Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. august 2003

 

 

12.      Skolefridage grundet religiøse helligdage

  J.nr. U157/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget,

 

at      udvalget på baggrund af Louise Freverts spørgsmål til forvaltningen af 13. august 2003 tager stilling til, hvorvidt der skal foretages en undersøgelse af hvor mange elever, der har fri på grund af muslimske helligdage og på hvor mange skoler, dette praktiseres.

 

 

RESUME

Louise Frevert har den 13. august 2003 stillet forvaltningen følgende spørgsmål :

 

 "Jeg henvender mig til forvaltningen, idet jeg af brochuren "Velkommen til sprogstimulering" kan s e, at det af brochurens side 4 fremgår omkring muslimske helligdage, at børnene kan holde fri 1 dag i forbindelse med offerfesten og 1 dag i forbindelse med Eid.

 

Kan forvaltningen redegøre for, på hvor mange skoler dette praktiseres og hvor mange elever, der benytter sig af dette tilbud?

 

Jeg har vanskeligt ved at forstå, hvorfor muslimske skolebørn skal have nogle rettigheder, som ingen andre religiøse minoritetsgrupper har. Derfor vil jeg i forlængelse af det forrige spørgsmål høre, hvad begrundelsen er for, at kun de muslimske skolebørn har ret til at få fri på deres helligdage og ikke f.eks. jøder, hinduer eller buddhister?"

 

Forvaltningen har vurderet, at det vil være vanskeligt og særdeles ressourcekrævende at besvare spørgsmålet, ligesom forvaltningen har gjort opmærksom på, at de fornødne oplysninger sandsynligvis ikke er registreret på skolerne, hvorfor en opgørelse over dette ikke vil stå mål med de mange ressourcer, der skal afsættes. På den baggrund vil forvaltningen hermed bede udvalget tage stilling til sagen.

SAGSBESKRIVELSE

Louise Frevert har den 13. august 2003 stillet forvaltningen følgende spørgsmål :

 

 "Jeg henvender mig til forvaltningen, idet jeg af brochuren "Velkommen til sprogstimulering" kan se, at det af brochurens side 4 fremgår omkring muslimske helligdage, at børnene kan holde fri 1 dag i forbindelse med offerfesten og 1 dag i forbindelse med Eid.

 

Kan forvaltningen redegøre for, på hvor mange skoler dette praktiseres og hvor mange elever, der benytter sig af dette tilbud?

 

Jeg har vanskeligt ved at forstå, hvorfor muslimske skolebørn skal have nogle rettigheder, som ingen andre religiøse minoritetsgrupper har. Derfor vil jeg i forlængelse af det forrige spørgsmål høre, hvad begrundelsen er for, at kun de muslimske skolebørn har ret til at få fri på deres helligdage og ikke f.eks. jøder, hinduer eller buddhister?"

 

Forvaltningen har den 18. august 2003 besvaret Louise Freverts spørgsmål således :

 

"Den omtalte publikation vedrører sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn i alderen 3-5 år, men praksis omkring fridage i forbindelse religiøse helligdage er parallel til forvaltningens vejledning til skolerne i samme spørgsmål.

 

Undervisningsministeriet henstiller i "Vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever" fra 1998 at skolerne udviser fleksibilitet, fx ved at imødekomme ønsker om 1-2 ekstra årlige fridage i forbindelse med religiøse højtider.

 

Denne praksis følger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i sin rådgivning af skolerne. I INFO om tosprogede børn nr. 3, juni 2000 er der en længere artikel om de muslimske helligdage, hvori det anbefales at give eleverne mindst én, højst to fridage i forbindelse med to højtider. Artiklen er vedlagt.

 

Forvaltningen udsender årligt en helligdagskalender, hvor følgende religioners højtider er vist:

·                     Kristendom

·                     Islam

·                     Jødedom

·                     Buddhisme

·                     Hinduisme

·                     Sikhisme

 

Skolerne giver norma lt eleverne disse fridage. Vi er ikke i forvaltningen blevet præsenteret for problemer i denne forbindelse.

 

Forvaltningen anslår, at ca. 95% af de elever, der tilhører religiøse minoriteter, har muslimsk baggrund. Derfor har der i vejledningen til skolerne været peget på denne gruppe, men i fremtidige skrivelser om dette emne vil forvaltningen tydeliggøre at henstillingen vedrører alle religiøse minoriteter.

 

Vedr. dit ønske om en redegørelse for, hvor mange elever der benytter sig af dette tilbud på hvilke skoler, er det forvaltningens vurdering, at dette er en meget kompleks og tidskrævende opgave.

 

Der findes ingen central registrering af denne type fridage, og det er yderst tvivlsomt, om skolerne foretager registrering af fridage udfra bestemte årsager så som ferie religion.

 

Skal redegørelsen udarbejdes, vil det kræve, at forvaltningen skriver til samtlige skoler og beder dem om at melde tilbage om de har sådanne registreringer og omfanget heraf. Herefter vil skolernes tilbagemeldinger skulle bearbejdes i forvaltningen. Denne proces kan ikke gøres på kortere tid end en måned.

 

Forvaltningen vurderer, at denne opgave er yderst tidskrævende både for skoler og forvaltning, samt at resultatet vil være meget usikkert, da skolerne næppe registrerer denne type fravær på årsag. Skolernes besvarelse vil derfor mange steder kun kunne være  et "slag på tasken". På den baggrund er det forvaltningens opfattelse, at redegørelsen vil give et tilfældigt billede, hvorfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget bør tage stilling til, om der skal afsættes personaleressourcer til at foretage undersøgelsen, herunder om undersøgelsen i givet fald skal foretages fremadrettet. Jeg vil derfor tage sagen op på det kommende udvalgsmøde "

 

Forvaltningen har således vurderet, at det vil være meget ressourcekrævende at iværksætte en sådan undersøgelse, ligesom det vil være sandsynligt, at skolerne ikke har registreret fraværet på årsag for den enkelte elev, hvilket gør undersøgelsen vanskelig og ikke særlig valid.

 

Det skal endvidere bemærkes, at en sådan undersøgelse bør foretages i anonymiseret form, idet der gælder særlige regler vedrørende registrering af religiøse tilhørsforhold.

 

På den baggrund ønsker forvaltningen udvalgets stillingtagen til, om der skal iværksættes en sådan undersøgelse.

 

 

 

Økonomi

 

Forvaltningen har foretaget følgende overslag over de økonomiske udgifter ved en sådan undersøgelse :

 

Det vurderes, at hver klasselærer skal bruge en time pr. klasse til at gå fraværslisterne igennem og vurdere, i hvilke tilfælde det må antages, at en elev har været fraværende på grund af religiøse helligdage. Dette giver i alt 1625 arbejdstimer for lærernes vedkommende. Hertil kommer den enkelte skoleleders arbejde med sagen, der anslås til ca. 2 timer pr. skole, hvilket giver i alt 130 arbejdstimer. Når der hertil lægges de timer, som skal anvendes i forvaltningen ( 40 timer ) anslås det alt i alt, at en sådan undersøgelse vil medføre en udgift svarende til 1 årsværk.

 

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Spørgsmål fra Louise Frevert af 13. august 2003

·        Svar fra forvaltningen af 18. august 2003 med bilag

 

 

 

Peter Rasmussen

                      Lene Munck