Mødedato: 27.02.2002, kl. 15:00

Takster på Billedskolen i Ryesgade

Takster på Billedskolen i Ryesgade

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. februar 2002

 

4. Takster på Billedskolen i Ryesgade

UUU 107/2002 J.nr. U37/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at det eksisterende takstniveau for egenbetalingen ved Billedskolen i Ryesgade fastholdes uændret

 

RESUME

Bestyrelsen for Billedskolen i Ryesgade har anmodet Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at revurdere niveauet for taksterne for egenbetalingen på Billedskolen i Ryesgade.

Det indstilles, at anmodningen fra bestyrelsen på Billedskolen i Ryesgade ikke imødekommes, og at de i budget 2002 fastsatte takster for egenbetalingen forbliver uændret.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Bestyrelsen for Billedskolen i Ryesgade har i brev af 25. januar 2002 anmodet Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at revurdere taksterne for egenbetalingen på Billedskolen i Ryesgade.

I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2002 blev samtlige takster vurderet. I budgetforslaget indgik en indtægtsstigning på i at 5,2 mio. kr., herunder 0,2 mio. kr. vedrørende Billedskolen.

Taksterne blev fastlagt i forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budgettet for 2002 den 11. oktober 2001. Elevbetalingen, der fremgår af takstbilaget til budgettet, blev i den forbindelse fastsat til 640 kr. pr. halvår for de yngste elever og 755 kr. pr. halvår for de ældre elever. I forhold til 2001 er der tale om takstforhøjelser på ca. 250 kr. pr. halvår.

For Musikskolen er ikke foreslået forøgede takster, idet en takststigning vil indebære bortfald af statstilskud.

De øvrige billedskoletilbud i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens regi vil fra skoleåret 2002/03 være omfattet af de takster, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen.

En reduktion af taksterne kan ikke gennemføres uden kompenserende besparelser inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets eksisterende budgetramme. Det indstilles på denne baggrund, at anmodningen fra bestyrelsen på Billedskolen i Ryesgade ikke imødekommes, og at de i budget 2002 fastsatte takster for egenbetalingen på Billedskolen i Ryesgade forbliver uændrede.

Hvis der er et ønske om en nedsættelse af taksterne for deltagelse i Billedskolens tilbud, må eventuelt forslag herom indgå i den samlede prioritering af budgetforslaget for 2003.

 

Økonomi

Indtægten er budgetlagt på konto 3.01.1 Folkeskoler.

 

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Brev af 25. januar 2002 fra bestyrelsen for Billedskolen i Ryesgade

 

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

 

Til top