Mødedato: 26.01.2005, kl. 08:15

Det Kongelige Opfostringhus - DKO

Det Kongelige Opfostringhus - DKO

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. januar 2005

 

 

13.      Det Kongelige Opfostringhus - DKO

  J.nr. U10/05

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     udvalget som bestyrelse for Det Kongelige Op­fostringshus tager forvaltningens orientering om Opfostringshusforeningens forslag til fremtidig brug af Det Kongelige Opfostringshus til efterretning

 

 

 

RESUME

 

Opfostringshusforeningen har fremlagt forslag til fremtidig brug af Det Kongelige Opfostringshus (DKO) som en friskole med kostafdeling. Forslaget blev fremlagt på et møde den 25. november 2004 mellem bestyrelsen for Opfostringhusforeningen og Per Bregengaard og Trine Schaltz som repræsentanter for DKO´s bestyrelse. 

 

I forslaget beskrives målgruppen som "trængende", det vil sige, som en gruppe af unge kendetegnet ved en familiebaggrund med få resurser, et meget lille eller intet socialt netværk og en mangel på rollemodeller. De karakteriseres ikke som "truede" unge.

 

Det fremgår, at skolens kapacitet skal være 40 kostskoleelever, foruden 50 dagelever fra lokalområdet. Skolen skal tilbyde faglig undervisning fra 6. klasse med det højest opnåelige eksamensresultat som pejlemærke.

 

På baggrund af forslaget må forvaltningen konkludere, at der som udgangspunkt ikke er dokumenteret en samlet finansiering af forslaget, herunder op­start af skolen. Forslaget baserer sig samtidig for så vidt angår statslige tilskud på en række vilkår, der skal være opfyldt. Vilkårene beskrives ikke nærmere i forslaget.

 

Forslagets målgruppe, som beskrives, som "trængende" med få resurser og et lille netværk er ikke umiddelbart en målgruppe Familie- og Arbejdsmarkedsforvalt­nin­gen kan støtte op om i forhold til hjælp til "truede" unge. Det er samtidig opfattel­sen, at hjælpen til unge, som har behov for særlig støtte - ud fra et mind­steindgrebsprincip -  skal ske i nærheden af, hvor de unge bor.

 

Forslaget fra Opfostringshusforeningen fremlægges hermed til orientering. Forvalt­nin­gen forventer efter en juridisk afklaring inden for kort tid at kunne fremlægge for­valtningens eget forslag til fremtidig anvendelse af DKO. Forslaget fra Op­fostringshusforeningen vil i den forbindelse mere hensigtsmæssigt kunne blive vur­deret.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Den 25. november 2004 blev der afholdt møde med bestyrelsen for Opfostringshus­foreningen og Per Bregengaard og Trine Schaltz med embedsmænd og kommunens advokat. Mødet var bragt i stand efter ønske fra Opfostringshusforeningen. Formå­let var at indgå i en dialog om den fremtidige brug af DKO. Opfostringshusfore­nin­gen uddelte vedlagte forslag til drøftelse på mødet den 25. november 2004. Der­ud­over blev forvaltningens målgruppe for den fremtidige brug drøftet. Op­fostringshus­foreningen var af den opfattelse, at denne målgruppe ikke var hensigts­mæssig for en videreførsel af DKO og ønskede derfor, at vedlagte forslag om den fremtidige brug for DKO blev fremmet.

 

Opfostringhusforeningens forslag

I præambel til forslaget om mission og vision for Det kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse beskrives målgruppen som en gruppe af unge kendetegnet ved en familiebaggrund med få resurser, et meget lille eller intet socialt netværk, en mangel på rollemodeller. Denne gruppe betegnes som "trængende", hvilket skal sættes i relation til den nuværende fundats brug af dette ord i forbindelse med en beskrivelse af målgruppen. Det fastslås yderligere i den forbindelse, at de truede unge ofte kan få hjælp af det etablerede system.

 

Derudover er der en kortfattet beskrivelse af det pædagogiske og økonomiske grundlag.

 

Det fremgår, at skolens kapacitet skal være 40 kostskoleelever, foruden 50 dagelever fra lokalområdet. Skolen skal tilbyde faglig undervisning fra 6. klasse med det højest opnåelige eksamensresultat som pejlemærke.

 

Eleverne optages af skolens optagelsesudvalg på grundlag af personlig samtale og en prøve i en række fag og ud fra den unges almenviden.

 

Undervisningen sker med udgangspunkt i folkeskolens læseplaner med samme timetal, fagrække og fælles mål. Der skal være klare og tydelige rammer for døgn­rytmen. Der skal samtidig være en omgangstone, hvor den gensidige respekt for den enkelte er ledetråden.

 

Der udarbejdes individuelle handleplaner, og skolen skal have tilknyttet en uddannel­sesvejleder, som koordinerer arbejdet med eleven i det videre forløb.

 

Afslutningsvis fremgår for så vidt angår økonomi kun, at driften vil kunne fi­nansieres på de i loven om friskoler gældende vilkår, hvis der ikke kan indgås en kommunal driftsoverenskomst.

 

Forslaget fremgår af vedlagte bilag.

 

 

Forvaltningens kommentar til forslaget

I forhold til den samlede finansiering er der i Opfostringshusforeningens forslag henvist til friskolelovens vilkår, såfremt der ikke kan indgås en kommunal drifts­overenskomst. Der er ikke i forslaget redegjort nærmere for vilkårene.

 

Overordnet kræver det en særlig fremgangsmåde ved oprettelse af en fri grundskole med kostafdeling. Der er en række forhold, som skal være opfyldt herunder i forhold til vedtægter, klassetrin, ejerskab af bygninger m.v., hvis der skal opnås statsstøtte.

 

Forvaltningen har først og fremmest  bemærket, at der ikke er redegjort for, hvordan finansieringen skal ske. Især i forhold til at det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig dækning af skolens driftsudgifter. Samtidig må det antages, at der skal være en vis finansiering til opstart af skolen.

 

Forslagets målgruppe er trængende unge, som kommer fra hjem med få resurser. Derfor må det antages, at forældrebetalingen skal dækkes på anden måde, idet ele­vernes forældre som udgangspunkt ikke selv kan udrede betalingen. Staten yder ganske vist tilskud til nedbringelse af skolepenge og opholdsbetaling på en kostaf­deling ud fra forældres indkomstgrundlag. Sidstnævnte vedrører  8. – 10. klassetrin.

 

For så vidt angår Københavns Kommunes behov for pladser på en sådan kostskole vil det være Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som eventuelt vil kunne aftage pladser. Det vil først og fremmest ske i forhold til de truede unge. Det vil således ikke udelukkende være på grund af økonomiske forhold, at et lokalcenter vil gå ind og yde en betaling for opholdet. Dette vil ske ud fra et socialt kriterium. Det er ikke kutyme, at der laves driftsoverenskomst i forhold til et antal pladser vedrørende kostskoler. Det er samtidig det enkelte lokalcenter, som har kompetencen til at vælge ud fra en budgetmæssig ramme blandt en række tilbud.

 

På baggrund af forslaget må forvaltningen konkludere, at der som ud­gangspunkt ikke er dokumenteret en samlet finansiering af forslaget, herunder opstart af skolen. Forslaget baserer sig samtidig for så vidt angår statslige tilskud på en række vilkår, der skal være opfyldt.

 

Forslagets målgruppe, der beskrives, som "trængende" med få resurser og et lille netværk er ikke umiddelbart en målgruppe Familie- og Arbejdsmarkedsforvalt­nin­gen kan  støtte op om i forhold til hjælp til truede unge. Det er samtidig opfattel­sen, at hjælpen til unge, som har behov for særlig støtte - ud fra et mind­steind­grebsprincip -  skal ske i nærheden af, hvor de unge bor.

 

For at kunne yde støtte efter den sociale lovgivning til et kostskoleophold skal krite­riet i servicelovens § 40, stk. 1 være opfyldt. Det vil sige, at barnet/den unge skal have behov for særlig støtte. De økonomiske forhold hos de biologiske forældre el­ler prisen for et kostskoleophold er altså ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for, at en foranstaltning sættes i værk med en delvis eller fuldstændig økonomisk støtte fra de sociale myndigheders side.

 

Ovenstående forslag til fremtidig brug af DKO fra Opfostringshusforeningen frem­lægges hermed til orientering,

 

Forvaltningen forventer efter en juridisk afklaring inden for kort tid at kunne frem­lægge forvaltningens eget forslag til anvendelse af DKO. Forslaget fra Op­fostringshusfo­reningen vil i den forbindelse mere hensigtsmæssigt kunne blive vur­deret.

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Mission og vision for Det kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse af 23. november 2004.

 

 

 

Peter Rasmussen

                                                                 Pernille Theut


 


Til top