Medlemsforslag om normering i pilotprojekt for skolebegyndere med autisme (ABA-metoden)
Medlemsforslag om normering i pilotprojekt for skolebegyndere med autisme (ABA-metoden)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. maj 2004
2. Medlemsforslag om normering i pilotprojekt for skolebegyndere med autisme (ABA-metoden)
J.nr. U79/04
INDSTILLING
Per Bregengaard har bedt om, at henvendelsen fra forældre til børn, som skal indgå i pilotprojektet for skolebegyndere med autisme (ABA-metoden), optages på dagsordenen for mødet i udvalget den 5. maj 2004.
Medlemsforslag:
Det foreslås, at udvalget drøfter normeringen for børn i ABA-forsøgsprojektet og træffer beslutning om normeringen.
Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004:
Sagen blev udsat.
RESUME
Per Bregengaard har bedt om, at henvendelsen fra forældre til børn, som skal indgå i pilotprojektet for skolebegyndere med autisme (ABA-metoden), optages på dagsordenen for mødet i udvalget den 5. maj 2004.
I tilknytning til sagens udsættelse har forvaltningen beskrevet principper og økonomi i forbindelse med normeringen af de elever, som visiteres til ABA-pilotprojektet.
SAGSBESKRIVELSE
Per Bregengaard har bedt om, at henvendelsen af 7. april 2004 fra forældre til børn, som skal indgå i pilotprojektet for skolebegyndere med autisme (ABA-metoden), optages på dagsordenen for mødet i udvalget den 5. maj 2004.
Medlemsforslag:
Det foreslås, at udvalget drøfter normeringen for børn i ABA-forsøgsprojektet og træffer beslutning om normeringen.
I tilknytning til sagens udsættelse har forvaltningen nedenfor beskrevet principper og økonomi i forbindelse med normeringen af de elever, som visiteres til ABA-pilotprojektet.
Enhver ressourcetildeling forudsætter en konkret visitering
af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) efter folkeskolelovens § 20, stk. 2.
Heri indgår forældrenes ønsker, de hidtidige erfaringer med træning og
undervisning af barnet og PPR's vurdering af barnets udviklings- og funktionsniveau.
Visitering kan ske til specialskoler for børn med eller uden
udviklingshæmning og til klasser på distriktsskoler.
Hvert pilotforsøg kan maksimalt omfatte to år inklusive
evaluering. På baggrund af erfaringerne fra et pilotprojekt tages der stilling
til, om der fortsat er behov for vidtgående specialundervisning. Er dette
tilfældet, kan den finde sted på en specialskole eller som enkeltintegrering af
eleven på en distriktsskole.
Ressourceniveauet kan i en afgrænset periode overstige det niveau, der normalt er tilfældet for børn med vidtgående handicap på grund af pilotforsøgenes særlige status.
Børn uden udviklingshæmning med autisme
Der kan visiteres til Frejaskolen, hvor en mindre supplerende tildeling kan ydes for at gøre ABA-træningen mulig.
Der kan visiteres til en klasse på en almindelig skole med
en tildeling på 10-12 timer i skolen og 15 timer i fritidstilbuddet samt
ressourcer til lærer- og pædagogsamarbejdet og ABA-træningsleder.
Børn med udviklingshæmning og autisme
Der kan visiteres til en af de tre specialskoler for børn med udviklingshæmning og en mindre supplerende tildeling kan ydes for at gøre ABA-træningen mulig.
Der kan visiteres til en klasse på en almindelig skole med en tildeling, der omfatter fuld støtte i skolen samt i fritidstilbuddet (37 timer) samt ressourcer til lærersamarbejde og ABA-træningsleder. En sådan massiv ressourcetildeling vil normalt kun kunne finde sted i et år. Der vil altså i det første års forløb skulle tages stilling til, om det udviklingshæmmede barn derefter vil kunne profitere af tid i løbet af skoledagen sammen med klassekammerater og lærere uden egen støttelærer i fuld tid.
Den konkrete udgift vil afhænge af den individuelle visitering. Nogle eksempler på ekstraudgifter målt pr. elev/barn:
Elev uden udviklingshæmning på Frejaskolen:
Pris for skolegang 175.000
Fire støttelærertimer 46.800
Pædagogløn 102.000
Fire støttepæd.timer KKFO 36.000
ABA-træningsleder 40.000
Pulje (møder) 100 timer x 2 66.300
I alt 466.100
Elev uden udviklingshæmning på distriktsskole:
Pris for skolegang 7.500
11 støttelærertimer 171.600
Pædagogløn 25.100
15 støttepædagogtimer 180.000
ABA-træningsleder 40.000
Pulje (møder) 100 timer x 2 66.300
I alt 490.500
Elev med udviklingshæmning på Strandparksskolen:
Pris for skolegang 161.000
Fire støttelærertimer 46.800
Pædagogløn 137.000
Fire støttepæd.timer KKFO 36.000
ABA-træningsleder 40.000
Pulje (møder) 100 timer x 66.300
I alt 487.100
Elev med udviklingshæmning på distriktsskole:
Pris for skolegang 7.500
25 timer støttelærer 390.000
Pædagogløn 25.100
15 timer støttepædagog 180.000
ABA-træningsleder 40.000
Pulje (møder)
100 timer x 2 66.300
I alt 708.900
Vurdering af omkostningerne
Det vurderes, at udgiften uanset valg af foranstaltning kan afholdes inden for de udmeldte budgetter under forudsætning af:
· at det drejer sig om 1-2 børn pr. år.
· at den "dyreste" løsning kun anvendes i et år pr. barn.
Forvaltningen vil følge udviklingen meget nøje og tilsikre projekterne så optimale vilkår som muligt inden for de givne rammer.
Udkast til besvarelse af henvendelsen fra forældrene til børn, som deltager i forsøget med ABA-metoden, udarbejdes på baggrund af udvalgets beslutninger på mødet.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Henvendelse af 7. april 2004 fra formanden for ABA-foreningen
· Bilag 2: Borgmesterens besvarelse af 28. april 2004 af henvendelsen
· Bilag 3: Uddrag af beslutningsprotokollen fra udvalgets møde den 10. september 2003 Medlemsforslag – ABA-metoden, pilotprojekt for skolebegyndere med autisme
Peter Rasmussen
Lise Poulsen