Mødedato: 26.04.2000, kl. 09:01
Ingen titel
Ingen titel
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. april 2000
1. Godkendelse af dagsorden
UUU 117/2000INDSTILLING
2. Budgetforslag 2001 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget - 2. be-handling
UUU 121/2000 J.nr. U34/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender forvaltningens forslag til budget 2001
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 11. april 2000
Udvalget udsatte sagen med henblik på en yderligere behandling på det næste møde den 26. april 2000.
RESUMEUddannelses- og Ungdomsudvalget har behandlet forslag til budget 2001 på møderne den 23. februar og 22. marts 2000. På denne baggrund er der udarbejdet et samlet budgetforslag for år 2001, der blev behandlet på mødet den 11. april 2000.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets endelige budgetforslag for år 2001 skal være udarbejdet senest den 1. maj 2000, hvor det fremsendes til Økonomiudvalget. Der skal på denne baggrund tages stilling til hvilke poster, der skal indgå i udvalgets forslag for år 2001.
SAGSBESKRIVELSEUddannelses- og Ungdomsudvalget har behandlet budgettet for år 2001 på følgende møder:
23. februar 2000: Budgetramme for Uddannelses- og Ungdomsudvalget for drifts- og anlægsområdet, lovbundne områder, bevillingsniveau samt mål og målopfyldning
22. marts 2000: Teknisk budgetforslag for 2001, forslag til indsatsområder samt budgetforslag fra samtlige skoler og institutioner
11. april 2000: Forvaltningens oplæg til budgetforslag 2001.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets endelige budgetforslag for år 2001 skal være udarbejdet senest den 1. maj 2000, hvor det fremsendes til Økonomiudvalget. Der skal på denne baggrund tages stilling til hvilke poster, der skal indgå i udvalgets forslag for år 2001.
formtext Økonomi
Ingen bemærkninger
formtext Høring
Ingen bemærkninger
formtext Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Budgetforslag 2001 – Revideret 17. april 2000
· Bilag 2: Notat vedrørende lukning af klubber i 4 uger
· Bilag 3: Notat vedrørende konsekvenser for muligheden for tilvejebringelse af fuldtidsstillinger for pædagoger, såfremt elevernes timetal i bh.-klasse til 3. klasse udvides til 25 ugentlige lektioner
· Bilag 4: Notat vedrørende fremmøde og progression inden for dansk som andetsprog
· Bilag 5: Notat om anlægsmæssige konsekvenser af en udvidelse af tiden til idræt og bevægelse i de små klasser
· Bilag 5.1: Notat vedrørende øget behov for gymnastiksale ved udvidelse af idrætslektioner for børnehaveklasse og 1. – 3. klasse
· Bilag 6: Notat vedrørende Kirsebærhavens skole – udbygning med bibliotek
· Bilag 7: Notat vedrørende koordinering af indsatsen over for marginaliserede unge
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
3. Forventet regnskab 2000 pr. 20. april 2000
UUU 122/2000 J.nr. U82/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at vedlagte regnskabsprognose godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget
RESUMEØkonomiforvaltningen har i brev af 4. april 2000 indkaldt udvalgenes og forsøgsbydelenes kvartalsregnskab og vurdering af forventet regnskab 2000 i forhold til de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger til budget 2000.
Udvalgene og forsøgsbydelene skal foretage en vurdering af forløbet af de enkelte rammebevillinger (rammestyrede, lovstyrede, finans- og finansieringsbevillinger) og indberette større afvigelser i forhold til forudsætningerne i det vedtagne budget 2000. Forventes der en overskridelse af en bevilling, skal årsagen hertil angives, og der skal anvises kompenserende mindreudgifter på andre rammebevillinger.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på det foreliggende grundlag vurderet det forventede regnskab for 2000. Kvartalsregnskabet udviser i forhold til det kvartalsopdelte budget et merforbrug på 36 mill. kr. svarende til det beløb, der søges overført fra 1999. Borgerrepræsentationen har den 9. december 1999 godkendt, at der kan overføres op til 26,2 mill. kr. fra 1999 til 2000. Det samlede mindreforbrug er i regnskab 1999 opgjort til 36 mill. kr., jf. udvalgets behandling den 22. marts 2000. Det forudsættes, at dette beløb overføres til 2000.
Økonomiforvaltningen har endvidere udmeldt lønpuljer for 2000. Uddannelses- og Ungdomsudvalget er tildelt 14,5 mill. kr. Det forudsættes, at budgetrammen forøges med dette beløb.
Borgerrepræsentationen har den 2. marts 2000 givet en tillægsbevilling på 7,6 mill. kr. til undervisning i dansk som andetsprog, hvilket ikke i fuldt omfang imødekommer ansøgningen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Borgerrepræsentationen har endvidere ønsket aktuelle oplysninger om tilgang m.m.
Regeringen har endvidere fremsat et forslag om ændret statstilskud til undervisning i dansk som andetsprog. På dette grundlag vil forvaltningen på mødet den 3. maj 2000 fremlægge forslag om ændret finansieringsmodel m.m.
I forhold til de givne bevillinger for 2000 kan der opstå afvigelser på enkelte poster, f.eks. i forbindelse med udmøntning af ny løn til undervisningspersonale m.m. I givet fald vil afvigelserne blive dækket af kompenserende besparelser på andre områder, herunder udvalgets bufferpulje. Såfremt der opstår merforbrug vil forvaltningen fremlægge forslag om kompenserende besparelser.
SAGSBESKRIVELSEVedtaget budget
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 14. oktober 1999 budgettet for 2000. Den samlede nettoramme for Uddannelses- og Ungdomsudvalget udgør 2.696.790.000 kr.
Tillægsbevillinger
Lønpulje
Borgerrepræsentationen har på mødet den 9. december 1999 tiltrådt fordeling af lønpulje. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fik en samlet tillægsbevilling på 6,491 mill. kr. Borgerrepræsentationen forventes snarest at tiltræde yderligere fordeling af lønpulje på 14.488.000 kr., jf. Økonomiforvaltningens brev herom.
Vedligeholdelsespulje
Borgerrepræsentationen besluttede den 2. marts 2000, at der i forbindelse med udmøntning af vedligeholdelsespuljen gives tillægsbevilling på i alt 15,4 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område.
Overførsel fra 1999 til 2000
På mødet den 9. december 1999 blev der endvidere givet tilsagn om overførsel af uforbrugte midler fra 1999 til 2000. Forvaltningen har indstillet, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget på baggrund af det endelige regnskab for 1999 tiltræder, at der søges om overførsel af 36 mill. kr., som regnskabet for 1999 udviser i mindreforbrug. Den konkrete overførsel vil først blive behandlet i Borgerrepræsentationen den 14. juni 2000. Forvaltningen forudsætter dog, at der sker en overførsel.
Undervisning i dansk som andetsprog
Borgerrepræsentationen har givet tillægsbevilling den 2. marts 2000 på 7,6 mill. kr. til undervisning i dansk som andetsprog, hvilket ikke i fuldt omfang imødekommer ansøgningen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Borgerrepræsentationen har endvidere ønsket aktuelle oplysninger om tilgang m.m.
Regeringen har endvidere fremsat et forslag om ændret statstilskud til undervisning i dansk som andetsprog. På dette grundlag vil forvaltningen på mødet den 3. maj 2000 fremlægge forslag om ændret finansieringsmodel m.m.
Øvrige afvigelser
Idrætsskolen i Tingbjerg
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 19. januar 2000 blev det besluttet at anvende 200.000 kr. af bufferpuljen til tilskud til Idrætsskolen i Tingbjerg.
Brandfond
I forbindelse med behandlingen af bufferpuljen for 1999 blev der frigivet beløb til dækning af ekstraordinære udgifter til bidrag til brandfonden. Det fremgik heraf, at der var tale om merudgifter også i 2000. Bidraget for 2000 er fastsat til 3,5 promille af ejendomsværdien mod 0,8 promille i 1999. Det har ikke været muligt at tage højde for denne merudgift i budgettet for 2000, da fastlæggelsen af andelen skete i november 1999. Merudgiften i 2000 udgør 2,4 mill. kr. Udvalget tiltrådte den 9. februar 2000, at merudgiften dækkes af udvalgets bufferpulje.
Udvidelse af antal pladser på Kursus for Udlændinge i KKU
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 13. april 1999 midlertidigt at udvide antallet af pladser på Kursus for Udlændinge i KKU. Der er på denne baggrund oprettet i alt 24 ekstra pladser. Ungdomsskolens udgifter i foråret 2000 som følge af denne kapacitetsforøgelse er 355.000 kr. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 9. februar 2000, at imødekomme Ungdomsskolens ansøgning om dækning af lærerlønsudgiften svarende til 280.000 kr. over udvalgets bufferpulje.
Foniatrisk bistand
I forlængelse af beslutningen på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 1. december 1999 er der i samarbejde med de berørte institutioner fundet en løsning på den fremtidige betjening. Udvalget besluttede den 23. februar 2000, at merudgifterne til foniatrisk bistand afholdes ved mindreudgifter til kørsel i 1999 og forventede mindreudgifter til kørsel i 2000. Konsekvenserne indarbejdes i budget 2001.
Morgenåbning på skolerne
Udvalget behandlede den 5. april 2000 samtænkning af fritidshjem og skole. Forslaget er sendt i høring. Besluttes det efterfølgende at udskyde iværksættelsen af samtænkning, som der lægges op til i forlaget, vil budgettet for 2000 udvise et merforbrug på 3 mill. kr. på området. Forvaltningen forventer, at der er taget beslutning i sagen inden aflæggelse af halvårsregnskab. En behandling af de budgetmæssige konsekvenser vil derfor ske i forbindelse med aflæggelse af næste regnskabsprognose.
Lønpulje 2000
Fornyelsen af overenskomsterne indebærer markante lønstigninger på undervisningsområdet pr. 1. april 2000. Dertil kommer, at Økonomiforvaltningen har meddelt, at merudgifter til børnehaveklasseassistenter skal afholdes indenfor den allerede udmeldte budgetramme. Samlet kan det indebære, at der vil opstå et merforbrug på området. Når der tegner sig et mere præcist billede af konsekvenserne, vil forvaltningen, hvis der forventes merudgifter, fremlægge sagen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Budgettet indeholder herudover en række poster, hvor der kan forekomme afvigelser som følge af udefrakommende forhold. Det gælder f.eks. energiområdet, hærværk og indbrud, betalinger til/fra andre m.m. På nuværende tidspunkt forventes, at disse budgetposter overholdes. Såfremt der i løbet af 2000 opstår uforudsete mer-/mindreudgifter, vil disse indgå i de senere opgørelser af forventet regnskab.
formtext Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
formtext Høring
Ingen
formtext Andre konsekvenser
Ingen
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Brev af 4. april 2000 fra Økonomiforvaltningen om regnskabsprognose pr. 20. april 2000
· Bilag 2: Oversigt over forventet regnskab 2000 og tillægsbevillinger
· Bilag 3: Oversigt over kvartalsregnskab
· Bilag 4: Bufferpulje for 2000 for undervisningsområdet
· Bilag 5: Anvendelse af buffer for 2000
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
4. Overførsel af bevillinger mellem 1999 og 2000
UUU 123/2000 J.nr. U83/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at mindreforbruget for 1999 på 36 mill. kr. overføres til 2000 fordelt med 21,5 mill. kr. på drift og 14,5 mill. kr. på anlæg
RESUMEØkonomiforvaltningen har i brev af 4. april 2000 indkaldt udvalgenes og forsøgsbydelenes forslag til overførsel af bevillinger mellem 1999 og 2000. Borgerrepræsentationen tiltrådte på sit møde den 9. december 1999 principperne for overførselsadgang mellem budgetårene, hvorefter et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte områder kan overføres til det følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for udvalget overholdes.
Borgerrepræsentationen har den 9. december 1999 godkendt, at der kan overføres op til 26,2 mill. kr. fra 1999 til 2000. Det samlede mindreforbrug er i regnskab 1999 opgjort til 36 mill. kr., jf. udvalgets behandling den 22. marts 2000. Der søges om overførsel af dette beløb til 2000.
SAGSBESKRIVELSEUddannelses- og Ungdomsudvalg godkendte den 13. oktober 1999 regnskabsprognose for 1999 og kvartalsregnskab. Udvalget besluttede endvidere at fremsende forslag om overførsel af 26,5 mill. kr. fra 1999 til 2000 til Økonomiudvalget.
Borgerrepræsentationen gav forhåndstilsagn om overførsel den 9. december 1999.
Udvalget tiltrådte den 1. december 1999, at der søgtes overført yderligere 1,7 mill. kr. Den samlede anmodning om overførsel var hermed 27,9 mill. kr.
Det endelige regnskab for 1999 udviste et mindreforbrug på de rammebelagte områder på i alt 36 mill. kr. Dette beløb søges – i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen vedtagne principper - overført til 2000.
Overførslerne fordeles således:
Anlæg:
Anlæg folkeskoler, fritidshjem og klubber: 10,8 mill. kr.
Beløbet anvendes i forbindelse med videreførelse og gennemførelse af Handleplaner for folkeskolerne samt videreførelse af planlagte arbejder på fritidshjem og klubber.
Anlæg idrætsanlæg på Holmen: 3,7 mill. kr.
I budgettet for 1999 var afsat 3,7 mill. kr., men der har ikke været afholdt udgifter. Udgiften forventes afholdt i 2000.
Drift:
Selvforvaltede områder: mindreudgift 13,2 mill. kr.
Beløbet overføres til de respektive budgetområder, når regnskabsforklaringer fra skoler og institutioner er indsendt og gennemgået i forvaltningen.
Vedligeholdelse: merudgift -3,5 mill. kr.
Merudgifterne på vedligeholdelse fordeler sig med 3 mill. kr. på folkeskoleområdet og mindre beløb på henholdsvis ungdomsuddannelsesområdet, voksenuddannelsesområdet og integrerede institutioner. Som det fremgik af behandlingen af forslag til disponering af beløbet til ekstraordinær vedligeholdelse (Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 22. marts 2000) er der taget højde for, at der skal ske en reduktion i 2000.
Lønområdet/tosprogede: mindreudgift 5,5 mill. kr.
Mindreudgifter på lønområdet generelt og på undervisningen af tosprogede på henholdsvis 2 mill. kr. og 3,5 mill. kr. overføres og fordeles på de respektive budgetområder.
Betalinger til og fra andre (amts)kommuner: 2,0 mill. kr.
Mindreudgifter overføres til de respektive budgetområder.
Øvrige områder: mindreudgift 4,3 mill. kr.
Beløbet dækker mindreudgifter vedrørende centrale bevillinger, f.eks. elevkørsel, internationalt samarbejde m.m., samt mindreudgifter på pædagogisk grunduddannelse (PGU) som følge af køb af pladser fra Center for Aktivering og Beskæftigelse. De nødvendige beløb overføres til dækning af udgifter på disse områder i 2000 – på PGU vil der være behov for at overføre 0,8 mill. kr. Der vil herudover være overskydende midler, da der på visse områder forventes mindreudgifter i forhold til det budgetlagte. Disse midler foreslås overført til dækning af evt. merudgifter på andre områder.
formtext Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
formtext Høring
Ingen
formtext Andre konsekvenser
Ingen
BILAG VEDLAGT
· Brev af 4. april 2000 fra Økonomiforvaltningen vedrørende regnskabsprognose pr. 20. april 2000 og anmodning om overførsel af bevillinger mellem 1999 og 2000 (vedlagt som bilag 1 i dagsordenspunkt 3)
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
5. Deltagerbetaling på AVU (almen voksenuddannelse) og enkelt fags-hf
UUU 124/2000 J.nr. U81/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at deltagerbetalingen fastsættes til 300 kr. pr. fag på AVU, 400 kr. pr. fag på enkeltfags-hf og 450 kr. pr. fag for selvstuderende på både AVU og enkeltfags-hf
at deltagerbetalingen for edb-fag på AVU fastsættes til 300 kr. pr. halvår
at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme for 2000 reduceres med den opnåede merindtægt
RESUMEDer skal i dag betales startgebyr for at deltage i undervisning på fag både på almen voksenuddannelse og enkeltfags-hf. På AVU er startgebyret 200 kr. pr. skoleår, uanset hvor mange fag man vælger. På enkeltfags-hf er startgebyret 200 kr. for det første fag og 100 kr. for hvert af de øvrige.
Den 21. marts 2000 vedtog Folketinget "Lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning m.v." (VUC-loven). VUC-loven indebærer, at startgebyrerne hæves fra 1. august 2000. For enkeltfags-hf bliver startgebyret hævet til 300 kr. for det første fag og 100 kr. for hvert af de efterfølgende fag, mens startgebyret for AVU hæves til 300 kr. i alt, uanset hvor mange fag der vælges.
Samtidig kan der indføres en egentlig deltagerbetaling på fag, der ikke er centrale grundfag på AVU og hf. De fag, der indføres deltagerbetaling på, bliver til gengæld startgebyrfri. Det er Borgerrepræsentationen, der fastsætter deltagerbetalingens størrelse. I henhold til VUC-loven må betalingen højst udgøre 900 kr. pr. fag.
Det indstilles på denne baggrund, at deltagerbetalingen fastsættes til 300 kr. pr. fag på AVU, 400 kr. pr. fag på enkeltfags-hf og 450 kr. pr. fag for selvstuderende. Der anbefales endvidere en særregel for edb-faget på AVU, således at betalingen for at deltage i edb-fag udgør 300 kr. pr. halvår.
Forslaget indebærer en merindtægt for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt præcist at opgøre denne merindtægt. Det forslås derfor, at der efterfølgende sker en regulering af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2000. Det skal understreges, at kommunens bloktilskud reduceres som følge af omlægningen. Det er imidlertid ikke aftalt endnu, hvor meget det drejer sig om.
SAGSBESKRIVELSEFolketinget vedtog den 21. marts 2000 "Lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning m.v." (VUC-loven). VUC-loven indebærer, at startgebyrerne hæves fra 1. august 2000. For enkeltfags-hf hæves startgebyret til 300 kr. for det første fag og 100 kr. for hvert af de efterfølgende fag, mens startgebyret for AVU hæves 300 kr. i alt, uanset hvor mange fag der vælges.
Samtidig skal der indføres en egentlig deltagerbetaling på fag, der ikke er centrale grundfag på AVU og hf. De fag, der indføres deltagerbetaling på, bliver til gengæld startgebyrfri. Det er Borgerrepræsentationen, der fastsætter deltagerbetalingens størrelse. I henhold til VUC-loven må betalingen højst udgøre 900 kr. pr. fag.
Startgebyret fastsættes i VUC-loven til 300 kr. på HF-niveau for det første fag og 100 kr. for hvert af de efterfølgende og på AVU til 300 kr. i alt uanset, hvor mange fag der vælges.
Det indstilles på denne baggrund, at deltagerbetalingen fastsættes til 300 kr. pr. fag på AVU, 400 kr. pr. fag på enkeltfags-hf og 450 kr. pr. fag for selvstuderende. Der anbefales endvidere en særregel for edb-faget på AVU, således at betalingen for at deltage i edb-fag fastsættes til 300 kr. pr. halvår.
I forbindelse med fastsættelsen af deltagerbetalingens størrelse er det så vidt muligt tilstræbt, at der ikke skabes uhensigtsmæssige økonomiske barrierer for de kursister, der ønsker at kvalificere sig til videre uddannelse gennem AVU og hf, og at der generelt ikke pålægges uddannelsesinteresserede og motiverede kursister en for stor økonomisk belastning, når de søger til en uddannelsesinstitution.
Fag på AVU-niveau
Ifølge VUC-loven indføres deltagerbetalingen på fag, der ikke er centrale grundfag. Følgende fag pålægges således deltagerbetaling på AVU:
· Billedkunst, edb-fag, filosofi, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation
Følgende fag friholdes for deltagerbetaling:
· Dansk, engelsk, fransk, matematik, naturfag, samfundsfag, tysk, som alle er kernefag, samt dansk som andetsprog og historie, som begge er tilbudsfag
Fag på hf
De fag, der pålægges deltagerbetaling på hf, er følgende:
· Datalogi, design, dramatik, erhvervsøkonomi, film og TV, idræt, italiensk, japansk, musik, oldtidskundskab, russisk og spansk, latin, psykologi og teknikfag
De fag, der friholdes for deltagerbetaling, er følgende:
· Biologi, dansk, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, kemi, matematik, religion, samfundsfag og tysk - uanset om det drejer sig om fællesfagsniveau, tilvalgsniveau eller højeste gymnasiale niveau
Kursister, som tager en fuld hf-eksamen, skal have deltagerbetalingen tilbage efter endt kursus. Dette gælder også for hf-kursister, som gennemfører særlige fagsammensætninger, der er adgangsgivende til visse videregående uddannelser som for eksempel uddannelsen til sygeplejerske eller pædagog. Kursister, der modtager SU, kan få supplerende stipendium på op til 85% af udgiften til deltagerbetaling. Personer, der modtaget VUS (voksenuddannelsesstøtte), kan få 100% dækning af udgiften.
Edb på AVU
AVU-faget 'edb-fag' adskiller sig fra de andre deltagerbetalingsfag på AVU. Edb-fag består af flere mindre moduler på flere niveauer. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller derfor, at der for edb-faget indføres en overgrænse for deltagerbetalingen, således at betalingen for at deltage i edb-fag udgør 300 kr. pr. undervisningshalvår, uanset hvor mange moduler der følges.
Økonomiske konsekvenser
Den nye lov indebærer en merindtægt for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre dette endnu på grund af den usikkerhed, der er forbundet med nyordningen, jf. nedenfor.
I det følgende opridses de forventede økonomiske konsekvenser af indførelse af deltagerbetaling. I fremstillingen indgår tre modeller, hhv. en gratis-model, hvor der ikke indføres deltagerbetaling, en model – som indstillet - med indførelse af deltagerbetaling på hhv. 400 kr. på ikke-centrale grundfag på hf og 300 kr. på ikke-centrale grundfag på AVU samt endelig en tredje model med indførelse af en deltagerbetaling på 900 kr. på hhv. hf-fag og AVU-fag.
De følgende beregninger baserer sig på, at kursisternes adfærd ikke ændrer sig ved indførelse af deltagerbetaling. Der må dog forudses ændringer i søgemønstret som følge af ændringer i deltager- og startgebybetalingen. I den forbindelse vil eventuelle forskellige takster imellem de tre amtskommuner få væsentlig indflydelse på søgningen til de enkelte kurser.
I forhold til tabellen skal det bemærkes, at hvis man, som tidligere nævnt, ikke opkræver deltagerbetaling, så overgår faget til modellens såkaldte startgebyrfag.
Holdkursistantal Indtægt
Uddannelses-
Institution
Hf
Vesterbro Enkeltfags hf og EfterslægtenAVU
VUC Københavnv. gratis-modelv. 300-400 kr. modelv. 900 kr. model
Kursister på
Betalingsfag2.500
1.500Hf: 0 kr.
AVU: 0 kr.hf: 1.000.000 kr.
AVU:
450.000 kr.hf:
2.250.000 kr.
AVU:
1.350.000 kr.
Kursister på
Ikke-betalingsfag (startgebyrfag)7.0002.000Hf:
2.100.000 kr.
AVU:
600.000 kr.hf:
2.100.000 kr.
AVU:
600.000 kr.hf:
2.100.000 kr.
AVU:
600.000 kr.
Selvstuderende på betalingsfag *
Vesterbro:
200
Efterslægten:
20VUC København: 10Hf: 0 kr.
AVU: 0 kr.Hf: 99.000 kr.
AVU: 4.500 kr.Hf: 99.000 kr.
AVU: 4.500 kr.
Selvstuderende på ikke betalingsfag
(startgebyrfag)Vesterbro:
300
Efterslægten: 130VUC København: 20Hf: 129.000 kr.
AVU: 6.000 kr.Hf: 129.000 kr.
AVU: 6.000 kr.Hf: 129.000 kr.
AVU: 6.000 kr.
Samlet indtægt på selvstuderende--
135.000 kr.
238.500 kr.
238.500 kr.
Samlet indtægt ved startgebyr- og deltagerbetaling
-
-
2.835.000 kr.
4.388.500 kr.
6.538.500 kr.
*) Indtægten er beregnet ved en deltagerbetaling på 0 kr. ved gratismodellen og 450 kr. både ved 300-400 kr. model samt ved 900 kr. modellen.
De samlede indtægter ved gratismodellen er således: 2.835.000 kr.
De samlede indtægter ved 300/400 kr. modellen er således: 4.388.500 kr.
De samlede indtægter ved 900 kr. modellen er således: 6.538.500 kr.
Det foreslås, at der ved påbegyndelsen af skoleåret 2000/2001 foretages en opgørelse af de opnåede merindtægter og en deraf følgende regulering af budgetrammen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Kommentarer til modellen:
Gratismodellen
Startgebyrerne stiger både på hf og AVU, og hermed er indtægten på gratismodellen beregnet ud fra antallet af deltagere ganget med startgebyrindtægten.
Antal holdkursister på betalingsfag og ikke-betalingsfag
Det samlede antal holdkursister på enkeltfags-hf er 9.500. Holdkursisantallet på betalingsfag er 2.500 og på ikke betalingsfag 7.000. På AVU er antallet af holdkursister på betalingsfag i alt 1.500, mens det er i alt 2.000 holdkursister, som er på ikke–betalingsfag.
For kursister, som færdiggør en samlet hf-eksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen. Hvor mange kursister, der skal have deres deltagerbetaling betalt tilbage, vil først fremstå om nogle år.
Høring
Forslaget er drøftet med lederne af de tre uddannelsesinstitutioner i Københavns Kommune.
Andre konsekvenser
Forvaltningerne i Københavns og Frederiksberg Kommune og Københavns Amt har af hensyn til ligestilling af kursisterne i det fælles optagelsesområde søgt at koordinere deltagerbetalingen. På nuværende tidspunkt er sagen ikke politisk færdigbehandlet, og såfremt forudsætningerne for denne indstilling ændrer sig, vil sagen blive genforelagt udvalget.
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Birgit Smedegård
6. Decentralisering af økonomien på gymnasier og hf-kurser
UUU 125/2000 J.nr. U79/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at økonomien decentraliseres på gymnasier og hf-kurser efter nedenstående retningslinier
at decentraliseringen træder i kraft pr. 1. januar 2001
RESUMEMed henblik på en øget decentralisering og selvforvaltning på gymnasie- og hf-området er der udarbejdet forslag til en budgetmodel, der indeholder de overordnede principper for budgetudmelding samt aktivitets- og økonomiberegninger.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af "Rapport om budgetstyring på gymnasie- og hf-området", der beskriver mulighederne for øget decentralisering og selvforvaltning. Rapporten, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for rektorer og forvaltningen, anbefaler på baggrund af erfaringer fra andre amter at gennemføre en udvidet decentralisering.
Efterfølgende er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for forvaltningen, rektorerne og de forskellige medarbejdergrupper på gymnasierne. Arbejdsgruppen indstiller, at decentraliseringen iværksættes, og at arbejdsgruppen inddrages i arbejdet med forberedelse og implementering af decentraliseringen, og at der foretages en evaluering et år efter iværksættelsen.
"Rapport om budgetstyring på gymnasie- og hf-området" og arbejdsgruppens indstilling af 21. december 1999 har været til høring hos bestyrelserne på gymnasier og hf-kurser og arbejdsgruppen, som har udarbejdet indstillingen af 21. december 1999. Høringsmaterialet er drøftet i Gymnasie- og HF-Rådet den 10. april 2000.
SAGSBESKRIVELSEI Københavns Kommune selvforvaltes en mindre del af budgettet af gymnasier og hf-kurser, mens størstedelen (ydre vedligeholdelse og lønninger) administreres af forvaltningen. Lønbudgettet udgør ca. 80% af det samlede budget for gymnasie- og hf-området. Institutionerne har alene ansvaret for personaleposterne.
I de fleste øvrige amter er man på forskellige tidspunkter overgået til selvforvaltning af det meste af området på nær den udvendige bygningsmæssige vedligeholdelse, men dog suppleret af et antal centrale amtslige puljer.
På denne baggrund blev der i foråret 1999 på initiativ af såvel forvaltning som rektorer igangsat et arbejde med henblik på at undersøge mulighederne for øget decentralisering og selvforvaltning på gymnasie- og hf-området. Arbejdet blev forankret i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for rektorer og forvaltning, der havde til opgave at vurdere det hensigtsmæssige i øget selvforvaltning og på baggrund heraf opstille modeller til beregning af det enkelte gymnasiums og hf-kursus' budgetramme. Arbejdsgruppen færdiggjorde i efteråret 1999 vedlagte "Rapport om budgetstyring på gymnasie- og hf-området".
Arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger
Den eksisterende selvforvaltning
Den aktuelt anvendte nøgletalsmodel for gymnasie- og hf-området fungerer tilfredsstillende, og der er i hovedtræk ikke behov for en omfordeling mellem skolerne af de midler, som ligger i de eksisterende selvforvaltningsbudgetter.
Lønbudgetter
Der er afgørende fordele ved udlægning af hele lønbudgettet – såvel til lærerløn som til teknisk administrativt personale. Der henvises til, at denne selvforvaltning erfaringsmæssigt giver de største muligheder for at optimere ressourceanvendelsen.
Bygningsvedligeholdelse
Arbejdsgruppen foreslår følgende:
- den udvendige vedligeholdelse (klimaskærm) og vedligeholdelsen af de tekniske anlæg varetages fortsat centralt af forvaltningen
- hovedparten af de øvrige udgifter til bygningernes drift, f.eks. puljer til indbrud, hærværk eller udearealer sammen med midler til energi o.l. flyttes fra forvaltningen til den enkelte skole
- den indvendige vedligeholdelse varetages fortsat decentralt
- større om- og tilbygninger samt renovering af faglokaler varetages fortsat centralt
Centrale puljer
Arbejdsgruppen har drøftet behovet for centrale puljer udover den udvendige vedligeholdelse og en gensidig vikarforsikringsordning. Arbejdsgruppen konkluderer, at det ud fra en helhedsbetragtning er hensigtsmæssigt at fastholde nedenstående puljer centralt i forvaltningen:
- Centrale IT-midler i CI
- Puljen til prioritering af en særlig indsats overfor 2-sprogede elever
- Udviklingspuljen, som bl.a. bruges til at prioritere initiativer i forhold til Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 1999
- Udgifterne til specialundervisning for handicappede elever, som kan være meget store og varierende for den enkelte skole
- Bufferpuljen til nye opgaver
Budgetoverførsler
En optimering af ressourceudnyttelse forudsætter, at der er mulighed for at overføre midler fra det ene år til det næste, samt at der er ubegrænset overførselsmulighed mellem de enkelte budgetdele. Det giver mulighed for prioritering af større anskaffelser og langsigtet planlægning.
Relationerne mellem forvaltning og skolerne
Bortset fra ændringer knyttet til budgetmodellen, den udvidede selvforvaltning og decentralisering vil relationerne mellem skoler og forvaltning være uændret. Der foreslås månedlige møder med drøftelser om selvforvaltningsmodellen mellem forvaltning og skoler det første år.
Evaluering
Det foreslås, at modellen evalueres et år efter iværksættelse af decentraliseringen med henblik på justeringer.
Budgetmodel
Forvaltningen har i samarbejde med ledere fra skolerne udarbejdet en budgetmodel, der indeholder de overordnede principper for budgetudmelding og aktivitets- og økonomiberegninger med nødvendige betingelser for iværksættelse. Modellen tildeler ressourcer på grundlag af elev- og klassetal, lærernes anciennitet, bygningsstandarter m.v. På Vesterbro Enkeltfags-HF fortsætter den nuværende taxameterstyring.
Arbejdsgruppe med medarbejderrepræsentanter
Efterfølgende er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for forvaltningen, rektorerne og de forskellige medarbejdergrupper på gymnasierne. Arbejdsgruppens kommissorium var med udgangspunkt i den foreliggende rapport at udarbejde forslag til implementeringen af decentraliseringen af budgettet på gymnasie- og hf-området.
Arbejdsgruppen har på denne baggrund anbefalet, at:
- økonomien decentraliseres, som beskrevet i rapporten
- arbejdsgruppen i forbindelse med planlægningen og forberedelsen får mulighed for at behandle ressourceopgørelsen og alle de ønskede tekniske spørgsmål
- tidspunktet for ikrafttræden fastlægges, når arbejdsgruppen har opstillet en plan for forberedelse og implementering af decentraliseringen
- der afsættes de nødvendige ressourcer til planlægning og implementering af decentraliseringen
- arbejdsgruppens bemærkninger og synspunkter indgår i det videre arbejde med decentraliseringen
- der foretages en evaluering af decentraliseringen efter 1 år
Arbejdsgruppen bemærker i øvrigt, at
- der sandsynligvis er hensigtsmæssige adfærdsændringer som konsekvens af at lægge ressourcerne ud til gymnasier og hf-kurser og betoner vigtigheden af at inddrage medarbejderne i budgetbehandlingen på skolerne
- det er vigtigt med en udligning for vikarbudgettet – evt. at puljen vil ligge mere hensigtsmæssigt i forvaltningen
- Såfremt det kan nås at opstille en troværdig plan og at forberedelsen kan gennemføres på en ordentlig måde, er man indstillet på igangsættelse den 1. august 2000. Arbejdsgruppen forventer at blive inddraget i det forberedende arbejde i foråret. Flere medlemmer i arbejdsgruppen mener, at igangsættelsen bør vente til 1. januar 2001
formtext Økonomi
Decentraliseringen af økonomien på gymnasier og hf-kurser er ressourceneutral. Der må forventes en omfordeling mellem centrale og decentrale administrative ressourcer.
formtext Høring
"Rapport om budgetstyring på gymnasie- og hf-området", arbejdsgruppens indstilling af 21. december 1999 samt forvaltningens udkast til udvalgsindstilling har været sendt til høring til bestyrelserne på gymnasier og hf-kurser og arbejdsgruppen den 23. februar 2000 med høringsfrist til den 7. april 2000. Bestyrelserne på de 9 gymnasier og hf-kurser og Sekretærkredsens og inspektorernes medarbejderrepræsentanter i arbejdsgruppen har afgivet høringssvar. Høringsmaterialet har endvidere været forelagt til drøftelse på Gymnasie- og HF-Rådsmødet den 10. april 2000.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Indstilling til Direktionen om "Decentralisering på gymnasie-/hf-området" af 21. december 1999
· Bilag 2: Sammenfatning af høringssvarene
· Bilag 3: De indkomne høringssvar
· Bilag 4: Rapport om budgetstyring på gymnasie- og hf-området, efteråret 1999
Peter Rasmussen
Birgit Smedegård
7. U&U-plan
UUU 126/2000 J.nr. U73/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at den tilrettede U&U-plan udsendes til samtlige bestyrelser m.m, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, Gymnasie- og HF-Rådet, Skole og Samfund, forældreorganisationer m.v. samt til de faglige organisationer
at U&U-planen revideres årligt
at ændrede vedtagne målsætninger m.m. samt budget løbende indarbejdes i U&U-planen
RESUMEPå baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. og 26. maj 1999 blev der i sommeren og efteråret 1999 udarbejdet udkast til en U&U-plan. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 3. november 1999, at behandle U&U-planen temamæssigt over en række møder. På møderne i udvalget den 1. december 1999, 15. december 1999, 19. januar 2000, 9. februar 2000, 23. februar 2000, 8. marts 2000 samt den 22. marts 2000 blev U&U-planen behandlet med henblik på indholdsmæssige rettelser.
På denne baggrund er der udarbejdet en samlet tilrettet U&U-plan.
SAGSBESKRIVELSEMed henblik på at skabe et samlet overordnet status- og udviklingsbillede af uddannelses- og ungdomsområdet i BR-København besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 12. og 26. maj 1999, at der skulle udarbejdes en plan indeholdende en beskrivelse og perspektivering af indsatsområderne (fokuspunkterne) inden for udvalgets samlede virksomhed samt oplysninger om forvaltningens opgave- og ansvarsområder.
På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en U&U-plan, der gennemgår fire hovedserviceområder: Folkeskolen, fritidshjem og klubber, ungdomsuddannelse og voksenuddannelse samt tilknyttede serviceinstitutioner.
Det centrale omdrejningspunkt i planen er serviceområdernes faglige indhold, der beskrives i forhold til følgende disposition:
· Opgaver og kompetence
· Arbejdsgrundlag
· Ressourcer
· Ydelser
· Aktuel situationsvurdering
· Visioner, mål, planer
· Særskilte institutioner
· Fysisk planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse
Af hensyn til overskueligheden fremstår U&U-planen ikke som en komplet beskrivelse af alle forvaltningens mangeartede arbejdsopgaver, eksempelvis specifikke delmålsætninger og regelsæt mv. Opgaverne præsenteres derimod i en mere overordnet form, der fremhæver, systematiserer og sammenskriver de væsentligste målsætninger inden for de fire hovedserviceområder.
U&U-planen skal dermed bidrage til at sikre koordineringen mellem de forskellige planer og indsatsområder inden for forvaltningens samlede område og i forhold til forvaltningens samarbejdsparter. Den skal endvidere medvirke til en sikring af et fagligt velfunderet og sammenhængende beslutningsgrundlag for den politiske behandling af de overordnede mål og rammer på uddannelses- og ungdomsområdet i Københavns Kommune. Planen skal endelig ses som et led i forvaltningens borgerrettede oplysningsvirksomhed med henblik på at give borgerne i Københavns Kommune mulighed for at sammenholde behov og indsatser på de forskellige faglige områder.
formtext Økonomi
Ingen bemærkninger
formtext Høring
Såfremt udvalget beslutter at udsende U&U-planen til høring hos samtlige interessenter indenfor uddannelses- og ungdomsområdet i Københavns Kommune, forventes udgiften til høringsrunde samt efterfølgende udsendelse af en endelig plan at være ca. 200.000 kr.
formtext Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· U&U-plan (tidligere udsendt)
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
8. Orientering om spørgsmål fra udvalget
UUU 127/2000 J.nr. U10/00
INDSTILLINGUddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at oversigten vedrørende spørgsmål til forvaltningen i 1. kvartal 2000 tages til efterretning
RESUMEPå baggrund af udvalgsbeslutningen den 23. juni 1999 forelægges en oversigt af 11. april 2000 vedrørende udvalgsspørgsmål til forvaltningen i 1. kvartal 2000.
SAGSBESKRIVELSEUddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 23. juni 1999, at en samlet oversigt vedrørende udvalgsspørgsmål til forvaltningen skal forelægges udvalget hver 3. måned.
Der er på denne baggrund og med udgangspunkt i de på mødet den 23. juni 1999 vedtaget retningslinier med hensyn til procedure og tidsfrister udarbejdet en oversigt vedrørende udvalgsspørgsmål til forvaltningen.
Af oversigten fremgår dato for afgivelse af spørgsmål, spørgsmålsstillerens navn, emne samt dato for afgivelse af svar.
formtext Økonomi
Ingen bemærkninger
formtext Høring
Ingen bemærkninger
formtext Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Spørgsmål til forvaltningen i 1. kvartal 2000
Peter Rasmussen
Michael Schultz
9. Eventuelt
UUU 118/2000INDSTILLING
10. Næste møde
UUU 119/2000INDSTILLING
11. Underskrivelse af protokol
UUU 120/2000INDSTILLING
side \# "'Side: '#''" 00024133DOC
side \# "'Side: '#''" 00024134DOC
side \# "'Side: '#''" 00024135DOC
side \# "'Side: '#''" 00024136DOC
side \# "'Side: '#''" 00024149DOC
side \# "'Side: '#''" 00024150DOC
side \# "'Side: '#''" 00024151DOC
side \# "'Side: '#''" 00024152DOC
side \# "'Side: '#''" 00024153DOC
side \# "'Side: '#''" 00024154DOC
side \# "'Side: '#''" 00024155DOC
side \# "'Side: '#''" 00024156DOC
side \# "'Side: '#''" 00024157DOC
side \# "'Side: '#''" 00024158DOC
side \# "'Side: '#''" 00024159DOC
side \# "'Side: '#''" 00024161DOC
side \# "'Side: '#''" 00024162DOC
side \# "'Side: '#''" 00024164DOC
side \# "'Side: '#''" 00024165DOC
side \# "'Side: '#''" 00024166DOC
side \# "'Side: '#''" 00024167DOC
Normal fed
kontornavnKK Normal indledningKK Normal GillSans 13KK Normal fed kapitælerKK Normal Punkt IndstillKK Normal PunktKK Normal GillSans 12 feKK Normal GillSans 14 fe
Tekst13