Styrkelse af de kreative fag på de københavnske folkeskoler
Styrkelse af de kreative fag på de københavnske folkeskoler
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. marts 2003
5. Styrkelse af de kreative fag på de københavnske folkeskoler
UUU 35/2003 J.nr. U25/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at forvaltningen inden 1. oktober 2003 inden for rammerne af den nye køben-
havnske timefordelingsplan udarbejder en strategi for styrkelse af de særlige læringsformer, som kendetegner de praktisk/musiske fag i skolen, men som samtidig understøtter læring i alle fag
at forvaltningen i skoleåret 2004/05 på et antal københavnske folkeskoler på 7.-9. klassetrin iværksætter et pilotprojekt med obligatoriske kurser inden for en række praktisk/musiske discipliner
RESUME
Med afsæt i Borgerrepræsentationens beslutning 10. oktober 2002 om at styrke de kreative fag i folkeskolen og med de muligheder, der ligger inden for den nye folkeskolelov, som forventes delvis at træde i kraft den 1. august 2003, foreslår forvaltningen, at der udarbejdes en strategi for styrkelse af de praktisk/musiske fag, deres særlige læringsformer og de tværfaglige sammenhænge, hvori de indgår.
En del skoler har i de senere år haft udviklingen af det praktisk/musiske område som særligt indsatsområde i deres udviklingsplaner i erkendelse af, at den variation i læringsformerne, som de kreativ-musiske fag udgør, styrker den boglige indlæring, og at de praktisk/musiske fag er en grundsten i den almene og kulturelle dannelse, folkeskolen skal tilbyde. Denne udvikling forudsætter imidlertid større faglighed i elevernes brug af praktisk musiske værktøjer.
Derfor foreslår forvaltningen, at der iværksættes et pilotprojekt, der dækker 7.-9. klassetrin, hvor skolerne udbyder obligatoriske kurser inden for forskellige praktisk/musiske discipliner.
SAGSBESKRIVELSE
På sit møde den 10. oktober 2002 vedtog Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandlingen af budget 2003, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal udarbejde en redegørelse for, hvordan de kreative fag kan styrkes.
I Målsætning 2000 for
folkeskolen i BR-København kan man i værdigrundlaget læse ….."Undervisning, læring og dannelse er aktive, kreative og eksperimenterende
processer. Børn erfarer ved brug af alle sanser og lærer gennem nysgerrighed og
fordybelse…" Under mål for
kvalitetsudvikling kræves det…"at skolerne skal synliggøre en prioritering
af et bredt læringsbegreb i deres udviklingsplaner, og lærerne skal indtænke
æstetiske og praktisk/kropslige læringsformer i deres planlægning og
gennemførelse af undervisningen…"
Hermed opfylder Målsætning 2000 de krav, der er formuleret i folkeskolelovens § 5, hvor…"indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng.", samt kravet om, at den praktisk/musiske dimension medtænkes i skolens daglige arbejde, så arbejdsformer og vidensområder fra de praktisk/musiske fag kan berige undervisningen.
I forslaget til lov om ændring af lov om folkeskolen, som forventes delvis at træde i kraft den 1. august 2003, opdeles skolens fag i tre fagblokke, hvoraf en af dem omfatter de praktisk/musiske fag: musik, billedkunst, sløjd, håndarbejde, idræt og hjemkundskab. Dans og drama er ikke med som selvstændige fag, men disciplinerne hører med til det praktisk/musiske område.
Lovfors laget åbner for stor fleksibilitet både med hensyn til placering af timer og med hensyn til fagintegration. Disse muligheder kalder på en strategi inden for fagområdet.
Æstetiske læringsformer
En æstetisk dimensionering af undervisningen handler om at give æstetiske oplevelser og afkræfte æstetiske afgørelser. Desuden skal der gives æstetiske erfaringer en væsentlig plads. Forenklet kan man sige, at det æstetiske i skolen forstås som praktiske, musiske, kunstneriske eller kunstbetonede oplevelser og formgivningsaktiviteter, dvs. redskaber, metoder og begivenheder, der understøtter menneskers sansemæssige oplevelser.
En undervisning, der tilgodeser æstetiske læringsformer, må nødvendigvis være en undervisning, der anvender varierede undervisnings- og organisationsformer, som tager udgangspunkt i det oplevelsesmæssige, det eksperimenterende, det undersøgende og det legende.
Bortset fra faget idræt stopper undervisningen i de praktisk/musiske fag efter det 6. skoleår på trods af, at fagene anvendes gennem hele skoleforløbet i større tematiske sammenhænge og i projektopgaven. Eleverne er derfor henvist til at trække på den viden og kunnen, de har fra de yngre klasser, hvilket ikke er tilfredsstillende for hverken elever eller lærere. Fraværet af undervisning i de praktisk/musiske fag på de ældre klassetrin opleves således som – og er de facto også – hæmmende i en række undervisningssammenhænge.
I disse år arbejder en række skoler med at ændre undervisningens organisering ved at tage udgangspunkt i storteam, således at en gruppe af lærere læser samtlige fag inden for teamet. Det betyder, at de praktisk/musiske fag, der er små fag, ofte læses af lærere, der ikke har de fornødne faglige kompetencer. Hermed svækkes undervisningens faglige kvalitet, og fagene risikerer udelukkende at blive brugt som oplivende momenter i andre fags indlæringsaktiviteter.
Dette er en utilfredsstillende udvikling, og en del skoler har da også haft udviklingen af det praktisk/musiske område som særligt indsatsområde i deres udviklingsplaner. Det sker i erkendelse af, at den variation i læringsformerne, som de praktisk/musiske fag udgør, også styrker den boglige indlæring. Hertil kommer, at de praktisk/musiske fag er en grundsten i den almene og kulturelle dannelse, som folkeskolen skal tilbyde.
En kommende strategi for styrkelse af de særlige læringsformer, som kendetegner de praktisk/musiske fag i skolen, indebærer bl.a., at elever på 7.-9. klassetrin får kurser i relevante kreative discipliner, og at fagligheden styrkes inden for området; dermed styrkes også elevernes boglige indlæring og kulturelle forståelse. Samtidig skal strategien sikre et øget fokus på lærerens faglighed inden for området og optimere mulighederne for anvendelsen af kreative discipliner i tværfaglige sammenhænge.
Strategiens
hovedelementer
· Der igangsættes et pilotprojekt, der dækker 7.-9. klassetrin på et antal skoler. Pilotprojektet skal omfatte en række obligatoriske kurser inden for relevante praktisk/musiske discipliner. Pilotprojektet skal tage højde for udviklingen inden for det praktisk/musiske område og inddrage nye kreative discipliner, som f.eks. design, dans, drama, computergrafik, billedkunst, musik og arkitektur. Det skal også vise, hvordan æstetiske læringsformer kan indgå i hele fagkredsen.
Tiden til kurserne kan dels hentes fra valgfagstimerne på ottende og niende klassetrin, dels fra timepuljen afsat til sløjd, håndarbejde og hjemkundskab på syvende klassetrin.
· Forvaltningen udarbejder en Vejledende Beskrivelse, jf. den kommende folkeskolelov. Beskrivelsen skal tydeligt afspejle kommunens overordnede strategi for arbejdet med de praktisk/musiske fag og deres implementering i skolens øvrige fagrække.
· Forvaltningen iværksætter en undersøgelse for at afdække skolernes behov for kompetenceudvikling inden for det praktisk/musiske område.
· Forvaltningen udarbejder et oplæg til skolernes arbejde med en handleplan for det praktisk/musiske område.
· Forvaltningen udarbejder et idékatalog med forslag til skolernes arbejde med undervisningsmiljøet. De fysis ke rammer skal give mulighed for og afspejle arbejdet med praktisk/musiske aktiviteter.
Økonomi
Udgifterne til strategien for styrkelse af de praktisk/musiske fag afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Folkeskoler konto 3.01.1.
Miljøvurdering
Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Indstillingen forelægges for Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd, så eventuelle bemærkninger herfra kan indgå i det videre arbejde.
BILAG
VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Dorrit Christensen