Kapacitetsprojekt på gymnasie- og hf-området

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. oktober 2002

10. Kapacitetsprojekt på gymnasie- og hf-området

UUU 454/2002 J.nr. U164/02

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

Københavns Kommune kan imødese store kapacitetsproblemer på gymnasie- og hf-området de kommende år. Såvel ungdomsårgangene som gymnasiefrekvensen er stigende, og den nuværende bygningsmæssige kapacitet er ikke tilstrækkelig til at opfylde behovet. Med udgangspunkt i forvaltningens egne erfaringer og visioner samt Undervisningsministeriets udredningsarbejde om Det Virtuelle Gymnasium er det relevant at overveje, om kapacitetsproblematikken kan afhjælpes via utraditionel bygningsanvendelse kombineret med virtuelle undervisningsformer.

Gennem en helhedstilgang i relation til faglige, pædagogiske, organisatoriske samt IT- og bygningsrelaterede forhold vil man muligvis kunne anvise veje til at øge fleksibiliteten i bygningsanvendelsen og i forening med introduktionen af virtuelle læringsrum skabe mere plads og dermed øget kapacitet.

På denne baggrund ønsker Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at opnå øget kapacitet i de eksisterende bygninger på gymnasie- og hf-området.

Som tidligere beskrevet i Rammeplan for gymnasiet og HF-kursus, Københavns Kommune 2000 (tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2002) og i U&U-plan 2002 (tiltrådt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 14. august 2002) forudses en fortsat stigende elevtilgang til gymnasier og hf-kurser i Københavns Kommune de kommende år. Allerede i 2002 var stigningen i søgningen til gymnasiet i Københavns kommune på 17,1 %. Dette skal sammenlignes med Frederiksberg Kommune og Københavns Amt med stigninger på henholdsvis 4,5 og 1,9 %. Samtidig var gymnasiefrekvensen i Københavns Kommune øget fra 40,1 til 44,9 %. Frem til 2010 forventes elevtilgangen til gymnasiet og HF at stige med mere end 42 procent. Det svarer til mere end 1.500 unge mennesker og betyder, at der skal oprettes ca. 55 nye gymnasie- og hf-klasser.

Københavns Kommune har ikke bygningsmæssig kapacitet til at optage så mange elever. De eksisterende skolebygningers kapacitet er på nuværende tidspunkt næsten udnyttet fuldt ud, og samtidig afspejler mange af bygningerne en meget traditionel arkitektonisk tænkning om undervisning, indretning og lokaler. Bygning af et nyt gymnasium kan afhjælpe en del af kapacitetsproblematikken, men der er behov for yderligere kapacitetsudvidelse for at løse problemet.

I forlængelse af Rammeplan for gymnasiet og hf-kursus, Københavns Kommune 2000 er der i samarbejde mellem forvaltning og skoler igangsat en proces til at afklare fremtidens krav til den gymnasiale undervisning, herunder nye læringsformer, læringsrum og lærerroller samt de krav til bygningsmæssige rammer og indretning, som fremtidens gymnasium vil stille i lyset af øget anvendelse af IT, elevaktiverende undervisningsformer og udvikling af nye kompetencer hos eleverne.

Denne proces er foreløbig mundet ud i inspirationshæftet "Rummene i fremtidens Gymnasium og HF", som blev tiltrådt og sendt til høring i relevante organer af Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 12. juni 2002.

I efteråret 2001 fremlagde Undervisningsministeriet resultatet af et udredningsarbejde vedrørende Det Virtuelle Gymnasium. Formålet med dette arbejde var at opstille en vision, model og strategi for, hvordan hidtidige erfaringer med IT i danske og udenlandske gymnasier kan videreudvikles med henblik på at udvide og støtte elevernes kompetenceopbygning i fremtidens almene gymnasium. Det Virtuelle Gymnasium præsenterer en helhedstænkning om faglige, pædagogiske, organisatoriske samt IT- og bygningsrelaterede problemstillinger og muligheder ved en gymnasieskole, hvor IT integreres på alle felter i undervisningen og skolens organisation.

På baggrund af dette udredningsarbejde er der i 2002 indgået en regeringsaftale mellem Amtsrådsforeningen og regeringen om generel integration af elementerne fra Det Virtuelle Gymnasium i undervisningen i gymnasiet.

Gymnasier og hf-kurser i Københavns Kommune har gennem flere år arbejdet med at integrere IT i undervisningen. Gymnasie- og hf-området har opstillet en vision –for skolernes anvendelse af IT og arbejder hen imod begrebet "den virtuelle skole", hvor informationsteknologien åbner for nye måder at drive undervisning på. Der er opnået solide erfaringer med IT, og skolerne er langt i deres proces mod den totale integration af IT i fag, pædagogik og organisation. F.eks. har flere gymnasier i nogle år oprettet klassekonferencer for alle hold og udvalgskonferencer i konferencesystemet Skole Kom for ad den vej at skabe et virtuelt arbejdsmiljø.

I foråret 2002 har lærergrupper på to gymnasier afprøvet en ny software-løsning, der teknisk set muliggør den virtuelle dimension på skolerne. I løbet af efteråret er det planen, at alle gymnasiale enheder har dette værktøj til rådighed. Kommunens gymnasiale skoler får således et netmiljø, der langt hen ad vejen opfylder de tekniske krav til netmiljø, som udredningsarbejdet omkring Det virtuelle Gymnasium redegør for.

På baggrund af nævnte visioner og tiltag finder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at det bør undersøges, om man med afsæt i de bestående erfaringer og i helhedstænkningen for Det Virtuelle Gymnasium kan skabe en blanding af utraditionel bygningsanvendelse og virtuelle undervisningsformer, så der frigives lokaleressourcer og åbnes nye muligheder for en anden indretning og udnyttelse af skolernes bygninger og lokaler. En anderledes bygningsindretning og –anvendelse i forening med introduktionen af virtuelle læringsrum kan muligvis skabe "rum" til at undervise flere elever. På denne måde vil man kunne anvise veje til at øge fleksibiliteten i bygningsanvendelsen og dermed skabe mere plads som følge af en faglig, pædagogisk og didaktisk skoleudvikling i virtuelle rum.

Der er ikke tale om, at undervisningen i gymnasierne fremover primært eller for det meste skal foregå i cyberspace. Det personlige møde og den sociale læring skal fortsat være centrale elementer i undervisningspraksis. Teknologien er ikke et mål i sig selv, men en løftestang til at udvikle læringsmiljøer, der i højere grad understøtter og udvider elevernes kompetenceudvikling.

Det er imidlertid en kendsgerning, at virtuelle undervisningsformer reducerer behovet for klasselokaler i traditionel forstand. Til gengæld er der brug for flere lokaliteter til elevernes individuelle og gruppebaserede arbejde. Nøgleordet er fleksibilitet i skolens fysiske indretning, hvorved anvendelsesmulighederne af de eksisterende kvadratmetre udvides. Endvidere vil den integrerede anvendelse af IT i undervisningen bidrage til at øge fleksibiliteten i lokaleanvendelsen, fordi IT i en vis udstrækning reducerer behovet for egentlige faglokaler, og fordi elever og lærere i mange tilfælde ikke behøver at opholde sig på samme sted for at deltage i de igangværende undervisningsaktiviteter.

Rationalet for overhovedet at overveje at skaffe mere "rum" i den bestående bygningsmasse er de teknologiske muligheder. IT kan således bruges til at skabe et læringsmiljø, som i højere grad end i dag er frigjort fra traditionelle undervisnings-, organisations- og bygningsformer. Herudover vil IT kunne anvendes til at optimere og udvikle eksisterende arbejdsgange og undervisningsformer.

Dette perspektiv indebærer:

• At gymnasierne og hf-kurserne vil kunne optage en forholdsvis større andel af kommende elev- og kursistårgange, end de ville have været i stand til under de eksisterende bygningsforhold samt ved traditionelle måder at undervise og kommunikere på

• At investeringerne i ombygninger og udviklingsaktiviteter vil kunne afholdes forskudt

På denne baggrund ønsker Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at undersøge, om det er muligt at realisere målet om at opnå øget kapacitet i de eksisterende bygninger på gymnasie- og hf-området i kraft af en undervisningspraksis, som understøttes systematisk af virtuelle læringsformer. Undersøgelsen skal være helhedsorienteret i sin tilgang, dvs. at alle aspekter - teknologiske, bygningsmæssige, økonomiske, pædagogiske og menneskelige - i forbindelse med udvikling af virtualiteten skal inddrages. Arbejdet skal tage udgangspunkt i tentativt opstillede mål for elevoptaget på gymnasierne/hf-kurserne.

Undersøgelsen skal gennemføres i form af en analyse af skolernes udgangspunkt og mulighed for at realisere virtuel undervisning i kombination med en ændret udnyttelse af de fysiske rammer, som kan give mulighed for at optage et stigende antal gymnasieelever. Derudover skal analysen tilvejebringe et overslag over et eventuelt finansieringsbehov med særlig fokus på infrastruktur i form af bygnings- og lokaleindretning samt IT-udstyr. Desuden skal der opstilles et forslag til en projektplan for de eventuelt næste faser i omstillingen. Planen skal redegøre for aktiviteter, tidshorisont, milepæle, arbejds- og kompetencefordeling mellem de involverede parter – herunder hvordan gymnasiernes og hf-kursernes ledelse og personale inddrages.

En undersøgelse af dette omfang vil ikke kunne gennemføres indenfor forvaltningens eksisterende kompetencer og ressourcer. Det vil derfor være nødvendigt med ekstern konsulentbistand. Udgifterne hertil forventes at udgøre ca. 450.000 kr. I forbindelse med undersøgelsen etableres en organisation med repræsentanter fra gymnasier, hf-kurser og forvaltning.

Analysen afsluttes i foråret 2003. Alle væsentlige forudsætninger og konsekvenser skal i analysen være klarlagt så konkret, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan tage stilling til, om der er grundlag for at gennemføre et konkret projekt med henblik på at udvide kapaciteten på gymnasie- og hf-området.

Udgifterne til projektet ca. 450.000 kr. vil blive afholdt over henholdsvis planlægningsmidler og udviklingsmidler på konto 3.41.1 og 3.41.3 Gymnasieskoler i årene 2002 og 2003.

Ingen bemærkninger

Gymnasie- og Hf-rådet vil få forelagt sagen på sit møde den 24. oktober 2002 således, at eventuelle bemærkninger kan indgå i den videre proces.

Ingen

Peter Rasmussen

Bodil Hendrichsen