Mødedato: 24.10.2001, kl. 09:00

Vedligeholdelse af forvaltningens bygninger og arealer 1998-2004 - status

Vedligeholdelse af forvaltningens bygninger og arealer 1998-2004 - status

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2001

 

5. Vedligeholdelse af forvaltningens bygninger og arealer 1998-2004 - status

UUU 296/2001 J.nr. U168/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at den samlede rapport "Vedligeholdelsesstatus, bygninger og arealer 1998-2004" tages til efterretning

RESUME

Med henblik på at skabe et samlet overblik over vedligeholdelsen af forvaltningens bygninger og udearealer i perioden 1998 – 2004 fremlægges vedlagte rapport. Rapporten beskriver:

- hvorledes vedligeholdelsesmidlerne er brugt siden 1998, samt giver et overblik over, hvad der venter af opgaver frem til og med 2004

  • definitioner af hvad bygningsvedligeholdelse er, samt hvor ansvarsfordelingen er mellem skoler og institutioner og forvaltningen
  • mål og visioner på området samt hvilke overordnede regelsæt og love, der skal følges, når der arbejdes med vedligeholdelse og byggeri, herunder tilsynsforpligtigelse og behandling af myndighedskrav
  • de overordnede budgetmidler der har været til rådighed siden 1998, og hvad der forventes at være til rådighed de kommende 3 år, samt en beskrivelse af hvilke vedligeholdelsesbehov der kan forudses på nuværende tidspunkt.

SAGSBESKRIVELSE

Der er de senere år kommet mere fokus på vedligeholdelsen af forvaltningens bygninger. De er nedslidte, og der er ophobet et vedligeholdelsesefterslæb på trods af, at der i perioden 1998-2000 er anvendt 112 mio. kr. på den centrale bygningsvedligeholdelse og 75 mio. kr. på den selvforvaltede bygningsvedligeholdelse.

Fra kommunens ekstraordinære vedligeholdelsespulje er der tilført adskillige ekstra millioner kroner, ligesom Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2001 bevilgede 25 mio. kr. ekstra til vedligeholdelse af folkeskoler i alle årene fra 2001-2004. Der er desuden fra kommunens ekstraordinære vedligeholdelsespulje bevilget 4,2 mio. kr. til fritidshjem og klubber m.v. Det samlede budget for 4-årsperioden er på nuværende tidspunkt på 218 mio. kr.

Holdes denne budgetudvidelse frem til 2015 vil efterslæbet været udlignet, således at forvaltningens bygninger og udearealer kan betragtes som vel vedligeholdte i forhold til tage, facader, vinduer, tekniske anlæg samt terræn.

Samtidig registreres imidlertid nye behov:

  • forvaltningens svømmebade på skoler, i form af vedligeholdelse af svømmebadene og myndighedskrav til svømmebadenes vandkvalitet
  • vedligeholdelse af bygningernes vandledninger for at sikre mod bl.a. legionella
  • et ønske om at forbedre skolernes nøglesystem med et elektronisk kortlåsesystem som vil kunne forbedre udlån af skolernes faciliteter under Folkeoplysningsloven
  • udbygning af de tekniske anlæg med CTS-styring, således at styringen kan placeres mest hensigtsmæssigt – enten internt eller eksternt i forhold til den enkelte skole.

Endelig er konceptet for faglokaler ændret, således at det ikke kun er et faglokale der renoveres, men fagområder, hvor flere lokaler indgår i renoveringen mod tidligere et lokale ad gangen.

Alle disse emner vil i fremtiden skulle indgå i prioriteringen af de til rådighed stillede vedligeholdelsesmidler, hvorfor det stiller yderligere krav til en stram prioritering af de midler, der er til rådighed for vedligeholdelse.

Det samlede behov for perioden 2002-2004 er således ca. 520 mio. kr. incl. de nye behov.

De centrale midler (mio. kr.) er fordelt på følgende måde:

 

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Forbrug

26,3

34,2

51,6

       

Budget

     

58,9

     

Forventet budget

       

53,4

53,4

53,4

Behov incl. nye behov

       

226,3

161,0

132,2

Fra kommunens ekstraordinære vedligeholdelsespulje er der i perioden 1998-2001 udført vedligeholdelsesarbejder (skimmelsvampesager) på bl.a. Peder Lykke Skolen Sankt Annæ Gymnasium og Højdevangens Skole.

 

 

 

 

Det samlede vedligeholdelsesforbrug og -budget incl. det selvforvaltede vedligeholdelsesområde (mio. kr.):

 

 

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Forbrug

52,6

60,0

74,9

       

Budget

     

82,4

     

Forventet budget

       

76,9

76,9

76,9

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Rapporten "Vedligeholdelsesstatus, bygninger og arealer 1998-2004"

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

 

Til top