Fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. november 2004

 

 

2.      Fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler

  J.nr. U 235/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at      politikken for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne godkendes, idet politikken samt de foreslåede initiativer optages i et nyt bilag til vedtægten for styrelsen af fol keskolerne i Københavns Kommune

 

 at     den frie kapacitet på Brønshøj Skole, Husum Skole, Korsager Skole, Sortedamskolen, Øster Farimagsgades Skole og Vibenshus Skole prioriteres anvendt til gruppevis integration af tosprogede elever ved indskrivningen til børnehaveklasse på baggrund af et opsøgende arbejde, samt - hvis der er plads - yngre søskende til elever, der allerede er optaget på skolerne

 

at     der med udgangspunkt i fordelingspolitikken igangsættes et 5-årigt udviklingsarbejde med fordeling og magnetskoler i Brønshøj-Husum samt på Indre Nørrebro i samarbejde med Indre Østerbro

 

at    forvaltningen iværksætter en brugerundersøgelse af kommende skolebegynderforældres ønsker til en god folkeskole, og at resultaterne indgår i en udmøntning af magnetskolekonceptet

 

at    der ved en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever tages hensyn til modtagelsesklassernes skoleplacering og udslusningen af elever til normalklasser

 

at     forvaltningen årligt fremlægger en status for resultaterne af den kommunale fordelingspolitik for Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

 

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 4. august 2004 (U235/03) at sende forslag om magnetskoler til høring.

 

Forvaltningen har modtaget 50 høringssvar, hvoraf 47 udtrykker tilfredshed med, at udvalget har taget fat på fordelingsproblematikken, og 32 er overvejende positive overfor det fremlagte forsøgsprojekt. Mange påpeger dog, at segregeringen ikke kan modvirkes uden en omfattende tværsektoriel indsats, og at de afsatte 5 mio. kr. næppe slår til overfor opgaven.

 

På baggrund af høringssvarene samt udvalgets behandling af magnetskolerapporten og rapporten "En etnisk blandet folkeskole" har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet forslag til

·        en københavnsk politik for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne

·        et udviklingsarbejde med magnetskoler og fordeling i tre skoledistrikter, som indebærer, at årligt op til 45 tosprogede elever fra Voldparkens Skole og Tingbjerg Skoles distrikter tilbydes plads på Brønshøj Skole, Husum Skole og Korsager Skole, samt at årligt op til 40 tosprogede elever fra Hellig Kors Skoles og Blågårdskolens distrikter tilbydes plads på Sortedamskolen, Øster Farimagsgades Skole og Vibenshus Skole

·        en forberedelse af skoler med få tosprogede elever på fremover at skulle modtage flere tosprogede elever

·        en tydeliggørelse af modtagelsesklassernes bidrag til fordelingen

·        evalueringsplan

 

Endvidere har forvaltningen skønnet, at en nedlæggelse af Stevnsgades Skole, hvor Sjællandsgades Skole overtager det samlede distrikt og de to skolebygninger vil fremme mulighederne for at bryde den segregerede folkeskole i denne del af Indre Nørrebro. Forvaltningens forslag fremgår af den selvstændige indstilling (U195/04) på dagsordenen for dette møde. Forslaget afklares inden udviklingsarbejdet igangsættes ved indskrivningen til børnehaveklasse i november 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 4. august 2004 (U235/03) at sende nedenstående forslag i høring:

 

"U&U-udvalget foreslår:

 

At  der under hensyn til udvalgets økonomiske ramme iværksættes et udviklingsarbejde under overskriften "Magnetskoler" på et begrænset antal steder i to områder. På grundlag af erfaringerne vurderes en spredning til andre lokalområder. Hensigten ved en sådan københavnermodel er:

 

At skabe en københavnermodel for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler,  der bygger på

·        tosprogede forældres frivillige tilvalg af nærtliggende skoler med lav tosprogsandel. Forvaltningen og skolerne organiserer det opsøgende arbejde i børnehaver og §4a-ordninger

·        etsprogede forældres frivillige tilvalg af den lokale folkeskole på baggrund af magnetskolekonceptet. Forvaltningen og skolerne organiserer det opsøgende arbejde i børnehaver

 

At den frie kapacitet på folkeskoler med lav tosprogsprocent reserveres til gruppevis integration af tosprogede elever ved indskrivningen til børnehaveklasse. Den frie kapacitet defineres som forskellen mellem skolens samlede kapacitet og den kapacitet, der skal afsættes til elever, der har retskrav på at blive optaget på skolen. Forvaltningen fremsætter om nødvendigt forslag til distriktsændringer, så der er en reel fri kapacitet

 

At forvaltningen iværksætter en brugerundersøgelse af kommende skolebegynderforældres ønsker til en god lokal folkeskole, og at resultaterne indgår i en udmøntning af magnetskolekonceptet.

 

At den nødvendige ressource (ud over de 5 mio. kr. til magnetskoleprojektet) til en forstærket indsats for de tosprogede elever (herunder opkvalificering af børnehaveklasseledere og lærere) på magnetskoler type B findes inden for den samlede ramme til undervisning af tosprogede elever

 

At alle skoler i forsøgsområderne pålægges at følge både et- og tosprogede børns faglige kompetenceudvikling gennem evaluering, der baserer sig på tests og andre registreringsformer. Forvaltningen understøtter skolernes arbejde med denne evaluering

 

At ovennævnte københavnermodel afprøves i flg. distrikter ved indskrivningen til børnehaveklasse i november 2005 og 2006:

·        Brønshøj-Husum (Tingbjerg, Voldparken, Korsager, Brønshøj og Husum skoler)

·        Indre Nørrebro  samt Øster Farimagsgade og Sortedamsskolen

Tingbjerg, Voldparken, Hellig Kors, Blågårdskolen samt Stevnsgade defineres som Magnetskoler type A. Korsager, Brønshøj, Husum, Øster Farimagsgade, Sortedamsskolen samt Sjællandsgades skole defineres som Magnetskoler type B

Den frie kapacitet på Korsager, Brønshøj, Husum, Øster Farimagsgade samt Sortedamsskolen reserveres til gruppevis integration af tosprogede elever.

Den frie kapacitet på Jagtvejens Skole reserveres til integration af tosprogede elever fra skolens modtagelsesklasser.

 

På baggrund af erfaringerne vurderer udvalget i 2007, om modellen skal gøres bydækkende."

 

 

Det fremsendte høringsmateriale har været omfattende og problemstillingen kompleks. For at lette de høringsberettigedes arbejde med at udarbejde høringssvar har forvaltningen:

·        udsendt en læsevejledning til samtlige skoler

·        afholdt orienteringsmøder for skoleledere i de involverede distrikter

·&nb sp;       afholdt 4 åbne informationsmøder for skolebestyrelser, ledere, lærere samt andre interesserede (1 møde i hvert BU-distrikt)

·        tilbudt samtlige skoler at deltage i skolebestyrelsesmøde og/eller PR-møde. Følgende skoler tog imod tilbudet: Bellahøj Skole, Blågårdskolen, Brønshøj Skole, Grundtvigskolen, Hellig Kors Skole, Langelinieskolen, Sortedamskolen, Sundpark Skole samt Voldparkens Skole

·        orienteret Københavns Lærerforening på et bestyrelsesmøde

·        orienteret Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg på et fællesmøde

 

 

Forvaltningen har modtaget 50 høringssvar. De gennemgående træk i høringssvarene er gennemgået og kommenteret i bilag 1. Hovedsynspunkter og konkrete forslag i de enkelte høringssvar er oplistet i bilag 2. Selve høringssvarene er vedlagt som bilag 8.

 

47 af 50 høringssvar udtrykker tilfredshed med, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget har taget fat på fordelingsproblematikken og 32 ud af 50 høringssvar er overvejende positive overfor det fremlagte forsøgsprojekt. Mange påpeger dog, at segregeringen ikke kan modvirkes uden en omfattende tværsektoriel indsats, og at de afsatte 5 mio. kr. næppe slår til overfor opgaven.

 

 

På baggrund af høringssvarene samt udvalgets behandling af magnetskolerapporten og rapporten "En etnisk blandet folkeskole" har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet forslag til:

·        En københavnsk politik for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne

·        Et udviklingsarbejde med magnetskoler og fordeling i 3 skoledistrikter, som indebærer:

·          at årligt op til 45 tosprogede elever fra Voldparkens Skole og Tingbjerg Skoles distrikter tilbydes plads på Brønshøj Skole, Husum Skole og Korsager Skole samt

·          at årligt op til 40 tosprogede elever fra Hellig Kors Skoles og Blågårdskolens distrikter tilbydes plads på Sortedamskolen, Øster Farimagsgades Skole og Vibenshus Skole

·        Forberedelse af skoler med få tosprogede elever på fremover at skulle modtage flere tosprogede elever, som bl.a. indebærer, at der oprettes sprogcentre på yderligere 19 skoler

·        En tydeliggørelse af modtagelsesklassernes bidrag til fordelingen

·        Evalueringsplan

 

Endvidere har forvaltningen skønnet, at en nedlæggelse af Stevnsgades Skole, hvor Sjællandsgades Skole overtager det samlede distrikt og de to skolebygninger vil fremme mulighederne for at bryde den segregerede folkeskole i denne del af Indre Nørrebro. Forvaltningens forslag, fremgår af den selvstændige indstilling (U195/04) på dagsordenen for dette udvalgsmøde. Forslaget om denne skolenedlæggelse afklares, inden udviklingsarbejdet igangsættes ved indskrivningen til børnehaveklasse i november 2005.

 

 

Forslag til en københavnsk politik for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne

 

Forvaltningen foreslår på baggrund af behandlingen af spørgsmålet om en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever samt høringssvarene, at følgende politik godkendes for den fremtidige behandling af spørgsmål omkring et- og tosprogede elever. Politikken for fordeling af et- og tosprogede elever samt de foreslåede initiativer optages i givet fald i et nyt bilag til vedtægten for styrelsen af folkeskolerne i Københavns Kommune.

 

1.      Fordelingspolitikken har til formål at fremme gode skoleresultater for tosprogede elever samt kulturmøde og integration således, at der er grupper af et- og tosprogede elever på alle folkeskoler

2.      Fordelingsmålet er, at ingen skoles andel af tosprogede elever overstiger andelen af tosprogede elever bosat i den bydel, som skolen er en del af. Dette gælder dog ikke skoler, hvis tosprogsandel er mindre end den gennemsnitlige tosprogsandel i hele byen

3.      Arbejdet for at opnå en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever foregår i respekt for alle forældres ret til at vælge den lokale folkeskole og baserer sig dermed på frivillighed både for etsprogede og tosprogede forældre

4.      Alle skoler forpligtes til at bidrage til fordelingspolitikkens virkeliggørelse

 

Ad 1: Fordelingspolitikkens formål

Forslaget indebærer, at Københavns Kommune ikke stiller sig tilfreds med en statistisk målbar fordeling af eleverne, men at ambitionen er, at etnisk blandede skoler skal give bedre skoleresultater til tosprogede elever.

 

Ad 2: Den ønskede grad af fordeling

Den eksisterende målsætning på området er, "at skolernes elevsammensætning afspejler befolkningssammensætningen i lokalområdet", jf. Målsætning 2000 for de københavnske folkeskoler. Denne målsætning har fokus på den lokale skole og accepterer meget store forskelle i tosprogsprocenter mellem eksempelvis skolerne på Indre Nørrebro og Indre Østerbro, hvis begrebet 'lokalområdet' defineres som bydelen.

 

Forvaltningen foreslår en ny målsætning for fordelingen, der i mindre grad har fokus på den lokale skole og i større grad fokuserer på at flytte elever mellem skolerne. Forslaget accepterer dermed ikke en skæv fordeling som resultat af forskellig etnisk sammensætning i bydelens skolers grunddistrikter eller som resultat af meget markant privatskolesøgning.

 

Samtidig er det med forslaget grundtanken, at der ikke skal laves fordelingspolitiske tiltag for skoler, hvor andelen af tosprogede børn er under 31%, som er den gennemsnitlige tosprogsandel i hele Københavns Kommune  - udover, at sådanne skoler eventuelt kan modtage tosprogede elever fra nærtliggende bydel med højere tosprogsandel.

 

Bilag 3 viser, hvor mange et- og tosprogede elever, der bor i de enkelte bydele, samt hvor mange et- og tosprogede elever, der er indskrevet på bydelens skoler. Ud fra denne sammenligning kan skoler, der kommer i fordelingspolitisk fokus identificeres.

 

Ad 3: Princip om frivillighed for forældre og børn

Regeringen har bebudet en ændring af folkeskoleloven, der i højere grad gør det muligt for kommunerne at henvise tosprogede elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog til andre skoler end distriktskolen efter sprogtestning. Det er forvaltningens vurdering, at det er unødvendigt at bruge tvangsmekanismer, idet de fleste tosprogede forældre meget gerne vil have deres børn på skoler med mange etnisk danske børn.

 

På baggrund af udvalgets forslag og en meget klar tilkendegivelse i høringssvarene foreslås det, at arbejdet med at opnå en mere ligelig fordeling af et-og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler tager udgangspunkt i:

·        tosprogede forældres frivillige tilvalg af nærtliggende skoler med lav tosprogsandel. Forvaltningen og skolerne organiserer det opsøgende arbejde i børnehaver og §4a-ordninger

·        etsprogede forældres frivillige tilvalg af den lokale folkeskole på baggrund af magnetskolekonceptet. Forvaltningen og skolerne organiserer det opsøgende arbejde i børnehaver

 

ad 4: Princip om forpligtende indsats fra  alle skoler

Alle skoler pålægges at gå aktivt ind i arbejdet med at opnå en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever. Skoler med få tosprogede elever kan gøre dette ved:

·        at være aktivt opsøgende overfor distriktets tosprogede elever

·        at være positivt modtagende overfor tosprogede elever fra andre skoledistrikter, der ønsker optagelse på skolen

 

 

Udviklingsarbejde i 3 skoledistrikter: Brønshøj-Husum, Indre Nørrebro samt Indre Østerbro

Forvaltningen foreslår, at der i 2005 igangsættes et 5-årigt udviklingsarbejde, der skal afprøve om en kombination af frivillig fordeling og magnetskolekoncept er egnet til at realisere målene i den københavnske politik for fordeling af et- og tosprogede elever.

 

Udviklingsarbejdet omfatter følgende distrikter og skoler:

·        Brønshøj-Husum (Tingbjerg Skole, Voldparken Skole, Korsager Skole, Brønshøj Skole og Husum Skole)

·        Indre Nørrebro (Blågårdskolen, Hellig Kors Skole og i givet fald en ny samlet Sjællandsgades Skole)

·        Indre Østerbro (Øster Farimagsgades Skole, Sortedamskolen og Vibenshus Skole)

 

Det foreslås, at der gives tilbud til op til 20 tosprogede elever fra Voldparkens Skoles grunddistrikt og op til 25 tosprogede elever fra Tingbjerg Skoles grunddistrikt om at blive optaget på

·        Brønshøj Skole, som reserverer 20 pladser

·        Husum Skole, som reserverer 10 pladser

·        Korsager Skole, som reserverer 15 pladser

 

 

Det foreslås, at der gives tilbud til op til 20 tosprogede elever fra Hellig Kors Skoles og op til 20 tosprogede elever fra Blågårdskolens grunddistrikter om at blive optaget på:

·        Vibenshus Skole (20 elever)

·        Sortedamskolen (10 elever)

·        Øster Farimagsgades Skole (10 elever)

 

For at skabe fri kapacitet på Øster Farimagsgades Skole til optagelse af tosprogede elever fra Indre Nørrebro er det nødvendigt at omlægge Øster Farimagsgades Skoles grunddistrikt – se nærmere i bilag 6. Forvaltningen fremsætter på et kommende udvalgsmøde selvstændigt forslag herom.

 

Det foreslås, at

·        Tingbjerg Skole, Voldparken Skole, Hellig Kors Skole, Blågårdskolen samt Sjællandsgades Skole defineres som Magnetskoler type A. Sjællandsgades Skole har dog særstatus og skal i forsøgsperioden ikke have tilført eller frataget elever, men udelukkende opdyrke eget grunddistrikt

 

·        Korsager Skole, Brønshøj Skole, Husum Skole, Øster Farimagsgades Skole, Sortedamskolen samt Vibenshus Skole defineres som Magnetskoler type B

 

Den frie kapacitet på de nævnte magnetskoler type B prioriteres anvendt til gruppevis integration af tosprogede elever ved indskrivningen til børnehaveklasse samt, hvis der er plads, yngre søskende til elever, der allerede er optaget på skolen. Den frie kapacitet defineres som forskellen mellem skolens samlede kapacitet og den kapacitet, der skal afsættes til elever, der har retskrav på at blive optaget på skolen.

 

Den forhåndsreserverede kapacitet på de involverede Magnetskoler B tilbydes til kammeratskabsgrupper af tosprogede elever i de meget tosprogede skoledistrikter efter et segregeringskriterium: de tosprogede børn, der har gået i de mest segregerede kommunale småbørnstilbud, får tilbuddet først:

 

1.      tosprogede børn der har gået i 15-timers sprogstimuleringstilbuddet efter folkeskolelovens §4a

2.      tosprogede børn fra de pågældende grunddistrikter, der har gået i de mest segregerede børnehaver

 

Det er forvaltningens vurdering, at dette kriterium vil resultere i, at tilbuddet gives til et bredt udsnit af de tosprogede elever således, at gruppen både rummer ressourcestærke og ressourcesvage elever. Derved kan de ressourcestærke tosprogede elever være med til at bygge bro mellem de tosprogede elever og de etnisk danske elever, som på de involverede skoler typisk kommer fra ressourcestærke hjem.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen stillede i brev af 18. juni 2004 Undervisningsministeriet en række spørgsmål om lovligheden af forskellige muligheder for at opnå en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler. Bl.a. spurgte forvaltningen til lovligheden af en forhåndsreservation af overskydende kapacitet til tosprogede elever, der har været omfattet af kommunens opsøgende arbejde. Undervisningsministeriet svarer i brev af 29. oktober 2004, at en sådan positiv særbehandling vil kunne anses som et sagligt kriterium, når "formålet er at give eleven en bedre læringssituation ved at tilbyde optagelse på en skole med relativt få tosprogede elever med sprogstøttebehov".

 

Forvaltningens brev er vedlagt som bilag 4 og ministeriets svar er vedlagt som bilag 5.

 

Der afsættes 5 mio. kr. pr år til udviklingsarbejdet  i forsøgsperioden. Udgifter til en forstærket indsats for de tosprogede elever (herunder opkvalificering af børnehaveklasseledere, lærere samt fritidsinstitutionspædagoger) på magnetskoler type B findes inden for den samlede ramme til undervisning af tosprogede elever.

 

På baggrund af erfaringerne vurderer udvalget i 2007, om modellen skal gøres bydækkende, eller om fordelingspolitikken skal søges opfyldt med andre metoder.

 

Forslag til udviklingsarbejdet i de tre forsøgsområder er nærmere beskrevet i bilag 6.

 

 

Forslag til en forberedelse af skoler med få tosprogede elever på fremover at skulle modtage flere tosprogede elever

Skoler med få tosprogede elever kan gøre dette ved:

·        at være aktivt opsøgende overfor distriktets tosprogede elever

·        at være positivt modtagende overfor tosprogede elever fra andre skoledistrikter, der ønsker optagelse på skolen. Det må forventes, at stadigt flere tosprogede forældre fravælger skoler med meget høj andel af tosprogede elever, hvorfor søgningen til skoler med få tosprogede vil øges

 

For at ruste disse skoler til opgaven foreslås det at tilbyde sprogcenter-organiseringen til alle skoler med mere end 50 tosprogede elever. Sprogcenterorganiseringen indebærer følgende:

·        Lærerne i sprogcenteret får via centralt tildelte midler den formelle efteruddannelse, hvis de ikke har linjefag i dansk som andetsprog

·        Hvert sprogcenter har en funktionslærer, der bl.a. kan foretage den sagkyndige vurdering af elevernes behov for dansk som andetsprog

·        Skolerne forpligter sig til, at sprogcenterlærerne har ca. 10 ugentlige lektioner i sprogcenteret således, at de kan være fleksible i forhold til elevernes skemaer og således, at opgaven er en prioriteret opgave for den enkelte lærer

·        Skolerne forpligter sig til at anvende alle de udmeldte ressourcer i dansk som andetsprog på 3.-9.klassetrin til undervisning i dansk som andetsprog i sprogcenterets regi

 

I bilag 7 er vedlagt en oversigt over hvilke skoler, der foreslås involveres i dette arbejde.

 

Det bemærkes, at sprogcenterorganiseringen er en begrænsning af skolernes selvforvaltning, idet udmeldte ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog ikke vil kunne anvendes til andre formål.

 

 

Modtagelsesklassernes bidrag til fordelingspolitikken

Modtagelsesklassernes fordelingsmæssige effekt øges ved følgende tiltag:

·        En tydeliggørelse fra politisk og forvaltningsmæssig side af modtagelsesklasseskolernes forpligtelse til at bidrage til fordelingspolitikken ved at udsluse elever fra skolens modtagelsesklasser til skolens normalklasser frem for distriksskolen

·        Forvaltningen fortsætter sit arbejde med at omplacere modtagelsesklasser til skoler med få tosprogede elever. Indtil dette er sket i fuldt omfang, udsender forvaltningen retningslinier, som klargør hvilke modtagelsesklasseskoler, der skal indsluse elever fra modtagelsesklassen i skolens normalklasser. Dette sker i respekt for forældrenes ret til, at vælge udslusning til distriktskolen frem for modtageklasseskolen

·        En informationsfolder til tosprogede forældre om værdien af udslusning på modtagelsesklasseskolen

·        En bedre registrering lokalt og forvaltningsmæssigt af de opnåede resultater og en årlig opfølgning fra forvaltningens side

·        Etablering af en form for sprogcenter på modtagelsesklasseskoler, der ikke har sprogcenter således, at udslusede elever kan få kvalificeret supplerende undervisning i dansk som andetsprog

·        Elever, der fortsætter på modtagelsesklasseskolen, tilbydes gratis buskort efter skolelederens skøn. Forvaltningen udsender nærmere retningslinjer for dette.

·        En sikring af, at der er den nødvendige kapacitet i modtagelsesklasseskolens normalklasser til at kunne rumme udslusede modtagelsesklasseelever. Dette gøres ved, at skolen i givet fald kun kan optage elever fra skolens grunddistrikt med retskrav på optagelse samt - hvis der er plads - yngre søskende til elever, der allerede er optaget i skolen. Den resterende kapacitet 'reserveres' ved den årlige kapacitetsfastsættelse til udslusede modtagelsesklasseelever

 

 

Evaluering

Forvaltningen fremlægger årligt  en status for resultaterne af den kommunale fordelingspolitik. Den årlige evaluering består bl.a. af:

·        Skoleresultater for et- og tosprogede elever i forsøgsområderne

·        En vurdering af kulturmødet i forsøgsområderne forstået som samspillet mellem et- og tosprogede elever og forældre

·        En vurdering af skolernes arbejde med opgaven i forsøgsområderne

·        Statistisk beskrivelse af udviklingen i fordelingen af et- og tosprogede elever i alle distrikter

·        En statistisk beskrivelse af  modtagelsesklassernes bidrag til fordelingspolitikken

 

 

Økonomi

Udgifter til en forstærket indsats for tosprogede elever (herunder opkvalificering af børnehaveklasseledere, lærere samt fritidsinstitutionspædagoger) på magnetskoler type B i udviklingsarbejdet findes inden for den samlede ramme til undervisning af tosprogede elever.

 

Udgifter til brugerundersøgelse, eventuel bustransport af tosprogede elever, profilering af Magnetskoler type A samt ansættelse af projektmedarbejder afholdes indenfor de afsatte 5 mio. kr. til udviklingsarbejdet.

 

Udgifter til oprettelse af yderligere 19 sprogcentre finansieres for efteruddannelsesdelen inden for den samlede ramme til undervisning af tosprogede elever. Funktionslærerhonorar på årligt 12.000 kr. pr skole – i alt 228.000 kr. - finansieres indenfor konto 3.01.1. Folkeskoler

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Generelle træk i høringssvarene

·        Bilag 2: Hovedsynspunkter i de enkelte høringssvar

·        Bilag 3: Oversigt over et- og tosprogede elever fordelt på bopæl og skole

·        Bilag 4: Forvaltningen spørgsmål til Undervisningsministeriet

·        Bilag 5: Undervisningsministeriets svar af 29/10-04

·        Bilag 6: Udviklingsarbejde i 3 skoledistrikter

·        Bilag 7: Skoler med sprogcentre

·        Bilag 8: Indkomne høringssvar

 

 

 

 

                                               Peter Rasmussen

                                                                                            Michael H. Olsen