Mødedato: 26.05.2004, kl. 15:00

Opsigelse af driftsoverenskomsten med det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem

Opsigelse af driftsoverenskomsten med det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. maj 2004

 

 

10.      Opsigelse af driftsoverenskomsten med det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem

  J.nr. U84/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, 

 

at      udvalget godkender, at driftsoverenskomsten med det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem opsiges  

 

 

 

RESUME

 

Det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem på Indre Østerbro har en normering på 20 pladser. I forbindelse med indskrivningen til skoleåret 2004/05 har samtlige 14 forældre, der har fået tilbudt plads til deres barn i fritidshjemmet alle takket nej. Flere børn, der blev indskrevet i institutionen august 2003, er efter eget ønske overflyttet til andre institutioner, når der er opstået pladser dertil. I institutionen er således nu kun indskrevet 8 børn, hvoraf de 7 står på venteliste til overflytning til anden institution, hvilket er blevet imødekommet pr. august. Frihavns Sogns Fritidshjem vil i konsekvens af forældrenes ønskede overflytninger have 1 barn tilbage 1. august 2004, hvorfor familien er tilbudt plads i anden institution, hvor barnets klassekammerater går. Da der ikke er børn at anvise til fritidshjemmet, vil Frihavns Sogns Fritidshjem stå helt uden børn den 1. august 2004. 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke tilkendegivet, at de ikke ønsker at gøre brug af pladserne. På den baggrund foreslår forvaltningen, at driftsoverenskomsten med Frihavns Sogns Fritidshjem opsiges. Institutionens bestyrelse og Menighedernes Daginstitutioner er positivt indstillet over for evt. at fravige de 9 måneders opsigelse med en kortere opsigelse. Opsigelsen skal ses i sammenhæng med pladsbehovet i området.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Som følge af forældrenes frie valg, accepterer forældre fra privatskolen Ingrid Jespersens Gymnasieskole (IJG) kun de tilbudte pladser, såfremt de tilbydes i den selvejende institution på Blegdamsvej 31. Da forældrene har skrevet deres barn op til en kommunal plads, er forvaltningen grundet pladsgarantien forpligtet til at tilbyde pladser.    

 

Aktuelt for indskrivningen i år har forældre til 14 børn fra Ingrid Jespersen Gymnasieskole fået tilbudt pladser i det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem, og alle har takket nej. Frihavns Sogns Fritidshjem har en normering på 20 pladser. Flere børn, der blev indskrevet i institutionen august 2003, er efter eget ønske overflyttet til andre institutioner, når der er opstået pladser dertil. Desuden har 7 af de tilbageværende 8 børn fra fritidshjemmet stået på venteliste til overflytning til Blegdamsvej 31, og har fået muligheden derfor. Frihavns Sogns Fritidshjem vil i konsekvens af forældrenes ønsker om overflytning kun have 1 barn indskrevet pr. 1. august 2004, og familien er derfor tilbudt plads i anden institution, hvor barnets klassekammerater går. Frihavns Sogns Fritidshjem står derfor helt uden børn den 1. august 2004. 

 

Fritidshjemmets 20 pladser er beliggende i en 1. sals lejlighed og uden de store udendørsmuligheder. Fritidshjemmet har endvidere siden efteråret været ramt af  personalemangel som følge af langtidssygefravær, afsked m.v., og fritidshjemmet er som følge af den lille normering ekstra sårbar i sådanne situationer.  

 

På baggrund af den aktuelle situation har forvaltningen afholdt møde med bestyrelsen for Frihavns Sogns Fritidshjem, der nu afventer en afklaring på, hvorvidt Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil opsige driftsoverenskomsten med Fritidshjemmet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tilkendegivet, at de ikke ønsker at gøre brug af pladserne, jf. sag på fællesmødet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 2004 (U91/04). Institutionens bestyrelse og Menighedernes Daginstitutioner er positivt indstillet over for evt. at fravige de 9 måneders opsigelse med en kortere opsigelsesperiode.

 

Forvaltningen vurderer det ikke hensigtsmæssigt at fortsætte Frihavns Sogns Fritidshjem fremover, idet forældrene grundet størrelse og beliggenhed ikke finder fritidshjemmet attraktivt. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at driftsoverenskomsten med Frihavns Sogns Fritidshjem opsiges.

 

En opsigelse af driftsoverenskomsten i Frihavns Sogns Fritidshjem skal ses i sammenhæng med pladsbehovet i området, som er beskrevet nedenfor og i bilag 1.

 

Fritidshjemsbehovet omkring Sortedamskolen (SOR) og Ingrid Jespersens Gymnasieskole (IJG):

 

Der er ingen stigninger i børnetallet fremover, men det præcise behov for pladser er meget svært at angive jf. beskrivelsen af forældrene fra IJG valg ovenfor.

 

Til skoleåret  2005/06 forventes ca. 60 forældre fra IJG at skrive deres barn op til en fritidshjemsplads. Det præcise behov for pladser er imidlertid uforudsigeligt, da forældrenes accept afhænger af, om de får tilbudt en plads i den selvejende institution på Blegdamsvej 31, da det stort set er det eneste fritidshjem, som forældrene fra IJG ønsker.

 

< p class=MsoNormal style='text-align:justify'>Også til skoleåret 2006/07 forventes, at behovet fra SOR og IJG vil være uændret, hvilket igen betyder, at ca. 60 forældre fra IJG skriver deres barn op til en kommunal plads, men at accepten af pladserne er mellem 20 – 60 afhængig af hvilket fritidshjem, de bliver anvist til.

 

Det præcise fremtidige behov er således helt afhængig af IJG forældrenes holdning til det anviste fritidshjem.

 

Forvaltningen har forsøgt at få etableret en aftale med IJG om, hvor mange pladser skolen tilbyder forældrene i deres mindre skolefritidsordning, for at forvaltningen kan få et mere præcist behov for antallet af pladser. Alternativt må forvaltningen overveje muligheden for eventuelt at tilknytte den selvejende institution Blegdamsvej 31 alene til IJG, da det er den eneste institution, der er sikkerhed for, at forældrene ikke takker nej til. Bestyrelsen fra IJG har tilkendegivet, at det er den sidstnævnte løsning, de kan tilslutte sig.

 

Løsning af pladsbehovet til skoleåret 2005/06

Hvis driftsoverenskomsten med det selvejende fritidshjem Frihavns Sogns Fritidshjem opsiges, vil behovet for pladser variere fra ca. 13 pladser i overskud til, at der mangler ca. 23 pladser, afhængig af forældrene fra IJG valg.

 

Hvis alle forældrene fra IJG accepterer de tilbudte pladser, vil der til skoleåret 2005/06 mangle ca. 23 pladser. Behovet kan evt. løses ved en midlertidig merindskrivning i de øvrige fritidshjem i bydelen. Der har tidligere været foretaget merindskrivning i de omkringliggende institutioner, og det kan formentlig aftales igen.

Til skoleåret 2005/06 vil det imidlertid ikke være muligt at tilbyde alle forældre fra IJG en plads i den selvejende institution Blegdamsvej 31, og behovet vil derfor angiveligt være noget mindre end de 23 pladser.

 

 

Økonomi

 

Driftsmidler til pladserne overføres til andre institutioner, hvorfor der ingen økonomiske konsekvenser er ved evt. merindskrivning.

                     

Efter opsigelsens udløb vil der være en besparelse svarende til de faste udgifter.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Notat af 3. maj 2004 fra forvaltningen om "Behovsanalyse af fritidshjempladser omkring Sortedamskolen og Ingrid Jespersens Gymnasieskole"

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Ann Granum


 


Til top