Mødedato: 27.08.2003, kl. 08:15

Ændring af vedtægter for Produktionsskolen k.u.b.a

Ændring af vedtægter for Produktionsskolen k.u.b.a

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. august 2003

 

 

10.      Ændring af vedtægter for Produktionsskolen k.u.b.a

  J.nr. U147/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at   udvalget godkender vedtægtsændring for Produktionsskolen k.u.b.a.

 

 

 

RESUME

 

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 31. oktober 2002 (BR 548/02) at oprette to nye produktionsskoler henholdsvis Produktionsskolen k.u.b.a og AFUK's produktionsskole.

 

Produktionsskoler etableres som uafhængige, selvejende institutioner med en bestyrelse med vedtægter, som godkendes af Borgerrepræsentationen. Kompetencen til at godkende vedtægter for produktionsskoler er delegeret fra Borgerrepræsentationen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Undervisningsministeriet har på baggrund af et tilsynsbesøg den 2. ap ril 2003 på Produktionsskolen k.u.b.a. udarbejdet en rapport, som forvaltningen har modtaget en kopi af. I rapporten beder ministeriet blandt andet skolen om at foretage en mindre ændring i skolens vedtægter.

 

I henhold til bekendtgørelse om vedtægter m.v. for produktionsskoler nr. 725 af 10. august 2001 skal ændring af vedtægterne godkendes af den grundtilskudsydende kommune (jf. § 10 stk.2).

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 31. oktober 2002 (BR 548/02) at oprette to nye produktionsskoler henholdsvis Produktionsskolen k.u.b.a og AFUK's produktionsskole, idet det blev forudsat, at omkostningerne i fremtiden afholdes indenfor det budget, som er tiltænkt Daghøjskolen Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole.

 

Produktionsskoler etableres som uafhængige, selvejende institutioner med en bestyrelse med vedtægter, som godkendes af Borgerrepræsentationen. Kompetencen til at godkende vedtægter for produktionsskoler er delegeret fra Borgerrepræsentationen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Det er en betingelse for ydelse af statstilskud, at produktionsskolernes vedtægter godkendes af Københavns Kommune, og at kommunen yder grundtilskud.

 

Undervisningsministeriet fører tilsyn med produktionsskolerne og har på baggrund af et tilsynsbesøg d. 2. april 2003 på Produktionsskolen k.u.b.a. udarbejdet en rapport, som forvaltningen har modtaget en kopi af. I rapporten beder ministeriet blandt andet skolen om at foretage følgende ændringer i skolens vedtægter:

 

·        I § 9, stk.1, og § 10, stk. 1, er henvist til § 4, stk. 9. Det skal ændres til § 4, stk. 8.

·        I § 10, stk. 2, rettes "beslutning" til "godkendelse".

 

I henhold til bekendtgørelse om vedtægter m.v. for produktionsskoler nr. 725 af 10. august 2001 skal ændring af vedtægterne godkendes af den grundtilskudsydende kommune (jf. § 10, stk.2).

 

Da LO-Ungdom Københavns Amt har skiftet navn til LO-Ungdom, Storkøbenhavn, ændres dette desuden i vedtægternes § 4, stk. 1. 

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er i løbende dialog med de to produktionsskoler omkring opfølgning på ministeriets tilsynsbesøg og yder tilskud til skolerne med henblik på, at forholdene på skolerne bringes i overensstemmelse med kravene i produktionsskolelovgivningen. Udvalget vil snarest blive orienteret herom.

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Forslag til ændring af vedtægter for produktionsskolen k.u.b.a.

·        Brev af 20. juni 2003 fra Undervisningsministeriet om tilsynsbesøg på Produktionsskolen k.u.b.a.

 

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Bodil Hendrichsen           


 


Til top