Mødedato: 27.02.2002, kl. 15:00

Prioritering af vedligeholdelsesbudgettet i 2002 (skoler og institutioner fra bydelsforsøget)

Prioritering af vedligeholdelsesbudgettet i 2002 (skoler og institutioner fra bydelsforsøget)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. februar 2002

 

7. Prioritering af vedligeholdelsesbudgettet i 2002 (skoler og institutioner fra bydelsforsøget)

UUU 94/2002 J.nr. U40/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at budgettet til vedligeholdelse for 2002 udmøntes i overensstemmelse med nedenstående forslag

 

RESUME

Med henblik på udførelse af nødvendig projektering, indhentning af tilbud og igangsætning af vedligeholdelsesarbejder i 2002 har forvaltningen på baggrund af det vedtagne budget (skoler og institutioner fra bydelsforsøget) for 2002 foretaget en gennemgang og prioritering af de mest påtrængende vedligeholdelsesarbejder. Denne prioritering tager udgangspunkt i de tilstandsrapporter, som er udført i forsøgsperioden. Herudover er skoler og institutioner blevet bedt om at indsende deres højest prioriterede ønsker til vedligeholdelse, således at de kunne indgå i den samlede prioritering.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2001, besluttede Borgerrepræsentationen at give 25 mio. kr. årligt i 4 år til folkeskolerne i BR-København. I de kommende år vil skoler og institutioner i de tidligere bydelsforsøg indgå i den samlede prioritering, herunder også den særskilte bevilling til folkeskolerne.

 

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På baggrund af tilstandsrapporter og indkommende ansøgninger har forvaltningens byggeteknikere udarbejdet en liste over de opgaver, der bør udføres i 2002.

Prioriteringen er foretaget indenfor følgende grupperinger:

  • Klimaskærm (tag, facader og vinduer) 2,45 mio. kr.
  • Tekniske anlæg og terræn(varme,ventilation,afløb,skolegårde) 0,57 mio. kr.
  • Faglokaler og indvendige forhold 0,98 mio. kr.
  • Afhjælpende puljer 1,80 mio. kr.

Budget i alt 5,80 mio. kr.

De enkelte projekter fremgår af det vedlagte bilagsmateriale.

Klimaskærm, tekniske anlæg og terræn er prioriteret under hensyntagen til den samlede bygningsmasses tilstand samt udfra tidligere års prioritering. Det tilstræbes, at hele bygninger færdiggøres og derefter færdiggøres hele skoler.

Fagområder og indvendige forhold er prioriteret ud fra, at projekterne ligger uden for skolernes og institutionernes økonomiske formåen. Projekterne tænkes gennemført med finansiel bidrag fra skoler og institutioner ud fra tanken "hjælp til selvhjælp"

Puljen til afhjælpende vedligeholdelse anvendes til stormskader, nedbrud på tekniske anlæg samt mindre reparationsarbejder, vedligeholdelse af svømmebade, samt til rådgivende ingeniører og arkitekter.

 

 

Der er i 2002 afsat 5,8 mio. kr. til centrale vedligeholdelsesopgaver på budgetområderne folkeskole-, fritidshjem- og klubområdet.

  • Konto 3.01.1 Folkeskoler 4,65 mio. kr.
  • Konto 5.15.1 Fritidshjem 1,15 mio. kr.

Hertil kommer budgettet på 54,27 mio. kr. til skoler og institutioner, som ikke har været omfattet af bydelsforsøget. Selvstændig indstilling (UUU 66/2002 J.nr. U27/02) er behandlet d. 6. februar 2002.

De endelige priser på de enkelte projekter kan først fastlægges, når der har været afholdt licitation og udbudsforretninger.

 

Generelt vil projekterne kun give anledning til lokale gener i nærmiljøet, i form af øget støj og støv i renoveringsperioderne, som dog forsøges forebygget mest muligt i forbindelse med planlægning af arbejderne. Kasserede byggematerialer vil i videst muligt omfang blive kørt til genbrugsstationer – alternativt deponeret.

BILAG VEDLAGT

  • "Oversigt over vedligeholdelsesprojekter (fra bydelsforsøget)"

 

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

 

Til top