Mødedato: 26.05.2004, kl. 15:00

Retningslinier for elevers opførsel på københavnske folkeskoler

Retningslinier for elevers opførsel på københavnske folkeskoler

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. maj 2004

 

 

7.      Retningslinier for elevers opførsel  på københavnske folkeskoler

  J.nr. U82/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget tager forvaltningens redegørelse om eventuelle ensartede retningslinier for elevers opførsel samt tilhørende sanktioner til efterretning

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 21. januar 2004 at bede forvaltningen undersøge, om der kan opstilles ensartede retningslinier for elevernes opførsel på de københavnske skoler, og om der kan indføres tilsvarende sanktioner, hvis retningslinierne ikke overholdes.

 

Beslutningen blev truffet på baggrund af en drøftelse af et medlemsforslag om, hvordan Københavns Kommune fremover vil sikre, at elever og lærere i folkeskolen ikke udsættes for vold, røveri, tyveri og trusler fra grupper af unge.

 

Retningslinier for opførsel og tilsvarende sanktioner fremgår af bestemmelser i lov om folkeskolen samt i bekendtgørelse nr. 27 og vejledning nr. 14 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Det følger af disse bestemmelser, at

 

·        Det er skolebestyrelsens kompetence at fastsætte ordensregler for skolen, og at skolebestyrelsen tillige kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne

·        Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger overfor en elev træffes af skolens leder

·        Bekendtgørelse nr. 27 fastsætter de øvre rammer for foranstaltninger, der kan iværksættes over for elever, der overtræder skolens ordensregler

·        Ordensregler skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål 

 

Det er forvaltningens vurdering, at det inden for den gældende lovgivning ikke vil være muligt at formulere ensartede retningslinier for opførsel på de københavnske skoler. I forlængelse heraf er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for at beskrive flere ensartede sanktioner end de, som er nævnt i bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen.

 

Uddannelses- og Ungdomsvalget har imidlertid mulighed for at prioritere aktiviteter på skolerne, som understøtter bestræbelserne på at skabe et miljø, som er trygt for alle elever. Sådanne aktiviteter er blandt andet igangsat ved beslutning om elevsikkerhedsrepræsentanter, og om skolers og institutioners pligt til at udarbejde antimobningsplaner samt ved udarbejdelse af inspirationsmateriale til antimobningsaktiviteter. Der er desuden afholdt en temadag om antimobning. Det fireårige udviklingsprogram "Et godt skoleliv for alle", som over halvdelen af folkeskolerne har tilmeldt sig, samt udvalgets prioritering af midler til konflikthåndtering i budgetforslag 2005 kan også ses som  initiativer i samme retning.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 21. januar 2004 at bede forvaltningen undersøge, om der kan opstilles ensartede retningslinier for elevernes opførsel på de københavnske skoler, og om der kan indføres tilsvarende sanktioner, hvis retningslinjerne ikke overholdes.

 

Beslutningen blev truffet på baggrund af en drøftelse af et medlemsforslag om, hvordan Københavns Kommune fremover vil sikre, at elever og lærere i folkeskolen ikke udsættes for vold, røveri, tyveri og trusler fra grupper af unge.

 

Skolernes praksis med hensyn til retningslinier for opførsel og for sanktioner er underlagt centralt fastsatte retningslinier:

 

Af folkeskoleloven § 44 fremgår det, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder for samarbejdet mellem skole og hjem og fastsætter ordensregler for skolen.

 

Skolebestyrelsen har pligt til at fastsætte ordensregler for skolen. Elevrådet, pædagogisk råd m.fl. bør have adgang til at fremkomme med forslag til udformningen heraf. Endvidere skal skolens ordensregler bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. De foranstaltninger, der kan iværksættes for elever, der ikke efterlever skolens ordensregler, skal ligge inden for rammerne af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen med tilhørende vejledning nr.14 af samme dato.

 

Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at der kan tages følgende foranstaltninger i anvendelse over for en elev, der trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens ordensregler:

 

·        Eftersidning i op til 1 time for elever på 3.-10.klassetrin

·        Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3.-10.klassetrin

·        Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på 3.-10.klassetrin

·        Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på 3.-10.klassetrin

·        Udskrivning af folkeskolen af elever på 10.klassetrin.

 

Bekendtgørelse nr. 27 fastsætter de øvre grænser for, hvad den enkelte skole kan iværksætte af sanktioner. Det betyder, at skolerne ikke må iværksætte strengere sanktioner end de i bekendtgørelsen angivne. Mildere sanktioner end de i bekendtgørelsen angivne kan imidlertid  anvendes.

 

Det angives endvidere i bekendtgørelsen, at elever og lærere i samarbejde skal medvirke til et godt arbejdsklima og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær. Hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler med eleven og hjemmet søge at afklare årsagen hertil med henblik på at bibringe eleven forståelse for ordensreglernes betydning.

 

Med andre ord er fastsættelse af retningslinier for opførsel en lokal opgave for skolen, og retningslinierne s kal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål. 

 

Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at i de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale og emotionelle vanskeligheder, skal skolen rette henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand og/eller til de sociale myndigheder.

 

Det kan desuden have betydning for elevers opførsel, hvilket tilsyn der føres med dem. Skolerne skal føre tilsyn med eleverne i forbindelse med deres skolegang. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995, at tilsynsforpligtelsen indtræder 10 minutter før undervisningen begynder, og ophører, når eleverne forlader undervisningen. Den nærmere ordning af tilsynet besluttes af skolens leder eventuelt på grundlag af principper fra skolebestyrelsen. Tilsynet omfatter i stedlig henseende elevernes ophold og færden i skolens bygninger og på skolens arealer. Tilsynet omfatter endvidere elevernes overholdelse af skolens forskrifter på fortovs-gade-eller vejarealet umiddelbart ud for skolen. Elevernes skolevej i øvrigt er ikke omfattet af skolens tilsyn.

 

Nogle københavnske skoler har valgt at oprette gårdvagtsteam. Dette betyder, at et fast team af lærere ikke alene dækker alle gårdvagter i de store frikvarterer, men også holder møder for at drøfte, hvad de skal være særligt opmærksomme på og hvordan. Disse møder finansieres af skolens lokale lønmidler. Det er forvaltningens opfattelse, at både børn og voksne har glæde af disse faste gårdvagtsteam.

 

Samlet er det forvaltningens vurdering, at der ikke inden for gældende lovgivning er mulighed for at fastlægge ensartede retningslinier for opførsel på skolerne. Det er desuden forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for at udarbejde ensartede sanktioner.

 

På den enkelte skole kan skolebestyrelsen udover sin pligt til at fastsætte ordensregler vedtage principper for sanktioner; men den enkelte skoles sanktioner kan ikke være mere vidtgående end de i bekendtgørelse nr. 27 angivne.

 

Der er imidlertid mange muligheder for, at den enkelte skole støttet af aktiviteter iværksat af Uddannelses- og Ungdomsudvalget arbejder for at skabe et læringsmiljø, som er trygt for alle elever, og som samtidigt tilbyder et arbejdsmiljø, som er acceptabelt for lærerne. Udvalget har allerede iværksat følgende initiativer:

 

·        Iværksættelse af det fireårige udviklingsprogram "Et godt skoleliv for alle", som blandt andet indeholder en forbedret mulighed for de deltagende skolers personale med henblik på at kunne håndtere problemer med elevers adfærd, kontakt og trivsel mere hensigtsmæssigt

·        Etablering og videreførsel af KESO - Københavns Elevsikkerhedsorganisation

·        Beslutning om at samtlige skoler og institutioner skal udarbejde en antimobningsplan. I tilknytning hertil har forvaltningen udsendt inspirationsmateriale til skoler og institutioner samt afholdt en temadag for 200 medarbejdere

·        Opprioriteret konflikthåndteringsaktiviteter i budget 2005

 

Det er forvaltningens opfattelse, at de gældende bestemmelser om orden i skolen og tilsyn med eleverne, kombineret med ovennævnte initiativer tilsammen udgør tilstrækkelige redskaber for at kunne håndtere problemer med uhensigtsmæssig adfærd i skolerne.

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Ann Granum


 


Til top