Klassedannelse for 10. klasse
Klassedannelse for 10. klasse
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 24. april 2002
6. Klassedannelse for 10. klasse
UUU 183/2002 J.nr. U77/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orientering om klassedannelse og udmelding af ressourcer på 10. klassetrin tages til efterretning
RESUME
Hvert år ultimo februar / primo marts dannes 10. klasser samlet for hele Københavns Kommune på baggrund af elevernes ønsker. Klassedannelsen og elevtallet i de enkelte klasser ligger til grund for timetildelingen.
SAGSBESKRIVELSE
Klassedannelse
832 elever ud af en 9. klasseårgang på 1.870 elever har pr. 12. april 2002 ønsket et 10. klassetilbud i Københavns Kommune i skoleåret 2002/2003, hvilket svarer til 44,4%.
Det tilsvarende tal for skoleåret 2001/2002 var 862 elever ud af en årgang på 1.858 elever, hvilket svarede til 46 %.
Der er pr. 12. april 2002 dannet 38 10. klasser på 20 skoler i Københavns Kommune.
Ressourcetildeling
Timetildelingen er 1,55 lektion pr. elev og 1,25 time pr. elev ved brobygning. Specialtilbudene tildeles 2,0 lektion pr. elev.
Grundlag
- Den nye 10. klassestruktur af 6. december 2000 med 10. klassemiljøer, samarbejdende skoler og Ungdomsskolen
- København betragtes som eet skoledistrikt
- Der udgives hvert år et hæfte med informationer om samtlige skolers tilbud om 10. klasse
- De unge kan frit vælge mellem tilbudene
- Tilbudene er differentierede såvel i kommunen som i større distrikter, så indholdet i alle elevers uddannelsesplaner kan tilgodeses
Selve dannelsesproceduren er identisk med sidste års procedure. Skolerne skal dog efterfølgende gennemgå hver enkelt elevs uddannelsesplan for at sikre, at elevens ønsker vedrørende indhold i 10.klasse opfyldes enten på egen skole eller ved, at flere skoler samarbejder.
Økonomi
Klassedannelsen og ressourceudmeldingen kan afholdes indenfor det afsatte budget til folkeskoleområdet.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen, idet de enkelte skolers tilbud er godkendt af skolebestyrelsen.
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Oversigt over klassedannelsen og ressourcetildelingen pr 12. april 2002
Peter Rasmussen
Jan Lange