Tilskud til daghøjskoler og produktionsskoler
Tilskud til daghøjskoler og produktionsskoler
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. august 2003
9. Tilskud til daghøjskoler og produktionsskoler
J.nr. U150/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at
orienteringen om
forvaltningens fordeling af tilskud til daghøjskoler og produk-
tionsskoler tages til efterretning
RESUME
I 2002 overgik daghøjskolerne fra statsligt til kommunalt regi. På baggrund af lovændringen udarbejdede Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og daghøjskolerne i fællesskab to analyserapporter. Disse rapporter danner grundlag for daghøjskolernes virke.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeler årligt supplerende grundtilskud til daghøjskolerne. Der er modtaget ansøgninger om supplerende grundtilskud fra 7 daghøjskoler. Forvaltningen har behandlet ansøgningerne og fordelt tilskud efter bemyndigelse fra udvalget.
Borgerrepræsentationen vedtog den 31. oktober 2002 at yde grundtilskud til to nye produktionsskoler: AFUK og k.u.b.a., under forudsætning af, at økonomien fremover afholdes inden for det budget, der er tiltænkt Daghøjskolen Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole.
Der er modtaget ansøgninger om tilskud udover grundtilskud fra henholdsvis Produktionsskolen k.u.b.a. og AFUK's produktionsskole og fordelt tilskud efter bemyndigelse fra udvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 2002 overgik daghøjskolerne fra statsligt til kommunalt regi.
På baggrund af lovændringen udarbejdede Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og daghøjskolerne i fællesskab to analyserapporter. Disse rapporter danner grundlag for daghøjskolernes virke. Herudover blev der udarbejdet retningslinier for den fremtidige daghøjskoleundervisnings formål og indhold, der vedlægges som bilag.
På udvalgsmødet den 23. oktober 2002 besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, "at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemyndiges til at indgå driftsoverenskomster med de pr. 1. januar 2003 eksisterende daghøjskoler og til at udbetale tilskud til daghøjskolerne inden for den givne økonomiske ramme".
Med denne beslutning har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kompetencen til at udbetale supplerende tilskud til daghøjskolerne i kommunen.
To nye produktionsskoler
Borgerrepræsentationen vedtog den 31. oktober 2002 at yde grundtilskud til to nye produktionsskoler: AFUK og k.u.b.a., under forudsætning af, at økonomien fremover afholdes inden for det budget, der er tiltænkt Daghøjskolen Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole.
Københavns Kommune kan i henhold til lovgivningen herudover yde tilskud til produktionsskolerne. Da Københavns Kommune yder et bidrag pr. årselev til staten, som først forfalder i 2004, er det muligt i 2003 at yde produktionsskolerne tilskud som anført indenfor det afsatte budget.
Supplerende tilskud til daghøjskolerne og tilskud til to produktionsskoler
Daghøjskolerne og to produktionsskoler i Københavns Kommune har i foråret 2003 ansøgt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om supplerende tilskud.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget ansøgninger om supplerende tilskud fra 7 ud af 10 daghøjskoler samt om tilskud ud over grundtilskud fra henholdsvis Produktionsskolen k.u.b.a. og AFUK's produktionsskole.
Tilskud til daghøjskolerne
På baggrund af ansøgningerne er der givet supplerende tilskud til daghøjskolerne i 2003, som anført i skemaet nedenfor.
Daghøjskole |
Beløb |
Formål |
Daghøjskolen Københavns Forkursus |
100.000 kr. |
Kursister med særlige behov og oprettelse af IT-arbejdspladser |
Den Rytmiske Daghøjskole |
225.000 kr. |
Tilskud til merudgifter ved undervisning på små hold på musikfaget |
Daghøjskolen Kigkurren |
130.000 kr. |
Etablering af IT værksted samt tilskud til skolens artist-grundkursus (speciale-undervisning, gæsteundervisning og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr og redskaber. |
Daghøjskolen for indvandrerkvinder med små børn |
150.000 kr. |
Kursister med særlige behov og anskaffelse af IT-udstyr |
Daghøjskolen Vera |
28.000 kr. |
Udviklingsarbejde omkring vejledning for unge (Pilotprojekt Udvej) |
Københavns Kvindedaghøjskole |
180.000 kr. |
Tilskud til gennemførelse af EFQM Excellence Modellen (selvevaluering) samt tilskud til IT værksted |
Københavns Mediedaghøjskole Rampen |
150.000 kr. |
Kursister med særlige behov og særlige undervisnings-midler |
I alt |
963.000
kr. |
|
Tilskuddene til daghøjskolerne er
tildelt ud fra følgende kriterier:
·
Udviklings/evalueringsprojekter
·
Oprettelse eller udbygning af IT-værksteder/arbejdspladser
·
Kursister med særlige behov
For kursister med særlige behov kan undervisning tilrettelægges på små hold med deraf følgende ekstra omkostninger. Alternativt deles holdet, hvilket kræver yderligere lærerressourcer.
Kursister med særlige behov er eksempelvis kursister, der ikke har været i uddannelsessystemet i mange år, kursister med store læse/staveproblemer eller ordblindhed, eller kursister med anden etnisk baggrund, som har behov for særlig tilrettelagt undervisning, hvilket kræver yderligere lærerressourcer. Mange af disse daghøjskolekursister har brug for et overskueligt undervisningsmiljø. Yderligere tilrettelægger flere daghøjskoler fx musikundervisning på små hold.
Tilskud til produktionsskolerne
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til produktionsskolerne ud over grundtilskud efter produktionsskolelovens § 9, stk. 6.
Der er udbetalt tilskud ud over grundtilskud til to produktionsskoler i 2003 som anført nedenfor.
Produktionsskole |
Beløb |
Formål |
AFUK's Produktionsskole |
430.000 kr. |
Opstart af køkkenværksted |
Produktionsskolen k.u.b.a. |
240.000 kr. |
Oprettelse af elektronik-værksted og indkøb af administrationssystem |
I alt |
670.000
kr. |
|
Undervisningsministeriet fører tilsyn med skolerne.
Som svar på skolernes ansøgning om statstilskud har Undervisningsministeriet i et brev af den 20. december 2002 forholdt sig kritisk til skolerne på en række punkter, herunder på udbuddet af værksteder, og har meddelt skolerne, at man agter at føre et grundigt tilsyn.
Forvaltningen finder det derfor vigtigt, at disse forhold bringes i overensstemmelse med kravene i produktionsskolelovgivningen.
Under visningsministeriet har aflagt tilsynsbesøg på Produktionsskolen k.u.b.a. og på AFUK's produktionsskole.
Tilsynsbesøgene udmunder i rapporter fra ministeriet. Undervisningsministeriet har bemærkninger omkring følgende forhold på Produktionsskolen k.u.b.a.:
1. Virksomhedsplanen. Her gør Undervisningsministeriet bl.a. skolen opmærksom på, at undervisningstilbudet skal være tilrettelagt med henblik på, at de unge opnår kvalifikationer der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse
2. Administrationsaftalen med Rytmisk Center
3. Skolens vedtægter
4. Skolens budget
5. Skolens løn- og ansættelsesforhold
Produktionsskolen k.u.b.a. har af Undervisningsministeriet fået pålagt at erhvervsrette sine uddannelsestilbud og skolen vil ved årsskiftet 2003/04 starte et elektronikværksted, hvor eleverne bl.a. skal arbejde med den grundlæggende elektronik samt med opbygning m.v. af IT-udstyr. Dette elektronikværksted yder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tilskud til.
AFUK's produktionsskole ansøger om 430.000 kr. til etablerings- og ombygningsomkostninger i forbindelse med opstart af køkkenværksted. Undervisningsministeriet har i forbindelse med et tilsynsbesøg pålagt skolen at opstarte køkkenlinjen hurtigere end forudset, idet Undervisningsministeriet påpeger, at køkkenlinjen er en forudsætning for, at skolen lever op til lovgivningen om mindst 3 værksteder med relation til erhvervskompetencegivende uddannelser. Skolen begrunder sin ansøgning med, at de nødvendige bygningsarbejder ved gennemgang af bygningerne har vist sig at være af større omfang end tidligere vurderet, og at skolen ikke har opnået den forventede kreditbevilling i forbindelse med opstart af ny skoleform og skift af pengeinstitut.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afventer Undervisningsministeriets endelige rapport som opfølgning på tilsynsbesøget på AFUK's produktionsskole.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er i løbende dialog med de to produktionsskoler omkring opfølgning på ministeriets tilsynsbesøg og yder tilskud til skolerne med henblik på, at forholdene på skolerne bringes i overensstemmelse med kravene i produktionsskolelovgivningen. Udvalget vil snarest blive orienteret herom.
Udvalget besluttede på sit møde den 23. oktober 2002, at udvalget senest den 15. oktober 2003 skal modtage en redegørelse om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m. med henblik på at vurdere antallet af enheder. Redegørelsen forventes forelagt for udvalget på mødet den 8. oktober 2003.
Økonomi
Daghøjskoler
I budgettet for 2003 er der afsat midler til grundtilskud og supplerende grundtilskud til daghøjskoleområdet. Det foreliggende forslag til supplerende grundtilskud kan afholdes indenfor det fastlagte budget.
Forvaltningen udbetaler i 2003 taxametertilskud forud månedsvist, med efterfølgende kvartalsvis regulering. Dette sker for at følge økonomien på området stramt.
Ved en vurdering af aktiviteten efter 2. kvartal af 2003 forventes det, at den afsatte økonomiske ramme overholdes. Udgiften på 963.000 kr. afholdes på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.77.1 Daghøjskoler.
Produktionsskoler
Produktionsskolerne ydes et årligt grundtilskud, der i 2003 udgør 380.000 kr. Produktionsskolerne ydes herudover aktivitetsbestemt betaling fra staten. Københavns Kommune skal yde et bidrag til staten pr. årselev, der fastsættes på baggrund af landsaktiviteten. Bidraget for aktiviteten i 2003 forfalder først til betaling i 2004. Københavns Kommune kan i henhold til lovgivningen yde tilsku d udover grundtilskuddet til produktionsskolerne jf. produktionsskolelovens § 9, stk. 6. På grund af den forskudte bidragsbetaling er det muligt i 2003 at yde produktionsskolerne et tilskud som anført indenfor det afsatte budget. Udgiften på 670.000 kr. afholdes på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.98.1 Produktionsskoler.
Miljøvurdering
Forslaget
har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Bodil Hendrichsen