Analyse af hjemklasseprincippet på folkeskoleområdet
Analyse af hjemklasseprincippet på folkeskoleområdet
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. februar 2002
6. Analyse af hjemklasseprincippet på folkeskoleområdet
UUU 93/2002 J.nr. U39/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at analysen af opfyldelsen af hjemklasseprincippet tages til efterretning
at analysen indgår i grundlaget for prioritering af den resterende del af anlægsbudgettet for 2002 og prioritering af udbygningsforslag i Handleplanerne for 2001 og 2002 samt 2003, herunder afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer
at analysen indgår i grundlaget for udarbejdelse af forslag til anlægsbudget for 2003
RESUME
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af budget 2002 blev der samtidig vedtaget en række hensigtserklæringer, herunder en hensigtserklæring om analyse af hjemklasseprincippet:
"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen pålægges at gennemføre en analyse af behovet for etablering af hjemklasselokaler på grundlag af de ændrede økonomiske rammer for gennemførelse af handleplanerne samt de besluttede ændringer i indretning og renovering af faglokaler.
Analysen forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget i februar måned 2002."
Med Borgerrepræsentationens tilslutning til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets Perspektivplan 2000 for folkeskolen m.v. er hjemklasseprincippet (en klasse = et basislokale) fastholdt som grundlag for den fortsatte udbygning af folkeskolerne.
I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning har Uddannelses- og Ungdomsudvalget i mødet den 5. december 2001 vedtaget en række grundprincipper for udbygning og modernisering af folkeskoler. Principperne omhandler primært bestræbelserne på at indrette fleksible undervisningslokaler (både basisområder og fagområder) for at tilgodese folkeskolens varierede undervisningsformer. I grundprincipperne for fagområder er der lagt op til en opløsning af den gængse indretning af fagspecifikke faglokaler, som kun kan anvendes til et fag – og i stedet tilstræbe en indretning af fleksible og multianvendelige fagområder.
Til trods for omfattende ud- og ombygningsarbejder på omkring halvdelen af folkeskolerne har det med det bevilligede anlægsbudget imidlertid ikke været muligt at følge med behovet for kapacitetsudvidelse, så hjemklasseprincippet har kunnet opfyldes i fuldt omfang. I de kommende år vil der derfor ophobes et efterslæb i forhold til den opstillede målsætning om opfyldelse af hjemklasseprincippet.
På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen gennem et rådgivende arkitektfirma foretaget en registrering af skolernes kapacitets- og lokaleforhold med henblik på en nærmere belysning af opfyldelsen af hjemklasseprincippet.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med vedtagelsen af budget 2002, at der skulle udarbejdes en analyse af hjemklasseprincippet, som skulle foreligge i februar 2002.
Undersøgelsen har omfattet samtlige folkeskoler i Københavns Kommune på nær de allernyeste: Heimdalsgades Overbygningsskole, Heibergskolen og den kommende Utterslev Skole. Endvidere er folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium ikke vurderet, da gymnasiernes fysiske struktur afklares i forbindelse med planlægningen på gymnasie- og hf-området.
Et arkitektfirma har i perioden november 2001 – februar 2002 aflagt besøg på samtlige folkeskoler og har registreret antallet af basislokaler, faglokaler/faglokalefunktioner m.v. Antallet af basislokaler er herefter sammenholdt med behovet. Af hensyn til den videre konkrete prioritering, planlægning og gennemførelse er behovet opgjort, som det forventes at være i 2003. Arkitektfirmaet har på denne baggrund peget på de (midlertidige) løsninger, der umiddelbart og på kort sigt fremstår som gennemførlige med henblik på en hel eller delvis afhjælpning af kapacitetsproblemerne på nogle af skolerne. Firmaet har ikke kunnet peget på løsninger i alle tilfælde.
Med den foreliggende undersøgelse er der tilvejebragt et mere ensartet billede af de københavnske folkeskolers fysiske kapacitet, og dermed et bedre prioriteringsgrundlag. Det bemærkes, at de enkelte skoler årligt også indsender egne opgørelser over antallet af basislokaler m.v.
Arkitektfirmaets registreringer og forslag til afhjælpning har været udsendt til eventuel kommentering på skolerne – med en relativ kort frist (1 uge op til vinterferien i uge 7), men behørigt forvarslet. I den foreliggende udgave af rapporten er der taget højde for skolernes tilbagemeldinger.
Den foreliggende analyse er et øjebliksbillede af skolernes kapacitetsforhold. En række faktorer påvirker kapacitetsudviklingen således, at billedet kan variere over tid. Det drejer sig blandt andet om
- elev- og klasseprognosen, som løbende justeres
- den konkrete klassedannelsen af børnehaveklasse og 1. klasse
- klassesammenlægninger i de enkelte skoleår
- skolernes løbende ændring i anvendelse af undervisningslokalerne
Med den foreliggende elevprognose og de godkendte udbygningsplaner forventes det samlede kapacitetsunderskud at udvikle sig fra over 100 basislokaler i 2003 til over 140 basislokaler i 2004.
Den aktuelle analyse af kapacitetsforhold viser, at der i 2003 må forventes et underskud af basislokaler på 42 af Københavns Kommunes 61 folkeskoler (excl. de 3 nye skoler). På 9 af de 42 folkeskoler er der iværksat udbygningsplaner, som indebærer, at kapacitetsforholdene bringes i balance (under forudsætning af en videreførelse af de aktuelle bevillinger).
Herefter forventes, at der i 2003 vil være 33 folkeskoler, som har et kapacitetsunderskud. Billedet varierer dog fra skole til skole:
Forventet underskud af basislokaler på 33 folkeskoler i 2003
Kapacitetsunderskud |
-1 |
-2 |
-3 |
-4 |
-5 |
-6 |
-7 |
Antal skoler |
11 |
10 |
4 |
5 |
1 |
1 |
1 |
Manglen på basislokaler er mærkbart på alle berørte skoler, men er selvsagt særligt påtrængende, når der er tale om mangel på et større antal lokaler. Den sidstnævnte gruppe omfatter følgende skoler:
Skoler med stort kapacitetsunderskud – og uden iværksatte udbygningsplaner
Under- Skud |
Skoler |
Bemærkning |
-7 |
Kildevældsskolen |
En forventet udflytning af Skole- og Ungdomsvejledning vil afhjælpe situationen |
-6 |
Grundtvigskolen |
Der foreligger ingen udbygningsplan |
-5 |
Hellig Kors Skolen |
Der foreligger ingen udbygningsplan |
-4 |
Strandvejsskolen |
Udbygningsplan er ikke iværksat |
-4 |
Ellebjerg Skole |
Der foreligger ingen udbygningsplan |
-4 |
Valby Skole |
Afventer Ovnhalprojektet |
-4 |
Voldparkens Skole |
Udbygningsplan er ikke iværksat |
-4 |
Frederikssundsvejens Skole |
Der foreligger ingen udbygningsplan |
Blandt skolerne med en mangel på op til 3 basislokaler i 2003, og hvor der ikke er iværksat udbygningsplaner kan nævnes Nyboder Skole, Enghave Plads Skole, Ny Carlsberg Vejens Skole og Gerbrandskolen.
I nogen udstrækning har skolerne allerede foretaget en række omdisponeringer af skolens lokaler for at tilgodese behovet. Som eksempler kan nævnes: På Enghave Plads Skole må en specialklasse opholde sig på gangarealet, eftersom der ikke forefindes en hjemklasse. På Randersgades Skole er flere faglokaler efterhånden taget i brug som basislokaler. I 1997 blev biologilokalet og musiklokalet nedlagt og anvendt som basislokale. Musiklokalet blev midlertidig nødtørftigt etableret i et alt for lille basislokale. Håndarbejdslokalet er fra 2000 også ibrugtaget som et basislokale. Et 10. klassesmiljø "Øbro 10" er midlertidig placeret i skolens specialcenter. På Strandvejsskolen undervises 1 klasse i biblioteket, mens 2 klasser undervises i grupperum.
Eksemplerne viser således, at de pågældende skoler reelt mangler flere basislokaler, end det fremgår af analysen. For andre eksempler henvises der til rapporten fra arkitektfirmaet.
Det bemærkes, at arkitektfirmaet kun i begrænset udstrækning har kunnet pege på løsninger til afhjælpning af kapacitetsproblemerne på ovennævnte skoler. Arkitektfirmaet har ikke udarbejdet overslag over forventede udgifter til de opstillede løsningsforslag, idet det forudsætter en mere indgåede vurdering – herunder en inddragelse af de respektive skoler.
Den foreliggende analyse giver grundlag for en nærmere prioritering af de videre udbygningsplaner på folkeskoleområdet, herunder grundlag for udarbejdelse af forslag om afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer. I den forbindelse skal bemærkes, at der i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 5. december 2001 blev truffet beslutning om at afvente prioritering af udbygningsplanerne i Handleplan 2001 og 2002, indtil analysen af hjemklasseprincippet forelå. Tilsvarende gælder iværksættelse af en ny Handleplan 2003.
I den forbindelse forudsætter forvaltningen, at det videre arbejde gennemføres i tæt samarbejde med de respektive skoler med henblik på afklaring og udformning af konkrete forslag til afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer. Forvaltningen er i den sammenhæng opmærksom på, at løsningsforslagene og deres realisering vil indebære en afvejning af dels en forsvarlig økonomi, dels de bygningsmæssige vilkår og dels skolens præferencer.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at forvaltningen på baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af analysen efterfølgende udarbejder forslag om prioritering af Handleplan 2001 og 2002 m.v., herunder udarbejder forslag om afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer. I denne prioritering vil tillige indgå behovet for tilvejebringelse af fritidshjems-/KKFO-pladser.
Forslag herom forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget i mødet den 13. marts 2002.
På baggrund af kapacitetsproblemernes omfang og de begrænsede muligheder for at modsvare behovet for med de foreliggende anlægsøkonomiske rammer indstiller Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at analysen indgår i grundlaget for udarbejdelse af forslag til anlægsbudget for 2003.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog i mødet den 7. november 2001 forslag til disponering af hovedparten af anlægsbudgettet for 2002 omfattende en fortsættelse af allerede godkendte Handleplaner. Der henstår herefter et mindre udisponeret beløb i anlægsbudgettet for 2002 på 11,5 mio. kr.
Med vedtagelsen af budget 2002 har Borgerrepræsentationen endvidere tiltrådt, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget gives mulighed for en udvidet lånemulighed med henblik på at afhjælpe kapacitetsproblemer inden for udvalgets virksomhedsområde.
Med ovennævnte forslag om indstilling til udvalgets møde den 13. marts 2002 om prioritering af den videre konkrete planlægning vil der tillige foreligge overslag over forventede anlægsudgifter i 2002 til.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Lokaleanalysen har været sendt ud til hver enkelt skole primo februar 2002 med henblik på at indhente eventuelle kommentarer.
BILAG VEDLAGT
- Opgørelse af folkeskolernes fysiske struktur nov. 2001 – feb. 2002.
Peter Rasmussen
Jørn Larsen