Anlægsbevilling til Ungdomsskolen i Utterslev, etape 3
Anlægsbevilling til Ungdomsskolen i Utterslev, etape 3
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. oktober 2003
4. Anlægsbevilling til Ungdomsskolen i Utterslev, etape 3
J.nr. U187/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives anlægsbevilling på 17,2 mio. kr. til igangsættelse af etape 3 af helhedsplanen for Ungdomsskolen i Utterslev på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.07.3, rådighedsbeløb til undervisning af børn med vidtgående handicap
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 7. februar 2002 helhedsplan for Ungdomsskolen i Utterslev (UiU) samt igangsættelse af etape 1A af udbygningen, herunder også opsigelse af lejemålet for Idrætsforeningen Comet. Idrætsforeningen havde en pavillonbygning opstillet på skolens grund, hvor etape 2 af helhedsplanen skulle etableres.
På mødet den 28. november 2002 godkendte Borgerrepræsentationen igangsættelse af etape 1B og etape 2 af helhedsplanen for UiU.
Helhedsplanen for UiU omfatter en udvidelse af skolen fra 40 til 90 pladser over en årrække. Samtidig ændres de fysiske rammer således, at skolen fremover kan rumme elever med meget forskellige grader af handicap og funktionsniveauer. Udbygningen og moderniseringen af skolens fysiske rammer sker dels ved nybyggeri på 3.704 m2 og modernisering af eksisterende bygninger.
Etape 1A blev igangsat i foråret 2002 og omfatter etablering af 3 nye basisbygninger. Byggeriet blev afsluttet i november 2002. Idrætsforeningen Comet fraflyttede UiU ved udgangen af februar 2003. Etape 1B og etape 2 blev igangsat i begyndelsen af 2003 og forventes afsluttet i december 2003. Endvidere nedrives pavillonbygningerne,
Etape 1B omfatter etablering af yderligere en basisbygning. Etape 2 omfatter byggeri af en ny 2 etages administrationsbygning, som ud over administrative funktioner også rummer hovedindgang/foyer, elevcafe, skolekøkken, pædagogisk center m.v.
Der søges nu om en samlet anlægsbevilling på i alt ca. 17,2 mio. kr. ved index 177 til igangsættelse af etape 3 af helhedsplanen for UiU.
3. etape omfatter bl.a. nybyggeri med gymnastiksal, multisal (træningssal), musikundervisningslokale og natur- og tekniklokale samt en ny basisrumsbygning til elever med særlige behov.
Anlægsbevilling til de resterende etaper vil afhængigt af de økonomiske muligheder blive søgt i de efterfølgende år. Ifølge helhedsplanen forventes det samlede byggeri afsluttet i 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 7. februar 2002 helhedsplan for Ungdomsskolen i Utterslev (UiU) samt igangsættelse af etape 1A, der omfattede etablering af 3 basisrumsbygninger.
På mødet den 28. november 2002, godkendte Borgerrepræsentationen igangsættelse af etape 1B (etablering af yderligere en basisrumsbygning) og etape 2 (byggeri af ny toetagers administrationsbygning med hovedindgang/foyer, elevcafé, skolekøkken, pædagogisk center mv. i stueetagen)
Formålet med helhedsplanen er at udvide skolen fra 40 pladser til 90 pladser, svarende til 9 grupper. Kapaciteten på 80 pladser vil allerede i januar 2004 være tilvejebragt i form af midlertidige og blivende basislokaler. Det samlede byggeri (med en kapacitet til 90 elever) inklusive faglokaler, værksteder og bifunktioner forventes afsluttet i 2006.
I forbindelse med udvidelsen ændres og moderniseres de fysiske rammer, så skolen fremover kan rumme elevgrupper med forskellige grader af handicap og funktionsniveau, - bl.a. unge med særlige behov, kontakthæmmede/autister og elever med multiple funktionsnedsættelser. Endvidere samles en række bydækkende støttefunktioner på UiU i forbindelse med helhedsplanen.
Udbygningen af skolen sker dels ved modernisering af eksisterende bygninger, dels ved nybyggeri. Størstedelen af skolens eksisterende bygninger, som er 50 år gamle træbarakker, nedrives og erstattes af nyt byggeri. I alt etableres nybyggeri på 3.704 m2.
Helhedsplanen for UiU består af 5 etaper, hvoraf
etape 1 er delt i 2 underetaper (1A og 1B). Arbejdet med etape 1A blev igangsat
i foråret 200
2 og blev afsluttet i november 2002. Den samlede udgift til etape
1 A var 9,2 mio. kr. i indeks 177. Arbejdet med etape 1B og etape 2 blev
igangsat i begyndelsen af 2003 og forventes afsluttet i december 2003. Den
samlede udgift til etape 1B og etape 2 er 21,1 mio. kr. ved indeks 177.
Igangsættelsen af 2. etape gjorde det nødvendigt at råde over et areal, som Idrætsforeningen Comet havde lejet. På dette areal havde foreningen en pavillonbygning, som nu er revet ned. Lejemålet blevet derfor opsagt i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens godkendelse, og Comet er flyttet med udgangen af februar 2003.
Der søges nu om en anlægsbevilling på i alt 17,2 mio. kr. ved index 177 til gennemførelse af etape 3. Anlægsbevilling til de resterende etaper vil afhængigt af de økonomiske muligheder blive søgt i de efterfølgende år. Det samlede budget for udbygningen af UiU er på i alt ca. 65,1 mio. kr. i indeks 177.
Etape 3
Etape 3 omfatter nybyggeri af en gymnastiksal med moderne og handicapvenlige omklædningsforhold og en multisal, der skal benyttes til motorisk træning og anden fysisk aktivitet med henblik på udvikling af elevernes generelle indlæringsevner. Desuden etableres et nyt musikundervisningslokale og et nyt natur- og tekniklokale. Gymnastiksalen og faglokalerne erstatter de gamle barakbygningers tilsvarende, men utidssvarende funktioner. Endelig etableres en ny basisrumsbygning til unge med særlige behov, - dvs. unge, hvis intelligensmæssige, sociale og kommunikative handicap er så omfattende, at de ikke vil kunne benytte sig af de eksisterende ungdomsuddannelser.
Under udbygningsperioden nedrives 2 af skolens eksisterende basisgruppebygninger. De 2 grupper huses midlertidigt i den tidligere administrationsbygning.
Som i de foregående etaper etableres en mindre gårdhave, som knytter sig til basisgruppebygningen. Dette udeareal vil indgå i læringsrummet for den pågældende elevgruppe.
I etape 3 er der på baggrund af geotekniske undersøgelser forventninger om blød bund og deraf krævende ekstra pilotering af byggeriet. Desuden har de tidligere etaper givet anledning til fjernelse af en del forurenet jord. Der er, med den usikkerhed der knytter sig til en sådan vurdering, søgt taget højde herfor i den foreliggende anlægsøkonomi.
Tidsplan
Etape 3 planlægges igangsat i januar 2004 og forventes afsluttet i efteråret 2004. Byggeriet vil blive søgt gennemført, så de mest støjende arbejder vil foregå på tidspunkter, hvor det forstyrrer eleverne mindst muligt. At der foregår byggeri og nedrivning på grunden vil dog uundgåeligt påvirke hverdagen for elever og ansatte. Der vil i videst muligt omfang blive taget hensyn hertil i byggeperioden.
Økonomi
Den samlede anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 er 17,2 mio. kr. ved index 177.
Der kan anvises dækning for udgiften i 2004 på 17,2 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.07.3 rådighedsbeløb til undervisning af børn med vidtgående handicap. Beløbet overføres til udvalgets bevilling konto 3.11.3 Specialpædagogisk bistand til børn.
Det samlede beløb forventes brugt i 2004.
Miljøvurdering
De væsentligste miljø- og sundhedspåvirkninger i forbindelse med etape 3 vil hovedsagelig være knyttet til driften og anvendelsen af det færdige byggeri, herunder el- og varmeforbrug samt indeklimapåvirkninger af personale og brugere. Byggeriet vil opfylde Københavns Kommunes krav på disse områder.
Gennemførelsen af etape 3 medfører en forøgelse af faglokalefaciliteter samt en forbedring af den bygningsmæssige standard. Hermed forbedres indeklimaet og arbejdsforholdene væsentligt for det øgede antal ansatte og elever.
Som følge af den generelle risiko for forurenet jord overalt i København, er der gennemført en foreløbig forureningsundersøgelse. Resultaterne heraf indgår i planlægningen af byggeriets gennemførelse med henblik på forebyggelse af problemer ved bortskaffelse af den forurenede jord. Arbejdet gennemføres i henhold til Miljøkontrollens anvisninger.
Desuden vil det fremtidige
energiforbrug ved driften af bygningerne reduceres grundet den tidssvarende
isolering i de nye bygninger.
Høring
Udbygningen sker i
overensstemmelse med den godkendte helhedsplan, der tidligere har været til
høring i bestyrelsen på UiU.
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Situationsplan fremtidige forhold
· Bilag 2: Situationsplan vedrørende etape 3
Peter Rasmussen
Jørn Larsen