Mødedato: 29.10.2003, kl. 15:30

Regnskabsprognose 2003 (september - kalkulen 2003)

Regnskabsprognose 2003 (september - kalkulen 2003)

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. oktober 2003

 

 

2.      Regnskabsprognose 2003  (september - kalkulen 2003)

  J.nr. U186/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget  godkender 4. regnskabsprognose for 2003

       

 

 

RESUME

 

Økonomiforvaltningen har med brev af 30. september 2003 indkaldt udvalgets indberetning af den 4. regnskabsprognose 2003 for forventet regnskab 2003, kvartalsregnskab og opfølgning på aktiviteter jf. bilag 1.

 

Forvaltningens vurderinger er sendt til Økonomiforvaltningen den 22. oktober 2003 med forbehold for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets godkendelse.

 

Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2003 på 4.083.372.000 kr., med efterfølgende korrektioner for de tillægsbevillinger på 189.330.000 kr., jf. bilag 2, som Borgerrepræsentationen har vedtaget ved udgangen af september 2003, hvorved det samlede budget for 2003 bliver på i alt  4.272.702.000 kr.

 

 

1. Forventet regnskab 2003

 

På de rammebelagte driftsområder forventes den samlede budgetramme overholdt.

 

For at sikre den samlede budgetoverholdelse på enkeltposter inden for driftsområdet vil det være nødvendigt at foreslå budgetoverførsler mellem de enkelte budgetområder, ligesom der vil blive foreslået frigjort beløb fra bufferpuljen.

 

Forvaltningen vil fremlægge forslag herom på udvalgsmødet den 19. november 2003.

 

På de rammebelagte driftsområder forventes det dog i lighed med tidligere år, at der overføres op til 25 mio. kr. fra skoler og institutioner m.fl.

 

På de rammebelagte anlægsområder forventes et mindreforbrug på 99,1 mio. kr.,

primært som følge af overførsel af restbeløbet vedrørende bevillingen til nyt gymnasium i Ørestaden.

 

Finansposterne forventes at vise en mindreudgift på 47,8  mio. kr., som i det

væsentlige skyldes, at afregning af forfalden A-skat ved årets udgang først sker primo 2004.

 

Udvalget forventes for 2003 at nå de fastlagte mål og resultatkrav.

 

Det forventes, at de opstillede aktivitetsmål på områderne "fritidshjem" og "fritidsklubber" nås i 2003.

 

På området  "ungdomsklubber"  forventes en lavere aktivitet end de 32 % af målgruppen, som er målsætningen. 

 

 

 

2. Kvartalsregnskab  (1januar  – 30. september) 2003:

 

De rammebelagte driftsområder udviser for de første 9 måneder af 2003 et merforbrug på 42,2 mio. kr.

 

Dette merforbrug skyldes primært, at store indtægtsbeløb vedrørende august og september måned først er registreret i oktober måned, og dermed indgår beløbene ikke i  kvartalsregnskabet.

 

For anlægsområderne viser kvartalsregnskabet et mindreforbrug på  83,8 mio. kr.

 

Det konstaterede mindreforbrug relateres primært til overførsel af restbeløbet vedrørende bevillingen til nyt gymnasium i Ørestaden på 66,4 mio. kr., men derudover er der en række forskydninger på igangværende anlægsarbejder.

 

Finansposter udviser et merforbrug på 35,9 mio. kr. Dette vedrører alene forskydninger i betalinger i årets løb.

 

Resultatet af kvartalsregnskabet for de første ni måneder indgår i forvaltningens samlede vurdering af det regnskabsmæssige resultat for hele 2003, jf. under pkt. 1 ovenfor. 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

3. Forventet regnskab 2003:

 

3.1. Rammebelagte områder, drift:

 

På de rammebelagte driftsområder forventes regnskabet for 2003 på indeværende tidspunkt at overholde den samlede budgetramme.

 

Forvaltningen har i bilag 4 om demografimidler for 2003 nærmere redegjort for udviklingen på undervisningsområderne.

 

Forvaltningen vil i en indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 19. november 2003 om omplaceringer af budget 2003 nærmere redegøre for udviklingen inden for  fritidshjem og klubber.

 

I lighed med de foregående år har skoler og institutioner m.fl. mulighed for at overføre uforbrugte selvforvaltede driftsmidler i 2003 til 2004.

 

Det endelige regnskabsresultat for 2003 vil blive påvirket heraf, og forvaltningen forventer, at beløbets samlede størrelse kan blive op til 25 mio. kr., men tager dog   forbehold for, at det ikke kan opgøres præcist på indeværende tidspunkt.

 

For at sikre den samlede budgetoverholdelse på enkeltposter indenfor driftsområdet vil det være nødvendigt at foreslå budgetoverførsler mellem de enkelte budgetområder, ligesom der vil blive foreslået frigjort beløb fra bufferpuljen. Forvaltningen vil fremlægge forslag herom på udvalgsmødet den 19. november 2003.

 

 

 

3.2. Rammebelagte anlægsområder:

 

På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der forventes et mindreforbrug på 99,1 mio. kr.

 

Mindreforbruget opstår som et planlagt mindreforbrug på 66,4 mio. kr., der vedrører opførelsen af det ny gymnasium i Ørestaden.

 

Borgerrepræsentationen besluttede den 2. maj 2002, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde skulle udarbejde et beslutningsforslag for en flerårig prioritering af skoleudbygningen og anlægsøkonomien på skole- og gymnasieområdet. Denne redegørelse blev forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 22. januar 2003 og behandlet i Borgerrepræsentationen den 20. marts 2003. Den endelige prioritering af anlægsbevillingen i 2003 afventede denne behandling.

 

Dertil kommer, at der – i modsætning til tidligere år -  først kom en afklaring af anlægsøkonomien i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2004. Hvorfor forslag om projekter med udgifter i  2004 kun i begrænset omfang kunne forelægges til godkendelse.

 

Samlet har det betydet en forsinkelse af den politiske behandling af forslag til anlægsprojekter. Dette medfører, at der i 2003 er en forsinkelse vedrørende anlæg i folkeskolen på 32,7 mio. kr. Forsinkelsen vedrører godkendte anlægsbevillinger og udgiften vil blive afholdt i 2004.

 

 

3.3. Finansposter:

 

Finansposterne forventes at udvise en mindreudgift på 47,8 mio. kr., som primært skyldes, at forfalden A-skat ved årets udgang først afregnes i begyndelsen af 2004.

 

 

 

4. Kvartalsregnskabet (1. januar – 30. september) 2003:

 

Forskellen mellem kvartalsregnskabet og det periodiserede budget på drift og anlæg viser et samlet mindreforbrug på 41,6 mio. kr.

 

Det samlede mindreforbrug er fremkommer ved et merforbrug på det rammebelagte område, drift på 42,2 mio. kr., og et mindreforbrug på det rammebelagte område, anlæg på 83,8 mio. kr., i alt et mindreforbrug på 41,6 mio. kr.

 

 

4.1. Rammebelagte områder, drift:

 

Kvartalsregnskabet viser for det samlede rammebelagte område, drift et merforbrug på 42,2 mio. kr.

 

 

4.1.1. folkeskoleområdet er der et samlet mindreforbrug på 14,6 mio. kr.

 

Mindreforbruget skyldes i det væsentlige, at demografimidlerne budgetmæssigt placeres under konto 3.01.1, indtil de indstilles flyttet på grundlag af de faktiske elevtal for det skoleår, som begynder i august.

 

Som det fremgår af notatet om demografi til undervisningsområdet vil det være nød-vendigt at overføre beløb til andre områder, jf. bilag 4.

 

Hertil kommer, at en række centrale puljer ligeledes er placeret her, indtil de udmøntes - eventuelt på andre funktioner. 

 

Der er til skoleåret 2003/04 udmeldt 71 ugentlige lektioner mindre, som primært er opnået ved at lægge klasser med få elever sammen. Denne besparelse er på udvalgets møde den 8. oktober 2003 besluttet anvendt til implementering af den nye ledelsesstruktur i folkeskolen.

  

Indenfor de enkelte konti på folkeskoleområdet vil der være behov for at foreslå overførsler af bevillinger.

 

Endelig foreslås overført et beløb til voksenuddannelser jf. nedenfor.

 

På udvalgsmødet den 19. november 2003 vil forvaltningen stille forslag om budgetflytninger jf. ovenstående.

 

 

4.1.2. ungdomsuddannelserne er der et samlet merforbrug på 10,8 mio. kr.

 

Som det fremgår af redegørelse om demografi i bilag 4 vil det være nødvendigt at foreslå overført demografi fra folkeskoleområdet til ungdomsuddannelserne.

 

Dertil kommer, at der er en merudgift på 4,6 mio. kr. som følge af takststigninger for elever på private og statslige gymnasieskoler samt stigninger i elevtallet på private studenterkurser.

 

Forvaltningen vil foreslå denne merudgift dækket enten ved overførsel fra andre konti inden for ungdomsuddannelserne eller ved frigørelse af midler fra bufferpuljen.

 

Social- og Sundhedsskolen varetager de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og udbetaler herunder løn til eleverne og modtager refusion fra Arbejds-markeds Elevrefusion (AER), når eleverne er i skole, og betaling fra arbejdsstedet når de er i praktik.

 

Kvartalsregnskabet udviser et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

 

Hovedårsagen hertil er primært forskellige forskydninger som følge af et lavere elevtal end budgetteret.

 

Forvaltningen vil analysere tilgangen til uddannelserne jf. også Borgerrepræsentationens beslutning i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2004.

 

Forvaltningen vil i forbindelse med forslaget om budgetflytninger m.m. til udvalgsmødet den 19. november 2003 med udgangspunkt heri revurdere regnskabsresultatet for 2003, herunder om der kan overføres et beløb til dækning af merudgifter på betalinger til staten for gymnasieområdet jf. ovenfor og/eller det frigjorte beløb fra bufferpuljen kan tilbageføres.

 

Dele af to daghøjskoler har skiftet status til produktionsskoler, jf. udvalgets behandling på mødet den 9. oktober 2002, og der er dermed opstået et behov for at flytte budgetmidler fra kontoen for daghøjskoler under voksenuddannelser til kontoen for produktionsskoler under ungdomsuddannelser.

 

Denne flytning vil indgå i forvaltningens forslag til budgetomflytninger til mødet den 19. november 2003.

 

  

4.1.3. voksenuddannelserne er der et samlet merforbrug på 13,7 mio. kr.

 

Udbygningen af undervisningstilbuddet på Ungdomsskolen i Utterslev forudsætter, at der overføres demografimidler hertil jf. bilag 4.

 

Forvaltningen vil udarbejde indstilling herom.

 

Prøveforberedende enkeltfagsundervisning udviser i kvartalsregnskabet et merforbrug på 0,9 mio. kr.

 

For hele regnskabsåret 2003 forventes et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr.

 

Staten indførte i foråret 2003 nye regler med højere deltagerbetaling. Budg ettet for deltagerbetaling blev i den forbindelse forøget jf. Borgerrepræsentationens beslutning herom.

 

Efterfølgende har der været mindre tilgang til almen voksenuddannelse, men større tilgang til hf-enkeltfag end forventet.

 

Da deltagerbetalingen er højere på hf-enkeltfag forventes ikke på nuværende tidspunkt mindreindtægter i forhold til det reviderede budget.

 

Udgifterne er derimod vokset fordi omkostningerne til hf-undervisning er højere end til almen voksenuddannelse. Taxameteret til Københavns Kommunes Voksenuddannelses Center (KVUC) forventes derfor at udløse ekstra 1 mio. kr.

 

På betalinger til andre amtskommuner forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr.  Merudgiften skyldes primært takststigninger på afregningerne til andre amtskommuner.

 

Københavnerne bruger tilbuddet i Københavns Amt i betydeligt omfang.

 

Københavns Amt har i 2003 gennemført strukturændringer og fastsat højere deltagerbetaling end Københavns Kommune. Begge initiativer forventes at sænke afregningen i 2004 således, at betalingerne i 2004 reduceres i forhold til 2003.

 

Det kan eventuelt blive nødvendigt at indstille frigivelse af midler fra bufferpuljen til dækning af merudgifterne i 2003. 

 

Forvaltningen bogførte i 2002 et statstilskud vedrørende 2003 til forberedende voksenundervisning (FVU). Beløbet er på konto 3.01.1 folkeskoler, men skal overføres til FVU.

 

Som konsekvens heraf optræder på nuværende tidspunkt et merforbrug på 4,2 mio. kr., hvilket er i samme størrelsesorden som mindreforbruget i 2002 på dette undervisningsområde.

 

Dele af to daghøjskoler har skiftet status til produktionsskoler, hvorved budgettet skal flyttes jf. ovenfor under ungdomsuddannelser.

 

Daghøjskoler optræder med et merforbrug på 6,9 mio. kr., som forvaltningen forventer dækket af staten som led i ordningen for daghøjskolernes overgang fra statslig til kommunal finansiering.

 

4.1.4. Undervisning i dansk for voksne udlændinge viser et merforbrug på 4,0 mio. 

          kr.

 

Årsagen til dette merforbrug skyldes forskydninger i afregningen mellem udgifter og indtægter.

 

 

4.1.5. fritidshjem og klubber er der et samlet merforbrug på 39,3 mio. kr.

 

Den væsentligste årsag hertil er, at der er periodeforskydninger vedrørende indtægter fra forældrebetaling på 26,1 mio. kr., der er bogført i oktober, men som rettelig hører til i september måned 2003, samt at forudbetalte tilskud til selvejende institutioner på 12,8 mio. kr. er bogført i ultimo september, men vedrører oktober.

 

 

 

4.1.6. Administration viser et mindreforbrug på 11,0 mio. kr.

 

Mindreforbruget skyldes den uudmøntede del af bufferpuljen på 6,3 mio. kr., og tilførsel af 2,6 mio. kr. til at dække udgifterne ved brugen af lønsystemet samt periodeforskydninger.

 

 

5. Rammebelagte anlægsområder:

 

Anlægsområderne under ét viser et mindreforbrug på 83,8 mio. kr.

 

Det konstaterede mindreforbrug relateres primært til overførsel af restbeløbet vedrørende bevillingen til nyt gymnasium i Ørestaden på 66,4 mio. kr., men derudover er der en række forskydninger på igangværende anlægsarbejder jfr. ovenfor.

 

6. Finansposter:

 

På finansposterne er der et merforbrug på 35,9 mio. kr., som i det væsentlige skyldes afvikling af ventende udbetalinger.

 

Af bilag 3 fremgår en specificeret opdeling.

 

Kvartalsregnskabet indgår i vurderingen af det forventede regnskab pr. 31. december 2003.

 

Tabel 1.  Forventet regnskab 2003 og kvartalsregnskab  januar – september 2003.

 

Forventet regnskab 2003

Kvartalsregnskab  2003

Bevillingsområder

Korrigeret

Forventet

Forventet

Budget

Regnskab

Afvigelse

Nettoudgifter i mio. kr.

Budget

regnskab

afvigelse

3. kvartal

3. kvartal

 

Rammebelagte områder, drift

3.815,5

3.815,5< /o:p>

0,0

3.006,5

3.048,7

42,2

Folkeskoleområdet

2.373,4

2.373,4

0,0

1.823,3

1.808,7

-14,6

Ungdomsuddannelse

397,5

397,5

0,0

318,5

329,3

10,8

Voksenuddannelse

177,7

177,7

0,0

141,7

155,4

13,7

Undervisning af voksne

indvandrere

54,5

54,5

0,0

84,8

88,8

4,0

Fritidshjem og –klubber

706,0

706,0

0,0

555,4

594,7

39,3

Administration

106,4

106,4

0,0

82,8

71,8

-11,0

Rammebelagte områder anlæg

457,4

358,3

-99,1

240,7

156,9

        -83,8

Folkeskoler

   333,1

    231,3

*-108,8

183,4

90,3

-93,1

Skolefritidsordninger

47,3

47,3

0

27,2

35,6

8,4

Undervisning af børn med

vidtgående handicap

7,0

5,8

-1,2

2,5

3,6

1,1

Specialpædagogisk bistand til børn

20,0

20,0

0

7,5

7,4

-0,1

Gymnasier og HF - kurser

        8,8

      12,7

*3,9

3,4

5,6

2,2

Fritidshjem

8,3

8,3

0

3,1

2,6

-0,5

Klubber og andre social-

pædagogiske aktiviteter

32,8

32,8

0

13,6

11,6

-2,0

Rammebelagte områder i alt

4.272,7

4.173,6

-99,1

3.247,2

3.205,6

-41,6

 (afrundinger foretaget)

 

 

 

 

 

 

Finansposter

-0,5

-48,3

-47,8

-0,5

36,4

35,9

Forvaltningen vil til udvalgsmødet den 19. november 2003 fremlægge forslag til flytninger af beløb mellem budgetområderne.

 

* Det forventede regnskab skal ses i sammenhæng med, at der i det korrigerede budget for  Folkeskoler er overført 70,3 mio. kr. fra 2002 til 2003, som rettelig hører hjemme på Gymnasieområdet, og som vil blive søgt overført i forbindelse med anmodning om bevillingsmæssige ændringer til behandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 19. november 2003.

 

 

7. Aktivitetsopfølgning

 

Der er på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område aktivitetsmål inden for fritidshjem og klubber.

 

På en række uddannelsesområder er der fritvalgsordninger, hvor elevernes valg har betydning for forbruget.  Det gælder mellem offentlige og private skoler inden for folkeskoleområdet og på gymnasier og hf-kurser, hvor eleverne på de frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler m.fl., produktionsskoler og på statslige og private gymnasier udløser bidrag til staten.

 

Det gælder endvidere mellem kommunale og andre offentlige uddannelsesinstitutioner, hvor København og Frederiksberg kommuner og Københavns Amt udgør et samlet optageområde, hvor udgiften påhviler hjemkommunen eller -amtet. 

 

I bilag 4 om demografi er redegjort for forskydninger i elevtal på undervisningsområdet.

 

De større afvigelser for året som helhed er, at

 

·        Der er færre elever i folkeskolen end budgetteret

 

·        Der er flere elever i gymnasier og hf-kurser end budgetteret

 

·        Der er færre unge i ungdomsklub end forventet

 

 

 

Tabel 2. Realiserede aktiviteter pr.  30. september 2003

Bevilling

IM konto

Aktivitetstal (elever/børn)

Folkeskoleområdet –

normalundervisning

3.01.1

30.615 elever

Folkeskoleområdet – vidtgående specialundervisning (§ 20.2)

3.07.1

737 elever

Folkeskoleområdet –

frie grundskoler (private)

3.10.1

9.874 elever

Fritidshjem & klubber - KKFO

3.05.1

741 børn

Fritidshjem og klubber – integrerede institutioner

5.14.1

12.390 børn

Fritidshjem og klubber - fritidshjem

5.15.1

4.856 børn

Fritidshjem og klubber - klubber

5.16.1

4.032 børn

Ungdomsuddannelse –

offentlige gymnasier/hf-kurser

3.41.1

3.440 elever

Ungdomsuddannelse – statslige og private

gymnasier/hf-kurser

3.42.1

519 elever

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljømæssige konsekvenser

 

Der er ikke miljømæssige forhold i nærværende indstilling.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Brev af 30. september 2003 fra Økonomiforvaltningen om

            regnskabsprognose pr. 22. oktober 2003

·        Bilag 2: Tillægsbevillinger i 2003 pr. 30. september 2003

·        Bilag 3: Redegørelse om udviklingen på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets

            finansposter

·        Bilag 4: Demografimidler for 2003

 

 

 

 

Peter Rasmussen

 

 

                                                      Søren Stahl Nielsen

 

 

 


 


Til top