Mødedato: 26.01.2005, kl. 08:15

Evaluering af forsøg med undervisning for de 10 - 12 årige i Københavns Kommunes Ungdomsskole på Indre Østerbro

Evaluering af forsøg med undervisning for de 10 - 12 årige i Københavns Kommunes Ungdomsskole på Indre Østerbro

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. januar 2005

 

 

5.      Evaluering af forsøg med undervisning for de 10 - 12 årige i Københavns Kommunes Ungdomsskole på Indre Østerbro

  J.nr. U6/05

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

&nb sp;

at      tilbuddet med ungdomsskoleundervisning for de 10 - 12 årige på Indre Østerbro gøres permanent

 

at      udvalget godkender, at 256.000 kr. (2002-niveau) pr. år fra den samlede ramme videreføres uændret til aktiviteten, og at beløbet udmøntes i et samarbejdsforum mellem Ungdomsskolen og klubberne på Indre Østerbro

 

at      der indføres betaling for materialer

 

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 9. april 2003 at etablere et tilbud med undervisnings- og fritidsaktiviteter for de 10 – 12 årige på Indre Østerbro i Ungdomsskolens regi. Tilbuddet skulle evalueres inden udløbet af en 2-årig periode. Samtidig besluttede udvalget at afsætte 256.000 kr. fra det samlede klubbudget (demografimidler) til aktiviteten.

 

Et tilbud om fritidsaktiviteter for de 10 - 12 årige i Ungdomsskolen kan og skal ikke erstatte et fuldt fritidsklubtilbud. Men tilbuddet i Ungdomsskolen kan være et supplement til eller et alternativ for unge, som har brug for et andet fritidstilbud indholdsmæssigt og omfangsmæssigt end en fritidsklub.  

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller på baggrund af den udarbejdede evalueringsrapport om ungdomsskoleundervisning for 10 - 12 årige på Indre Østerbro, at tilbuddet gøres permanent. Tilbuddet foreslås finansieret som hidtil dels af midler inden for Ungdomsskolens budgetramme og dels af midler fra det samlede klubbudget (demografimidler), som foreslås videreført uændret.

 

Forvaltningen finder det væsentligt, at en meget stor andel af brugerne udtrykker tilfredshed med tilbuddet, og at tilbuddet understøtter ønsket om at udvikle tilbud om fritidsaktiviteter til børn og unge. Forvaltningen noterer sig, at det i forsøgsperioden ikke er lykkes at skabe en fælles forståelsesramme for udviklingen af tilbuddet mellem Ungdomsskolen og fritids- og ungdomsklubberne på Indre Østerbro.

 

Med udgangspunkt i evalueringsrapportens anbefalinger vil forvaltningen derfor tage initiativ til at formalisere et forpligtende samarbejdsforum mellem Ungdomsskolen på Østerbro og fritids- og ungdomsklubberne på Indre Østerbro. Dette samarbejdsforum vil få til opgave at udmønte aktiviteten i krydsfeltet mellem ungdomsskolevirksomhed og klubvirksomhed.

 

Endelig anbefaler forvaltningen, at der indføres betaling for materialer.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 9. april 2003 at bevilge 256.000 kr. pr. år fra det samlede klubbudget (demografimidler) til etablering af undervisnings- og fritidsaktiviteter for de 10 - 12 årige i Ungdomsskolens regi på Indre Østerbro i en 2-årig periode. Udvalget besluttede samtidig, at tilbuddet skulle evalueres inden udløbet af den 2-årige periode med henblik på en vurdering af, om tilbuddet skal videreføres.

 

Forud for udvalgets beslutning var forslaget sendt til høring i forældrebestyrelser og klubråd/ungeråd på Indre Østerbro, ungd omsskolebestyrelsen samt de faglige organisationer BUPL, LFS, PMF og LVU. Af hovedparten af de modtagne høringssvar fremgik det, at forslaget ikke kunne anbefales. Forslaget blev anbefalet af Ungdomsskolens bestyrelse.

 

I sin indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fandt forvaltningen det væsentligt, at forsøget afprøves under de foreslåede rammer og anbefalede, at forslaget blev godkendt. Forvaltningen motiverede i indstillingen, at tilbuddet om fritidsaktiviteter for de 10 - 12 årige i Ungdomsskolens regi ikke kunne og ikke skulle erstatte et fuldt fritidsklubtilbud. Tilbuddet i Ungdomsskolen kunne være et supplement til eller et alternativ for unge, som har brug for et andet fritidstilbud indholdsmæssigt og omfangsmæssigt end en fritidsklub.  

 

Forvaltningen har i november/december 2004 forestået en evaluering af aktiviteten.

 

Datamaterialet omfatter:

 

1.      Spørgeskemabesvarelse fra deltagende børn/forældre

2.      Gruppeinterviews med lederne af fritids- og ungdomsklubberne i området

3.      Gruppeinterviews med ungdomsskolelærere

4.      Individuelt interview med skolelederen på Randersgades Skole

5.      Gruppeinterviews med 13-17 årige elever.

 

Af 220 udsendte spørgeskemaer er der inden for svarfristens udløb indkommet 132 svar, svarende til en svarprocent på 60 pct. I alt 88 pct. svarer ja til, at "har jeres barn været tilfreds med undervisningen", 86 pct. svarer ja til, at de har "været tilfreds med det sociale miljø", og 97 pct. mener "at Ungdomsskolen også i næste sæson skal tilbyde undervisning til de 10 – 12 årige.

 

Sammenfattende konkluderer undersøgelsen:

 

§        at de 10 – 12 årige og deres forældre har været glade for at kunne bruge tilbuddet

 

§        at der fra Ungdomsskolens side gøres et godt stykke arbejde, der helt overvejende lever op til forventningerne om kvalificeret undervisning og gode sociale rammer

 

§        at en permanent udvidelse af tilbuddet bør medtænke socialpædagogisk opmærksomhed, etablering af en fælles forståelse med klubberne med henblik på et konstruktivt konkret samarbejde på udvalgte områder og en overvejelse af muligheden for at opkræve et mindre tilmeldingsgebyr

 

§        at Ungdomsskolen bør gennemtænke deres kommunikations- og administrationspraksis med henblik på forbedringer

 

§        at klubmedarbejderne ikke har kunnet registrere faldende søgning til klubberne eller vigende engagement fra børnene

 

§        at der er en pointe i, at tilbuddet for nogle børn repræsenterer den bedste overgang fra institutionens rammer til tilværelsen som ung på egen hånd

 

§        at de elever, der følger de mere fritidsprægede undervisningsforløb, på et senere tidspunkt vil være mere tilbøjelige til at deltage i de mere traditionelt faglige undervisningsforløb, der dominerer tilbuddet for de større børn og unge

 

Tilbuddet er etableret på Randersgades Skole, på Strandvejsskolen, i ZOO's skoletjeneste, i Øbrohallen og i Eksperimentarium i tidsrummet kl. 14 – 18 med holdundervisning på typisk 2 timer. Fagkredsen omfatter filmværksted, julegaveværksted, dyreadfærd, syning, keramik, madlavning, smykkeværksted, klaver, rollespil, dans, matematik/special, dansk, PC, teater, vildmarksliv og svømning. Fagudbudet er løbende under udvikling i dialog med elever, forældre og folkeskolerne.

 

I indeværende sæson 2004 – 2005 er der indskrevet 314 CPR-elever i aldersgruppen 10 – 12 år. Elevantallet udgør 413 holdelever svarende til, at en CPR-elev deltager på 1,31 hold.

 

Oprindeligt var tilbuddet tilrettelagt med henblik på at dække 20 pct. af målgruppen svarende til, at ca. 170 unge ville gøre brug af tilbuddet. Den faktiske anvendelse af tilbuddet er dog langt højere, idet 31 pct. af målgruppen benytter tilbuddet.

 

Forvaltningen finder det væsentligt, at en meget stor andel af brugerne udtrykker tilfredshed med tilbuddet, og at tilbuddet understøtter ønsket om og behovet for at udvikle tilbud om fritidsaktiviteter til børn og unge. Forvaltningen anbefaler derfor, at tilbuddet gøres permanent – også for at sikre brugerne flere valgmuligheder.

 

Forvaltningen noterer sig, at det i forsøgsperioden ikke er lykkes at skabe en fælles forståelsesramme for udviklingen af tilbuddet mellem Ungdomsskolen og fritids- og ungdomsklubberne på Indre Østerbro. Med udgangspunkt i evalueringsrapportens anbefalinger vil forvaltningen derfor tage initiativ til at formalisere et forpligtende samarbejdsforum mellem Ungdomsskolen på Østerbro og Fritids- og Ungdomsklubberne på Indre Østerbro. Dette samarbejdsforum vil få til opgave at udmønte aktiviteten i krydsfeltet mellem ungdomsskolevirksomhed og klubvirksomhed.

 

Endelig anbefaler forvaltningen, at der indføres betaling for materialer. Det er allerede praksis, at eleverne bidrager til betaling for undervisningsmidler i særligt udgiftskrævende fag.

 

 

Økonomi

 

Udgifterne til tilbuddet udgør 381.000 kr. Udgiften på 256.000 kr. (2002-niveau) afholdes som hidtil af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets konto 5.16.1 Klubber. Ungdomsskolens bestyrelse har afsat 125.000  kr. (2002-niveau) til aktiviteten. Beløbet kan finansiere 25 – 30 hold á 2 timers varighed med ca.16 elever.

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

 

Ev alueringsrapporten har været behandlet i ungdomsskolebestyrelsen den 18. januar 2005.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Evalueringsrapporten "Forsøg med ungdomsskoletilbud for de 10 – 12 årige på Indre Østerbro", december 2004

·        Bilag 2: Udtalelse fra bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole

 

 

 

Peter Rasmussen

                                                                                   

 Marie Thun


 


Til top