Krav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. marts 2003

 

 

6.      Krav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.

 

UUU 145/2003  J.nr. U62/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender de i indstillingen nævnte mindstekrav til eventuelle nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.

 

at      udvalget bemyndiger forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder disse krav

 

at      forvaltningens forslag om mindstekrav sendes til høring i Sprogcenterrådet, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

 

RESUME

 

Den 1. januar 2003 blev det muligt for kommunen i visse tilfælde at vælge andre udbydere end sprogcentre til at varetage undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. Det drejer sig om danskundervisning til personer, der er i uddannelse, i beskæftigelse eller i aktivering, samt danskundervisning til unge under 25 år.

 

Der er syv sprogcentre i København, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at kredsen af udbydere kun udvides, hvis det forventes, at kvaliteten af danskundervisningstilbuddet til københavnere fastholdes.

 

Med henblik på at vurdere dette anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætter mindstekrav til eventuelle nye udbydere,  og at udvalget bemyndiger forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder disse krav, således at udvalget kun skal tage stilling til ansøgninger fra udbydere, der opfylder kravene.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Mulighed for at vælge andre end sprogcentre

Ved danskundervisningslovens seneste ændring (lov nr. 1043 af 17. december 2002), som trådte i kraft den 1. januar 2003, blev det muligt for en kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, at undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. i visse tilfælde kan gennemføres af andre udbydere end sprogcentre.

 

Kommunen kan vælge andre udbydere end sprogcentre i følgende tilfælde: Hvis en person modtager danskundervisning i tilknytning til anden undervisning, og (2) hvis en person modtager danskundervisning i tilknytning til beskæftigelse eller aktivering. Desuden kan kommunen vælge at tilbyde (3) danskundervisning i den kommunale ungdomsskole i stedet for på sprogcenter til unge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år.

 

Hovedsigtet med udvidelsen af udbyderkredsen er at skabe mere fleksible muligheder for kommuner og virksomheder for at kombinere danskundervisningen med aktivering og beskæftigelse og med uddannelsesforløb.

 

Hensigten med at indlemme netop ungdomsskolen i udbyderkredsen er at give unge udlændinge mulighed for at lære dansk i en ungdomsinstitution og være sammen med jævnaldrende og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår.

 

Københavns Kommunes Ungdomsskole tilbyder i forvejen det såkaldte Kursus for Udlændinge for 16–18-årige, tosprogede elever. Kursus for Udlændinge omfatter 20 timers basisundervisning om ugen – fordelt på 12 timers danskundervisning, 6 timers matematikundervisning og 2 timers orientering. Derudover har den enkelte mulighed for at tage tilvalgsfag i fysik, engelsk, tysk, fransk, edb og biologi.

 

Det er integrationsministerens ønske, at kravene til andre udbydere end sprogcentre lempes yderligere pr. 1. januar 2004. Ministeren har den 29. januar 2003 fremsat et forslag til en ny danskuddannelseslov, der vil gøre det muligt for en række uddannelsesinstitutioner at tilbyde danskundervisning, uanset om den pågældende udlænding deltager i et andet uddannelsesforløb end danskundervisningen på uddannelsesinstitutionen. Det er fortsat en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, at danskundervisningen skal gennemføres på den pågældende uddannelsesinstitution. Forvaltningen gav en skriftlig orientering om lovforslaget på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. marts 2003.

 

Med offentlige uddannelsesinstitutioner tænkes ifølge bemærkningerne til lovforslaget for eksempel på erhvervsskoler (tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler), SOSU-skoler, andre institutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler og uddannelsesinstitutioner, som er godk endt til at få tilskud fra det offentlige, f.eks. højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for udvidelsen af udbyderkredsen er, at disse uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskundervisningen, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

 

Behov for nye udbydere i Københavns Kommune

Der mangler som udgangspunkt ikke udbydere eller kapacitet inden for danskundervisningen i Københavns Kommune. København har syv sprogcentre. Der er ikke ventelisteproblemer, og målgruppen for undervisningen ventes at blive mindre i de kommende år.

 

Som følge af stramninger i udlændingelovgivningen er den løbende tilgang af udlændinge omfattet af integrationsloven til Københavns Kommune halveret siden sommeren 2002. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer derfor, at den samlede gruppe af udlændingen, som er omfattet af integrationsloven, halveres i løbet af en treårig periode. (Omfattet af integrationsloven er flertallet af udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden for de sidste tre år og kommer fra lande uden for EU/EØS (EU plus Norge, Island og Liechtenstein)).

 

Den løbende tilgang af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, er ikke faldet tilsvarende, og det kan være, at tilgangen vil stige igen med udvidelsen af EU. Det er dog muligt, at søgningen til danskundervisningen fra denne gruppe på sigt også vil falde, hvis integrationsministerens forslag til en ny danskuddannelseslov vedtages. Efter forslaget skal der indføres brugerbetaling for personer, der ikke er omfattet af integrationsloven, og efter forslag skal udlændinge m.fl. generelt og som udgangspunkt kun have ret til danskundervisning i tre år.

 

Selvom der således ikke umiddelbart er behov for flere udbydere af danskundervisning til voksne udlændinge i Københavns Kommune, kan man naturligvis forestille sig tilfælde, hvor det måske er hensigtsmæssigt, at undervisningen bliver varetaget af en anden udbyder end de eksisterende sprogcentre.

 

For eksempel vil nogle unge udlændinge under 25 år formentlig have større udbytte af at lære dansk i en ungdomsinstitution som Ungdomsskolen, hvor der også er danske unge. Der vil formentlig også fortsat være udlændinge under 25 år, der vil have større udbytte af at lære dansk i et voksenpædagogisk miljø på et sprogcenter. Denne valgmulighed bør derfor bibeholdes.

 

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, kan det også tænkes, at nogle uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskuddannelse, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

 

Det kan også være hensigtsmæssigt, at virksomheder, der ønsker det, får mulighed for  – i de tilfælde, hvor danskundervisning skal kombineres med aktivering eller ordinær beskæftigelse på virksomheden – at lade danskundervisningen gennemføre af andre udbydere end sprogcentre.

 

Det skal tilføjes, at danskundervisningen i de nævnte tilfælde i princippet godt kan varetages af et sprogcenter, fordi sprogcentrene i henhold til lovgivningen har mulighed for at forlægge undervisningen til andre institutioner og virksomheder.

 

Mindstekrav til nye udbydere

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at kredsen af udbydere kun udvides, hvis det forventes, at kvaliteten af danskundervisningstilbuddet til københavnere fastholdes.

 

Forvaltningen anbefaler, at der fastsættes følgende fem mindstekrav til eventuelle nye udbydere, og at udvalget bemyndiger forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder disse krav:

 

1)     En ny udbyder skal varetage undervisningsopgaver, som der kan konstateres en efterspørgsel efter. Forvaltningen foreslår, at en af følgende betingelser i praksis skal være opfyldt:

 

·        Familie- og Arbejdsmarkedsud valget, der formelt henviser personer omfattet af integrationsloven eller aktivloven, ønsker udbyderen godkendt.

·        En virksomhed ønsker, at udbyderen varetager danskundervisning på arbejdspladsen for udenlandske medarbejdere, der er bosiddende i København.

·        Udbyderen varetager en uddannelse efter anden lovgivning og kan sandsynliggøre, at flere udlændinge vil gennemføre denne uddannelse, hvis udbyderen også kan udbyde danskundervisning.

 

2)     Udbyderens undervisning og vejledning efter loven skal varetages af personer, der som minimum overholder de kvalifikationskrav, som stilles til lærere på sprogcentre.

 

3)     Udbyderen skal overholde de samme bestemmelser vedrørende administration af undervisning og indberetning til forvaltningen og de henvisende myndigheder som de eksisterende udbydere.

 

4)     Udbyderen skal undervise københavnere efter loven i et omfang, der på årsbasis svarer til minimum en fuldtidsansat underviser.

 

5)     Udbyderen skal tilkendegive, at opgaver for Københavns Kommune varetages i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag.

 

Ad 1) Hensigten med det første krav er at sikre, at der er en reel efterspørgsel efter en eventuelt ny udbyder og at modvirke, at der bliver flere udbydere end nødvendigt i kommunen.

 

Ad 2) Hensigten med det andet krav er at fastholde kvaliteten af undervisningen.

 

Ad 3) Hensigten med det tredje krav er at sikre, at kommunen også fremover vil have et overblik over undervisningen.

 

Ad 4) Forvaltningen foreslår, at der skal stilles et minimumskrav til undervisningens omfang for at undgå ressourcespild.

 

Økonomi

 

Sprogcentrene får betaling efter en økonomimodel, der er godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Det forventes, at der fra 2004 vil blive fastsat vejledende takster på finansloven.

 

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Det foreslås, at forvaltningens forslag om mindstekrav sendes til høring i Sprogcenterrådet, Integrationsrådet, Integrations udvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med frist til den 9. maj 2003, så endelig indstilling kan forelægges for udvalget på mødet den 21. maj 2003.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

 

                                              Peter Rasmussen

                                                                            Bodil Hendrichsen