Mødedato: 25.10.2000, kl. 09:00

Retningslinier for skolernes og institutionernes medfinansiering af byggeopgaver

Retningslinier for skolernes og institutionernes medfinansiering af byggeopgaver

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. oktober 2000

 

5. Retningslinier for skolernes og institutionernes medfinansiering af byggeopgaver

UUU 300/2000 J.nr. U159/00

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at de fremlagte retningslinier for skolers og institutioners medfinansiering af byg-

geopgaver godkendes

RESUME

Med udgangspunkt i en orientering om en konkret sag fra Øster Farimagsgades Skole besluttede udvalget på sit møde den 20. september d.å. at anmode forvaltningen om at udarbejde retningslinier med henblik på en præcisering af grundlaget for skolernes og institutionernes medfinansiering af byggeopgaver.

På baggrund af nedenstående retningslinier.

SAGSBESKRIVELSE

Det opleves generelt som både fornuftigt og positivt, at skoler og institutioner via enten selvforvaltede midler eller via anvendelse af lånebanken har mulighed for økonomisk at medvirke til gennemførelse af byggeopgaver.

Ved at skoler og institutioner vælger selv, kombinerer egne eller "lånte" midler med forvaltningens midler, er der mulighed for dels at imødekomme ønsker, som ellers ikke ville kunne imødekommes, dels at opnå mere sammenhængende eller hensigtsmæssige løsninger – f.eks. at kombinere udskiftning af linoleum med samtidig opmaling lokalet osv.

Det er ikke forvaltningens erfaring, at der generelt er vanskeligheder eller problemer forbundet med overholdelse af aftaler med skolerne og institutionerne om medfinansiering af byggeopgaver.

Uanset dette kan det være hensigtsmæssigt med retningslinier herfor. Forvaltningen skal i den forbindelse foreslå følgende regelsæt:

  1. Det er som udgangspunkt forvaltningen, der har ansvaret for gennemførelsen af opgaven og dermed optræder som bygherre i forhold til evt. rådgivere og entreprenører.
  2. Tilsagn om medfinansiering via selvforvaltede midler kræver skriftligt tilsagn med angivelse af medfinansieringens størrelse, betalingstidspunkt og anvendelse. Tilsagnet skal være underskrevet af skoleinspektør/leder og bestyrelsesformand.
  3. For bydelsskoler eller- institutioner skal tilsagnet endvidere være påtegnet af den ansvarlige forvaltningschef/bydelsadministrationschef. Det bemærkes, at skoler og institutioner i bydelene ikke er omfattet af lånebanken.

  4. Som udgangspunkt skal det aftalte beløb være indbetalt til forvaltningen før det arbejde, der betales for, kan igangsættes.
  5. Tilsagn om medfinansiering via lånebanken, skal være godkendt af Økonomiområdet, efter de retningslinier og de vurderinger, der gælder for skolernes brug af lånebanken. Kopi af det skriftlige tilsagn om brug af lånebanken udleveres til projektlederen, hvorefter det aktuelle byggearbejde kan igangsættes.

Som det fremgår, er der ikke i retningslinierne fastsat begrænsninger i størrelsen af de beløb skoler/institutioner kan bidrage med ved løsning af byggeopgaver.

Det er vurderingen, at skoler og institutioner via deres ledere og bestyrelser selv bedst kan tage stilling til hvor stort et beløb af de selvforvaltede midler, de kan afse til medfinansiering af en byggeopgave – for så vidt angår medfinansiering via lånebanken, er det Økonomiområdet i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der vurderer om et forslag fra en skole/institution om medfinansiering er økonomisk forsvarligt.

 

Økonomi

Ingen

 

Høring

Ingen

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

 

Til top