninger for at lære at læse. Med baggrund i høringssvarene fra Skole og Samfund samt Integrationsrådet er det en forudsætning, at forsøgene foregår i en legepræget form. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed på modersmålet og begyndende læseundervisning på modersmålet. Forsøgene afholdes indenfor den samlede økonomiske ramme til modersmålsundervisning. Forsøgene skal godkendes i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Formål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF)

Undervisningsministeriet fastsætter formål og CKF for den obligatoriske modersmålsundervisning for børn af EU- og EØS-borgere. Undervisningsministeriets regler gøres også gældende for den øvrige modersmålsundervisning.

Kommunal læseplan

På baggrund af Undervisningsministeriets regelsæt og de generelle principper for modersmålsundervisning i denne indstilling udarbejder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forslag til kommunal læseplan for modersmålsundervisningen. På baggrund af høringssvaret fra Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere (FMTL) foreslås det, at de københavnske modersmålslærere inddrages i dette arbejde. Forslaget sendes i maj 2003 til høring hos Det Fælles Pædagogiske Råd og Fællesrådet for Folkeskolen, hvorefter det forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget til godkendelse med ikrafttræden fra den 1. august 2003.

Modersmålsundervisning er både et sprogfag og et kulturfag. På baggrund af lærerens vidensformidling og elevernes oplevelser fra hverdagen fungerer faget tillige som et diskussionsforum, hvor eleverne kan drøfte kulturmøde, integration og identitetsspørgsmål med hinanden og læreren.

Det indholdsmæssige fokus i læseplanen lægges på livet som borger med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark frem for familiens oprindelsesland.

Holdstørrelser

Den gennemsnitlige holdstørrelse har igennem en årrække ligget på 15 elever. Holdene er sammensat af elever med stor alders- og niveauspredning, hvilket giver lærerne en meget stor differentieringsopgave. Den hidtidige holdstørrelse på gennemsnitligt 15 elever fastholdes.

Tosprogede elever i specialklasser, modtagelsesklasser og analfabet-klasser går på særlige modersmålshold. For disse hold fastsættes holdstørrelsen efter konkret behovsvurdering.

Forældresamarbejde

Modersmålslærerne har en særlig kontakt til de tosprogede familier, som skal udnyttes til at forbedre det generelle skole-hjem samarbejde. Skolerne afsætter tid til modersmålslærernes forældresamarbejde.

Undervisningsmidler

Undervisningsmidlerne til modersmålsundervisningen understøtter en undervisning, der lever op til folkeskolens formålsformulering om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Undervisningsmidlerne skal i videst muligt omfang afspejle livet i Danmark/ Europa. Dette krav foreslås godkendt på baggrund af høringssvaret fra Skole og Samfund. Undervisningsmidlerne skal lægge op til moderne undervisningsmetoder med inspiration fra dansk litteraturpædagogik, procesorienteret skrivning, projektarbejde m.m.

Forvaltningen, Center for Undervisningsmidler (CU) og Center for Informatik (CI) samarbejder om at stille relevante og tidssvarende undervisningsmidler til rådighed. Forvaltningen, CI og skolernes lokale IT-ansvarlige samarbejder om at muliggøre anvendelsen af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i modersmålsundervisningen.

Lærerkvalifikationer

Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning varetages undervisningen "af lærere, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og som tillige har særlige forudsætninger for at undervise i det pågældende sprog". Der peges også på, at undervisningen kan varetages af lærere med læreruddannelse fra de pågældende lande eller af andre, der på anden vis har kvalificeret sig til opgaven. Det kræves, at lærerne behersker dansk i skrift og tale.

I København varetages modersmålsundervisningen primært af lærere, der ved siden af modersmålsundervisningen underviser i skolens sprogcenter og/eller andre almindelige skolefag. I daglig tale benævnes denne lærergruppe 'tosprogede lærere'. I "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever" (vedtaget i BR maj 2001) fremhæves betydningen af velintegrerede og ligestillede tosprogede lærere som positive identifikationsfigurer for tosprogede elever, hvorfor det bl.a. er udviklingsplanens mål

· At københavnske skoler bliver attraktive arbejdspladser for dansk uddannede tosprogede lærere

· At allerede ansatte tosprogede lærere tager den danske læreruddannelse

Forvaltning og skoleledere har arbejdet med denne problematik siden 1997, hvilket har resulteret i et støt stigende antal tosprogede lærere med dansk læreruddannelse.

Det vil fortsat være en forpligtelse for kommunens fuldtidsansatte tosprogede lærere at arbejde hen imod at tage den danske læreruddannelse. For lærere, der varetager ganske få undervisningstimer, vil denne uddannelsesforpligtelse ikke være gældende.

Den danske læreruddannelse giver ikke mulighed for at specialisere sig i at undervise i tyrkisk, arabisk, russisk osv. Der vil derfor være behov for at tilbyde lærerne efteruddannelse, der kvalificerer til dette. Forvaltningen tager kontakt til Malmø Kommune for at undersøge muligheden for et fælles efteruddannelsesprogram på tværs af Øresund.

Tilsyn med undervisningen

Tilsynet med modersmålsundervisningen skærpes. Det varetages af den lokale skoleleder med faglig støtte fra forvaltningens tosprogede konsulenter.

Tilsynet med de modersmålshold, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, varetages af forvaltningen.

Evaluering

Den løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen foregår som i al anden undervisning i et samspil mellem lærer, elev og elevens forældre. Hver elev får udleveret 'Elevens bog', hvor læreren efter hvert skoleår skriver en udtalelse om elevens udbytte af undervisningen. Udtalelsen har en form, som giver et billede af elevens mundtlige og skriftlige færdigheder på modersmålet og elevernes evner til at analysere og forstå kulturer og se sig selv i forhold til disse. Forældrene tilbydes en årlig samtale om elevens udbytte. I denne samtale indgår udtalelsen i 'Elevens bog'.

På denne baggrund udsteder Københavns Kommune efter 7. klasse og efter 9./10. klasse et diplom til eleven, der dokumenterer omfanget af vedkommendes deltagelse i modersmålsundervisningen og en vurdering af vedkommendes udbytte af undervisningen.

Den nye ordning for modersmålsundervisning evalueres efter 2 år ved fokusgruppeinterviews på et repræsentativt antal skoler. I interviewene deltager modersmålslærere, skoleledere, forældre samt store elever. Evalueringen fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i efteråret 2005.

Økonomi

Udgiften til modersmålsundervisningen udgjorde i 2002 ca. 13 mio. kr. i Københavns Kommune. Ved bortfaldet af den kommunale pligt til at yde modersmålsundervisning til andre børn end børn af EU- og EØS-borgere blev statens bloktilskud reduceret med 5,5 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 og udmøntningen af puljen til selvbudgettering blev budgettet til modersmålsundervisning på 13 mio. kr. fastholdt.

Udgifterne til modersmålsundervisning afholdes på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Høring

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 5. februar 2003 at sende indstillingen til høring hos Det Rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fælles pædagogiske Råd og Ungdomsskolens bestyrelse inden endelig beslutning.

Der foreligger høringssvar fra alle disse parter samt fra Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere (FMTL).

Høringssvarene udtrykker alle tilfredshed med at Københavns Kommune har valgt at bevare modersmålsundervisningen. Der er generel tilslutning til forvaltningens forslag til ny ordning for modersmålsundervisningen. I vedlagte bilag 1 er en gennemgang af de indkomne høringssvar.

Forslaget til kommunal læseplan for faget modersmålsundervisning sendes til høring i Det Fælles Pædagogiske Råd og Fællesrådet for Folkeskolen inden det forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget til godkendelse.

BILAG VEDLAGT

· Bilag 1: Gennemgang af høringssvar

· Bilag 2: Høringssvar fra Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Skole og Samfund, Det fælles pædagogiske Råd, Bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole, Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede lærere (FMTL)

Peter Rasmussen

Dorrit Christensen

Til top