Prioritering af vedligeholdelse 2004
Prioritering af vedligeholdelse 2004
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. februar 2004
9. Prioritering af vedligeholdelse 2004
J.nr. U22/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at budgettet til vedligeholdelse for 2004 udmøntes i overensstemmelse med nedenstående forslag
RESUME
Med henblik på udførelse af nødvendig projektering, indhentning af tilbud og igangsætning af vedligeholdelsesarbejder i 2004 har Uddannelses– og Ungdomsforvaltningen på baggrund af det vedtagne budget for 2004 foretaget en gennemgang og prioritering af de mest påtrængende vedligeholdelsesarbejder. Prioriteringen tager udgangspunkt i de registrerede vedligeholdelsesbehov, der er fremkommet via de bygningssyn, der er foretaget sammen med de enkelte skoler og institutioner.
Borgerrepræsentationen skal jf. bevillingsreglerne i Budget- og regnskabshåndbogen, før der disponeres – enten i budgettet eller ved særskilt sag – godkende større sammenhængende vedligeholdelsesarbejder og anskaffelser, hvor udgiften overstiger 2 mio. kr. – for tekniske installationer dog 4 mio. kr. (betinget driftsbevilling).
SAGSBESKRIVELSE
På baggrund af bygningssyn og udarbejdede tilstandsrapporter har Uddannelses– og Ungdomsforvaltningen blandt de registrerede opgaver udarbejdet et katalog over de opgaver, der bør udføres i 2004.
Udover en prioritering af vedligeholdelsen i 2004 giver kataloget desuden et samlet overblik over bygningsdrift. Bygningsområdet har en samlet ramme på ca. 150 mio. kr. til bygningsdrift og bygningsvedligeholdelse. Udgifterne til bygningsdrift og vedligeholdelse er i en række tilfælde afhængige af hinanden, og det er derfor væsentligt at se bygningsdrift og vedligeholdelse i sammenhæng. Udover vedligeholdelsesbudgettet dækker det samlede budget følgende:
· Legepladspuljen
· Energi- og miljøområdet
· Forsikring og erstatninger
· Skatter og afgifter
· Lejeudgifter og lejeindtægter.
Budgettet for vedligeholdelsesopgaverne er på i alt 70,1 mio. kr. Beløbet er ekskl. de midler, som forventes tilført på grund af demografi i 2004, hvilket anslås til at være ca. 1,4 mio. kr. De 70,1 mio. kr. er inkl. de 25 mio. kr. i årlig ekstraordinær bevilling i årene 2001-2004 til folkeskolerne.
Af budgettet på 70,1 mio. kr. skal der tilbagebetales ca. 6,0 mio. kr., som blev anvendt i 2003 til drifts- og vedligeholdelsesprojekter, som blev finansieret fra bevillingen til etablering af musikskole i den Brune Kødby. I 2003 blev der fra kommunens 100 mio. kr. pulje til ekstraordinær vedligeholdelse bevilliget 8,0 mio. kr. til etablering af en musikskole i den Brune Kødby. Da projektet ikke blev gennemført i 2003, blev 6,0 mio. kr. af de 8,0 mio. kr. anvendt til påtrængende drifts- og vedligeholdelsesprojekter (godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget i forbindelse med behandling af indstilling vedr. regnskabsprognose for 2003, 2. kvartal, på udvalgsmøde den 6. august 2003(U127/03)).
Af vedligeholdelsesmidlerne er der desuden reserveret 2,5 mio. kr. til at dække eventuelle merudgifter til indbrud og hærværk, udover hvad der er afsat i budgettet.
I alt 70,1 mio. kr. anvendes
på følgende måde:
Klimaskærm (tag, facader, vinduer og sokkel) 17,3 mio. kr.
Tekniske anlæg 3,7 mio. kr.
Terræn 4,0 mio. kr.
Svømmebade 2,5 mio. kr.
Kortlåsesystem 2,6 mio. kr.
Faglokaler 1,5 mio. kr.
Toiletter og baderum 3,8 mio. kr.
Indvendige forhold 0,9 mio. kr.
Partnerskabsprojekt på Indre Østerbro* 2,9 mio. kr.
Honorar 3,6 mio. kr.
Akutte skader 5,7 mio. kr.
Vedligeholdelsespuljer (servicekontrakter, afhjælpende vedl., vejvedl. m.m.) 11,1 mio. kr.
Diverse
(restarbejder
legepladspuljen, musikskolen (lån), hærværk og indbrud) 10,5 mio. kr.
I alt
70,1 mio. kr.
* De 2,9 mio. kr. til
partnerskabsprojektet på Indre Østerbro kan opdeles i vedligeholdelsesprojekter
angående henholdsvis klimaskærm, tekniske anlæg, terræn, faglokaler, toiletter
og baderum, indvendige forhold samt akutte skader. Midlerne bruges på
vedligeholdelsesprojekter på skoler og institutioner på Indre Østerbro, som
ville være prioriteret uanset, om der var igangsat partnerskabsprojekt eller
ej.
De enkelte vedligeholdelsesprojekter fremgår af det vedlagte bilagsmateriale. De endelige priser på de enkelte projekter kan først fastlægges, når der har været afholdt licitation og udbudsforretninger.
Som et led i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens mål- og resultatstyring er der opsat målsætninger om at reducere energiforbruget på folkeskolerne. For hver enkelt vedligeholdelsesprojekt er der foretaget en energivurdering, og denne energivurdering har indgået som et parameter i den samlede prioritering. For vedligeholdelsen er der for folkeskoler samt fritidshjem og klubber desuden opsat målsætninger om, hvor stor en andel den forebyggende og oprettende vedligeholdelse skal udgøre. Ligeledes er det for hver enkelt projekt vurderet, om der er tale om forebyggende eller genoprettende vedligeholdelse.
Klimaskærm, tekniske anlæg og terræn er prioriteret under hensyntagen til den samlede bygningsmasses tilstand samt ud fra tidligere års prioritering. Det tilstræbes, at hele bygninger færdiggøres og derefter færdiggøres hele skoler. I forbindelse med prioritering af projekter på terræn er det desuden tilstræbt at skabe sammenhæng til "Puljen til legepladser og idrætsarealer". Der er afsat 1,0 mio. kr. til renovering af belægninger og kloaksystem på de steder, hvor midlerne fra legepladspuljen anvendes.
Inden for den selvforvaltede ramme er indvendige forhold prioriteret ud fra, at projekterne ligger uden for skolernes og institutionernes økonomiske formåen, f.eks. renovering af toiletter og baderum m.m. Projekterne tænkes gennemført med finansielt bidrag fra skoler og institutioner ud fra tanken "hjælp til selvhjælp".
Faglokalerne er prioriteret ud fra et ønske om at undgå at få såkaldte A- og B-skoler. Skoler med utidssvarende faglokaler/områder, og som ikke er omfattet af perspektivplanen, er således prioriteret. Midlerne samtænkes med de 4 gange 13,1 mio. kr., der er afsat i børneplanen til modernisering. Af de 4 gange 13,1 mio. kr. er det besluttet at anvende ca. 11 mio. kr. i 2004 til den nye skole på Vesterbro, som følger af sammenlægningen af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole.
Kortlåsesystem vil blive prioriteret i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen (Fritid og Idræt) med henblik på at smidiggøre udlån af lokaler til fritidsbrugerne. Det tilstræbes at etablere kortlåsesystem distriktsvis med henblik på at koordinere det tekniske personales ressourcer og derved effektivisere området.
Prioritering af vedligeholdelsen på svømmebadene sker i samarbejde med Københavns Idrætsanlæg (KI). Arbejderne vil opfylde nye krav til vandkvaliteten og vil indebære renovering af beton, ventilation og øvrige tekniske installationer. Københavns Idrætsanlæg varetager, via en kontrakt, driften og vedligeholdelsen af skolernes svømmebade for Uddannelses– og Ungdomsforvaltningen.
På baggrund af tidligere års erfaring er der afsat midler til køb af diverse rådgiv-ningsydelser, betaling for servicekontrakter o. lign., udgifter til akutte skader (stormskader, vandskader, nedbrud af varmeanlæg, rottegener mm.) samt en pulje til afhjælpende vedligeholdelse (mindre reparationsarbejder).
Der er udarbejdet indstilling til godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vedrørende vedligeholdelsesprojekt på Skolen ved Sundet og Husum Skole, da projekterne overskrider tærskelværdien på 2,0 mio. kr. Idet der gøres opmærksom på at udgifterne hertil er indeholdt i denne indstilling (70,1 mio. kr.).
Vedligeholdelsesbehov 2004-2017
Skolernes vedligeholdelsesstandard har igennem en længere årrække udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning – der er således oparbejdet et stort genopretningsbehov. Der er dog tilført ekstra midler til området, dels i form af en ekstra bevilling på 25 mio. kr. årligt i perioden 2001-2004 og dels i form af puljer til ekstraordinær vedligeholdelse i kommunen.
Behovene for vedligeholdelse er kategoriseret i nedenstående skema og er baseret på de registrerede vedligeholdelsesbehov, der er fremkommet via de bygningssyn, der er foretaget sammen med de enkelte skoler og institutioner.
Behovene er indtastet i forvaltningens vedligeholdelsessystem Caretaker. Af skemaet (på næste side) fremgår, at det samlede behov for nødvendig vedligeholdelse er ca. 1,3 mia. kr., hvoraf knap 0,5 mia. kr. er på det selvforvaltede område (indvendig vedligeholdelse, herunder faglokaler).
Hvis der i perioden 2005-2017 ikke rådes over den årlige ekstrabevilling på 25 mio. kr. som i årene 2001, 2002, 2003 og 2004, vil vedligeholdelsesstandarden falde kraftigt på forvaltningens bygninger.
|
(I mio. kr.) |
Behov 2004 - 2017 |
|
Klimaskærm |
330,7 |
|
Tekniske anlæg |
95,7 |
|
Terræn |
117,7 |
|
Indvendige forhold |
492,4 |
|
Diverse* |
274,5 |
|
Sum |
1.311,0 |
* Diverse dækker svømmebade, kortlåsesystemer, CTS-styring (computerbaseret system til styring af varme- og ventilationsanlæg m.m. med henblik på optimal styring af energiforbruget), afhjælpende vedligehold mv.
Økonomi
I forhold til de forskellige bevillingsområder ser anvendelsen af vedligeholdelsesbudgettet på 70,1 mio. kr. således ud:
|
Folkeskoler m.m. |
57,4 mio. kr. |
|
Gymnasier m.m. |
5,2 mio. kr. |
|
Fritidshjem og klubber |
7,5 mio. kr. |
|
I alt |
70,1 mio. kr. |
Miljøvurdering
I kataloget er det for hvert enkelt vedligeholdelsesprojekt vurderet, om projektet kan forventes at have en energibesparende gevinst i form af et reduceret forbrug af vand, varme eller el.
Projekter vedrørende klimaskærmen vil generelt give et bedre indeklima, for eksempel vil trækgener forsvinde i forbindelse med vinduesudskiftninger og renoveringer samtidig med, at energiforbruget mindskes.
Projekter inden for tekniske anlæg sigter i høj grad på at mindske energiforbruget, ligesom komforten for brugerne øges.
På terrænområdet må det påregnes, at det ved visse projekter bliver nødvendigt at bortkøre betragtelige mængder af forurenet jord, hvis det viser sig, at det stabile underlag er forurenet f.eks. af slagger. I forbindelse med terrænprojekterne vil kloaksystemerne blive renoveret således, at spildevandet kan ledes til rensning i stedet for at sive urenset ned i jorden. Adgangen for rotter vil desuden blive begrænset.
Projekter på svømmebade vil blive udformet således, at badene kan leve op til miljøkrav på vandkvalitetsområdet, og desuden vil badene blive optimeret med hensyn til energiforbrug.
Generelt vil projekterne kun give anledning til lokale gener i nærmiljøet i form af øget støj og støv i renoveringsperioderne, som dog forsøges forebygget mest muligt i forbindelse med planlægning af arbejderne. Kasserede byggematerialer vil i videst muligt omfang blive kørt til genbrugsstationer – alternativt deponeret.
Høring
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Vedligeholdelsesprojekter og bygningsdrift 2004
Peter Rasmussen
Jørn Larsen