Mødedato: 22.09.2004, kl. 15:00

Permanentgørelse samt tilknytning af "Den Særlige Jobformidling" på Ungdomsskolen i Utterslev til Ungdommens Uddannelsesvejledning

Permanentgørelse samt tilknytning af "Den Særlige Jobformidling" på Ungdomsskolen i Utterslev til Ungdommens Uddannelsesvejledning

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. september 2004

 

 

7.      Permanentgørelse samt tilknytning af "Den Særlige Jobformidling" på Ungdomsskolen i Utterslev til Ungdommens Uddannelsesvejledning

  J.nr. U85/04

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     "Den Særlige Jobformidling" på Ungdomsskolen i Utterslev gøres permanent

 

at    "Den Særlige Jobformidling" fra budgetåret 2005 forankres under Ungdommens Uddannelsesvejledning

 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

I forbindelse med budget 2001 vedtog Borgerrepræsentationen en bevilling på 1 mio. kr. årligt i 4 år til at opspore, etablere og vedligeholde skåne- og flexjob, som  nu hedder job med løntilskud, til unge udviklingshæmmede. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fik ansvaret for projektet, som blev placeret i tilknytning til Ungdomsskolen i Utterslev.

 

Ungdomsskolen i Utterslev kalder projektet "Den Særlige Jobformidling". Der er i øjeblikket ansat to personer til at forestå projektet samt fungere som jobkonsulenter. 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 26. maj 2004 at sende forslag om permanentgørelse af "Den Særlige Jobformidling" på Ungdomsskolen i Utterslev samt forslag om forankring af "Den Særlige Jobformidling" under Ungdommens Uddannelsesvejledning fra budgetåret 2005 til høring i bestyrelsen for Ungdomsskolen i Utterslev.

 

I høringssvar af 20. august 2004 forholder bestyrelsen for Ungdomsskolen i Utterslev sig positivt til forslagene. Bestyrelsen svarer, at de er særdeles godt tilfredse med forslaget om permanentgørelse af "Den Særlige Jobformidling". Bestyrelsen svarer til forslaget om at forankre "Den Særlige Jobformidling" under  Uddannelses- og Ungdomsvejledningen, at de også finder dette hensigtsmæssigt. 

 

Høringssvaret fra bestyrelsen på Ungdomsskolen i Utterslev giver derfor ikke  anledning til ændringer i forvaltningens oprindelige indstilling.  

 

 

Økonomi

 

Fra budgetåret 2005 overgår udgiften til finansiering af "Den Særlige Jobformidling" til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udgifterne afholdes af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

 

Udgifterne i 2005 dækkes af ikke-forbrugte midler fra den oprindelige bevilling. Denne bevilling bortfalder med virkning fra 2005, men mindreforbruget er tilstrækkeligt til at dække udgifterne i 2005.

 

Videreførelse af en bevilling til "Den Særlige Jobformidling" vil indgå i budgetforslaget for 2006.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Høringssvar fra  bestyrelsen for Ungdomsskolen i Utterslev.

 

 

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Lise Poulsen

                                           


 


Til top