PISA København 2004

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. april 2005

2. PISA København 2004

J.nr. U218/04

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at alle folkeskoler i skoleåret 2005/2006 pålægges at teste normalklasseeleverne med standardiserede test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse samt i matematik i 3., 6. og 8. klasse

at skolerne efter nærmere fastsatte retningslinier indsender testresultaterne til forvaltningen ultimo maj måned 2006, såfremt der er skabt sikkerhed for, at indsendelsen ikke er omfattet af offentlighedsloven

at forvaltningen årligt udarbejder en oversigt til udvalget over de københavnske folkeskolers faglige niveau i dansk, matematik og med hensyn til evalueringspraksis. Oversigten har udgangspunkt i resultatsamtalerne og indeholder oplysninger om forvaltningens støtte i forhold til skoler med faglige problemer

at forvaltningen fastsætter et minimumsniveau for acceptable resultater i læsetests, der sandsynliggør, at eleverne vil være parate til de faglige udfordringer i den næste fase i skoleforløbet

at skoleledelsen ved en årlig resultatsamtale med børne- og ungechefen redegør for skolens resultater, herunder arbejdet med sin evalueringspraksis, og for skolens tiltag i forhold til elever, der ikke har nået det af forvaltningen fastsatte minimumsniveau i læsning. Forvaltningen sikrer, at skoler, hvor eleverne ikke opnår det fastsatte minimumsniveau, eller hvor der er problemer med evalueringspraksis, støttes i deres udvikling

at forvaltningen søger at implementere den nye ledelsesstruktur hurtigere og at de skoler, der ud fra bl.a. testresultater vurderes at have det største behov for en pædagogisk styrkelse, prioriteres

at skoleledelsen pålægges at have et konkret kendskab til undervisningen i klasserne – opnået fx ved overværelse af undervisningen, gennem indsigt i årsplanerne og gennemført evaluering og ud fra dialog med lærerne – som forudsætning for at kunne gennemføre sparring med og vejledning af lærerne

at forvaltningen og skolerne pålægges en øget ressourcemæssig og faglig fokusering på læseundervisningen på skolens mellemtrin og på udskolingen støttet af uddannede læsevejledere på samtlige skoler

at der foretages en vurdering af efteruddannelsesvirksomheden med henblik på at styrke den faglige fokusering og evalueringskulturen, herunder brugen af test. Efteruddannelse tilrettelægges, så den i mindst muligt omfang griber forstyrrende ind i afviklingen af den daglige undervisning

at forvaltningen snarest fremlægger en indstilling, der sikrer, at alle tosprogsmidler anvendes efter deres formål

at skolerne i samarbejde med forvaltningen og i respekt for den enkelte elevs behov sikrer en væsentlig reduktion af den tid, hvor eleverne tages ud af normalundervisningen som led i specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog

at forvaltning og skoler udvider og opkvalificerer samarbejdet med tosprogede forældre

at forvaltningen foranstalter uddannelse af AKT-vejledere på alle skoler og gennemfører andre uddannelsestiltag, som kan støtte lærerne i at skabe den nødvendige trivsel og arbejdsro i klasserne

at forvaltningen foretager en vurdering af gennemførelsesmulighederne for forslagene, som forelægges for udvalget, når de økonomiske rammer for initiativerne er kendte, herunder budgettet for 2006

RESUME

Den 26. januar 2005 besluttede udvalget at sende forvaltningens forslag til opfølgning på PISA-undersøgelsen i høring hos Integrationsrådet, Integrationsudvalget, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd samt på samtlige folkeskoler.

Det gælder generelt for de indkomne høringssvar, at skolerne er opmærksomme på, at der er et problem med de faglige resultater, og at man anerkender udvalgets ret og pligt til at agere på det foreliggende grundlag. Der er heller ingen modstand imod gennemførelse af standardiserede test.

Høringssvarene afspejler derimod en udtalt bekymring for, at den pointering af forvaltningens tilsynsforpligtelse, som foreslås i indstillingen, skal flytte ansvaret for de konkrete tiltag fra skolen til forvaltningen. Det rejses også som et problem, om de skærpede rammebeskrivelser, som indstillingen indeholder, vil gribe ind over for skolelederens r et til at lede arbejdet på skolen og begrænse skolebestyrelsens ret til efter folkeskoleloven at opstille principper for skolens virksomhed.

I høringssvarene påpeges desuden, at den stærke fokusering på læsning (og matematik) harmonerer dårligt med formålsparagraffens brede udviklingssigte. Tilsvarende er der en frygt for, at den voldsomme opmærksomhed på test yderligere snævrer bredden ind, fordi test kun kan fange en begrænset del af det felt, der er fokuseret på.

Høringen og den forskningsmæssige vurdering af forslagene har betydet, at forvaltningen på en række punkter har ændret indstillingen fra forelæggelsen i januar 2005.

Forvaltningen foretager en vurdering af gennemførelsesmulighederne for forslagene, som forelægges for udvalget, når de økonomiske rammer for initiativerne er kendte, herunder budgettet for 2006.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 23. oktober 2003 godkendte Borgerrepræsentationen at gennemføre en speciel københavnsk PISA-undersøgelse som led i en samlet plan for kvalitetsudvikling af den københavnske folkeskole. I projektet indgår efter aftale med Danmarks Pædagogiske Universitet følgeforskning, som inkluderer læsetest. Den 25. februar 2004 besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at de frie grundskoler også kunne indgå i undersøgelsen, hvis de ønskede det (U30/04).

PISA-undersøgelsen blev gennemført i alle 9. klasser i foråret 2004. I forbindelse hermed er der gennemført en læsetest for alle elever i 7. klasse i august 2004. Udvalget blev orienteret om rapporten PISA København 2004 på mødet den 12. januar 2005 samtidig med, at resultaterne blev offentliggjort (U218/04).

På sit møde den 26. januar 2005 besluttede udvalget at sende forvaltningens forslag til opfølgning på PISA-undersøgelsen i høring hos Integrationsrådet, Integrationsudvalget, Fællesrådet for folkeskolerne og Fællespædagogisk Råd samt på samtlige folkeskoler.

Endvidere besluttede udvalget den 9. februar 2005 at afholde fire temaaftener, hvor forældre, elever, lærere og skoleledere kunne drøfte forslagene sammen med politikerne. Disse aftener er afholdt den 26. februar, 2., 9. og 16. marts (U21/05).

Generelt om høringssvarene

Der er i alt indkommet 66 høringssvar, heraf 60 fra de i alt 64 normalskoler. Ingen specialskoler har indgivet høringssvar: to af disse har begrundet det manglende svar med, at indstilling ikke er anset for relevant for dem. Derudover er der indkommet høringssvar fra Fællespædagogisk Råd, Københavns Lærerforening og Københavns Skoleembedsmandsforening under et, samt fra Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Skole- og Samfund København.

Der er en generel tendens i høringssvarene, der kan sammenfattes som følger:

· Høringsforløbet har indtil nu været tilfredsstillende, og de høringsberettigede har følt sig godt klædt på til at forholde sig til indstillingen. Tilbagemeldinger fra temaaftenerne støtter dette.

· Uanset at flere af svarerne forholder sig skeptisk til validiteten af PISA-undersøgelserne, ved man, at der er et problem med de faglige resultater, og man anerkender udvalgets ret og pligt til at agere på det foreliggende grundlag.

· Man har ingen problemer med gennemførelse af standardiserede test – og gør det i vid udstrækning allerede – og man kan godt se, hvordan disse test kan indgå balanceret i den løbende evaluering, der finder sted på skolen.

Man ser imidlertid også problemer i forvaltningens indstilling, problemer der kan sammenfattes i følgende tre temaer:

Ansvar over for tilsyn

Der er en udtalt bekymring for, at den pointering af forvaltningens tilsynsforpligtelse, som foreslås i indstillingen, skal flytte ansvaret for de konkrete tiltag fra skolen til forvaltningen.

Som det vil fremgå af den efterfølge nde gennemgang af de enkelte at'er, har forvaltningen foretaget ændringer i at'erne for at understrege, at ansvaret for undervisningen ligger på skolen. Samtidig fastholder forvaltningen imidlertid, at der er behov for at styrke forvaltningens muligheder for at leve op til sine tilsynsforpligtelser (2., 3. og 5. at).

Principper over for rammer

Det rejses som et problem, om de skærpede rammebeskrivelser, som indstillingen indeholder, vil gribe ind over for skolelederens ret til at lede arbejdet på skolen og begrænse skolebestyrelsens ret til efter folkeskoleloven at opstille principper for skolens virksomhed.

Der bør efter forvaltningens opfattelse ikke herske tvivl om, at såvel politikere som forvaltning kan opstille rammer for skolens virksomhed, der indskrænker såvel skolelederens som skolebestyrelsens råderum. Omvendt skal såvel skoleleder som skolebestyrelse have det råderum, der er nødvendigt, for at opgaverne lokalt kan løses med optimal effektivitet. Skolebestyrelsens råderum fremgår af folkeskolelovens § 44, ifølge hvilken den "udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter". Ifølge samme paragrafs stk. 2 fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed. Skolelederens råderum beskrives i § 45 stk. 2 således: "Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

I erkendelse heraf er der foretaget ændringer i at'erne, som fjerner generelle påbud men sikrer, at lokale påbud kan gives, hvis der er behov for det (7. og 11. at).

Endvidere er der i relation til 5., 7. og 8. "at" i sagsbeskrivelsen foretaget en tilføjelse vedrørende skolernes udviklingsplaner, dels med henblik på en præcisering af udviklingsplanerne som styringsværktøj, dels en opmærksomhed rettet mod eventuelle ændringer af udviklingsplanerne som følge af efterårets evalueringer heraf.

Specifik faglig fokusering over for det brede sigte i folkeskolelovens formålsparagraf

Høringssvarene påpeger, at den stærke fokusering på læsning, sekundært på hovedfagene og tertiært på elevernes faglige udvikling i det hele taget harmonerer dårligt med formålsparagraffens brede udviklingssigte. Tilsvarende er der en frygt for, at den voldsomme opmærksomhed på test yderligere snævrer bredden ind, fordi test kun kan fange en begrænset del af det felt, der er fokuseret på.

Forvaltningen er helt opmærksom på disse forhold og vil fortsat understøtte den brede skoleudvikling. Naturfagene vil fra 2006 få det fokus, der er besluttet i udvalget den 3. november 2004, og forvaltningen agter at udvikle organisatoriske modeller, der kan sikre de praktisk/musiske fag den rolle, de bør have i den samlede faglige udvikling. Følgeforskningen til Kvalitetsudvikling i folkeskolen arbejder på at give tests, herunder PISA-undersøgelserne, den plads i evalueringsfeltet, der er faglig begrundelse for. Men den aktuelle indstillings fokus fastholdes som en rimelig reaktion på et betragteligt uddannelsesproblem: at alt for mange forlader folkeskolen uden de læsefærdigheder, der kunne lette dem vejen videre frem i ungdomsuddannelserne.

I det følgende er de enkelte at'er fra den 26. januar 2005 gennemgået og sammenholdt dels med høringssvarene, dels med den forskningsmæssige vurdering, som Danmarks Pædagogiske Universitet har udarbejdet efter udvalgets ønske, og dels med regeringsgrundlaget og de forventede initiativer, som udspringer heraf. På baggrund heraf konkluderer forvaltningen og foreslår enten fastholdelse eller ændring af det pågældende at.

Da hovedparten af at'erne har økonomiske konsekvenser, er der for hvert at redegjort for den økonomi, der er knyttet hertil. Denne økonomi afspejles i de budgetforslag for 2006 og fremefter, som forvaltningen har præsenteret på budgetseminaret 31. marts 2005-1. april 2005. Økonomien er samlet i en oversigt sidst i indstillingen.

De enkelte at'er

Indstillingen af 26. januar 2005, 1. at

1. at alle folkeskoler fra april 2005 pålægges at teste normalklasseeleverne med standardiserede test i læsning i 2. klasse april/maj, i 4. klasse april/maj, i 6. klasse efteråret og i 8. klasse i efteråret samt i matematik i 2. klasse april/maj, 5. klasse januar/februar og 8. klasse januar/februar

Testresultaterne skal anvendes i følgende sammenhænge:

· Som et led i skolens interne evaluering af den enkelte elevs faglige udvikling med henblik på iværksættelse af pædagogiske tiltag

· Som et led i skolens egen kvalitetssikring med henblik på at identificere elevgrupper eller klasser, der har behov for særlig opmærksomhed

· Som et led i forvaltningens kvalitetssikring af de københavnske fo lkeskolers undervisning

· Som et led i identifikationen af klasser eller skoler, der opnår overraskende gode resultater, med henblik på formidling af 'best practise'

Det skal sikres, at alle elever har alderssvarende læsekompetencer ved overgangen mellem de enkelte faser i skoleforløbet. Forvaltningen foreslår derfor, at alle skoler fra skoleåret 2005/2006 pålægges at teste eleverne fire gange i dansk i deres skoleforløb. Med baggrund i de svage matematikresultater for en meget stor elevgruppe foreslås det på samme måde, at alle skoler pålægges at teste eleverne tre gange i matematik.

Høringen

42 af de 66 indkomne høringssvar er enige i, at det er en god ide at pålægge skolerne at gennemføre standardiserede test, 10 er uenige heri. Halvdelen af dem, som er uenige, mener, at projektet hæmmer den decentrale udvikling. Uanset om man er enig eller uenig, giver 9 svar udtryk for en bekymring for, at projektet kan indebære en fokusering på standardiserede test, som flytter opmærksomheden fra den løbende evaluering, der omfatter andet og mere end testområderne. 5 svar gør opmærksom på, at PISA i endnu højere grad end læsning peger på problemer med naturfag – der er risiko for, at dette område glemmes. Nogle skoler beder om, at administrationen lettes, fx ved at prøverne placeres på samme tid af året.

Forskerhøringen

Der findes ikke forskningsmæssigt belæg for, at testning i sig selv giver bedre læringsresultater. Det afgørende vurderes at være, hvordan testresultaterne anvendes i den pædagogiske praksis af de implicerede lærere og elever, herunder at resultaterne følges relevant op. Island har fx haft matematiktest i 3. og 6. klasse i cirka 10 år, uden at man har sikre oplysninger om brugen og værdien af resultaterne i skolen. En risiko ved en for ensidig brug af test som evalueringsredskab er, at man kommer til i for høj grad at vægte de sider af formålet med undervisningen, der måles ved disse test, og at man dermed får lagt for lidt vægt på andre væsentlige sider af undervisningen.

Regeringsgrundlaget

"Regeringen vil fra og med skoleåret 2005/06 påbegynde indførelse af nationale, obligatoriske test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturfagene i 8. klasse. Testene skal være et værktøj til at sikre faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til den enkelte elevs særlige evner. Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever."

Det forventes, at ministeriet stiller testmateriale til rådighed i de nævnte fag (formentlig it-baseret). Ministeriet oplyser, at de første test tidligst vil kunne anvendes foråret 2006, og at testene først og fremmest tilrettelægges, så de kan anvendes til at skabe en elevprofil, som lærerne kan agere ud fra, kun sekundært til brug for kvalitetssikring.

Forvaltningens konklusion

Det vil være hensigtsmæssigt at koordinere gennemførelsen af dette at med ministeriets formodede udspil. Derfor foreslår forvaltningen, at beslutningen gøres etårig.

1. at foreslås således ændret til:

at alle folkeskoler i skoleåret 2005/2006 pålægges at teste normalklasseeleverne med standardiserede test i læsning i 2., 4. 6. og 8. klasse samt i matematik i 3., 6. og 8. klasse.

Økonomi

Forslag: testmateriale 2006: 175.000 kr.

Indstillingen af 26. januar 2005, 2. at

2. at skolerne efter nærmere fastsatte retningslinier indsender testresultaterne til forvaltningen for 2. og 4. klasse i dansk og 2. klasse i matematik årligt ultimo maj måned

Forvaltningen ønsker en rapportering af de enkelte skolers resultater. På baggrund af de indsendte testresultater foretager forvaltningen en gruppering af skolernes resultater.

Høringen

14 svar er ubetinget enige i dette forslag, 14 har ikke noget mod indsendelsen, forudsat at resultaterne ikke omfattes af offentlighedsloven, mens 28 ubetinget er imod. Modstanderne mener bl.a., at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at resultaterne siger noget væsentligt om skolen eller klassen, nogle undrer sig generelt over formålet med indsendelsen, mens andre mener, at det er den enkelte elevs eller klasses faglige udvikling over tid snarere end øjebliksbilledet, der er interessant. De 42 svar med indvendinger begrundet i mulig offentliggørelse gør opmærksom på, at en – utilsigtet – ranking af skolerne kan få mange uheldige konsekvenser i form af lærer- og elevflugt, etablering af negativ spiral, lokale ufaglige strategier for at kunne fremstå bedre etc.

Forskerhøringen

Dette forslag kan ikke vurderes ud fra forskningsmæssige kriterier. Det bemærkes dog, at den nævnte indsendelse af testresultater til forvaltningen sandsynligvis vil medføre, at disse resultater bliver offentligt tilgængelige med de følger dette kan få. I Norge har offentliggørelse af testresultater blandt andet rejst problemstillinger om øget henvisning af elever til specialundervisning, idet elever, der er henvist til specialundervisning, er undtaget fra prøverne og dermed ikke kan påvirke den enkelte skoles testresultater.

Regeringsgrundlaget

(…) Regeringen vil foreslå, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en årlig tilsynsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler

"(…) Regeringen vil fra og med skoleåret 2005/06 påbegynde indførelse af nationale, obligatoriske test. (…) Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever."

Formuleringen "Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever" indikerer, at ministeriet finder en konstruktion – eventuelt gennemfører en bebudet ændring af Offentlighedsloven – hvor offentliggørelse og rangordning af resultater ikke bliver mulig.

Forvaltningens konklusion

Regeringsoplægget tager afstand fra enhver form for ranking af skoler i forbindelse med brug af standardiserede test, og høringen viser et langt overvejende antal svar med modstand mod offentliggørelse. Bl.a. på den baggrund vurderer forvaltningen, at en indsendelse skal gøres afhængig af, at offentliggørelse af enkelte skolers resultater kan undgås. Endvidere foreslås beslutningen kun at omfatte næste skoleår, da der i regeringsoplægget ligger en rapporteringsmulighed både i forhold til skoler og kommuner, uden at den vil være omfattet af offentlighedsloven.

2. at foreslås således ændret til:

Økonomi

Forslag: Bearbejdning og koordinering med ministeriel rutine

2006: 425.000 kr.

Indstillingen af 26. januar 2005, 3. at

3. at forvaltningen årligt udarbejder en oversigt i dansk og matematik over de københavnske folkeskolers testresultater, som forelægges for Udvalget

Forvaltningen kan på dette grundlag en gang årligt forelægge en oversigt over de københavnske skolers testresultater for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Høringen

Se under 2. at.

Forskerhøringen

Dette at giver ikke anledning til yderligere kommentarer ud over kommentarerne til 1. at.

Regeringsgrundlaget

"(…) Den årlige tilsynsrapport og eventuelle opfølgning herpå skal drøftes i kommunalbestyrelsen. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for at genoprette kvaliteten. Handlingsplanen indsendes til den nye styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling.

(…) Regeringen vil fremlægge forslag om, at der foretages årlige repræsentative undersøgelser af elevers færdigheder på forskellige klassetrin i udvalgte fag og emner. (…) Den enkelte skole og kommune skal have en tilbagemelding om egen præstation i forhold til landsgennemsnit og elevernes sociale baggrund. Elever og skoler, der deltager i undersøgelsen, skal være anonyme. Den enkelte skoles resultat må ikke offentliggøres og må ikke bruges til at rangordne hverken elever eller skoler."

Forvaltningens indstilling er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Det skal dog bemærkes, at det ikke er helt klart, hvordan og i hvilken form resultaterne fra de årlige test vil tilflyde skolerne, forvaltningen og dermed politikerne. Det fremgår dog klart, at en sådan tilbagemelding vil finde sted.

Forvaltningens konklusion

3. at ændres i overensstemmelse med 2. at. Oversigten, der er omtalt i at'et, vil indeholde

· en generel vurdering af det faglige niveau på kommunens skoler på de omtalte områder

· omtale de konkrete støtteforanstaltninger der iværksættes på navngivne skoler på baggrund af for svage resultater

· fortælle om gode erfaringer og eksempler på hensigtsmæssige problemløsningsstrategier.

3. at forvaltningen årligt udarbejder en oversigt til udvalget over de københavnske folkeskolers faglige niveau i dansk, matematik og med hensyn til evalueringspraksis. Oversigten har udgangspunkt i resultatsamtalerne og indeholder oplysninger om forvaltningens støtte i forhold til skoler med faglige problemer

Indstillingen af 26. januar 2005, 4. at

4. at forvaltningen fastsætter et minimumsniveau for acceptable læseresultater i de fire læsetest, der sikrer, at eleverne er parate til de faglige udfordringer i den næste fase i skoleforløbet

Minimumsniveauet i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 2., 5. og 8. klassetrin vil senest 1. marts 2005 blive beskrevet af forvaltningen. Læsekompetencen på de forskellige trin beskrives, så den peger frem mod et minimumsniveau i læsning ved udgangen af 9. klasse, beskrevet som niveau 2 i PISA-undersøgelsen. Det er det niveau, som 24% af de københavnske elever ligger under i københavner-PISA'en. Hovedindsatsen går altså på at sikre, at disse 24%, hvor det overhovedet er muligt, løftes op til det acceptable niveau. En samlet evaluering af, i hvilken grad dette mål er nået, vil kunne ske på baggrund af PISA-undersøgelsen i 2007.

Høringen

8 svar anfægter begrebet minimumsniveau. Man mener ikke at begrebet kan anvendes fælles for alle elev(grupper), de anførte test danner et for spinkelt grundlag til at vurdere elevens standpunkt på (de anvendte test forudsætter en faglig, kvalitativ evaluering ud fra testen). Det rejses også som et problem, at testene ikke refererer til trinmålene i Fælles Mål.

Forskerhøringen

Det forudsættes tilsyneladende i indstillingen, at de læsefærdigheder og det færdighedsniveau, der afdækkes med de anbefalede test, rent faktisk svarer til de faktiske læsekrav og/eller til Fælles Mål på de pågældende klassetrin. Der er ingen forskningsmæssig belæg for denne hypotese. De anbefalede test er meget anvendt i grundskolen. De afdækker elevernes læsefærdigheder på et relativt overordnet niveau, og erfarne dansklærere og læsepædagoger bruger fx elevernes score på disse test til at vurdere, hvordan den enkelte klasse klarer sig i forhold til andre klasser, eller om enkeltelever har behov for specialundervisning. Denne vurdering sker på basis af testtagers erfaring med, hvordan læsefærdighederne sædvanligvis er på de pågældende klassetrin.

Hvis man vil sikre, at eleverne er i besiddelse af de nødvendige læsefærdigheder i forhold til Fælles Mål, må man anvende kriterierelaterede test, der måler disse færdigheder. Sådanne test findes ikke i øjeblikket. De anbefalede læsetest med fx ord/sætningslæsning med billedvalg eller clozeopgaver svarer ikke til hverdagens læseopgaver.

I relation til fastlæggelse af et minimumskrav relateret til PISA-resultaterne er problemet, at det på nuværende tidspunkt ikke er afdækket, hvad de faktiske læsekrav er på forskellige ungdomsuddannelser. Man kan derfor ikke vide, hvordan et eventuelt minimumskrav kan relateres til læsekrav i ungdomsuddannelserne

I sagsbeskrivelsen side 5 anføres det, at også minimumsniveauet i matematik vil blive beskrevet på 2., 5. og 8. klassetrin, men det følges ikke op i indstillingen. De foreslåede matematiktest MG og FG er de mest anvendte i Danmark, og de er ifølge forfatteren udviklet på baggrund af Fælles Mål og standardiseret på et vist antal elever.

I øvrigt gør de samme problemer sig gældende ved fastlæggelse af minimumskrav i matematik som omtalt for læsnings vedkommende.

Regeringsgrundlaget

"(…) Formålet er at opstille en national standard for, hvad elever på forskellige klassetrin og i forskellige fag rent faktisk har tilegnet sig på nationalt plan. Det vil give skoler og lærere i hele landet bedre mulighed for at vurdere fremskridtene i den enkelte klasse og styrke indsigten i hvilke faktorer, der fremmer gode faglige præstationer."

Det synes at fremgå, at de nye test ikke på forhånd er standardiserede Det vil derfor kunne blive et problem på nuværende tidspunkt at beskrive et minimumsniveau i læsning.

Forvaltningens konklusion

Danmarks Pædagogiske Universitet problematiserer at'ets kobling til de anbefalede tests, en indvending som også genfindes i høringssvarene. Forvaltningen er principielt enig i, at et minimumsniveau sat i forhold til de eksisterende tests ikke relaterer sig direkte til de bindende trinmål for fagene dansk og matematik. Der findes imidlertid p.t. ikke alternativer til de pågældende standardiserede tests. Udtrykket 'sikrer' foreslås ændret til 'sandsynliggør'.

4. at ændres til:

at forvaltningen fastsætter et minimumsniveau for acceptable resultater i læsetests, der sandsynliggør, at eleverne vil være parate til de faglige udfordringer i den næste fase i skoleforløbet.

Indstillingen af 26. januar 2005, 5. at

5. at skoleledelsen ved en årlig resultatsamtale med børne- og ungechefen redegør for skolens resultater og for skolens tiltag i forhold til elever, der ikke har nået det af forvaltningen fastsatte minimumsniveau i læsning. Forvaltningen sikrer, at skoler, hvor eleverne ikke opnår det fastsatte minimumsniveau, støttes i deres udvikling

Med henblik på at forvaltningen kan agere, hvis en skole har vanskeligheder med at leve op til ovenstående minimumsniveau, stiller forvaltningen forslag om, at skoleledelsen ved en årlig samtale med børne - og ungechefen redegør for skolens resultater og for skolens tiltag i forhold til elever, der ikke har nået det fastsatte minimumsniveau. Testresultaterne anvendes i samtalen med henblik på identifikation af problemer, iværksættelse af eventuelt ekstern støtte og skolens egen opfølgning. Forvaltningen agerer kun, når der kan konstateres mere systematiske faglige problemer på den enkelte skole.

Af hensyn til de skoler, der viser sig at have behov for det, skal forvaltningen yde skolen støtte i dens udvikling. Denne støtte skal ikke blot være læsefaglig støtte, men også støtte til andre dele af skolens virksomhed, som har indflydelse på elevernes læseudvikling. I den forbindelse forventer forvaltningen, at følgeforskningen knyttet til Kvalitetsudvikling i Folkeskolen vil kunne bidrage med viden om hvilke tiltag, der bedst kan støtte kvalitetsudviklingen på den enkelte skole.

Høringen

30 svar støtter ideen med samtaler med børne- og ungechefen, 10 er imod. 6 af disse foreslår i stedet samtaler med skolernes udviklingsgruppe, da dette pointerer udvikling i stedet for kontrol. 3 svar ønsker, at samtalerne skal have et meget bredere sigte. Vedrørende begrebet minimumsniveau, se kommentarerne til 4. at.

Forskerhøringen

Det er ikke muligt direkte at relatere indstillingerne 5 til forskning på området. Vedrørende begrebet minimumsniveau, se kommentarerne til 4. at.

Regeringsgrundlaget

"Regeringen ønsker at styrke og præcisere kommunernes tilsyn med skolerne. De nuværende regler for det kommunale tilsyn er meget overordnede og generelle.

Regeringen vil foreslå, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en årlig tilsynsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske test, den nationale standard samt skolernes evalueringspraksis. (…)"

Regeringsgrundlaget indebærer en præcisering af kommunens tilsynsopgaver. Specielt tilsynets vurdering af skolens evalueringspraksis er ny. Dette område kan indarbejdes i forvaltningens indstilling under dette at.

Forvaltningens konklusion

Flertallet af skolerne støtter iværksættelse af denne resultatsamtale. Der er – også i regeringsgrundlaget – forslag til, at en sådan samtale får et bredere fagligt sigte, som bl.a. omfatter skolens evalueringspraksis. Selv om det af flere svar fremgår, at samtalen ønskes ført med skolens udviklingsgruppe, fastholder forvaltningen dog, at samtalen indgår i tilsynet med skolen, og at den derfor bør føres med skoleledelsen. Der er dog intet til hinder for, at skolelederen i sin forberedelse og efterbehandling af resultatsamtalen inddrager skolens udviklingsgruppe.

5. at ændres til:

Indstillingen af 26. januar 2005, 6. at

6. at forvaltningen søger at implementere den nye ledelsesstruktur hurtigere og at de skoler, der udfra bl.a. testresultater vurderes at have det største behov for en pædagogisk styrkelse, prioriteres

Skoleledelsen er en afgørende faktor i alle de tiltag, som PISA-undersøgelsen lægger op til. Denne konstatering kommer også til udtryk i OECD-rapporten, der argumenterer for styrkelse af ledelsens strategiske og personalemæssige ledelse.

Ledelsen må have indsigt i de forhold på skolen, der har betydning for skolens kerneydelse, og der skal være rutiner og strukturer på den enkelte skole, som gør det muligt for ledelsen at sikre kvaliteten af denne ydelse. Det forudsættes her, at skoleledelsen regelmæssigt overværer undervisningen med henblik på efterfølgende sparring og vejledning. Den nye ledelsesstruktur spiller en væsentlig rolle i gennemførelsen heraf, og skoler med særlige behov for pædagogisk styrkelse i forhold til implementering af ny ledelsesstruktur skal prioriteres.

Høringen

37 svar er enige heri, mens 13 er uenige. Det er ikke ny ledelsesstruktur, der er anledning til uenigheden, men det rimelige i at prioritere skoler med faglige problemer. 6 angiver direkte, at de finder kriteriet usagligt.

Forskerhøringen

Det er ikke muligt direkte at relatere indstilling 6 til forskning på området.

Regeringsgrundlaget

"Undersøgelser viser, at de skoler, der fungerer bedst, er dem, hvor der er en stærk og synlig ledelse. Mulighederne for en fokuseret efteruddannelse af skoleledere er i dag begrænset.

Regeringen ønsker en mere målrettet og samlet uddannelsesindsats for skoleledere. Regeringen vil udvikle en målrettet egentlig videreuddannelse for skoleledere.

Regeringen ønsker, at der ved fremtidige nyansættelser af skoleledere i folkeskolen stilles krav om, at ansøgeren gennemfører en lederuddannelse. Endvidere bør allerede ansatte skoleledere efteruddannes, så de kan leve op til de fremtidige kvalifikationskrav."

Styrke og synlighed forventes at være en af konsekvenserne af den nye ledelsesstruktur. Ledelsen vil kunne optræde kompetent på flere felter, og den må i den nye struktur forventes at få overskud til også at være mere synlig.

Forvaltningens konklusion

Forvaltningen fastholder, at der kan være skoler, hvor der viser sig at være særlige vanskeligheder med at gennemføre en faglig pædagogisk styring, og hvor der derfor er særligt behov for at indføre ny ledelsesstruktur hurtigt. 6. at fastholdes derfor uændret.

Indstillingen af 26. januar 2005, 7. at

7. at skoleledelsen pålægges jævnligt at foretage klassebesøg med henblik på observation af undervisningen og efterfølgende sparring med og vejledning af læreren

Ledelsen skal opkvalificeres til at kunne styre udviklingen af en evalueringsfaglighed, sådan som det for eksempel vil ske gennem deltagelse i udviklingsprogrammet 'Evaluering af elevernes faglige udvikling'. Det er et krav til ledelsen, at den udøves med et højere forventningskrav og ambitionsniveau. OECD-rapporten og andre undersøgelser peger samstemmende på, at den danske skole har for lave forventninger til elevernes læring.

Forvaltningen vil sikre, at der sker lokal opfølgning på udarbejdelse af en ledelsesprofil inden udgangen af 2005 baseret på den centralt udarbejdede lederprofil, og efteruddannelsen af ledere, som beskrevet i lederpakken, må yderligere prioriteres. Lederpakken beskriver et antal indsatsområder i relation til lederudvikling, fx efteruddannelse, videreuddannelse, pd-moduler for nye ledere, etablering af ledernetværk og mentorordning for nye ledere. Lederpakken evalueres i foråret 2005.

Desuden vil forvaltningen på baggrund af evaluering af udviklingsprogrammer og skolernes udviklingsplaner samt opfølgning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning af 3. november 2004 vedrørende styringsforståelse, kvalitetssikring og evalueringskultur have særlig fokus på udviklingsplanen som styringsværktøj og udviklingsredskab.

Høringen

28 svar finder det rimeligt, at der træffes politisk beslutning om en sådan ordning, 16 er imod. Flere anfører, at ordningen kræver, at ny ledelsesstruktur er indført, eller at der på anden vis skaffes resurser hertil. 7 af modstanderne mener, at forvaltningspålæg ikke hører hjemme i denne sammenhæng; der er tale om en lokal beslutningsret. Flere af modstanderne tager i øvrigt ikke afstand fra walk through (en særlig metode, hvor lederen gennemfører hyppige og korte besøg i klasserne), og lytter gerne til anbefalinger. 4 svar giver dog klart udtryk for, at den slags besøg er udtryk for et forældet ledelsessyn. Et par svar gør opmærksom på, at opgaven kræver efteruddannelse (fx i supervision).

Forskerhøringen

DPU henviser til undersøgelser gennemført i den norske grundskole af blandt andre forskere fra DPU. Her beskrives en evaluering af virkningerne af en meget omfattende national satsning på kvalitetsudvikling i den norske grundskole. Denne evaluering viste, at der på mange områder var store forskelle mellem norske skoler. Den ene type var karakteriseret ved, at der var et omfattende samarbejde mellem lærerne på skolen og mellem skolens ledelse og lærerne, mens udviklingen på den anden type af skoler i højere grad var et individuelt anliggende. En sammenligning mellem disse to skoletyper viste store og systematiske forskelle. Fagligt og socialt fandt den største udvikling sted på de kollektivt orienterede skoler, som også i højere grad levede op til kravet om undervisningsdifferentiering. Disse resultater bygger på vurderinger fra lærere og skoleledere og ikke på testning af elevernes færdigheder m.v.

I publikationen "Elementer i god skolepraksis – "De gode eksempler" peger forfatterne på, at blandt andet følgende lederkarakteristika er kendetegnende for højt præsterende skoler:

· En klar og tydelig ledelse

· En ledelse, der er synlig

· En ledelse, der superviserer og vejleder sit personale

· En ledelse, der følger op på beslutninger

· En ledelse, der går i dialog med sine medarbejdere og lytter til dem.

I forbindelse med skoleledelsens opgaver og samarbejdet mellem ledelse og lærere kan desuden henvises til resultater i en forholdsvis nyligt udsendt rapport om Undervisningsdifferentiering i folkeskolen". Heri peges på betydningen af, at skolens ledelse sætter en systematisk og involverende proces i gang med det formål at formulere en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering. Teamsamarbejde betegnes som et vigtigt forum for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. Rapporten konkluderer bl.a., at skolerne bør indføre en større grad af systematik og skriftlighed i forbindelse med lærernes løbende iagttagelser og behandlingen af disse på teammøderne.

Regeringsgrundlaget

Indgår ikke heri.

Forvaltningens konklusion

På baggrund af høringssvarene og ud fra et ønske om at brede indholdet ud af skoleledelsens konkrete kendskab til undervisningen, foreslår forvaltningen følgende ændring af dette at:

7. at ændres til:

Indstillingen af 26. januar 2005, 8. at

8. at forslag om, at forvaltningen og skolerne pålægges en øget ressourcemæssig og faglig fokusering på læseundervisningen på skolens mellemtrin og på udskolingen, støttet af uddannede læsevejledere på samtlige skoler, indarbejdes i budgetforslaget for 2006

Det er forvaltningens skøn, at der er behov for uddannelse af læsevejledere på alle de skoler, der ikke i forvejen har en sådan, og for en bredere indsats med omfattende efteruddannelse på læseområdet, især i forhold til faglig læsning. Udviklingsprogrammet 'Et godt skoleliv for alle' har betydet, at der er uddannede læsevejledere på 21 skoler, og yderligere 13 afslutter uddannelsen i skoleåret 2005-06. Udviklingsprogrammet tilbydes skolerne i en koncentreret version i kommende skoleår, hvortil der er 6 tilmeldinger. Udviklingsprogrammernes princip om frivillighed sikrer ikke, at samtlige 65 folkeskoler får en læsevejleder. Forvaltningen agter at fremkomme med forslag til uddannelse af læsevejledere på alle skoler og en bred læseindsats i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 2006. Med henblik på at forankre den faglige fokusering på læseundervisningen vil forvaltningen endvidere sikre, at dette medtænkes i kommende udviklingsprogrammer, ligesom indsatsen skal fremgå af skolernes kommende udviklingsplaner.

Høringen

Der er en overvældende tilslutning til dette at, idet 42 høringssvar er positive. Modstanden er mere principiel end reel: det anses ikke for et centralt ærinde at pålægge skolerne en sådan prioritering. Nogle af de positivt stemte svar er dog bekymrede over, at denne prioritering skal gå ud over fx naturfagsundervisningen (5 skoler). Et svar anfører, at der er behov for mindst to vejledere på hver skole, ligesom en skole peger på behovet for efteruddannelse hos PPR's psykologer.

Forskerhøringen

DPU vurderer, at det er en god idé at foretage en øget ressourcemæssig og faglig fokusering på læseundervisningen på skolens mellemtrin og i udskolingen støttet af uddannede læsevejledere på de enkelte skoler, hvis ikke det sker på bekostning af satsningen på læseundervisningen i de første skoleår. Mange erfaringer tyder på, at der er behov for en sådan satsning, uden at DPU dog kan henvise til konkrete forskningsrapporter herom. I forbindelse med undervisning af tosprogede elever viser en række internationale undersøgelser, at der er god grund til at sætte ind med såvel læseundervisning som udvikling af det skolefaglige sprog på mellemtrinnet, hvor mange tosprogede elever erfaringsmæssigt får sværere ved at følge med.

Regeringsgrundlaget

"Regeringen vil fremlægge en bred national handlingsplan for læsning. Handlingsplanen skal sikre, at børn, unge og voksne gives de bedste muligheder for at forbedre deres læsefærdigheder og dermed deres fremtidsudsigter i fortsat uddannelse eller på arbejdsmarkedet."

Handlingsplanens indhold kendes ikke.

Forvaltningens konklusion

Der er ingen væsentlige indvendinger mod dette at, som opretholdes uændret.

Økonomi

Forslag: efteruddannelse af lærere 2006: 1.540.000 kr.

Forslag: uddannelse af læsevejledere 2006: 713.000 kr.

Forslag: timer til vejledningsfunktion 2006: 2.194.500 kr.

Forslag: to centrale læsevejledere + materialer 2006: 940.000 kr.

I ndstillingen af 26. januar 2005, 9. at

9. at der foretages en vurdering af efteruddannelsesvirksomheden med henblik på at styrke den faglige fokusering og evalueringskulturen, herunder brugen af test. Efteruddannelse tilrettelægges, så den i mindst muligt omfang griber forstyrrende ind i afviklingen af den daglige undervisning

Forvaltningen er allerede i færd med at udvikle mere effektive former for efteruddannelse, former som i højere grad indebærer praksisfunderede træningsforløb for de deltagende lærere. Der må skabes større sikkerhed for, at efteruddannelsen faktisk resulterer i ændret undervisningsadfærd. Det sikres bedst ved, at undervisningen foregår tæt på praksis.

Samtidig må forvaltningen sikre, at læreres deltagelse i efteruddannelse skaber så få problemer som muligt for kontinuitet i undervisningen. Det kan ske gennem placering af uddannelse i såkaldte nul-uger (hvor eleverne ikke går i skolen) og ved mere konsekvent at etablere selvstyrende team, hvor teamet i vid udstrækning kan planlægge sig ud af problemet.

Københavner-PISA'en peger på, at højtscorende skoler prioriterer lærernes efteruddannelse højere end andre skoler. I takt med at efteruddannelsen kvalitetssikres, må der derfor skabes sikkerhed for, at alle skoler og alle lærere i lige grad prioriterer efteruddannelse og vidensdeling.

Høringen

38 svar er enige, kun 1 taler imod. Vigtigheden af at få udviklet en evalueringskultur anfægtes ingen steder.

Forskerhøringen

På grundlag af en gennemgang af et stort antal internationale undersøgelser og sammenfatninger af forskningsresultater konkluderede det svenske Skoleverket i 2002, at lærerkompetencen er den resurse, som har størst betydning for elevernes resultater. Skoleverket konkluderer endvidere, at det er kvaliteten af lærerindsatsen, som er den vigtigste faktor, når skolerne skal forbedres.

Angående udvikling af en evalueringskultur kan nævnes, at et OECD-panel for knapt et år siden anbefalede udvikling af en evalueringskultur i den danske skole. Panelet skrev blandt andet i sin rapport, at dette sikkert er den enkeltforandring, det er mest vigtigt at opnå, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får virkning, og standarderne kan hæves. I denne sammenhæng vurderer DPU det som helt afgørende, hvad man vælger at forstå ved begrebet evalueringskultur, og hvordan en sådan kultur søges etableret. I OECD's terminologi er en evalueringskultur således ikke synonymt med en testkultur. OECD's ekspertpanel lægger fx stor vægt på udvikling af selvevaluering i skolen.

Regeringsgrundlaget

"Større faglighed forudsætter kvalificerede lærere. Lærernes uddannelse skal løbende suppleres. Regeringen ønsker at målrette den samlede indsats for efteruddannelse i forhold til de aktuelle behov, herunder en styrkelse af det faglige niveau i dansk, matematik og naturfag, samt målet om, at lærere kun underviser i deres liniefag. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for efteruddannelse af lærere."

Intentionen i forvaltningens indstilling er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Den omtalte handlingsplan kendes endnu ikke, men forvaltningen vil være opmærksom på, hvilke elementer heri der vil kunne spille konstruktivt sammen med forvaltningens forslag (som det er udmøntet i det tilhørende budgetforslag for 2006).

Forvaltningens konklusion

Der er bred opbakning til dette forslag, som opretholdes uændret.

Forslag: efteruddannelse i evaluering 2006: 1.500.000 kr.

Indstillingen af 26. januar, 10. at

10. at forvaltningen snarest fremlægger en indstilling, der sikrer, at alle tosprogs-midler anvendes efter deres formål

Den eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om arbejdet med dansk som andetsprog, og skolerne forpligtes til at sikre, at alle tosprogsmidler anvendes efter deres formål. Undervisningsministeriets evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen viser, at disse ressourcer anvendes til mange andre formål end målrettet og fagligt kvalificeret undervisning af tosprogede elever – fx deletimer til praktisk-musiske fag. Forvaltningen vil fremsætte forslag om, at alle udmeldte ressourcer fra 1.-10.klasse skal anvendes målrettet til formålet, og undervisningen skal udføres af lærere med særlig uddannelse. Den eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om dette arbejde.

Erfaringerne viser i dag, at tosprogede børn i slutningen af 2. klasse læser stort set lige så godt som deres danske kammerater. Dette niveau ønsker forvaltningen at fastholde ved at sætte som minimumsstandard, at alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse. Det er erfaringen, at præstationsgabet mellem etnisk danske og tosprogede elever udvikles senere i skoleforløbet. Forvaltningen vil derfor snarest fremsætte forslag om en ændring af ressourcetildelingsmodellen, som i højere grad sikrer, at de tildelte ressourcer tildeles der, hvor behovet er størst. Endvidere vil forvaltningen sætte fokus på læseundervisning på disse alderstrin i efteruddannelsesindsatsen, mens der som nævnt under afsnittet om obligatoriske test indføres krav om anvendelse af standardiserede test efter hver fase i skoleforløbet.

Høringen

Også her er der stor enighed. "Det siger vel sig selv", som et af svarene udtrykker det. Selv om kun 3 taler imod, er der dog flere, der gør opmærksom på, at det kan opfattes som en mistillidserklæring overhovedet at opstille et sådant at. De reelle modstandere gør opmærksom på, at der findes andre organisationsformer end sprogcentre, og det nævnes også, at midler anvendt til formål fælles for et- og tosprogede, kan gavne de tosprogede betragteligt.

Forskerhøringen

Forslaget kan umiddelbart forekomme indlysende, men det kan ikke vurderes ud fra forskningsmæssige kriterier. Vi skal dog tilføje, at behovet for en særlig opmærksomhed på brugen af kommunale resurser til undervisning af tosprogede elever fremgår meget tydeligt af den evaluering af undervisningen i dansk som andetsprog, som CVU København og Nordsjælland gennemførte for Undervisningsministeriet i 2002-04. En af hovedkonklusionerne er, at en ikke uvæsentlig del af de bevilligede midler anvendes til andre formål. Evalueringen er landsdækkende, og det fremgår ikke, om den nævnte hovedkonklusion også gælder Københavns Kommune.

Regeringsgrundlaget

Indgår ikke heri.

Forvaltningens konklusion

Forskerhøringen bekræfter, at dette forslag ikke behøver at være overflødigt. 10. at opretholdes derfor uændret. Som det fremgår af budgetforslaget, vurderer forvaltningen, at hvis beslutningen skal have gennemslagskraft, må lærerne også være i stand til at føre intentionerne ud i livet; der stilles derfor forslag om yderligere efteruddannelse på tosprogsområdet.

Økonomi

Forslag: efteruddannelse i tosprogsområdet 2006: 2.600.000 kr.

Indstillingen af 26. januar, 11. at

11.at forvaltningen i samarbejde med skolerne sikrer en væsentlig reduktion af den tid, hvor eleverne tages ud af normalundervisningen som led i specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog

OECD-rapporten fra juni 2004 og Niels Egelunds rapport fra december 2004 til Undervisningsministeriet påpeger, at det er skadeligt for elevers faglige udvikling, hvis de i større omfang tages ud af klassens normale forløb for at modtage undervisning i dansk som andetsprog i sprogcenteret. Sprogcenterets undervisning bør primært lægges som holddelt undervisning direkte i forbindelse med klassens almindelige undervisning og som særlige kurser uden for de tosprogede elevers normale skema. For de yngste elevers vedkommende skal der fokuseres på 6. lektion. Forvaltningen udsender vejledning til skolerne om dette. Konsekvenserne for fritidsinstitutionernes arbejde skal i den forbindelse afklares.

Høringen

26 er enige heri, 11 taler imod. Modstanderne fremhæver først og fremmest, at individuelle hensyn skal være styrende, ikke faste regler (6 svar), og at der er et stort hensyn at tage til elevernes fritidsliv og deres muligheder for sociale kontakter dér (9 svar). Igen er der nogle, der finder, at spørgsmålet ikke er et centralt anliggende.

Forskerhøringen

Denne indstilling søger at finde en balance mellem de tosprogede elevers behov for at modtage en undervisning i dansk som andetsprog og deres behov for deltagelse i normalundervisningen.

Spørgsmålet om, hvordan skolen bedst varetager begge disse undervisningsbehov diskuteres i de fleste vestlige lande, og der er udviklet forskellige organisatoriske modeller.

I Niels Egelunds rapport til Undervisningsministeriet i 2004 sammenlignes tre organisationsformer: dansk som andetsprog uden for klassen enten i skoletiden eller før/efter denne og dansk som andetsprog i klassen. Den første af de tre muligheder frarådes i rapporten, da den giver de tosprogede elever for meget fravær fra klassen. En lignende anbefaling findes i OECD's rapport om den danske grundskole fra 2004.

Anbefalingerne er ikke underbygget af hverken dansk eller international forskning vedrørende tosprogede elevers skolepræstationer. Der mangler først og fremmest en opmærksomhed på, at undervisningen i dansk som andetsprog tjener forskellige formål afhængig af elevernes sprogfærdighedsniveau på dansk. For nyankomne elever og andre begyndere (uanset deres alder) udgør undervisningen i dansk som andetsprog den centrale pædagogiske indsats, og denne foregår formentlig bedst som særlig tilrettelagt undervisning uden for klassen i skoletiden.

For de viderekomne elever er udviklingen af dansk som andetsprog derimod en integreret del af deres samlede læringsmuligheder og underlagt fagenes tekst- og genrekrav. Hovedparten af den sproglige videreudvikling varetages bedst som led i den undervisningsdifferentiering, der også kaldes "dansk som andetsprog som dimension i fagene". Forskellige former for undervisningsdifferentiering, fx gennem holddeling, kan give mulighed for at kombinere behovet for undervisning i dansk som andetsprog med behovet for deltagelse i skolens fagundervisning.

Det skal dog tilføjes, at undersøgelser af den inkluderende skoles muligheder for at løfte de tosprogede elever fagligt viser, at det ikke er tilstedeværelsen i den almindelige undervisning, der gavner, men kvaliteten af den gennemførte undervisning i relation til elevernes forudsætninger og målsætningen. Med det store antal tosprogede elever i Københavns Kommune s skoler skal man derfor gøre sig klart, at anbefalingen bør følges af en bred efteruddannelsesindsats til erstatning af den hidtidige satsning på at udvikle spidskompetencer på enkelte skoler med mange tosprogede elever.

Regeringsgrundlaget

Indgår ikke heri, men der er den 1. april 2005 fremsat lovforslag (L135) i folketinget om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktskolen), hvori indgår følgende bemærkning: "Derudover vil det i forlængelse af en anbefaling fra OECD blive fastsat, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i klassen, almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid, så eleven ikke går glip af den undervisning, der finder sted i klassen."

Forvaltningens konklusion

Forvaltningen er enig med bemærkningerne i høringssvarene om, at ansvaret for den konkrete opgaveløsning er skolens, og at der vil være tilfælde, hvor hensynet fx til en elevs sociale kontakter uden for skolen vejer tungt og i høj grad bidrager til elevens faglige og/eller sociale udvikling. Det kan fx dreje sig om tosprogede børns deltagelse i sport eller fritidshjemmets aktiviteter, hvilket kan understøtte barnets dansksproglige udvikling. Som et alternativ til at eleven får flere undervisningstimer i det daglige og med henblik på en koncentreret indsats, har forvaltningen stillet budgetforslag om på forsøgsbasis at oprette en sommerskole.

11. at ændres til:

Økonomi

Forslag: drift af sommerskole 2006: 1.000.000 kr.

Indstillingen af 26. januar, 12. at

12. at forvaltning og skoler udvider og opkvalificerer samarbejdet med tosprogede forældre

Samarbejdet skal ikke primært have et socialpædagogisk sigte – der skal være fokus på skolens og hjemmets samarbejde omkring elevernes læring. En præcis, skriftlig og dokumenteret tilbagemelding fra skolen til forældrene om den enkelte elevs resultater er et omdrejningspunkt for samarbejdet. Resultaterne fra de obligatoriske test i læsning og matematik skal indgå i tilbagemeldingen til forældrene. Hjemmebesøg, fælles forældremøder på forældrenes eget sprog mv. indgår i arbejdet. Ressourcen til dette findes inden for den eksisterende ramme til undervisning af tosprogede elever.

Høringen

Ikke ét svar taler mod dette at (36 støtter det eksplicit), men mange påpeger – som under de andre punkter – at der er behov for ekstra resurser i forhold til denne vanskelige opgave, og et par svar gør opmærksom på, at grupper af socialt vanskeligt etsprogede har det samme behov.

Forskerhøringen

Forslaget kan umiddelbart forekomme indlysende, men kan ikke vurderes ud fra forskningsmæssige kriterier. Der er os bekendt slet ikke gennemført forskning i skole-hjem samarbejde med tosprogede elevers forældre og kun meget sparsomt indsamlet viden om disse forældres syn på skolegang, uddannelse og pædagogik.

Regeringsgrundlaget

Indgår ikke heri.

Forvaltningens konklusion

Alle bakker op om dette forslag, der opretholdes uændret men således, at der sker en løbende evaluering for at sikre, at der bliver et udbytte som modsvarer merforbruget.

Der er indgivet to budgetforslag:

Økonomi

Forslag: hjemmebesøg i 25% af hjemmene 2006: 3.000.000 kr.

Forslag: evalueringssamtaler med alle hjem 2006: 7.300.000 kr.

13. at såvel i de supplerende bemærkninger til indstillingen af 26. januar 2005 som i de politiske partiers kommentarer til indstillingen indgår overvejelser over disciplinære forhold generelt og vanskeligheder med enkeltelever, som har adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer (AKT).

Samarbejde om børn med vanskeligheder

Forvaltningen modtager mange henvendelser fra skoler m ed mange tosprogede elever, som oplever, at samarbejdet omkring disse børn mellem Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR), lokalcenteret og skolen er langsomt og svagt fungerende. Forvaltningen vil på denne baggrund tage kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på en styrkelse af det tværgående samarbejde.

Høringen

Indgår ikke heri, men uopfordret er der flere svar, som peger på, at problematikken bør indgå i beslutningerne.

Forskerhøringen

Indgår ikke heri.

Regeringsgrundlaget

Indgår ikke heri.

Forvaltningens konklusion

Forvaltningen har indgivet tre budgetudvidelsesforslag om en massiv indsats i forhold til konflikthåndtering, problemer med trivsel og uro i klasserne og i det hele taget til elever med AKT-problemer. Det er forvaltningens vurdering, at området udgør en væsentlig rammebetingelse for en tilfredsstillende faglig udvikling på skolen.

Forvaltningen foreslår et nyt at:

at forvaltningen foranstalter uddannelse af AKT-vejledere på alle skoler og gennemfører andre uddannelsestiltag, som kan støtte lærerne i at skabe den nødvendige trivsel og arbejdsro i klasserne.

Økonomi

Forslag: AKT-lærere uddannes på alle skoler 2006: 713.000 kr.

Forslag: Tid til AKT-funktionen 2006: 2.195.000 kr.

Forslag: Kursus i klasseledelse 2006: 1.000.000 kr.

Forslag: Konflikthåndtering/mægling 2006: 1.760.000 kr.

Økonomi

De enkelte forslag fremgår af ønskelisten til budgetforslag 2006 om PISA og er således nærmere beskrevet her:

Område 2006 2007 2008

testmateriale + bearbejdning 600.000 600.000 600.000

efteruddannelse af lærere (læsning) 1.540.000 3.800.000 3.800.000

uddannelse af læsevejledere 713.000

timer til vejledningsfunktion 2.194.500 3.200.000 3.200.000

centrale læsevejledere + materialer 940.000 940.000 940.000

efteruddannelse i evaluering 1.500.000 3.580.000 3.580.000

efteruddannelse i tosprogsområdet 2.600.000 6.100.000 3.400.000

drift af sommerskole (étårigt forsøg) 1.000.000 ? ?

Hjemmebesøg til 25% af eleverne 3.000.000 3.000.000 3.000.000

Evalueringssamtaler med alle forældre 7.300.000 7.300.000 7.300.000

AKT-lærere uddannes på alle skoler 713.000

Tid til AKT-funktionen 2.195.000 2.400.000

Kursus i klasseledelse 1.000.000

Konflikthåndtering/mægling 1.760.000

Herudover optræder følgende PISA-relaterede poster på budgetønskelisten for 2006, som ikke er omtalt i denne indstilling:

Område 2006 2007 2008

Efteruddannelse af ledere 2.400.000 2.400.000

Ledere, folkeskolen (ny struktur) 4.000.000

Undervisningsmidler 7.800.000

Det foreslås, at forvaltningen foretager en vurdering af gennemførelsesmulighederne for forslagene, som forelægges for udvalget, når de økonomiske rammer for initiativerne er kendte, herunder budgettet for 2006.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Ingen yderligere bemærkninger.

BILAG VEDLAGT

· Bilag 1: Sammenfatning af høringssvarene

· Bilag 2: Forskningsbaserede kommentarer til indstillingens at'er fra Danmarks Pædagogiske Universitet

· Bilag 3: Sammenligning mellem indstillingens at'er og regeringsgrundlaget

· Bilag 4: De politiske partiers bemærkninger til forslagene, som var medsendt høringen

· Bilag 5: Høringssvar

Peter Rasmussen

Michael H. Olsen

Til top