Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. september 2004

 

 

6.      Betaling for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

  J.nr. U165/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     forvaltningen bemyndiges til at indgå en ny aftale med danskuddannelsesudbyderne om betaling for undervisningen for hele 2004

 

 

 

RESUME

 

Efter danskuddannelsesloven, der trådte i kraft 1. januar 2004, skal kommunerne betale for danskundervisning hos private udbydere forud og pr. modul, som en person henvises til. En danskuddannelse er opdelt i seks moduler.

 

Modulsatserne til de enkelte udbydere, der er tilknyttet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, er fastsat på baggrund af prognoser for det gennemsnitlige undervisningstimeforbrug pr. modul. Modulsatser og det maksimale antal moduler, den enkelte udbyder kan få betaling for, fremgår af driftsaftalerne.

 

Det fremgår desuden af driftsaftalerne, at forvaltningen kan ændre modulsatserne, hvis prognoserne ikke holder. Desuden kan de mere overordnede retningslinier for betaling til udbyderne til en hver tid ændres af udvalget.

 

På baggrund af udbydernes indberetninger i de to første kvartaler og oplysninger fra udbyderne må forvaltningen konstatere, at modulsatserne er for høje. Det gennemsnitlige undervisningstimetal pr. modul er væsentligt lavere end forudsat.

 

Det skyldes primært, at der i prognoserne ikke er taget højde for, at  antallet af modulhenvisninger er kunstigt højt i 2004, fordi loven først trådte i kraft ved årsskiftet.

 

Det anbefales derfor, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en ny aftale med udbyderne om betaling for undervisningen for hele 2004.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte på mødet den 3. december 2003 (U146/03) forvaltningens forslag til nye retningslinier for betaling til private og kommunale udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.

 

Baggrunden for forvaltningens forslag var, at der i den danskuddannelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2004, stilles krav om, at kommunerne yder tilskud til private danskuddannelsesudbydere på en ny måde.

 

Før 2004 skulle kommunen betale en privat udbyder for de undervisningstimer, som en person fik tilbudt på et konkret hold. Da statens direkte tilskud til kommunen afhænger af timetallet, var der dengang en forholdsvis enkel sammenhæng mellem kommunens udgifter og indtægter på området.

 

Fra 2004 skal kommunen betale en privat udbyder en aftalt pris (modulsats) for hvert danskuddannelsesmodul, en person henvises til.

 

En fuld danskuddannelse består af 5-6 moduler og er normeret til en arbejdsbelastning svarende til fuldtidsarbejde i 1,2 år. Et modul svarer omtrent til 0,2 års fuldtidsarbejde. Den belastning, der tales om, omfatter både undervisningstimer og forberedelse. Der er ikke fastsat en norm for antallet af undervisningstimer pr. modul.

 

I praksis er det meget forskelligt, hvor meget undervisning kursisterne har brug for. Der er eksempler på personer, der gennemfører et modul på 50 timer. Det er dog de færreste. Der er mange, der bruger flere hundrede timer på et modul, og en del der slet ikke gennemfører.

 

Den sats, kommunen skal betale udbyderen, når der henvises til et bestemt modul på for eksempel danskuddannelse 3, skal som udgangspunkt være den samme, uanset hvor mange undervisningstimer den enkelte person bruger på modulet, og uanset om personen gennemfører modulet.

 

Hensigten er, at udbyderen skal tilskyndes til at gøre undervisningen mere effektiv, så deltagerne bruger mindre tid på at lære dansk.

 

Det skal understreges, at lovens retningslinier for betaling til udbyderne ikke gælder i forhold til en kommunes egne institutioner. Det ville stride mod den kommunale styrelseslov, hvis staten fastsatte så detaljerede retningslinier for styringen af kommunale institutioner.

 

Beregning af modulsatserne

 

På de årlige finanslove fastsættes vejledende satser for hvert af de moduler, de tre danskuddannelser er opdelt i. Satserne er baseret på forventninger om det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul. Satserne er højest for alfabetiseringsundervisning (danskuddannelse 1) og lavest for undervisning til personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund (danskuddannelse 3).

 

De faktiske satser aftales mellem den driftsansvarlige kommune og udbyderen.

 

Ved fastsættelsen af modulsatserne i Københavns Kommune har forvaltningen dels taget hensyn til udbydernes egne prognoser for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og 3, dels de vejledende satser på finansloven.

 

Modulsatserne til den enkelte udbyder er fastsat i driftsaftalen, hvor der også er fastsat det maksimale antal moduler, udbyderen kan få betaling for, medmindre der indgås en anden aftale med forvaltningen.

 

Da modulsatserne er fastlagt på baggrund af forventninger om kursisternes adfærd under en ny lov, er det indskrevet i driftsaftalerne, at modulsatserne og øvrige vilkår kan ændres, hvis det bliver nødvendigt.

 

Efter de retningslinier, Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 3. december 2003, har forvaltningen mulighed for at justere modulsatserne med virkning fremover, hvis udbydernes prognoser ikke holder.

 

Dertil kommer, at de mere overordnede retningslinierne for betaling til udbyderne til  en hver tid kan ændres af udvalget.

 

Behov for genforhandling af driftsaftaler

 

På baggrund af udbydernes indberetninger i de to første kvartaler og oplysninger fra udbyderne må forvaltningen konstatere, at de prognoser, der ligger til grund for driftsaftalerne, ikke holder.

 

Der tilbydes ikke mere undervisning end forudset, regnet i undervisningstimer, men antallet af henvisninger til moduler er langt højere end ventet. Antallet af undervisningstimer pr. modul er derfor væsentligt lavere end forudsat i driftsaftalerne. Og det er derfor nødvendigt at justere modulsatserne, så budgettet kan holdes.

 

Den væsentligste årsag til problemet er, at der i prognoserne ikke er taget højde for, at  antallet modulhenvisninger er kunstigt højt i 2004, fordi loven først trådte i kraft ved årsskiftet.

 

Kursister, der modtog danskundervisning ved årsskiftet, er blevet indplaceret på et modul i de nye danskuddannelser efter Integrationsministeriets retningslinier.

 

Ministeriet har også fastlagt retningslinier for kommunernes betaling for de overførte kursister. Udbyderne har som udgangspunkt krav på betaling for et helt modul (en modulsats), i nogle tilfælde dog kun for et halvt modul.

 

En stor del af de overførte kursister ville ikke have udløst en modulsats i 2004, hvis ikke loven var trådt i kraft 1. januar 2004. Hvis loven var trådt i kraft for eksempel 1. januar 2003, ville en del af de kursister, der var i undervisning hen over årsskiftet, have været i gang med et modul, som de var blevet henvist til i 2003, og disse moduler ville ikke være blevet medregnet i 2004.

 

Det skal understreges, at udbyderne ikke har iværksat mere undervisning end ventet, hvis man regner i undervisningstimer. Antallet af tilbudte undervisningstimer i år ser  ikke ud til at blive væsentligt højere end i 2003. Det er alene antallet af modulhenvisninger, der er langt højere end forudsat i udbydernes og forvaltningens prognoser.

 

Det kan konstateres nu, at der skulle være lagt omtrent 50 % oveni de prognoser, der ligger til grund for de indgåede aftaler med udbyderne i København.

 

Når afvigelsen er så stor, er det ikke tilstrækkeligt at nedsætte modulsatserne for resten af året, som forvaltningen har mulighed for ifølge de retningslinier, der blev vedtaget den 3. december 2003.

 

Det anbefales derfor, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en ny aftale med udbyderne om betaling for undervisningen i hele 2004.

 

Problemet kan løses ved at nedsætte modulsatserne for hele 2004. Da antallet af moduler er kunstigt højt i 2004, vil modulsatserne også blive kunstigt lave i år. Satserne må derfor justeres opad igen fra årsskiftet på baggrund af prognoser for et 'normalt' år.

 

Hvis forvaltningen sammen med udbyderne finder det hensigtsmæssigt, at der i 2005 ændres på de overordnede retningslinier for betaling, som blev fastlagt af udvalget den 3. december 2003, vil forvaltningen fremlægge et forslag til nye regningslinier for udvalget inden årsskiftet.

 

Økonomi

 

Den 'aktivitetsramme', der er fastsat i driftsaftalerne, er på i alt 10.347 moduler.

 

Udbyderne har i de to første kvartaler produceret 9.207 moduler – svarende til, at en person det antal gange er blevet henvist til et modul. I 2.671 tilfælde er personen ikke mødt (endnu) eller har (eventuelt midlertidigt) afbrudt undervisningen, før modulet er gennemført.

 

Antallet af tilbudte undervisningstimer i år ser derimod ikke ud til at blive væsentligt højere end i 2003. Det betyder, at det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. modul i år er cirka 1/3 mindre end forudsat i prognoserne. Modulsatserne skal derfor som udgangspunkt nedsættes tilsvarende for at holde budgettet.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Bodil Hendrichsen