Spørgeskemaundersøgelse om skolernes indsats mod mobning
Spørgeskemaundersøgelse om skolernes indsats mod mobning
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. august 2002
10. Spørgeskemaundersøgelse om skolernes indsats mod mobning
UUU 379/2002 J.nr. U138/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at forvaltningen foretager en rundspørge til folkeskolerne med henblik på at fast-
holde indsatsen for at minimere mobning på skolerne
RESUME
Flere medlemmer af udvalget har ønsket spørgsmålet om en mobbepolitik drøftet; senest har Jakob Hougaard den 13. marts 2002 stillet skriftligt spørgsmål herom, og Majbritt Mamsen fremsatte på mødet den 7. august 2002 forslag om optagelse af et punkt på dagsordenen om mobning.
Forvaltningen har i en årrække iværksat initiativer om mobning, da der inden for de seneste år har været fokus på mobning i skolen bl.a. på grund af, at en række undersøgelser har vist meget høje frekvenser for elever, der enten er blevet eller har deltaget i mobning på skolen.
Som led i det fortsatte arbejde med at minimere antallet af elever, der udsættes for mobning i de københavnske skoler, vil forvaltningen foretage en rundspørge til skolerne om deres initiativer på området.
Resultatet af denne rundspørge skal være med til at give et overblik over, hvordan og i hvilket omfang skolerne har taget denne problematik op og samtidig danne grundlag for at udarbejde nye idé- eller inspirationsmaterialer, der kan være med til at sikre, at indsatsen mod mobning til stadighed fastholdes på skolerne.
SAGSBESKRIVELSE
Flere medlemmer af udvalget har ønsket spørgsmålet om en mobbepolitik drøftet; senest har Jakob Hougaard den 13. marts 2002 stillet skriftligt spørgsmål herom, og Majbritt Mamsen fremsatte på mødet den 7. august 2002 forslag om optagelse af et punkt på dagsordenen om mobning.
Forvaltningen har i en årrække iværksat initiativer om mobning, da der inden for de seneste år har været fokus på mobning i skolen bl.a. på grund af, at en række undersøgelser har vist meget høje frekvenser for elever, der enten er blevet eller har deltaget i mobning på skolen.
Forvaltningen har derfor iværksat en række tiltag for at hjælpe skolerne i arbejdet med at nedbringe og minimere antallet af elever, der udsættes for mobning.
I 1998 deltog repræsentanter i en arbejdsgruppe nedsat af KLF, hvis arbejde resulterede i folderen "Mobning ud af skolen", som blev udsendt til alle lærere i København og senere udsendt som en del af Undervisningsministeriets "Mobbemappe".
Mobning blev indskrevet i en del af forvaltningens indsatsområder i september 1998, for at sikre en bred indsats og at der blev arbejdet med emnet på mange fronter.
Forvaltningen har gennem de senere år afholdt en række kurser om mobning, konfliktløsning og samtaleteknik og opfordret skolerne til at lave handleplaner mod mobning.
København har i perioden 1998 - 2000 deltaget i Undervisningsministeriets URO-net, hvor handleplaner mod mobning indgik som element i arbejdet med mindske antallet af elever, der forstyrrer undervisningen.
I Københavns Elevsikkerhedsorganisation (KESO) indgår arbejdet med at minimere mobning som en del af organisationens grundlag omkring elevernes sikkerhed, sundhed og trivsel. Mobning har således været tema på kurser for elevsikkerhedsrepræsentanter, og den vejledende årsplan for KESO anbefaler, at problemet mobning tages op hvert år på den enkelte skole.
I den netop vedtagne Folkesundhedsplan for Københavns Kommune indgår indsatsen mod mobning som et af de indsatsmål, der skal arbejdes med på skoleområdet. For at få det bedst mulige grundlag for det videre arbejde har forvaltningen udarbejdet et mindre spørgeskema, som kan være med til at give et overblik over, hvordan og i hvilket omfang skolerne har taget denne problematik op.
Samtidig vil tilbagemeldingerne fra skolerne danne grundlag for at lave nye idé- eller inspirationsmaterialer, der kan være med til at sikre, at indsatsen mod mobning til stadighed fastholdes på skolerne.
Iværksættelsen af de omtalte initiativer afholdes inden for den ordinære budgetramme for folkeskoleområdet.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Besvarelse af 2. april 2002 af spørgsmål fra Jakob Hougaard
- Bilag 2: Spørgeskema om skolernes indsats mod mobning
Peter Rasmussen
Dorrit Christensen