Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2004-2005
Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2004-2005
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. maj 2004
5. Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2004-2005
J.nr. U81/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orientering om klassedannelse og udmelding af ressourcer på 10. klassetrin tages til efterretning
RESUME
Hvert år ultimo februar/primo marts dannes 10. klasser samlet for hele Københavns Kommune på baggrund af elevernes ønsker. Klassedannelsen og elevtallet i de enkelte klasser ligger til grund for timetildelingen.
SAGSBESKRIVELSE
Klassedannelse
943 elever ud af en 9. klasseårgang på 2067 elever har pr. 22. april 2004 ønsket et 10. klassetilbud i skoleåret 2004/2005, hvilket svarer til 45,6%. Hertil kommer 4 specialklasser med i alt 46 elever.
Det tilsvarende tal for skoleåret 2003/2004 var 841 elever ud af en årgang på 2061 elever, hvilket svarede til 40,8%.
Der er pr. 22. april 2004 dannet 37 linier på 18 skoler i Københavns Kommune.
Ressourcetildeling
Timetildelingen er 1,55 lektion pr. elev. Specialtilbudene tildeles 2,0 lektion pr. elev.
Grundlag
· Den nye 10.klassestruktur af 6. december 2000 med 10. klassemiljøer, samarbejdende skoler og Ungdomsskolen
· København betragtes som eet skoledistrikt
· Der udgives hvert år et hæfte med informationer om samtlige skolers tilbud om 10. klasse
· De unge kan frit vælge mellem tilbudene
· Tilbudene er differentierede såvel i kommunen som i større distrikter, så indholdet i alle elevers uddannelsesplaner kan tilgodeses
Selve dannelsesproceduren er identisk med sidste års procedure. Skolerne skal efterfølgende gennemgå hver enkelt elevs uddannelsesplan for at sikre, at elevens ønsker vedrørende indhold i 10. klasse opfyldes enten på egen skole eller ved at flere skoler samarbejder.
Resultaterne fra brugerundersøgelsen vedrørende 10. klasse og brobygning, der blev offentliggjort i oktober 2003, har dannet baggrund for den overordnede planlægning af indholdet i det kommende års 10. klasse.
Eleverne vælger fortrinsvis 10. klasse:
· for at forbedre sig fagligt
· afklare uddannelsesvalget
· blive mere modne
På baggrund af den store undersøgelse, hvor eleverne udtrykte utilfredshed med informationshæftet " Ta 10 Med", blev der foretaget en lille brugerundersøgelse i form af en interviewrunde blandt de elever, der havde brugt hæftet sidste år og de kommende brugere.
Resultatet blev, at informationshæftet i forbindelse med dette års valg fremstod som mere læsevenligt og forståeligt for målgruppen.
Fase 4 2004/2005
Det forventes, at der i september 2004 vil være mellem 850 og 900 elever i 10. klasse.
I det kommende skoleår ser
kapacitet og optag pr. 22 april 2004 således ud:
10. klassemiljøer
på eksisterende skoler: |
Antal linier |
Kapacitet |
Optag 22. april 2004 |
Alsgades skole |
6 linier |
120 elever |
5 linier / 122 elever |
Amager Fælled Skole |
5 linier |
125 elever |
5 linier / 121 elever |
Kildevældsskolen |
4 linier |
100 elever |
4 linier / 121 elever |
Heimdalsgades Overbygningsskole* |
5 linier |
120 elever |
5 linier / 73
elever |
10. klassemiljø i Ungdomsskolen Jemtelandsgade
|
3 linier |
60 elever |
3 linier / 71
elever |
Samarbejdende skoler |
16 linier |
450 elever |
15 linier / 412 elever |
I alt
|
|
975 elever |
920 elever |
*
HGO sikrer til trods for det lave samlede ansøgertal, at eleverne får de
ønskede fag og linier.
Det nuværende antal elever i de kommende 10 klasser er som forventet, idet der i perioden frem til september vil være et frafald af elever på grund af optagelse på efterskoler, privatskoler samt elever, der i øvrigt forlader folkeskolen.
Ovenstående tal er excl. de elever, der har valgt Ungdomsskolens øvrige heldagstilbud samt specialklasserne.
Alsgades Skole er blevet udvidet, idet der på en af linierne er oprettet to klasser samtidig med, at medielinien havde for få ansøgere og blev nedlagt.
Økonomi
Klassedannelsen og ressourceudmeldingen afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen bemærkninger, idet de enkelte skolers tilbud er godkendt af skolebestyrelsen.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Oversigt over klassedannelsen og ressourcetildelingen pr. 22.4.2004
· Bilag 2: Fordeling af eleverne på 1. ønske i forhold til bopæl
Peter Rasmussen
Jan
Lange