Mødedato: 29.10.2003, kl. 15:30

Medlemsforslag om klassekvotienten i de københavnske gymnasier

Medlemsforslag om klassekvotienten i de københavnske gymnasier

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. oktober 2003

 

 

12.      Medlemsforslag om klassekvotienten i de københavnske gymnasier

  J.nr. U202/03

 

 

INDSTILLING

Jakob Hougaard (A), Anna Saakwa (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Majbritt Mamsen (C), Heinrich Metz (F) og Bjarne Fey (F), anmoder om, at følgende sag optages på dagsordenen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget:

 

Medlemsforslag:

 

Forslagsstillerne ønsker at bevare klassekvotienten på 28 elever i de københavnske gymnasier i 2004/2005. Derfor ønsker forslagsstillerne følgende initiativer igangsat:

·        at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder et notat til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, hvor forvaltningen sammenligner den hidtidige gymnasieprognoses forudsigelser med den faktiske udvikling, således at sammenhængen mellem gymnasieprognoserne og den faktiske udvikling dokumenteres – herunder prognosens præcision.

·        at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen hurtigst muligt udarbejder en analyse af, hvordan lokalefaciliteterne på gymnasierne kan udnyttes mere hensigtsmæssigt, herunder en mere fleksibel udnyttelse af de enkelte lokaler. Analysen skal sikre, at der udarbejdes en ny kapacitetsopgørelse, hvor lokalekapaciteten opgøres efter forskellige principper, således at Borgerrepræsentationen får mulighed for – med udgangspunkt i et valg mellem forskellige serviceniveauer – at fastlægge et fremtidigt serviceniveau for lokaleforholdene på gymnasierne i Københavns Kommune.

·        at Fordelingsudvalget for gymnasier og hf i Storkøbenhavn hurtigst muligt indarbejder den ændrede klassekvotient i Københavns Amt i prognoserne for elevudviklingen på gymnasie- og hf-området, således at planlægningsgrundlaget for den fremtidige kapacitet tilvejebringes før perspektivplanen for gymnasie- og hf-området færdiggøres.

·        Borgerrepræsentationen besluttede den 20. marts 2003, "at der i 2003 igangsættes et arbejde med planlægning af udbygning og modernisering af de eksisterende gymnasier med henblik på fremlæggelse af en samlet perspektivplan". Forslagsstillerne ønsker, at ovenstående planlægningsarbejde tager udgangspunkt i det serviceniveau, som Borgerrepræsentationen beslutter for lokaleforholdene på gymnasierne på baggrund af ovennævnte kapacitetsanalyse. Endvidere ønskes, at udarbejdelsen af den samlede perspektivplan for gymnasie- og hf-området foretages i dialog med Økonomiforvaltningen.

 

 

Begrundelse:

 

Forslagsstillerne beklager, at uddannelses- og ungdomsborgmesteren i pressen har hævdet, at klassekvotienten i gymnasierne i Københavns Kommune vil være 31 i 2004/2005, når der ikke er truffet beslutning herom i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. På baggrund af borgmesterens udtalelser, vurderer forslagsstillerne, at igangsætningen af ovenstående initiativer er nødvendige for at sikre, at udbygningen på gymnasieområdet foretages på baggrund af et forsvarligt økonomisk og planlægningsmæssigt grundlag.

 

 

RESUME

 

Jakob Hougaard (A), Anna Saakwa (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Majbritt Mamsen (C), Heinrich Metz (F) og Bjarne Fey (F), anmoder om, at følgende sag optages på dagsordenen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Jakob Hougaard (A), Anna Saakwa (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Majbritt Mamsen (C), Heinrich Metz (F) og Bjarne Fey (F), anmoder om, at følgende sag optages på dagsordenen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

 

 

 

BILAG VEDL AGT

 

·        Notat fra forvaltningen af 23. oktober 2003 om klassekvotienten i de københavnske gymnasier


 


Til top