Søskendegaranti i folkeskolen

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. april 2005

 

 

6.      Søskendegaranti i folkeskolen

  J.nr. U58/05

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at   forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen om søskendehensyn godkendes

 

at    forslaget forinden sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespæda­gogisk Råd

 

 

 

RESUME

 

På mødet den 12. januar 2005 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at pålægge forvalt­ningen at komme med forslag om søskendegaranti til børnehaveklasse og 1. klasse. Endvidere vedtog udvalget at pålægge forvaltningen at komme med løsningsforslag for de søskendeproblemer, der starter i skoleåret 2005/06.

På baggrund heraf besluttede udvalget på sit møde den 9. februar 2005 at sende forslag om søskendegaranti i hø­ring hos skolebestyrelserne for 4 skoler, der efter imødekommelse af søskendega­rantien ikke ville have plads til disse elever til de kommende børnehaveklasser i skoleåret 2005/06 inden for den fastsatte kapacitet.

Den nu fremlagte indstilling handler om forslag om indførelse af en generel sø­skendegaranti gældende for alle distriktsskoler i København med virkning fra skole­året 2006/07.

Forvaltningen foreslår, at der indføres en generel søskendegaranti ved optagelse i børnehaveklasse og 1. klasse. Det anbefales, at forslaget forinden endelig godkendelse sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget ønsker at imødekomme de forældre, der ønsker deres børn indskrevet på samme skole. Med indførelse af en generel søskendegaranti får disse forældre krav på at kunne indskrive deres børn på samme skole som barnets større søskende.

Ved indskrivning i børnehaveklasse og 1. klasse har eleverne krav på at blive opta­get på deres grunddistriktsskole.  Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer om indskrivning og optagelse af skolesøgende, hvis en skole har flere skolesøgende børn, end der er plads til. Inden for disse rammer kan skolebestyrelsen fastsætte principper om eksempelvis søskendehensyn, a f­standskriterier, andre hensyn m.m. Skolelederen træffer den endelige afgørelse om optagelse af elever inden for de fastsatte bestemmelser og principper. Med for­slaget om indførelse af søskendegaranti  opnår søskende samme rettigheder som grunddistriktseleverne.

Ved afklaring af begrebet søskendegaranti har Uddannelses- og Ungdomsforvaltnin­gen taget afsæt i, at familien i dag er kendetegnet ved en variation af samlivsformer, så også familier bestående af fx. halvsøskende og sammenbragte børn tillægges samme rettigheder.

Søskendegarantien anvendes alene ved indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse. Der knyttes således ikke en søskendegaranti i forhold til skolens øvrige klas­setrin. Det udelukker selvsagt ikke mulighed for, at den enkelte skole kan tage hen­syn hertil, f.eks. i tilfælde af flytninger eller sammenbragte børn. Men skolen kan i givet fald alene agere inden for den fastlagte sporkapacitet og de eksisterende klas­ser. Forvaltningen gør opmærksom på, at der i regeringsgrundlaget indgår forslag om  at udvide undervisningspligten fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen til en obligatorisk del af grundskolen. Hvis dette forslag vedtages, vil søskendegarantien kun være gældende for optagelse i børnehaveklassen.

 

For langt hovedparten af skolerne får søskendegarantien ingen praktisk betydning. Sammenholdes antallet af søskende, der skal optages på skolerne med antallet af grunddistriktselever, viser det sig, at langt hovedparten af skolerne kan optage både grunddistriktseleverne og søskende inden for rammerne af skolernes kapacitet. Dog forekommer enkelte år, hvor enkelte skoler har for mange skolesøgende elever, og skolerne har derfor måttet afvise elever, herunder søskende. Antallet af mindre sø­skende ved de enkelte skoler er størst de kommende to til tre år. Herefter aftager antallet af søskende. Der forekommer således flest mindre søskende, der skal be­gynde i skolen i løbet af to til tre år, og færre søskende, der skal begynde om tre eller flere år.

Skolernes forudsætninger for at kunne optage søskende inden for rammerne af deres kapacitet kan imidlertid blive vanskeliggjort, hvis skolerne optager mange nye elever bosat uden for skolens grunddistrikt, som har mindre søskende, der således skal op­tages de efterfølgende år. Skolerne må derfor pålægges at tage fornødent hensyn til kommende søskende, når skolerne vurderer mulighederne for at optage elever uden for grunddistriktet.

I forbindelse med skolernes imødekommelse af søskendehensynet til kommende skoleår 2005/06 havde i alt 7 skoler for mange skolesøgende på klassedan­nelsestidspunktet i forhold til antallet af børnehaveklasser på skolerne (jævnfør Ud­dannelses- og Ungdomsudvalgets  møde den 9. februar 2005). Derfor  er det foreslået, at der fastsættes et gennemsnitligt maksimumselevtal for klassedannelsen gældende for elever med bopæl uden for grunddistriktet i disse klasser. Dette er foreslået med henblik på at be­grænse optagelse af øvrige elever med bopæl uden for grunddistriktet, og dermed be­grænse antallet af kommende søskende årene efter.

Med indførelse af søskendegaranti vil der fremover kunne opstå lignende tilfælde enkelte år ved enkelte skoler med behov for oprettelse af yderligere en klasse. I så­danne tilfælde er det nødvendigt, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan  fast­sætte et maksimum elevtal for disse klasser, for dermed at begrænse følgevirknin­gerne af elever uden for grunddistrikterne med mindre søskende. En bestemmelse herom indgår i forslag til ændring af styrelsesvedtægten.

På denne baggrund foreslår Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der indar­bejdes følgende tilføjelse til styrelsesvedtægtens bilag III, Skolestrukturen:

"Borgerrepræsentationen fastsætter rammerne for klassedannelsen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætter hvert år det maksimale antal klasser på de enkelte sko­ler. Søskende til børn, der allerede går på skolen og som bor uden for skoledistrik­tet, har ved optagelsen til børnehaveklassen og 1. klasse krav på at blive optaget på skolen. Hvis der som følge af optagelsen af disse søskende bliver behov for at op­rette en klasse på skolen ud over den fastsatte kapacitet, kan Uddannelses- og Ung­domsudvalget fastsætte et gennemsnitligt maksimum for antallet af elever i disse klasser gældende for elever med bopæl uden for skoledistriktet."

 

Der kan herudover opstå et behov for at beskære en skoles grunddistrikt. Parallelt med denne indstilling indstilles således forslag om ændringer i grunddistriktsinddelingen, hvoraf det blandt andet fremgår, at søskendehensynet har været medvirkende årsag til forslag om beskæring af grunddistriktet ved Øster Farimagsgades Skole. Frem­over kan der ligeledes forekomme behov for grunddistriktsændringer som konsekvens af søskendegarantien, idet der kan forekomme skoler med mange søskende bosat uden­ for grunddistriktet. Disse vurderinger vil indgå i forvaltningens årligt tilbagevende overvejelser vedrørende forslag om distriktsændringer.

 

 

Økonomi

 

Som følge af indførelse af søskendegaranti i folkeskolen, vil der enkelte år kunne være behov for at oprette ekstra klas­ser.  Udgifterne til oprettelse af ekstra klasser vil blive afholdt inden for rammerne af driftsbudgettet for folkeskolen, Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

 

Miljøvurdering

 

Forslaget er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

< p class=KKbrdtekst> 

Forslaget om søskendegaranti foreslås sendt til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fællespædagogiske Råd  med 6 ugers høringsfrist.

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

 

 

Peter Rasmussen                          

                                                                  Michael H. Olsen