Indsatsområder for folkeskolerne i BR-København - Evaluering og status 2001
Indsatsområder for folkeskolerne i BR-København - Evaluering og status 2001
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. august 2001
5. Indsatsområder for folkeskolerne i BR-København - Evaluering og status 2001
UUU 242/2001 J.nr. U144/01
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager vedlagte evaluering og status til efterretning
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte på sit møde den 20. september 2000 indsatsområder 2001-02 for folkeskolerne i BR-København. Forvaltningen har udarbejdet sin årlige evaluering og status over de enkelte indsatsområder.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte på sit møde den 20. september 2000 (J.nr. U145/00) indsatsområder for folkeskolerne i BR-København. Indsatsområderne er udtryk for en strategi om at udvikle et fælles skolevæsen i BR-København med respekt for den enkelte skoles ønske om selv at kunne tilrettelægge og planlægge en lokal udvikling inden for de politisk givne rammer for skoleudvikling. Skolernes valg og prioritering af indsatsområderne fremgår af den enkelte skoles udviklingsplan.
Forvaltningen har udarbejdet den årlige evaluering og status over indsatsområderne for folkeskolerne i BR-København. Forvaltningen har bestræbt sig på, at evalueringen forholder sig de mål, der er opstillet i Målsætning 2000 for folkeskolen i BR-København.
Forvaltningen har mulighed for at støtte udviklingsprojekter på skolerne i BR-København og Kgs. Enghave Bydel, som har valgt ikke at få udlagt udviklingsmidlerne. En oversigt over udviklingsprojekter inden for de enkelte indsatsområder indgår som bilag i evaluering og status.
Til forskel fra de seneste år vil indsatsområderne ikke på nuværende tidspunkt blive revideret, og der vil ikke blive stillet forslag om nye indsatsområder til vedtagelse.
Dette sker dels under hensyntagen til bydelenes tilbagevenden til BR-København og dels som en konsekvens af opfølgningen på "Evaluering af skoleudvikling og udviklingsplaner på de københavnske skoler" (forelagt udvalget den 15. august 2001).
I løbet af efteråret 2001 vil der i samarbejde med bydelene blive udarbejdet et forslag til fremtidige indsatser og til en udviklingsstrategi for alle skoler i København, som kan følge op på evalueringens anbefalinger og medvirke til en fortsat udvikling inden for rammerne af Målsætning 2000.
Det forventes, at der på temamødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 19. september 2001 vil være en drøftelse af udviklingsstrategien, mens forslag til fremtidige indsatser vil blive behandlet på et af de sidste møder i 2001.