Forslag til timeudmeldingsmodel for den vidtgående specialundervisning ( §20, stk. 2)
Forslag til timeudmeldingsmodel for den vidtgående specialundervisning ( §20, stk. 2)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. februar 2004
2. Forslag til timeudmeldingsmodel for den vidtgående specialundervisning ( § 20, stk. 2)
J.nr. U209/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at forslag til
timeudmeldingsmodellens fase 1 for den vidtgående specialundervisning
(folkeskolelovens § 20, stk. 2) godkendes
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 19. november 2004 at sende forslaget til en ændret ressourceudmeldingsmodel for den vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens §20, stk. 2 til høring i Det Fælles Pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen, Det Regionale Udvalg, de involverede skolers/klasserækkers bestyrelser samt Det Sociale Brugerråd. Forvaltningen har modtaget 18 høringssvar.
En sammenskrivning af høringssvarene viser, at forslaget med hensyn til dets overordnede formål, at gøre fordelingen af ressourcerne inden for den vidtgående specialundervisning mere gennemskuelig og tidssvarende, opnår en generel tilslutning.
En del høringssvar fremfører, at der eksisterer reelle begrundelser for det øgede timeforbrug inden for området og udtrykker derfor en bekymring for at den vidtgående specialundervisning med indførsel af modellens fase 2, med hensyn til kvalitet i undervisningen samt muligheder for de enkelte læreres mulighed for deltagelse i ikke undervisningsrelaterede opgaver som f.eks. forældresamarbejde, påvirkes negativt.
De fleste høringssvar efterlyser en synliggørelse af mulighederne for øget efter-/videreuddannelse blandt lærerne og peger samtidigt på et stigende behov herfor.
Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at fase 1 implementeres for skoleåret 2004/2005, medens implementeringen af fase 2 vil blive taget op til vurdering i forvaltningen i efteråret 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har haft en ny ressourceudmeldingsmodel
for den vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 til
høring. Inden for den vidtgående specialundervisning undervises elever, der
ikke kan modtage deres undervisning på almindelige folkeskoler og som derfor
skal modtage undervisning i særligt tilrettelagt et undervisningstilbud.
Modellen har til formål:
·
at synliggøre
sammenhæng mellem elevvisitation, normeringssystem og budget/økonomi
·
at skabe
objektive og synlige kriterier for ressourcetildeling inden for den vidtgående
specialundervisning efter § 20, stk. 2
·
at skabe en
mere enkel og gennemskuelig model for ressourceudmelding på § 20, stk. 2
området
·
at skabe en
model der kan anvendes som grundlag for en nemmere overgang til lønsumsstyring
Baggrunden for at udarbejde en ny ressourceudmeldingsmodel er, at
ressourcetildelingen til den vidtgåe
nde specialundervisning, der udføres efter
folkeskolelovens § 20, stk. 2., har siden særforsorgens udlægning i 1980 været
udmeldt ud fra en konkret vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
(PPR). Ressourcerne til området har derfor ikke været tildelt ud fra en fælles
og gennemskuelig model.
Sammenskrivning af høringssvarene
Følgende er en sammenskrivning af indkomne høringssvar. Bilag 2
repræsenterer en mere detaljeret sammenskrivning af samtlige høringssvar, hvor
alle for indstillingen relevante forhold er ekstraheret.
Næsten alle er mere eller mindre udtalt positive overfor modellens
grundlæggende formål. Fastlæggelsen af et fælles normeringsnøgletal på 600
årlige undervisningstimer pr. lærer pr. år (fase 1) bliver således ikke særligt
berørt i høringssvarene.
En del svar rejser problemstillinger, som her samles i temaer og i
nogle særlige spørgsmål og forhold:
1)
Modellen vil
betyde manglende ressourcer til undervisning.
2)
Modellen vil i
sin fase 2 betyde forringelser i lærernes tid til andre aktiviteter end
undervisning ( -øvrige opgaver).
3)
Mulighederne
for dække det påtrængende behov for efter-/videreuddannelse er i forslaget
ikke synliggjort tilstrækkeligt.
4)
Særlige forhold
eller ændringsforslag.
5)
Øvrige forhold
nævnt i høringssvarene.
Endelig skal det nævnes, at Det Fælles Pædagogiske Råd i sit svar
argumenterer for ikke at kunne anbefale modellen, mens Fællesrådet for
Folkeskolen udtrykker en betænkelighed ved de steder, hvor man fratager
ressourcer.
Nogle af de forhold som problematiseres retter sig i særlig grad mod
baggrundsmaterialet til indstillingen af den 19. november 2003 og dennes bilag
5 (nu bilag 1). Det er forvaltningens opfattelse, at en række diagnostiske
overvejelser har ført til, at man har fået et mere avanceret syn på nogle
funktionsområder, som bl.a. børnenes kontaktevne og urolige adfærd.
Forvaltningen tager det som en selvfølge, at undervisningen fortsat tillempes
den enkelte elevs behov.
En del elever med dette handicap var placeret i specialskoler i
Københavns Amt indtil 1998. Men ressourcetildelingen i København er siden da
forøget væsentligt i forhold til netop børn med autisme og multihandicappede
børn. Den foreslåede reduktion i timetallet på en del af specialskolerne kan
naturligvis være generende for den pågældende skole, men forvaltningen
vurderer, at der fortsat vil være en forsvarlig ressource til stede.
Forvaltningens stillingtagen til høringssvarene
Ad. 1) Modellen vil betyde manglende ressourcer til undervisning:
Forslaget til ny timeudmeldingsmodel for den vidtgående
specialundervisning er baseret på gennemsnitlige betragtninger af behovet for
lærerressourcer til de enkelte undervisningstilbud ved specialskoler,
overgangsgruppe ved Frederiksgård Skole og klasserækker ved distriktsskoler.
Forslaget skaber i forhold til den nuværende ti
ldeling tydelige sammenhænge
mellem antal elever og det gennemsnitlige undervisningsbehov pr. elev i de
enkelte undervisningstilbud/klasserækker og de samlede tildelte lærer- og
ledelsesressourcer. Den konkrete vurdering af den enkelte elevs behov for
ekstra undervisningslektioner i forbindelse med enkeltintegration ændres ikke.
Forslaget tager udgangspunkt i ressourcetildelingen i indeværende
skoleår 2003/04. Forslaget tilsigter, at der årligt kan foretages justeringer
begrundet i ændrede elevtal.
Det Fælles Pædagogiske Råd foreslår en mere detaljeret model, som
sikrer en tildeling af lærerressourcer i forhold til konkrete vurderinger af
hvert enkelt elev inklusiv tilknyttet bistand fra andre personalegrupper. Det er
forvaltningens opfattelse, at det ikke vil fremme ønsket om en gennemskuelig
ressourcetildeling til såvel den enkelte skole som skolerne på tværs.
Gennemførsel af enkeltvis konkrete vurderinger af eleverne vil desuden være
meget tidskrævende for skolerne, PPR og forvaltningen. En mere detaljeret model
for tildeling af ressourcer vil uundgåeligt forudsætte flere indbyggede
nøgletal i modellen og flere centralt bundne midler.
Med forslaget er det netop et ønske at skabe bedre muligheder for
planlægning på skolerne i forhold til timetildeling. En af forudsætningerne
herfor er, at ressourcetildelingen foretages udfra kendte og gennemskuelige
principper indenfor og mellem de enkelte skoleår.
Det Fælles Pædagogiske Råd antyder, at forslaget kunne tilsigte en besparelse
indenfor den vidtgående specialundervisning. Det er ikke intentionen. Forslaget
er ressourceneutral for Københavns Kommune. Uddannelses- og omstillingspuljen
svarende til henholdsvis 1,61 lærerpost (fase 1) og henholdsvis 2,06 lærerpost
(fase 2) skal ikke ses som besparelser, idet puljen genanvendes i forhold til
den vidtgående specialundervisning. Forslaget betyder en større omfordeling af
de nuværende ressourcer både i dens første og anden fase mellem
specialskolerne, overgangsgruppen ved Frederiksgård Skole og klasserækkerne ved
distriktsskolerne.
Ad. 2) Modellen vil betyde forringelser i lærernes tid til andre
aktiviteter end undervisning (øvrige opgaver):
Fra fase 1 kommer det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne
ved den vidtgående specialundervisning på samme niveau (600 timer pr. år pr.
lærer) uanset om undervisningen foretages på specialskole eller i klasserække
ved distriktsskole.
Den enkeltintegrerede vidtgående specialundervisning udmeldes fortsat
efter de hidtidige principper for distriktsskolerne.
Tiden til øvrige opgaver udmeldes i forslaget på basis af den samlede
ressource, således, at tiden til øvrige opgaver udgør differencen mellem
nettoarbejdstiden for en lærerpost og de 600 årlige timer til undervisning pr.
lærer. En lærer ved klasserækker og overgangsklassen ved Frederiksgård Skole
bruger i nuværende skoleår gennemsnitligt 2003/04 684 årlige timer til
undervisning. Med forslagets fase 1 tilføres der med andre ord yderligere 84
timer pr. lærerpost til løsning af øvrige opgaver.
Omvendt forholder det sig med Skolen i Ryparken, Strandparkskolen og
Øresundsskolen, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal med fase 1 vil
stige, og hvor der i fase 2 vil ske omfordeling af ressourcerne fra de nævnte
skoler samt Skolen på Kastelsvej, hvor der fra PPR foreslås en ændring af
nøgletallene for ugentlige lektioner pr. elev. Konsekvensen for de nævnte
skoler vil være, at tiden til øvrige opgaver
her formindskes.
Hvis denne konsekvens, som også høringssvar fra de ovennævnte skoler
peger på skal undgås, vil det betyde en merudgift i budget 2005 og 2006 (se
under økonomi situation 1).
Ad. 3) Mulighederne for at dække det påtrængende behov for
efter-/videreud-dannelse er i forslaget ikke synliggjort tilstrækkeligt:
Svarene refererer til forslagets uddannelses- og omstillingspulje
svarende til henholdsvis 1,61 lærerpost (fase 1) og henholdsvis 2,06 lærerpost
(fase 2), hvor det anføres, at ressourcen isoleret set i sig selv er beskeden
og ikke dækkende for behovet. Forvaltningen er bevidst om det dokumenterede
efterslæb, der eksisterer med hensyn til efter-/videreuddannelse i den
vidtgående specialundervisning, der kommer til udtryk i stort set alle
høringssvarene.
Ad. 4) Særlige forhold eller ændringsforslag:
Nøgletallene for ugentlige lektioner pr. elev ved Ungdomsskolen i
Utterslev er beregnet på at fastholde de nuværende tildelte lærer- og
ledelsesressourcer. De beregnede nøgletal for tilbud 1 og 2 er henholdsvis 2,5
% og 1,9 % højere end de tilsvarende nøgletal for de tre specialskoler - Skolen
i Ryparken, Strandparkskolen og Øresundsskolen. Forslaget fra bestyrelsen på
Ungdomsskolen i Utterslev om at øge nøgletallene for tilbud 1 og 2 til
henholdsvis 8,5 og 11,6 ugentlige lektioner vil medføre en ressourceforøgelse
og dermed merudgift (se under økonomi situation 2).
Der er kun tilknyttet talepædagoger direkte til skolerne ved
Strandparkskolen og taleklasserækkerne ved Nyboder Skole. Den øvrige vidtgående
specialundervisning får talepædagogisk bistand fra PPR. I fase 2 indgår
ressourcerne til talepædagogisk bistand til taleklasserækkerne ved Nyboder
Skole, som en del af nøgletallet på 5,5 ugentlige lektioner pr. elev. Forslaget
fra skolebestyrelsen for Nyboder Skole om et nøgletal på 6,5 ugentlige timer
vil medføre en ressourceforøgelse og dermed merudgift (se under økonomi
situation 3).
Nøgletallet for ugentlige lektioner pr. elev for tilbud 1 ved Skolen i
Charlottegården ændres undtagelsesvis i fase 1 fra 7,3 til 7,55 for at undgå en
samlet reduktion af de tildelte lærerressourcer til skolen i forslagets fase 1.
Ændringen omfatter ikke det tilsvarende tilbud ved Matthæusgades Skole. I
forslagets fase 2 sidestilles nøgletallene for de to tilbud til 8,0 ugentlige
lektioner pr. elev.
Ændringen i ressourcerne til vikardækning til 10% af forslagets
ressourcer til undervisningstiden omfatter specialskolerne, klasserækkerne og
overgangsgruppen ved Frederiksgård Skole, men ikke den enkeltintegrerede
vidtgående specialundervisning ved distriktsskolerne.
Ad. 5) Øvrige forhold nævnt i høringssvarene.
Lærerressourcer i forhold til undervisning og støtte af de tosprogede
elever i den vidtgående specialundervisning er rejst af Det Fælles Pædagogiske
Råd, Strandparkskolen, Skolen i Ryparken og Ungdomsskolen i Utterslev. De nuværende
særlige ressourcer til undervisning og støtte af de tosprogede elever er ikke
medtænkt i modellen. Strandparkskolen, Øresundsskolen og Ungdomsskolen i
Utterslev får 2003/04 tildelt særlige ressourcer ud over de i timeudmeldingen
angivne til det ekstra arbejde med tosprogede elever.
Forældresamarbejdet med tosprogede forældre er mere tidskrævende end i
almindelighed, men det er forvaltningens vurdering, at de nævnte ressourcer er
tilstrækkelige.
Ledelsesressourcerne til klasserækkerne indgår ikke i modellen, da
disse ressourcer indgår som del af de samlede ledelsesressourcer ved
distriktsskolerne.
Forvaltningen foreslår, at fase 1 i den nye model implementeres med
virkning for skoleåret 2004/2005.
I efteråret 2004 vil forvaltningen tage op til vurdering, om forslag
til en fase 2 skal fremlægges. Vurderingen vil blive baseret på det vedtagne
budget for 2005.
Økonomi
Med forslaget til ressourcetildelingsmodel har udgangspunktet været at
udarbejde en udgiftsneutral model, som tager højde for ændringer inden for
området uden, at det medfører en samlet forøget driftsudgift. Dette medfører,
at der sker en omfordeling mellem skolerne. Det er forvaltningens vurdering, at
den foreslåede model er mere gennemskuelig og bygger på objektive kriterier samt
fører til en fordeling af ressourcerne inden for området, som er mere rimelig.
Det er ligeledes vurderingen, at modellen bedre vil kunne anvendes i en
fremtidig planlægning af den vidtgående specialundervisning.
Ressourceudmeldingsmodellen er som nævnt udarbejdet som udgiftsneutral
og kræver således ikke, at der tilføres området flere ressourcer, medmindre der
ønskes en styrkelse af indsatsen inden for den vidtgående specialundervisning.
Hvis man i fase 2 ønsker at fastholde den foreslåede ressourceforbedring for
klasserækkerne og Skolen i Charlottegården,
uden at disse ressourcer overflyttes fra andre skoler for elever med
behov for vidtgående specialundervisning, vil dette medføre en udgiftsforøgelse
for skoleåret 2005/06 på 10,06 lærerposter.
Dette forøgede ressourceforbrug vil i givet fald skulle behandles i
forbindelse med forslag til budget 2005. En forøgelse af ressourcerne på 10,06
lærerposter er ensbetydende med et øget forbrug på ca. 3,8 mio. kr. regnet ud
fra priser i 2004.
De i høringssvarene nævnte ændringsforslag til ny timeudmeldingsmodel
vil have følgende økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune (alle tal
regnet i 2004 priser og for 2005 gælder det ikke hele året (5/12)):
Situation 1:
Fastholdelse af elevfaktorer i fase 2 for Strandparkskolen,
Øresundsskolen, Skolen i Ryparken, Frejaskolen og Skolen på Kastelsvej:
Vil medføre en merudgift i 2005 (5/12): 4,19
lærerpost = 1,6 mio. kr.
Vil medføre en merudgift i 2006: 10,06 lærerpost = 3,8 mio.
kr.
Situation 2:
Forslaget fra bestyrelsen ved Ungdomsskolen I Utterslev om at øge
nøgletallene for tilbud 1 og 2:
Vil medføre en merudgift i 2005 (5/12): 0,41
lærerpost = 0,2 mio. kr.
Vil medføre en merudgift i 2006: 0.99
lærerpost = 0,4 mio. kr.
Situation 3:
Forslaget fra skolebestyrelsen for Nyboder Skole om et nøgletal på 6,5
ugentlige timer:
Vil medføre en merudgift i 2005 (5/12): 2,04
lærerpost = 0,8 mio. kr.
Vil medføre en merudgift i 2006: 4,90
lærerpost = 1,8 mio. kr.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Høring
Ingen yderligere bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Indstilling og beslutningsprotokol fra udvalgets møde den 19. november 2003 med bilag
· Bilag 2: Forvaltningens sammenskrivning af indkomne høringssvar
· Bilag 3: Indkomne høringssvar
Peter
Rasmussen
Lise
Poulsen