PISA København 2004

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. januar 2005

2. PISA København 2004

J.nr. U218/04

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at alle folkeskoler fra april 2005 pålægges at teste normalklasseeleverne med standardiserede test i læsning i 2. klasse april/maj, i 4. klasse april/maj, i 6. klasse efteråret og i 8. klasse i efteråret samt i matematik i 2. klasse april/maj, 5. klasse januar/februar og 8. klasse januar/februar

at skolerne efter nærmere fastsatte retningslinier indsender testresultaterne til forvaltningen for 2. og 4. klasse i dansk og 2. klasse i matematik årligt ultimo maj måned

at forvaltningen årligt udarbejder en oversigt i dansk og matematik over de københavnske folkeskolers testresultater, som forelægges for udvalget

at forvaltningen fastsætter et minimumsniveau for acceptable læseresultater i de fire læsetest, der sikrer, at eleverne er parate til de faglige udfordringer i den næste fase i skoleforløbet

at skoleledelsen ved en årlig resultatsamtale med børne – og ungechefen redegør for skolens resultater og for skolens tiltag i forhold til elever, der ikke har nået det af forvaltningen fastsatte minimumsniveau i læsning. Forvaltningen sikrer, at skoler, hvor eleverne ikke opnår det fastsatte minimumsniveau, støttes i deres udvikling

at forvaltningen søger at implementere den nye ledelsesstruktur hurtigere og at de skoler, der udfra bl.a. testresultater vurderes at have det største behov for en pædagogisk styrkelse, prioriteres

at skoleledelsen pålægges jævnligt at foretage klassebesøg med henblik på observation af undervisningen og efterfølgende sparring med og vejledning af læreren

at forslag om, at forvaltningen og skolerne pålægges en øget ressourcemæssig og faglig fokusering på læseundervisningen på skolens mellemtrin og på udskolingen, støttet af uddannede læsevejledere på samtlige skoler, indarbejdes i budgetforslaget for 2006

at forslag om revurdering af efteruddannelsesvirksomheden med henblik på at styrke den faglige fokusering og evalueringskulturen, herunder brugen af test, indarbejdes i budgetforslaget for 2006. Efteruddannelse tilrettelægges så den i mindst muligt omfang griber forstyrrende ind i afviklingen af den daglige undervisning

at forvaltningen snarest fremlægger en indstilling, der sikrer, at alle tosprogsmidler anvendes efter deres formål

at forvaltningen i samarbejde med skolerne sikrer en væsentlig reduktion af den tid, hvor eleverne tages ud af normalundervisningen som led i specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog

at forvaltning og skoler udvider og opkvalificerer samarbejdet med tosprogede forældre

RESUME

Den 23. oktober 2003 godkendte Borgerrepræsentationen at gennemføre en speciel københavnsk PISA-undersøgelse som led i en samlet plan for kvalitetsudvikling af den københavnske folkeskole. I projektet indgår følgeforskning, som inkluderer læsetest. Den 25. februar 2004 besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at de frie grundskoler også kunne indgå i undersøgelsen, hvis de ønskede det.

Der er endvidere indgået aftale med Danmarks Pædagogiske Universitet om følgeforskning.

PISA-undersøgelsen blev gennemført i alle 9. klasser i foråret 2004. I forbindelse hermed er der gennemført en læsetest for alle elever i 7. klasse i august 2004. Udvalget blev orienteret om rapporten PISA København 2004 på mødet den 12. januar 2005 samtidig med, at resultaterne blev offentliggjort.

Forvaltningens forslag om tiltag på baggrund af PISA-undersøgelsen har to fokuseringer:

Sikring af et acceptabelt minimumsniveau for elevers læsekompetence.

Udgangspunktet er, at ingen elever må forlade den københavnske folkeskole uden de læsefærdigheder, som er en forudsætning for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at der kan være kontrol med den enkelte elevs faglige udvikling, må det endvidere sikres, at alle elever har alderssvarende læsekompetencer ved overgangen mellem de enkelte faser i skoleforløbet.

En kraftig opstramning af skolernes indsats over for de tosprogede elever.

Den hidtidige udviklingsstrategi på tosprogsområdet har fokuseret på målrettet ressourceanvendelse og bedre lærerkompetencer via efteruddannelse og netværksarbejde. Vedtagelsen af den københavnske politik for fordeling af et- og tosprogede elever tilfører et nyt element i udviklingsstrategien. Forvaltningen vurderer, at udviklingsstrategiens implementering må sikres og suppleres med en øget satsning på et samarbejde med de tosprogede børns forældre om deres børns læring i skolen. Samtidig ønsker forvaltningen en øget ressourcemæssig og faglig fokusering på læseundervisningen på skolens mellemtrin og udskolingen.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med budget 2003 vedtog Borgerrepræsentationen en hensigtserklæring om, at en københavnerudgave af PISA-undersøgelserne skulle indgå i og understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling. En indstilling herom blev vedtaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 6. august 2003 (U 59/03), og den 28. august 2003 (BR 382/03) tiltrådte Borgerrepræsentationen Kvalitetsudviklingsprojektet som helhed, mens den specifikke afgørelse om de økonomiske vilkår for PISA-undersøgelsen blev sendt tilbage til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til færdigbehandling.

Den 23. oktober 2003 (BR 486/03) tiltrådte Borgerrepræsentationen en beslutning i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 8. oktober 2003 (U 59/03) om at gennemføre to runder med PISA 2000 i en særlig københavnsk udgave so m led i en samlet plan for kvalitetsudvikling af den københavnske folkeskole. I projektet indgår endvidere følgeforskning, som inkluderer læsetest.

Den 25. februar 2004 (U 30/04) besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at den første PISA-runde også skulle gennemføres på de frie grundskoler, som havde tilkendegivet interesse for at deltage.

Efterfølgende er der indgået aftale med Danmarks Pædagogiske Universitet om følgeforskning for perioden 1. august 2004 til 31. januar 2007. I marts/april 2004 er første PISA-runde gennemført i samtlige 9. klasser i de københavnske folkeskoler samt i 9. klasserne på 26 frie grundskoler. Ultimo august 2004 er der i forbindelse med følgeforskningen gennemført læsetest i samtlige syvendeklasser på de københavnske folkeskoler.

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. januar 2005 blev udvalget præsenteret for rapporten fra første PISA-runde (U218/04) og vedtog at behandle rapporten på mødet den 26. januar 2005.

Grundlæggende kan forvaltningen konstatere, at i forhold til storbyens elevsammensætning klarer København sig hverken værre eller bedre end resten af Danmark. Men Københavner-PISA'en dokumenterer samtidig, at den københavnske folkeskole ikke har formået at give sine tosprogede elever de nødvendige kompetencer til at begå sig i det videre ungdomsuddannelsessystem, idet 56% af de tosprogede folkeskoleelever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder.

I forhold til de tosprogede elever er de københavnske folkeskolers resultat markant ringere end :

· privatskolernes – også de etniske privatskoler

· landsgennemsnittet for tosprogede elever i PISA 2003

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder resultaterne uacceptable. Den svenske folkeskole har formået at give sine andengenerations-indvandrerelever et så godt læseniveau, at de klarer sig bedre i PISA 2003 end det danske landsgennemsnit. Det er forvaltningens opfattelse, at Danmark og Sverige er så sammenlignelige, at det må være muligt for de københavnske skoler at opnå lige så gode resultater som de svenske skoler.

Det er endvidere forvaltningens opfattelse, at rammen for skolernes virke på disse områder ikke har været præcis nok for elever, forældre og lærere. Forvaltningens indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget har derfor to fokuseringer:

· en sikring af et acceptabelt minimumsniveau for elevernes læsekompetencer

· en kraftig opstramning af skolernes indsats over for de tosprogede elever.

Generelt skal der arbejdes videre med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning af 3. november 2004 vedrørende styringsforståelse og kvalitetssikring.

Forvaltningen fremlægger hermed en række forslag samt supplerende overvejelser om tiltag til opfølgning på PISA-rapporten.

Sikring af et acceptabelt minimumsniveau for elevers læsekompetence

Udgangspunktet er, at ingen elever må forlade den københavnske folkeskole uden de læsefærdigheder, som er en forudsætning for at gennemføre et uddannelsesforløb. For at der kan være kontrol over den enkelte elevs faglige udvikling, må det endvidere sikres, at alle elever har alderssvarende læsekompetencer ved overgangen mellem de enkelte faser i skoleforløbet.

En kraftig opstramning af skolernes indsats over for tosprogede elever

Den hidtidige udviklingsstrategi på tosprogsområdet har fokuseret på målrettet ressourceanvendelse og bedre lærerkompetencer via efteruddannelse og netværksarbejde. Det skal bemærkes, at der indenfor de senere år er sket en mærkbar opprioritering af efteruddannelse. Vedtagelsen af den københavnske politik for fordeling af et- og tosprogede elever tilfører et nyt element i udviklingsstrategien. Forvaltningen vurderer, at strategien må suppleres med en øget satsning på et samarbejde med de tosprogede børns forældre om deres børns læring i skolen.

Obligatorisk testning (1. og 2. at i indstillingen)

Forvaltningen foreslår, at alle skoler fra skoleåret 2005/2006 pålægges at teste eleverne fire gange i dansk i deres skoleforløb. Med baggrund i de svage matematikresultater for en meget stor elevgruppe foreslås det på samme måde, at alle skoler pålægges at teste eleverne tre gange i matematik.

Planen ser således ud:

Trin	Fagområde	Periode	Testbetegnelse
2. klasse	Læsning:	April/maj	OS 120 + MiniSL2
2. klasse	Matematik	April/maj	MG2
4. klasse	Læsning	April/maj	SL40
5. klasse	Matematik	Januar/februar	MG, FG
6. klasse	Læsning	Efteråret	TL1
8. klasse	Læsning	Efteråret	TL3
8. klasse	Matematik	Januar/februar	MG, FG

Tidsforbruget for den enkelte elev går fra 15 minutter til to lektioner pr. test.

Når Undervisningsministeriets nye evalueringsværktøjer foreligger, vil disse blive indarbejdet i evalueringsplanen. Det er forudsat, at den standardiserede evaluering bliver en del af den løbende evaluering i klassen og tænkes ind i den systematiske underretning til forældrene om elevernes standpunkt og faglige fremskridt.

Oversigt over testresultater (3. at i indstillingen)

Forvaltningen ønsker en rapportering af de enkelte skolers resultater. På baggrund af de indsendte testresultater foretager forvaltningen en gruppering af skolernes resultater. Forvaltningen forelægger en gang årligt en oversigt over de københavnske skolers testresultater for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Minimumsniveau i læsning (4. at i indstillingen)

Minimumsniveauet i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 2., 5. og 8. klassetrin vil senest 1. marts 2005 blive beskrevet af forvaltningen. Læsekompetencen på de forskellige trin beskrives, så den peger frem mod et minimumsniveau i læsning ved udgangen af 9. klasse, beskrevet som niveau 2 i PISA-undersøgelsen. Det er det niveau, som 24% af de københavnske elever ligger under i københavner-PISA'en. Hovedindsatsen går altså på at sikre, at disse 24%, hvor det overhovedet er muligt, løftes op til det acceptable niveau. En samlet evaluering af, i hvilken grad dette mål er nået, vil kunne ske på baggrund af PISA-undersøgelsen i 2007.

Det acceptable niveau for den enkelte elev fastlægges eksplicit således, at eleverne sikres en læseudvikling, som i den sidste ende gør dem i stand til at honorere læsekravene i deres videre uddannelsesforløb. I virkelighedens verden bliver der naturligvis elever, som ikke opnår denne kompetence. Men i disse tilfælde må skolelederen over for såvel elev og forældre som forvaltningen kunne dokumentere, at skolen har udnyttet alle til rådighed stående midler for at undgå dette.

Resultatsamtalen og den efterfølgende støtte (5. at i indstillingen)

Med henblik på at forvaltningen kan agere, hvis en skole har vanskeligheder med at leve op til ovenstående minimumsniveau, stiller forvaltningen forslag om, at skoleledelsen ved en årlig samtale med børne - og ungechefen redegør for skolens resultater og for skolens tiltag i forhold til elever, der ikke har nået det fastsatte minimumsniveau. Testresultaterne anvendes i samtalen med henblik på identifikation af problemer, iværksættelse af evt. ekstern støtte og skolens egen opfølgning.

Af hensyn til de skoler, der viser sig at have behov for det, skal forvaltningen yde skolen støtte i dens udvikling. Denne støtte skal ikke blot være læsefaglig støtte, men også støtte til andre dele af skolens virksomhed, som har indflydelse på elevernes læseudvikling. I den forbindelse forventer forvaltningen, at følgeforskningen knyttet til Kvalitetsudvikling i Folkeskolen vil kunne bidrage med viden om hvilke tiltag, der bedst kan støtte kvalitetsudviklingen på den enkelte skole.

Ledelse (6. og 7. at i indstillingen)

Skoleledelsen er den afgørende faktor i alle de tiltag, som PISA-undersøgelsen lægger op til. Denne konstatering kommer også til udtryk i OECD-rapporten, der argumenterer for styrkelse af ledelsens strategiske og personalemæssige ledelse.

Ledelsen må have indsigt i de forhold på skolen, der har betydning for skolens kerneydelse, og der skal være rutiner og strukturer på den enkelte skole, som gør det muligt for ledelsen at sikre kvaliteten af denne ydelse. Det forudsættes her, at skoleledelsen regelmæssigt overværer undervisningen med henblik på efterfølgende sparring og vejledning. Den nye ledelsesstruktur spiller en væsentlig rolle i gennemførelsen heraf, og skoler med særlige behov for pædagogisk styrkelse i forhold til implementering af ny ledelsesstruktur skal prioriteres.

Ledelsen skal opkvalificeres til at kunne styre udviklingen af en evalueringsfaglighed, sådan som det for eksempel vil ske gennem deltagelse i udviklingsprogrammet 'Evaluering af elevernes faglige udvikling'. Det er et krav til ledelsen, at den udøves med et højere forventningskrav og ambitionsniveau. OECD-rapporten og andre undersøgelser peger samstemmende på, at den danske skole har for lave forventninger til elevernes læring.

Forvaltningen vil sikre, at der sker lokal opfølgning på udarbejdelse af en ledelsesprofil inden udgangen af 2005 baseret på den centralt udarbejdede lederprofil og efteruddannelsen af ledere, som beskrevet i lederpakken, må yderligere prioriteres. Lederpakken beskriver et antal indsatsområder i relation til lederudvikling, fx efteruddannelse, videreuddannelse, pd-moduler for nye ledere, etablering af ledernetværk og mentorordning for nye ledere. Lederpakken evalueres i foråret 2005.

Læsevejledere (8. at i indstillingen)

Det er forvaltningens skøn, at der er behov for uddannelse af læsevejledere på alle de skoler, der ikke i forvejen har en sådan, og for en bredere indsats med omfattende efteruddannelse på læseområdet, især i forhold til faglig læsning. Udviklingsprogrammet 'Et godt skoleliv for alle' har betydet, at der er uddannede læsevejledere på 21 skoler, og yderligere 13 afslutter uddannelsen i sko leåret 2005-06. Udviklingsprogrammet tilbydes skolerne i en koncentreret version i kommende skoleår, men forvaltningen ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange skoler, der ønsker at tilmelde sig. Udviklingsprogrammernes princip om frivillighed sikrer ikke, at samtlige 65 folkeskoler får en læsevejleder. Forvaltningen agter at fremkomme med forslag til uddannelse af læsevejledere på alle skoler og en bred læseindsats i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 2006.

Efteruddannelse og vidensdeling (9. at i indstillingen)

Forvaltningen har allerede planer om at udvikle mere effektive former for efteruddannelse, former som i højere grad indebærer praksisfunderede træningsforløb for de deltagende lærere. Der må skabes større sikkerhed for, at efteruddannelsen faktisk resulterer i ændret undervisningsadfærd. Det sikres bedst ved, at undervisningen foregår tæt på praksis.

Samtidig må forvaltningen sikre, at læreres deltagelse i efteruddannelse skaber så få problemer som muligt for kontinuitet i undervisningen. Det kan ske gennem placering af uddannelse i såkaldte nul-uger (hvor eleverne ikke går i skolen) og ved mere konsekvent at etablere selvstyrende team, hvor teamet i vid udstrækning kan planlægge sig ud af problemet.

Københavner-PISA'en peger på, at højtscorende skoler prioriterer lærernes efteruddannelse højere end andre skoler. I takt med at efteruddannelsen kvalitetssikres, må der derfor skabes sikkerhed for, at alle skoler og alle lærere i lige grad prioriterer efteruddannelse og vidensdeling. Der må i prioriteringen af uddannelsernes indhold tages højde for, at det naturfaglige område viser særlige problemer i PISA-undersøgelsen – både i den landsdækkende og i københavner-PISA'en. Dette følges op i den indsats på det naturvidenskabelige område, som blev besluttet af Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 3. november 2004.

Forvaltningen fremlægger forslag til budgetdrøftelserne 2006 om den øgede indsats på lærerefteruddannelsen.

Anvendelsen af midler til tosprogede elever (10. at i indstillingen)

Den eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om arbejdet med dansk som andetsprog, og skolerne forpligtes til at sikre, at alle tosprogsmidler anvendes efter deres formål. Undervisningsministeriets evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen viser, at disse ressourcer anvendes til mange andre formål end målrettet og fagligt kvalificeret undervisning af tosprogede elever – fx deletimer til praktisk-musiske fag. Forvaltningen vil fremsætte forslag om, at alle udmeldte ressourcer fra 1.-10.klasse skal anvendes målrettet til formålet, og undervisningen skal udføres af lærere med særlig uddannelse. Den eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om dette arbejde.

Erfaringerne viser i dag, at tosprogede børn i slutningen af 2. klasse læser stort set lige så godt som deres danske kammerater. Dette niveau ønsker forvaltningen at fastholde ved at sætte som minimumsstandard, at alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse. Det er erfaringen, at præstationsgabet mellem etnisk danske og tosprogede elever udvikles senere i skoleforløbet. Forvaltningen vil derfor snarest fremsætte forslag om en ændring af ressourcetildelingsmodellen, som i højere grad sikrer, at de tildelte ressourcer anvendes der, hvor behovet er størst. Endvidere vil forvaltningen sætte fokus på læseundervisning på disse alderstrin i efteruddannelsesindsatsen, mens der som nævnt under afsnittet om obligatoriske test indføres krav om anvendelse af standardiserede test efter hver fase i skoleforløbet.

Placering af en del af undervisningen i dansk som andetsprog uden for elevernes normale skema (11. at i indstillingen)

OECD-rapporten fra juni 2004 og Niels Egelunds rapport fra december 2004 til Undervisningsministeriet påpeger, at det er skadeligt for elevers faglige udvikling, hvis de i større omfang tages ud af klassens normale forløb for at modtage undervisning i dansk som andetsprog i sprogcenteret. Sprogcenterets undervisning bør primært lægges som holddelt undervisning direkte i forbindelse med klassens almindelige undervisning og som særlige kurser uden for de tosprogede elevers normale skema. For de yngste elevers vedkommende skal der fokuseres på 6. lektion. Forvaltningen udsender vejledning til skolerne om dette. Konsekvenserne for fritidsinstitutionernes arbejde skal i den forbindelse afklares.

En kraftig opkvalificering af skolernes samarbejde med de tosprogede forældre (12. at i indstillingen)

Samarbejdet skal ikke primært have et socialpædagogisk sigte – der skal være fokus på skolens og hjemmets samarbejde omkring elevernes læring. En præcis, skriftlig og dokumenteret tilbagemelding fra skolen til forældrene om den enkelte elevs resultater er et omdrejningspunkt for samarbejdet. Resultaterne fra de obligatoriske test i læsning og matematik skal indgå i tilbagemeldingen til forældrene. Hjemmebesøg, fælles forældremøder på forældrenes eget sprog mv. indgår i arbejdet. Ressourcen til dette findes inden for den eksisterende ramme til undervisning af tosprogede elever.

Forvaltningen vil i samarbejde med Skole & Samfund samt skolerne udarbejde en vejledning om det intensiverede forældresamarbejde.

Spørgsmålet om modersmålsundervisningens betydning for den øvrige faglige udvikling vil indgå i den mere detaljerede tosprogsrapport, som Beatrice Schindler, AKF, udarbejder i løbet af januar-februar. Når resultaterne foreligger, vil forvaltningen orientere Uddannelses- og Ungdomsudvalget og komme med forslag til konsekvenser.

Supplerende overvejelser om tiltag

En række yderligere tiltag er i vid udstrækning knyttet til ovenstående, men fremlægges ikke på nuværende tidspunkt som egentlige beslutningsforslag.

Samarbejde om børn med vanskeligheder

Forvaltningen modtager mange henvendelser fra skoler med mange tosprogede elever, som oplever, at samarbejdet omkring disse børn mellem Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR), lokalcenteret og skolen er langsomt og svagt fungerende. Forvaltningen vil på denne baggrund tage kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på en styrkelse af det tværgående samarbejde.

Skole-hjem-samarbejde

Der er sket meget lidt udvikling i samarbejdet mellem skole og forældre i de senere år. Skolen må målrettet arbejde på, at forældrene får større tillid til deres børns skole. Skoleudviklingen i Finland, som i flere omgange har toppet i PISA-undersøgelserne, er præget af forældrenes dybe respekt for skolens og den enkelte lærers arbejde; bl.a. derfor er det meget attråværdigt at være lærer i Finland, og derved etableres den positive spiral, som den københavnske skole har så god brug for.

En præcis, skriftlig og dokumenteret tilbagemelding fra skolen til forældrene om den enkelte elevs resultater er et omdrejningspunkt for samarbejdet. Resultaterne fra de obligatoriske test i læsning og matematik skal indgå i tilbagemeldingen til forældrene.

Igennem det samarbejde, der allerede er etableret mellem forvaltningen og seminarier/CVU'er i det københavnske område, må forvaltningen arbejde på at læreruddannelsen, og ikke mindst praktikforløbene, får mere fokus på skole-hjemsamarbejdet.

Skolerne og forvaltningen må tage deres prioritering af resurser til forældresamarbejdet op, og blandt andet overveje at tilbyde nogle forældregrupper, at skolen yder mere tid til samarbejdet, end den yder til andre.

For at tilgodese alle forældregruppers behov for bedre information og en tættere daglig kontakt med skolen skal der skabes mulighed for, at den enkelte lærer i højere grad kan udnytte Intranettets muligheder for åbenhed og tydelighed i kommunikationen med forældre.

I det hele taget må de enkelte skoler over for omverdenen fremstå med en større klarhed og en tydeligere profil. Det indbygges i kravene til skolernes Udviklingsplan 2006-2010, at skolens profil og måde at arbejde med skole-hjem-kommunikation på får en fremtrædende plads.

Ændring af skolekulturen – evalueringskultur og forventningsniveau

OECD-undersøgelsen peger på som et afgørende problem i den danske skolekultur, at evaluering ikke er et centralt element. Det udtrykker nogle, at danske skoler mangler en evalueringskultur. Desuden peger OECD på, at lærere har for lavt et forventningsniveau i forhold til eleverne, og lederne et for lavt i forhold til lærerne. I rapporten udtrykkes undren over, at så stor del af den angivelige undervisningstid går med andet end undervisning.

En skolekultur, der kan danne baggrund for en praksis, hvor evaluering er et centralt element, må omfatte følgende elementer:

· Mod og lyst til systematiske og kontrollerede eksperimenter og til at handle på grundlag af en evaluering heraf. Det er altså afgørende, at evaluering foregår i en atmosfære, hvor man tør gå nye veje, og at der i omgivelserne er tillid til at åbenheden om både gode og dårligere erfaringer bruges til at forbedre kvaliteten.

· Et praktisk og kyndigt forhold til registreringsdata og evaluering – samt et sprog, der beskriver evalueringsforhold klart og præcist

· Åbne kommunikationskanaler og høj grad af vidensdeling. Det betyder, at man ikke blot tør vise sine egne resultater frem, men også er interesseret i at lære af andre.

Udvikling af skolekulturen i den ønskede retning drejer sig derfor både om holdningsbearbejdelse og erhvervelse af konkrete kompetencer – herunder en meget mere udviklet skriftlighed. Forvaltningen må derfor stille krav om minimumskompetencer på evalueringsområdet og om, at skolerne giver kulturudviklingen en fremtrædende plads i deres Udviklingsplan 2006-2010. For at sådanne krav skal give mening, må skoler og lærere tilbydes kompetenceudvikling i tilstrækkeligt omfang samt støtte til udviklingen af skolekulturen i den ønskede retning.

En ændring af forventningsniveauet har som en af sine forudsætninger, at lærere møder elever og deres forældre med den klare forudsætning, at eleverne kommer for at lære. Alle andre aktiviteter skal ses i lyset af denne kerneopgave. En anden forudsætning er, at læreren har mulighed for at afstemme sine aktiviteter og forventninger med andres niveau. Anvendelse af standardiserede test er én mulighed, overværelse af andres undervisning og åbenhed i forhold til egen undervisning – fx gennem sparring og kollegasupervision – er en anden. Kvalificering af lærernes forudsætninger for at udnytte vidensdeling og erfaringsudveksling skal i meget større udstrækning indgå i forvaltningens efteruddannelsesstrategi.

Økonomi

Udgifterne til testmateriale i læsning til 4 x 3000 børn vil udgøre ca. 85.000 kr. og i matematik til 3 x 3000 børn ca. 48.000 kr., i alt 133.000 kr. pr. år. Dertil kommer en engangsudgift til vejledningsmateriale, som dog vid udstrækning i forvejen findes i forvejen på skolerne. Det foreslås, at skolerne frit kan rekvirere testmaterialerne på PPR. Udgifterne til testmaterialer samt arbejdskraft til at indsamle og afrapportere testresultater udgør ca. 600.000 kr. på årsbasis. Udgifterne finansieres i 2005 via Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

Forvaltningen agter i forbindelse med behandlingen af budget 2006 at fremkomme med forslag til uddannelse af læsevejledere på alle de skoler, der ikke i forvejen har en sådan, og til en bredere indsats med etablering af yderligere ekstern støtte samt omfattende efteruddannelse på læseområdet, især i forhold til faglig læsning.

Ligeledes i forbindelse med budget 2006 vil forvaltningen fremkomme med forslag til en omfattende efteruddannelse i forhold til faglig evaluering og brugen heraf i en fremadrettet proces. Forvaltningen vil samtidig fremsætte forslag om en hurtigere implementering af ny ledelsesstruktur på skolerne og endelig arbejder forvaltningen med forslag om forøgelse af vedligeholdelses– og undervisningsmidler som følge af beslutningen fra Ungdomspolitikerdagen.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Det foreslås, at indstillingen fremsendes til Integrationsrådet, Integrationsudvalget, Fællesrådet for folkeskolerne og Fællespædagogisk Råd til udtalelse. Udvalget vil blive gjort bekendt med de eventuelle bemærkninger herfra.

Skoler og institutioner m.fl. forventes at blive hørt i forbindelse med fremlæggelse af de mere konkrete forslag på baggrund af indstillingen.

BILAG VEDLAGT

· Oversigt over anvendelige og standardiserede test inkl. testtidspunkt og økonomi

Peter Rasmussen

Michael Hougaard Olsen

Til top