Mødedato: 27.04.2005, kl. 08:15

Høring om handleplaner og indsatsområder i relation til handicappolitikken i Københavns Kommune

Høring om handleplaner og indsatsområder i relation til handicappolitikken i Københavns Kommune

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. april 2005

 

 

9.      Høring om handleplaner og indsatsområder i relation til handicappolitikken i Københavns Kommune

  J.nr. U28/05

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget,

 

at    udvalget godkender høringssvar til Økonomiudvalget med baggrund i vedlagte forslag til handleplaner og indsatsområder i relation til handicappolitikken i Københavns Kommu­ne

 

 

 

RESUME

 

Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 den handicappolitiske strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04).

 

I forlængelse heraf anmodede Borgerrepræsentationen samtlige udvalg om at formulere konkrete handleplaner og indsatsområder for hvert sit respektive ansvarsområde på baggrund af den handicappolitiske strategi.

 

Samtlige politiske udvalg har nu fremsendt forslag til indsatsområder og handleplaner til Økonomiforvaltningen.

 

Økonomiudvalget har besluttet at der skal ske høring i de enkelte udvalg, DSI og Det sociale Brugerråd forud for den politiske behandling af de samlede handleplaner og indsatsområder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget i sit høringssvar bla. tilkendegiver, at det bør sikres, at der sker samordning af aktiviteterne eventuelt ved et tværsektorielt samarbejde, hvor der er snitflader og sammenfald i aktiviteterne. Det bør også, hvor der i øvrigt er basis for et samarbejde forvaltningerne imellem, vurderes, hvilket samarbejdsforum, der bedst muligt sikrer et koordineret og helhedsorienteret tilbud til den handicappede.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske strategi den 9. september 2004 anmodede Borgerrepræsentationen samtlige udvalg om at formulere konkrete handleplaner og indsatsområder, der kan bidrage til at anvise hvordan kommunens visioner og målsætninger på handicapområdet kan fremmes  (BR 399/04).

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte på mødet den 2. marts 2005 fem forslag til handleplaner og indsatsområder udarbejdet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (U 28/05). Samtlige udvalg har nu indsendt handleplaner og indsatsområder til Økonomiforvaltningen.

 

Vedlagte handleplaner og indsatsområder udgør hermed udvalgenes forslag til, hvordan Københavns Kommunes handicappolitiske målsætninger kan operationaliseres.

 

Økonomiforvaltningen har i brev af 12. april 2005 fremsendt høringsskrivelse vedrørende handleplaner og indsatsområder til de politiske udvalg med frist for svar til den 5. maj 2005.

 

Høringssvarene vil indgå i den politiske behandling af de samlede handleplaner og indsatsområder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Udvalgenes handleplaner og indsatsområder

 

Det fremgår, at udvalgenes handleplaner indebærer aktiviteter på samtlige områder, som er indeholdt i kommunens handicappolitiske målsætninger:

 

I.                    Individuel støtte og helhedssyn i kommunens serviceydelser

II.                 Tilgængelige byrum og boliger for alle

III.               Kommunikation og information

IV.              Fritids-, idræts- og kulturtilbud

V.                 Beskæftigelse

VI.              Undervisning og Uddannelse

VII.            Samarbejde og dialog.

 

Handleplanerne indebærer initiativer, som umiddelbart kan igangsættes, eksempelvis undersøgelser, informationsskrivelser og øget samarbejde, såvel som mere langsigtede initiativer, der indebærer en mere fremadrettet handling.

 

Forvaltningen har bemærket, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har et forslag om registrering af offentlige bygninger. Forvaltningens eget forslag til handleplan om tilgængelighed vedrører registrering af skoler og institutioner med henblik på udarbejdelse af informationsmateriale om tilgængelighed. I den forbindelse bør det sikres, at der sker en samordning af handleplanerne forvaltningerne imellem.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at der etableres et fast samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om snitflader og gråzoner vedr. specialskoletilbud, behandlingstilbud og fritidsinstitutioner.

 

Forvaltningen er enig i dette, men skal fremhæve, at der allerede eksisterer uformelle samarbejdsfora, som eventuelt kan udbygges. Forvaltningen er af den principielle opfattelse, at hvor der er snitflader og samarbejdsflader forvaltningerne imellem bør det vurderes, hvilket samarbejdsforum, der bedst muligt sikrer et koordineret og helhedsorienteret tilbud til den handicappede.

 

Forvaltningens udkast til udvalgets høringssvar

Forvaltningen foreslår følgende høringssvar til Økonomiudvalget:

 

"Udvalget har med tilfredshed konstateret, at forslag til handleplaner  og indsatsområder fra kommunens udvalg medfører aktiviteter på samtlige de områder, som er indeholdt i kommunens målsætninger.

 

Det er udvalgets opfattelse, at hvor der er snitflader og sammenfald i aktiviteterne, f.eks. om tilgængelig, bør det sikres, at der sker samordning af aktiviteterne eventuelt ved et tværsektorielt samarbejde. Det er samtidig udvalgets opfattelse, at hvor der i øvrigt er basis for et samarbejde forvaltningerne imellem bør det vurderes, hvilket samarbejdsforum, der bedst muligt sikrer et koordineret og helhedsorienteret tilbud til den handicappede.

 

Udvalget forudsætter i øvrigt, at handleplanerne sammenskrives i sammenhæng med målsætningerne således, at den samlede handicappolitik efter behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen gøres tilgængelig og formidles på den mest brugervenlige måde. "

 

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Høringsskrivelse af 12. april 2005 fra Økonomiforvaltningen

·        Bilag 2: Økonomiforvaltningens udkast til indstilling til Økonomiudvalget med bilag

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Lise Poulsen

 

 


 

Til top