Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde
Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. juni 2002
14. Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde
UUU 308/2002 J.nr. U113/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en tillægsbevilling på i alt 4,6 mill. kr. til dækning af ekstraudgifter som følge af råd og svamp mm. i forbindelse med genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde
RESUME
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 4. oktober 2001 en indstilling om de principielle rammer for Eksempelprojektet (BR 394/01). Indstillingen var en fællesindstilling udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Som led i Eksempelprojektet etableres en ny skole i Ovnhallen inklusive tilhørende idrætsfaciliteter, der placeres i den nærliggende Prøvehal. Derudover indgår i Eksempelprojektet flytning og genhusning af en række daginstitutioner, der flyttes for at give plads til nybyggeri i det centrale Valby.
I den forbindelse godkendte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling på i alt 28,964 mill. kr. til erhvervelse og indretning af Hoffmanns Minde til daginstitutionsformål. Til selve indretningen var der reserveret i alt 18,358 mill. kr. (inkl. udgifter til støjafskærmning og forurening).
Der er nu under projekteringen konstateret ret omfattende svampeskader på ejendommen, ligesom forureningen har vist sig mere omfattende end forventet. Endvidere har det vist sig nødvendigt at forstærke nogle af de bærende konstruktioner i bygningen. De samlede udgifter hertil udgør i alt 4,6 mill. kr. – et beløb der ikke er mulighed for at afholde inden for den godkendte anlægsbevilling.
Til dækning af merudgifterne har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anmodet Økonomiforvaltningen om at få hævet finansieringsrammen i forbindelse med Eksempelprojektet, hvilket imidlertid ikke er imødekommet. Derfor søges nu om en tillægsbevilling på i alt kr. 4,6 mill. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 4. oktober 2001 en indstilling om de principielle rammer for Eksempelprojektet (BR 394/01). Indstillingen var en fællesindstilling udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Som led i Eksempelprojektet etableres en ny skole i Ovnhallen inklusive tilhørende idrætsfaciliteter, der placeres i den nærliggende Prøvehal. Derudover indgår i Eksempelprojektet flytning og genhusning af en række daginstitutioner, der flyttes for at give plads til nybyggeri i det centrale Valby.
I den forbindelse godkendte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling på i alt 28,964 mill. kr. til erhvervelse og indretning af Hoffmanns Minde til daginstitutionsformål. Til selve indretningen var der reserveret i alt 18,358 mill. kr. (inkl. udgifter til støjafskærmning og forurening).
Der er imidlertid under projekteringen konstateret ret omfattende svampeskader på ejendommen. Derudover har forureningen vist sig mere omfattende end forventet, ligesom det på baggrund af statiske beregninger har vist sig nødvendigt at forstærke nogle af de bærende konstruktioner for at bygningen kan holde til den ændrede indretning. De samlede udgifter til disse arbejder udgør i alt 4,6 mill. kr. fordelt med 3,0 mil. kr. til svamp, 0,65 mill. kr. til forurening og 0,95 mill. kr. til forstærkning af bygningens konstruktion.
Der er ikke mulighed for at afholde ekstraudgiften inden for den godkendte anlægsbevilling.
I de bygningsvurderinger, der lå til grund for den oprindelige kapitalbevilling til Hoffmanns Minde, er der taget forbehold for netop svamp og forurening.
Når disse forhold først er konstateret nu, er det på baggrund i dels vanskeligheder med at få adgang til at besigtige bygningen, dels at bygningen først har måttet rengøres og desinficeres efter dueefterladenskaber, før en undersøgelse kunne iværksættes.
På baggrund heraf søges om en tillægsbevilling på i alt 4,6 mill. kr.
Tidsplan
Tidsplanen for indretningen af Hoffmanns Minde indgår som en del af forudsætningerne for indgåelse af rammeaftalen vedrørende Eksempelprojektet – således at Københavns Kommune (UUF) er forpligtet til at være fraflyttet institutionerne i det centrale Valby senest 12 mdr. efter godkendelsen af Eksempelprojektet i Borgerrepræsentationen. Denne frist forlænges med en periode svarende til tidspunktet fra den aftalte overtagelse (1. jan. 2002) til den faktiske overtagelse af Hoffmanns Minde – afhængigt af hvornår lejeren i bygningen fraflytter.
Da Royal Scandinavia's lejer først fraflyttede Hoffmanns Minde den 1. maj er fristen for indretningen af Hoffmanns Minde dermed den 4. februar 2003. Imidlertid har TK- Development presset hårdt på for at fraflytningen kunne ske allerede 1. december. Et ønske, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har tilkendegivet, at man gerne ville forsøge at imødekomme - dog uden at forpligte sig juridisk hertil.
I den foreløbige tidsplan for indretningen af Hoffmanns Minde var det planlagt at byggeriet skulle igangsættes primo maj 2002 med forventet færdiggørelse og indflytning primo december. Som følge af de konstaterede svampeproblemer forlænges byggetiden med ca. 1 måned (til 7 mdr.).
Indstillingen om tillægsbevilling forelægges for Økonomiudvalget på mødet den 13. august 2002 med henblik på godkendelse i Borgerrepræsentationen den 5. september 2002.
Igangsættes byggeriet umiddelbart herefter, vil indflytningen tidligst kunne ske primo april 2003 – dvs. efter det i rammeaftalen fastlagte tidspunkt.
Borgerrepræsentationen godkendte den 4. oktober 2001 en kapitalbevilling på i alt
28,964 mill. kr. til erhvervelse og indretning af Hoffmanns Minde til daginstitutionsformål. Til selve indretningen var der reserveret i alt 18,358 mill. kr. (inkl. udgifter til støjafskærmning og forurening).
Som følge af ekstraudgifter til svamp, forurening og statiske problemer ansøges om en tillægsbevilling på i alt 4,6 mill. kr.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Jørn Larsen