Medlemsforslag vedr. "Målsætning for fritidshjem KKFO og klubber i Københavns Kommune"
Medlemsforslag vedr. "Målsætning for fritidshjem KKFO og klubber i Københavns Kommune"
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. august 2001
9. Medlemsforslag vedr. "Målsætning for fritidshjem KKFO og klubber i Københavns Kommune"
UUU 246/2001 J.nr. U148/01
INDSTILLING
Morten Kabell og jeg anmoder om, at følgende punkt optages på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets dagsorden:
"Forvaltningen fremlægger et forslag til "Målsætning for fritidshjem KKFO og klubber i Københavns Kommune" i begyndelsen af 2002."
Motivering:
"I den forløbne periode har Borgerrepræsentationen vedtaget målsætninger for folkeskolen og gymnasiet/hf. Tilbage står fritidshjem og klubber. Området har langt fra været præget af politisk stilhed.
Man har diskuteret skoletilknyttede fritidsordninger versus selvstændige fritidshjem, samarbejde mellem skole og fritid og ny klubstruktur. Strukturdebatten har været i forgrunden.
Det vil være givtigt, hvis vi fik afklaret og formuleret værdier, målsætninger og hvad de konkret betyder i form af indsatser."
INDSTILLING
Punktet optages til behandling på mødet den 29. august 2001, jf. § 4, stk. 3 i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forretningsorden.
BILAG (VEDLAGT)
- Forslag af 13. august 2001 "Målsætning for fritidshjem KKFO og klubber i Københavns Kommune"
Med venlig hilsen
Per Bregengaard