Model for udmelding og anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning (behovstimer)

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. marts 2003

 

 

7.      Model for udmelding og anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning (behovstimer)

 

UUU  99/2003  J.nr. U76/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at    25 % af ressourcerne anvendes til mønsterbrydningsaktiviteter i Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings regi i samarbejde med skolerne

 

at    de resterende ressourcer til mønsterbrydning fordeles til skolerne efter fordelingsmodel 2, hvor samtlige skoler forlods tildeles ressourcer svarende til fem ugentlige lektioner og de resterende ressourcer fordeles efter sociale kriterier

 

at      forvaltningen udarbejder en plan for evaluering af den valgte model

 

at    forvaltningen udmelder ressourcerne til skolerne og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse

 

 

 

 

 

 

RESUME

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 blev der tilbageført 5,7 mio. kr. ( 5/12 af budgettet, som er på 13,7 mio. kr. på årsbasis ) til behovstimer. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen blev pålagt at udarbejde forslag til en ajourført model.

 

Med udgangspunkt i regeringsaftalen om fornyelse af folkeskoleloven, vedtagelsen af udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv for alle" og aftalen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om fælles ansvar for en uddannelses- og arbejdsgaranti foreslås en ajourført model.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår to modeller, hvor 25 % af ressourcen  bruges til  aktiviteter i PPR-regi i samarbejde med skolerne, og resten fordeles til skolerne efter behov. Skolerne kan bruge den udmeldte ressource dels til lærerskematimer dels til andre initiativer i overensstemmelse med skolens plan på området.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede i mødet den 5. februar 2003, at skolerne pålægges at udarbejde en plan for mønsterbrydning og at forslag til anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning, og de to fordelingsmodeller sendes til høring i skolebestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd.

 

Ved høringsfristens udløb er der afgivet høringssvar fra 47 ud af de 65 skoler, som indgår i  modellerne. 24 skoler peger på model 2 (fordeling med grundtildeling), mens 15 skoler vælger model 1 (fordeling med bagatelgrænse), 8 skoler har ikke ment at kunne pege entydigt på en model.

 

Fællesrådet for Folkeskolen har på sit møde den 3. marts 2003 drøftet  behovstimer uden at pege på en model. Det fælles pædagogiske Råd har peget på model 2.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår på den baggrund, da majoriteten har peget på fordelingsmodel 2, at udvalget følger dette, og samtidig imødekommes  i indstillingen et ønske om udarbejdelse af en evalueringsplan. Forvaltningen vil derudover fastlægge nærmere retningslinier for udarbejdelsen af den handleplan skolerne skal udarbejde i forhold til indsatsen over for mønsterbrydning.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

I budgetforslaget fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget indgik en samlet besparelse på 14 mio. kr. på lærer- og pædagogressourcer. I besparelsen indgik "behovstimer i folkeskolen" med 5,7 mio. kr.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 blev det besluttet at tilbageføre i alt 13 mio. kr. af denne besparelse. Besparelsen på behovstimer blev tilbageført fuldt ud med en bemærkning om, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til en ajourført model for tildeling af disse ressourcer.

 

Kriterier for udmelding i tidligere model

Idéen bag behovstimer og udmeldingskriterier for disse er beskrevet i et hæfte fra 1992 med titlen : 'Nye principper for timetildeling og pædagogisk selvforvaltning.' Principperne for timetildeling, som er beskrevet i hæftet, er ikke længere gældende, men tildelingskriterierne for behovstimer har været gældende til og med indeværende skoleår med undtagelse af antallet af tilflyttede elever, som er taget ud af modellen.

 

Hæftet beskriver, at behovstimerne blev indført for at tage højde for skolernes meget forskellige arbejdsvilkår og ressourcebehov. Behovstimerne er hidtil fordelt efter tre behovskriterier :

 

·    antallet af tilflyttede elever (gennemsnit af de tre foregående år ). Kriteriet blev taget ud af modellen for nogle år siden, da det ikke gav forskel i beregningerne, om det var med eller ej

·    antallet af kontanthjælpsmodtagere blandt skolens forældrekreds i grunddistriktet

·    antallet af forsikrede arbejdsløse i stordistriktet / bydelen

 

Modellen har den svaghed, at den ikke præcist tager udgangspunkt i den enkelte skoles indskrevne elever og deres familier. Den baserer sig på oplysninger om sociale forhold dels i skolens grunddistrikt og dels i bydelen. Den tager således ikke højde for, at kun knap to trediedele af eleverne går i distriktsskolen. Endvidere vægtes antallet af forsikrede arbejdsløse ens for  alle skoler i en bydel, til trods for at der kan være stor forskel på skolernes behov.

 

I skoleåret 2002/03 er der udmeldt behovstimer til 64 skoler med et spænd på et ugentligt timetal fra 2,45 til 59,8.

 

Forskellige undersøgelser dokumenterer risikoen for, at bestemte livsbetingelser skaber børn, der har særlige behov. For at hjælpe disse børn til at kunne bryde mønstret fra et ressourcefattigt opvækstmiljø, er det nødvendigt at udnytte ressourcerne til barnets behov frem for skolens eller distriktets behov.

 

Aftale om fornyelse af folkeskoleloven

I regeringsaftalen om fornyelse af folkeskoleloven indgår ønsket om større rummelighed i skolen. Målet er, at alle børn skal have en god start på skolen og have mulighed for at lære så meget som muligt uanset, om de har let eller svært ved at lære, uanset hvordan de lærer bedst, uanset deres sociale baggrund og uanset om der er tale om børn med særlige forudsætninger.

 

Regeringen vil forstærke indsatsen for at bryde den negative sociale arv, og Undervisningsministeriet vil bidrage med en række udviklingsinitiativer til mønsterbrydning på folkeskoleområdet rettet mod udsatte børn og unge.

 

At der er behov for en forstærket indsats for at bryde den sociale arv, bekræftes af PISA-undersøgelsen, som peger på, at Danmark er svag til at ændre den sociale arv og af en ny rapport fra FN´s børneorganisation Unicef, som konkluderer, at Danmark har været ualmindelig dårlig til at få de børn, som ligger i den nederste del af skalaen, med og dermed vende den negative sociale arv. Der er dog nogle forskere, der  sætter spørgsmålstegn ved denne konklusion, og for nylig har en af verdens førende velfærdsforskere udtalt, at Danmark er et af de bedste lande i den vestlige verden til at bryde den sociale arv.

 

Der er dog næppe tvivl om, at skolerne i København med sin sammensatte befolkning har en ganske særlig opgave med at målrette og differentiere undervisningen, så alle børn får chancen for en uddannelse, og at nogle børn får mulighed for at bryde mønstret fra et ressourcefattigt opvækstmiljø.

 

Man taler om mønsterbrydere, når børn bryder den sociale arv, det vil sige et mønster af objektive livsvilkår, som bl.a. omhandler kort eller ingen uddannelse og lav indkomst. På det indre plan er det børn, som adskiller sig fra andre ved at være i besiddelse af en stærkere trang til at ville noget mere i deres liv. De har stort set alle fået kontakt med en voksen, som har vist forståelse og bragt dem videre i deres udvikling. Denne voksne har ofte været en lærer eller pædagog.

 

Den tidligere opfattelse har været, at uddannelse er løsningen til mønsterbrydning, men det har vist sig, at selv om flere får længere uddannelse er der stadig en stor gruppe, som ikke er i stand til at bryde den sociale arv uanset iværksat specialundervisning.

 

Det er endvidere vigtigt med tidlig indsats – bedre sammenhæng i overgangen mellem daginstitution og skole, øget fokus på børnehaveklasse og 1. klasse, hvor ressourcerne  kan bruges til forebyggende indsats.

 

Et godt skoleliv for alle

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde onsdag den 4. december 2002 blev udviklingsprogrammet ' Et godt skoleliv for alle ' godkendt.

 

Udviklingsprogrammets mål er blandt andre :

"at forbedre lærernes og pædagogernes muligheder for at skabe en rummelig kultur i klassen med henblik på, at færre børn henvises til specialundervisning

 

at støtte lærerne, så de i højere grad kan differentiere deres undervisning, således at flere børn kan modtage undervisning i regi af normalundervisningen."

 

Det blev besluttet, at økonomien til udviklingsprogrammet skal skaffes fra udviklingsmidlerne, fra en omlægning af specialundervisningsressourcerne og fra en ajourført model for tildeling af ressourcer fra puljen til behovstimer.

 

Fælles ansvar

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har via en samarbejdsaftale forpligtet sig til at etablere en uddannelses- og arbejdsgaranti for alle unge 15 – 17 årige. Aftalen blev besluttet ved et fælles udvalgsmøde mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg et januar 2000. Aftalen blev i november 2001 forlænget til den 31. december 2002. I et aktuelt arbejde med en statusrapport står det klart, at der er behov for at oprette særlige fleksible undervisningstilbud i et samarbejde mellem de to forvaltninger for at kunne få fat i den gruppe af unge, som er droppet ud af skolen på grund af psykiske og/eller sociale problemer.

 

 

Model for udmelding og anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning

Der afsættes forlods 25 % af ressourcerne til aktiviteter i Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings regi i samarbejde med skolerne. Resten af ressourcerne fordeles til skolerne efter behov.

 

Ressourcerne udmeldt til PPR skal i samarbejde med skolerne igangsætte en indsats, som alle kommunens skoler kan have glæde af. PPR skal sikre, at der iværksættes en udvikling, hvor relevante specialskoler og klasserækker udvikler sig som videnscentre for kommunens skoler. Derudover kan der i PPR-distrikterne igangsættes  aktiviteter, som f. eks.:

 

      ·    oprettelse af flere heldagsklassepladser i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

      ·    ansættelse af flyvelærere

      ·    videnscentre

 

Aktiviteterne skal aftales med skolerne, så de målretter sig distriktets behov.

 

Det vil være muligt fremover at tegne et mere præcist billede af den enkelte skoles sociale profil  vedrørende:

 

      ·    kontanthjælpsmodtagere

      ·    førtidspensionister

 

Der kan således tegnes en meget præcis profil af, hvor mange børn med formodede særlige behov, der aktuelt er indskrevet på den enkelte skole. Det er skolernes normalklasser, der indgår i beregningerne, da det vurderes, at specialklasser og m-klasser i forvejen får tildelt ressourcer, som kan dække en social indsats i disse klasser.

 

Den eksisterende model ajourføres på denne måde for at kunne fordele ressourcerne mere præcist i forhold til behov.

 

Da ressourcerne skal indgå i udviklingsprogrammet 'En god skole for alle', pålægges skolerne at udarbejde en plan for, hvordan der på skolen arbejdes med mønsterbrydning. Konkret skal skolerne udarbejde en plan, som godkendes af skolebestyrelsen og sendes til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil være behjælpelig med at udarbejde et idékatalog.

 

Da indsatsen for at skabe 'En god skole for alle' er et generelt indsatsområde for alle skoler, fordeles ressourcen til alle skoler, uanset om de deltager i udviklingsprogrammet fra første år eller senere.

 

Der er udarbejdet 2 forslag til modeller til fordeling af ressourcerne til skolerne:

 

Model 1 Fordeling med bagatelgrænse

·    Ressourcerne fordeles til skolerne ud fra antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

·    Der indføres en bagatelgrænse på 5 ugentlige lektioner.

·    Dokumenteret behov på en skole under denne værdi udmeldes ikke, men indgår i fordelingen til skoler med et større behov.

·    Der afrundes til halve lektioner

 

Model 2 Fordeling med grundtildeling

·    Samtlige skoler tildeles forlods 5 ugentlige lektioner

·    Den resterende ressource fordeles til skolerne ud fra antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

·    Der indføres en nedre grænse for supplerende tildeling på 5 ugentlige lektioner

·    Der afrundes til halve lektioner

 

 

Indsatsen for at arbejde med mønsterbrydning kræver nytænkning på skolerne. Den udmeldte ressource udmeldes derfor i kronebeløb, så den kan bruges til såvel lærerskematimer som til anden indsats som f. eks. uddannelse af personalet, ansættelse af personer med andre kvalifikationer end lærernes, udvidet kontakt til de sociale myndigheder eller lignende. Ressourcernes anvendelse vil fremgå af skolens planforslag på området og være til lokal formålsbestemt selvforvaltning.

 

Modellen retter ressourcerne til de skoler, der har særligt behov, og som gennem en plan på området arbejder med mønsterbrydning og retter samtidig ressourcerne til distrikterne, som i et samarbejde mellem PPR, skoler og lokalcenter skal arbejde med de børn og unge, som er droppet ud af skolen på grund af psykiske og/eller sociale problemer.

 

 

Økonomi

 

Midlerne til lærerressourcerne udgør 13,7 mio. kr. på årsbasis. Udgifterne afholdes inden for  Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Folkeskoler konto 3.01.1.

 

Ved udmeldingen af ressourcer til skolerne og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tages forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af forslaget.

 

 

Miljøvurdering

 

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede i mødet den 5. februar 2003, at skolerne pålægges at udarbejde en plan for mønsterbrydning, og at forslag til anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning og de to fordelingsmodeller sendes til høring i skolebestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd.

 

Efter høringsfristen den 12. marts 2003 fremgår det, at der er afgivet høringssvar fra 47 ud af de 65 skoler, som indgår i  modellerne. 24 skoler peger på model 2 (fordeling med grundtildeling), mens 15 skoler vælger model 1 (fordeling med bagatelgrænse), 8 skoler har ikke ment at kunne pege entydigt på en model.

 

Fællesrådet for Folkeskolen har på sit møde den 3. marts 2003 drøftet  ressourcer til mønsterbrydning uden at pege på en model. Det fælles pædagogiske Råd har peget på model 2.

 

Flere skoler påpeger desuden, at der generelt er behov for øgede ressourcer på området, og nogle finder det problematisk, at der til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning afsættes 25 % af ressourcerne til mønsterbrydningsaktiviteter.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår på den baggrund, da majoriteten af de afgivne høringssvar peger på fordelingsmodel 2, at udvalget følger dette og samtidig imødekommes  i indstillingen et ønske om udarbejdelse af en evalueringsplan. Forvaltningen vil yderligere fastlægge nærmere retningslinier for udarbejdelsen af den handleplan, skolerne skal udarbejde i forhold til indsatsen over for mønsterbrydning.

 

Forslaget blev sendt til høring med forkortet høringsfrist (5 uger) af hensyn til timeudmeldingen til skolerne for det kommende skoleår til den 12. marts 2003, så sagen kan færdigbehandles på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 26. marts 2003.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·    Bilag 1: Model 1 Fordeling med bagatelgrænse

·    Bilag 2: Model 2 Fordeling med grundtildeling

·    Bilag 3: Notat om høringssvar: skemaoversigt, kommentarer og sammenfatning

·    Bilag 4: Liste over indkomne høringssvar samt høringssvar

 

 

 

Peter Rasmussen                                                                                                                           Lise Poulsen