Mødedato: 26.06.2002, kl. 15:00

Virksomhedskontrakt med Center for Specialundervisning

Virksomhedskontrakt med Center for Specialundervisning

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. juni 2002

 

12. Virksomhedskontrakt med Center for Specialundervisning

UUU 305/2002 J.nr. U94/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget endeligt tiltræder, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens direk-

tion og Center for Specialundervisning indgår virksomhedskontrakt

 

 

RESUME

Der er udarbejdet forslag til en virksomhedskontrakt mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens direktion og Center for Specialundervisning. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 22. maj 2002 at sende forslaget til høring i bestyrelsen for Center for Specialundervisning og Det Sociale Brugerråd. De indkomne høringssvar er yderst positive. Forvaltningen anbefaler derfor udvalget at tiltræde, at virksomhedskontrakten indgås.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Uddannelses- og Ungdomsvalget tiltrådte på sit møde den 22. maj 2002, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens direktion og Center for Specialundervisning indgår virksomhedskontrakt.

Udvalget besluttede, at forslaget til virksomhedskontrakt forinden skulle sendes til høring i bestyrelsen for Center for Specialundervisning (CSV) og Det Sociale Brugerråd.

Begge instanser har givet positive svar.

Bestyrelsen for Center for Specialundervisning finder, at kontrakten er et godt grundlag for en videreudvikling af CSV's tilbud til københavnske borgere, samt at forslaget kommer på det helt rigtige tidspunkt, idet bestyrelsen forventer, at specialundervisningen kommer i fokus i den kommende tid.

Det Sociale Brugerråd finder, at det er en god ide, at der indgås kontrakt mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens direktion og CSV, idet brugerrådet er af den opfattelse, at det vil give nogle positive udviklingsmuligheder på et område, der efter alt at dømme vil møde stigende udfordringer og krav. Udformningen af kontrakten vil efter brugerrådets opfattelse medvirke til at synliggøre disse udfordringer og krav, samt gøre området som helhed mere alment kendt.

Det Sociale Brugerråd foreslår, at de tre indsatsområder, der arbejdes med i kontraktperioden, udvides med en hensigtserklæring om, at CSV vil indlede et udviklingsarbejde med hensyn til at gøre centrets særlige ekspertise tilgængelig for andre uddannelses-institutioner i kommunen, som tilbyder undervisning til voksne handicappede.

Forvaltningen har forelagt brugerrådets forslag for CSV's forstander, der oplyser, at CSV er indstillet på at yde ekspertbistand til andre uddannelsesinstitutioner. Men det må ske som indtægtsdækket virksomhed, såfremt CSV skal yde det antal undervisningstimer, der fastsættes i virksomhedskontrakten.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Høring

Høringssvar er vedlagt indstillingen

 

 

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Det Sociale Brugerråd
  • Bilag 2: Center for Specialundervisning for Voksne

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

Til top