Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. marts 2003

 

 

4.      Evaluering af samtænkning

 

UUU 115/2003  J.nr. U131/02

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     udvalget tager evalueringen af samtænkningen mellem skole og fritidshjem til efterretning

 

at     der i forvaltningens budgetforslag for 2004 afsættes yderligere 2,1 mio. kr., så midlerne til samtænkningen i alt udgør 4,5 mio. kr.

 

at     der på baggrund af beslutningen om budgettet for 2004 uda rbejdes principper for den fremtidige samtænkning, når udvalget har afleveret sit budgetforslag til Økonomiudvalget 

 

RESUME

 

Samtænkning mellem skole og fritidshjem er indført som forsøg fra og med skoleåret 2001/2002 til og med skoleåret 2002/2003.  

 

Samtænkning er en forpligtelse for alle skoler og fritidshjem i Københavns Kommune og omfatter derfor fritidshjemmene såvel under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen som under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Samtænkningen er forankret i en række politiske beslutninger indeholdende følgende hovedpunkter:

 

·        Den enkelte skole og de til skolen knyttede fritidshjem skal i løbet af forsøgsperioden foranstalte fælles planlægning og fælles mødeafholdelse, herunder fælles koordinering af pædagogiske mål for børnenes udvikling samt fælles aktiviteter og fælles anvendelse af de fysiske rammer.

·        Der nedsættes lokale udviklingsfora, bestående af den enkelte skole og de til skolen knyttede fritidshjem, hvori institutionsledere og skolelederen har ansvaret for den fortsatte fremdrift i den lokale samtænkningsproces.

·        Det overordnede og generelle pædagogiske mål er at sikre sammenhæng og variation i børnenes hverdag for at fremme børnenes alsidige udvikling.

·        Den bedst mulige anvendelse af de fysiske rammer i fritidshjem og skole skal sikres via samtænkningen.    

 

De politiske beslutninger førte frem til, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 14. august 2002 besluttede, at der skulle foretages en afsluttende evaluering af samtænkningsprojektet i form af en ekstern evaluering af samtænkningens to første år med fokus på det pædagogiske arbejde og de pædagogiske resultater, så resultaterne kan indgå i behandlingen af budget 2004.

 

Evalueringen er foretaget af Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet og er afleveret til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen den 26. februar 2003. Forvaltningen har foretaget en analyse af rapportens indhold, konklusioner og anbefalinger i forhold til de politiske målsætninger.

 

Konkluderende er det forvaltningens opfattelse på baggrund af rapporten, at samtænkningen bør videreføres, men justeres med udgangspunkt i de gode og fremadrettede erfaringer, som allerede eksisterer. Det vil i forvaltningens budgetforslag for 2004 blive foreslået, at der afsættes midler til en fortsættelse af hovedpunkterne i samtænkningen, idet der foreslås afsat yderligere 2,1 mio. kr., så midlerne til samtænkningen i alt udgør 4,5 mio. kr.

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

I forbindelse med behandlingen af budget 2001 i Borgerrepræsentationen den 12. oktober 2000 blev det besluttet at udvikle samarbejdet mellem skole og fritidshjem. Projektperioden for samtænkningen skulle løbe fra august 2001 til juli 2003 og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skulle indgå i en følgegruppe med repræsentanter for de involverede faglige organisationer, forældrene, skolelederne, institutionslederne og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte den 21. februar 2001 "Arbejdsbeskrivelse for lokalt udviklingsarbejde i samarbejdet mellem fritidshjem og skoler", som indeholder de politiske målsætninger for samtænkning.

 

Det blev endvidere besluttet, at der skulle foretages en midtvejsstatus pr. 1. marts 2002 og, at der pr. 1. marts 2003 skulle gennemføres en undersøgelse af, hvorledes det igangsatte samarbejde har udviklet sig med henblik på en eventuel revision af de opstillede mål for samtænkningen i København.

 

Beslutningen resulterede i den nu foreliggende rapport "Evaluering af samtænkning mellem skole og fritidshjem".

 

Evalueringsrapportens baggrund

Evalueringen bygger på svar fra en spørgeskemaundersøgelse og fra case-studier i fem udvalgte skoler og samarbejdende fritidshjem. Omkring 1/3 af skolerne og ½ af fritidshjemmene har ikke besvaret det udsendte spørgeskema. Der peges i rapporten på forskellige forklaringer, som ikke er undersøgt nærmere. 

 

30 skoler og fritidshjem har fremsendt supplerende materiale i form af planer, evalueringer m.fl., som giver et mere nuanceret billede end selve spørgeskemaet formår. Det vurderes, at dette har været af stor betydning for arbejdet med evalueringen og dermed for resultaterne. Tendensen for besvarelserne har været, at når der mangler besvarelse fra en skole, mangler der også besvarelser fra de tilknyttede fritidshjem. 

 

Forvaltningen skal beklage, at der er så mange skoler og fritidshjem, som ikke indgår i undersøgelsen, at det kan gøre resultaterne af evalueringen usikker.

 

Evalueringen karakteriseres som "et forsøg på at tegne et øjebliksbillede af en proces, der involverer børn, forældre, lærere og pædagoger i 64 skoler og 220 fritidshjem og på ingen måde som en slutevaluering" (s. 2) med den begrundelse, at evalueringen er foretaget indenfor det første halve år af samtænkningsprojektets 2. år. Derfor vurderes det, at tidspunktet for evalueringen ligger tidligt i forhold til at kunne beskrive de indholdsmæssige erfaringer med samtænkningen.

 

Evalueringsrapporten stiller allerede i starten det spørgsmål, om anstrengelserne med at få gennemført samtænkningen står mål med udbyttet. Rapporten giver ikke et entydigt svar på dette.

 

I det følgende fremstilles de hovedpointer fra rapporten, som har relevans i forhold til de politiske målsætninger indeholdt i "Arbejdsbeskrivelse for lokalt udviklings-arbejde i samarbejdet mellem fritidshjem og skoler".

 

Samarbejdet mellem de to faggrupper

 

Mål

Dialog, åbenhed, ligeværdighed og tillid skal være nøgleværdier for det fælles arbejde.

Pædagoger og lærere skal i fællesskab anvende deres faglige kompetencer for at fremme børnenes alsidige udvikling.

 

Resultat

Generelt vurderes, at der har været brugt mange ressourcer på at arbejde med projektet, såvel på det organisatoriske plan med etablering af udviklingsfora, udvikling af samarbejdsrelationer og aftaler om møder, planlægning og evaluering, som på det konkrete plan, hvor pædagoger og lærere planlægger, gennemfører og vurderer indholdet i samtænkningen. Der er endvidere brugt mange ressourcer til at klarlægge ressourcetildelingen til pædagogernes deltagelse i samtænkningen. Lederne nævnes som en afgørende faktor for, hvordan samtænkningen forløber.

 

På trods af dette giver pædagogerne og lærerne udtryk for, at samarbejdet er godt i gang og, at det sker på en ligeværdig måde (s. 18 - 19).

 

Erfaringer med henlægning af fællestid til fritidshjemsområder viser, at det kan styrke det ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvis det bliver almindeligt, at lærere kommer på fritidshjemmene, ligesom pædagoger kommer på skolen (s. 37).

 

Rapporten tolker imidlertid, "at de to faggrupper går ind i samarbejdet med deres nuværende faglige kompetencer, men der er endnu ikke tilstrækkelig sikkerhed i relationen til, at den er præget af nytænkning og undersøgelse"(s. 19).

 

Samarbejdet ligger på et niveau, hvor parterne tager hensyn til hinanden, lærer hinanden at kende og gennem praktisk planlægning, gennemførelse og evaluering arbejder sig ind på hinanden.

 

Der er få eksempler på, at man sammen har udviklet nye dimensioner i fagligheden.

 

På spørgsmålet om pædagoger indgår som underviser/medlærer på lige fod med lærere, er der en del, som ikke accepterer spørgsmålet, idet fællestiden betragtes som noget andet end undervisning ( s. 24).

 

Samarbejdet med forældrene

 

Mål

Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere skal samarbejde åbent og aktivt med forældrene således, at disses forventninger om en naturlig sammenhæng mellem mål og indhold kan blive opfyldt.

Pædagoger og lærere skal sammen med forældrene formulere mål for arbejdet med børnene.

 

Resultat

Der er ganske få eksempler på, at forældrene har involveret sig direkte i skolens/fritidshjemmets pædagogik. Rapporten konkluderer, at der bør udvikles nye måder, hvor forældrenes viden og engagement kan komme til udtryk og blive brugt.

 

"Det almindelige er, at forældrene ser til "fra sidelinien". De oplever hovedsageligt samtænkningen gennem deres børn. Og da der er meget andet end samtænkning, som fylder i børnenes liv i skolestartalderen, bliver det ofte anset for mere lærerens og pædagogens projekt end børns og forældres" ( s. 43).

 

"De mange udsagn tyder på, at pædagoger og lærere er opmærksomme på forældrenes holdninger og reaktioner, men at samtænkningsprojektet endnu er så "ungt", at der ikke er udviklet måder og metoder til at sikre inddragelsen af forældrene i det omfang, som angives i målsætningerne"  (s. 43). Forældrene er informeret og kun i få tilfælde direkte involveret. Inddragelsen af forældrene i en aktiv rolle i udviklingen af indhold og form i skolestarten er ikke indfriet endnu.

 

Medindflydelse og fordybelse - De fysiske rammer - Krop og bevægelse

 

Mål

Fritidstilbud og skole skal være præget af børnenes engagement, medbestemmelse og medansvar.

Fordybelse, engagement, undersøgelse, bevægelse og leg er byggeklodser i det fælles arbejde.

 

Resultat

Børnene kan være fordybede både i skole og fritidshjem. Børnene oplever en højere grad af indflydelse i fritidshjemmet end i skolen.

Der er ikke noget i evalueringen, der peger på, at børnene har fået større grad af indflydelse på deres hverdagsliv, hverken i forhold til aktiviteter i fællestiden, eller i den øvrige skoletid.

 

Fritidshjemmenes lokaler bruges i fællestiden og tænkes ind som en ressource, endvidere anvendes fritidshjemmenes lokaler også i et vist omfang i den øvrige skoletid.

 

"Samtænkningstiden anvendes i høj grad til, at læreprocesser kan foregå udenfor skole/fritidshjem, i naturen, i nærområdet, ude i byen, museer, naturlegepladser mv. Ligesom fritidshjemmenes lokaler i et vist omfang inddrages i undervisningen" ( s. 6).

 

Fællestiden styrker udelivet og de praktisk musiske fag, som fremmer børnenes fordybelse. Den har betydet mere idræt og bevægelse.

 

Materialet giver mange eksempler på, at der arbejdes bevidst med det fysiske/ kropslige og dermed med en øget opmærksomhed på, at bevægelse, trivsel og læring hænger sammen.

 

Organisatoriske problemstillinger

Følgende organisatoriske aspekter har indflydelse på, om målene kan opfyldes.

 

Rapporten beskriver den forlængede skoledag som lang og trættende for børnene især, når det drejer sig om børnehaveklassebørnene. Der gøres dog samtidigt opmærksom på, at det er vanskeligt at bedømme, om dette har sammenhæng med selve det at starte i skole og på fritidshjem eller skoledagens længde.

 

På den anden side siger rapporten, at børnene er meget fordybede, når de har legetimer, også når de ligger i den sidste og 'nye' lektion.

 

Indtrykket er, at der i børnehaveklasserne gøres et stort arbejde for at skabe en skoledag med udnyttelse af de muligheder, den forlængede skoledag rummer. 

 

Erfaringerne fra børnehaveklasserne nyttiggøres i for ringe grad i de efterfølgende klasser. Børnehaveklasselederne bruger deres energi på det horisontale samarbejde med pædagogerne på fritidshjemmene frem for det vertikale samarbejde med de øvrige lærere i indskolingen.

 

Det er tilsyneladende vanskeligt at samarbejde i begge dimensioner, især når der skal samarbejdes med flere forskellige fritidshjem.

 

Rapporten anlægger den vurdering, at samtænkningen har betydet, at springet fra børnehaveklassen til første klasse dermed er blevet større (s. 104).

 

Endvidere fremgår det af rapporten, at der måske er særlige problemer for "specialbørnene" med den forlængede skoletid.

 

Det opleves som kompliceret, når mange fritidshjem skal indgå i samarbejdet. Rapporten giver dog ikke belæg for, at der er en sammenhæng mellem hvor mange fritidshjem, der indgår i samarbejdet og samtænkningens kvalitet. 

 

 

Konklusion

Forval tningen vurderer, at der er brugt mange kræfter på at få målsætningerne opfyldt, men målsætningerne modarbejdes til dels af strukturelle og organisatoriske faktorer, som skyldes forskelle i arbejdsforhold og i praktiske forhold som fx mødetider, planlægningsvilkår og antal fritidshjem pr. skole.

 

Rapporten giver indtryk af, at det er lykkedes at overvinde de kulturelle barrierer, når det drejer sig om et ligeværdigt samarbejde mellem de to involverede faggrupper.

 

Når der i rapporten peges på, at praksis ikke er præget af nytænkning i forhold til fagligheden, kan årsagen søges i, at praksis i høj grad har været koncentreret om afhjælpning af strukturelle og organisatoriske vanskeligheder. Rapporten gør imidlertid ikke på noget tidspunkt rede for, hvad den forstår ved faglighed inden for de to professioner. Det er derfor vanskeligt at vurdere endsige tage konsekvenser af rapportens vurdering af "manglende nytænkning" Forvaltningen vil derfor efterfølgende udarbejde principper for den fremtidige samtænkning, som rummer mulighed for "nytænkning" i forhold til nuværende praksis.

 

Rapporten peger på, at børnehaveklasseledernes arbejde i de sidste to år har været fokuseret på samtænkningen mellem skole og fritidshjem. Dette er sket på bekostning af børnehaveklasseledernes samarbejde med lærerne i 1.og 2. klasse.

 

Det kan være en naturlig konsekvens af beslutningen om at udvide lektionerne i børnehaveklasserne til 25 i lighed med antallet af lektioner i 1. og 2. klasse, hvorved den tid, som børnehaveklasselederne tidligere havde i 1. og 2. klasse ikke kan opretholdes. Det er nødvendigt, at der i den fremtidige samtænkning tages højde for denne konkrete problemstilling.

 

Rapporten peger også på manglende inddragelse af og engagement fra forældrene i samtænkningen. Det er forvaltningens indtryk, at forældre ikke fokuserer isoleret på samtænkningen, men på barnets hele dag. Der skal findes nye måder, hvorpå forældrene kan inddrages i arbejdet, og det er forvaltningens indtryk, at samarbejdet skal være direkte omkring konkrete projekter og børnegrupper. Dertil kommer den organisatoriske side af sagen. Rapporten peger et enkelt sted (s. 42) på, at samarbejdet kan organiseres via arbejdet med årsplaner og udviklingsplaner og i regi af forældrebestyrelser og skolebestyrelser. Det er forvaltningens vurdering, at samarbejdet om samtænkning skal forenkles ved at anvende eksisterende samarbejdsfora og procedurer i skole og fritidshjem og ved at kvalificere koordineringen heraf.

 

Rapporten stiller spørgsmål ved, om anstrengelserne med samtænkningen står mål med udbyttet. Resultatet af den foreløbige samtænkning skal imidlertid ses i sammenhæng med parternes forventninger og samtænkningsperiodens relativt  korte forløb.

 

Konkluderende er det forvaltningens opfattelse på baggrund af rapporten, at samtænkningen bør videreføres, men justeres med udgangspunkt i de gode og fremadrettede erfaringer, som allerede eksisterer.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at der udarbejdes principper for samtænkningen, som fremover kan medvirke til en videreudvikling og være vejledende i forhold til praksisændringer:

·        der minimerer de strukturelle og organisatoriske problemer, som rapporten nævner,

·        der inddrager forældrene i forhold til barnets hele dag,

·        der opprioriterer nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde om det enkelte barn, ikke mindst set i lyset af den ny skolelovs intentioner om at støtte det enkelte barns hele udvikling.

 

 

Økonomi

 

Forvaltningen anbefaler, at der ikke foretages ændringer af timetallet for børnehaveklasser og 1.- 3. klasserne. I budgetforslaget for 2004 kan indgå følgende overvejelser:

 

1.      Hvis der afsættes 6 mio. kr., svarende til yderligere 3,6 mio. kr., til samtænkningen i 2004 vil det dække udgifterne på nuværende niveau til generel      samarbejdstid for børnehaveklasseledere og lærere og til projektudgifter i et år

2.      Der vil også være mulighed for at afsæt te yderligere 2,1 mio. kr., så der i alt afsættes 4,5 mio. kr. Forvaltningen vil i dette tilfælde fremlægge forslag til anvendelse af midlerne.

3.      Hvis der uændret afsættes 2,4 mio. kr. til samtænkningen i 2004, vil forvaltningen ligeledes komme med forslag til anvendelsen af midlerne.

4.      Hvis der ikke afsættes midler til samtænkningen i 2004, skal skoler og institutioner afholde udgifter til dækning af den generelle samarbejdstid samt udgifter til samarbejdsprojekter inden for egen ramme.

 

Der er midler til at videreføre samtænkningen i uændret omfang i første del af skoleåret 2003/04, og der er i budgetrammerne for 2004 indeholdt 2,4 mio. kr.

 

Forvaltningen vil i budgetforslaget for 2004 foreslå, at der afsættes i alt 4,5 mio. kr. til samtænkningen, så der tilføres yderligere 2,1 mio. kr. til budgettet, jf. forslag 2. Dette vil indebære, at midlerne kan anvendes til planlægning og gennemførelse samt til aktiviteter i samtænkningen.

 

 

 

Miljøvurdering

 

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Rapporten om evaluering af samtænkning mellem skole og fritidshjem forelægges for Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Evaluering af Samtænkning mellem skole og fritidshjem (udsendt til udvalget den 3. marts 2003)

·        Udtalelse om samtænkning af 17. marts 2003 fra KLF, LFS, BUPL København og PMF Kbh. og Frb.

 

 

 

 

                                         Peter Rasmussen

                                                                                   Dorrit Christensen