Budgetoverførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børne- og ungeområdet
Budgetoverførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børne- og ungeområdet
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. maj 2002
6. Budgetoverførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børne- og ungeområdet
UUU 222/2002 J.nr. U97/02
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at der i 2002 og frem overføres 123,7 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsud- valget (FAU) til Uddannelses og Ungdomsudvalget (UUU)
at undervisningsaktiviteter, der fortsat foregår på døgninstitutioner og dagbehandlingstilbud i FAU-regi fremover finansieres af UUU gennem en årlig overførsel til FAU pr. 1. juni det pågældende år.
at indstillingen videresendes til behandling i Økonomiudvalget
RESUME
I beslutning af 28. november 2001 (FAU 458/2001) blev det vedtaget at ansvar og budget for undervisning af børn og unge på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og private dagbehandlingstilbud samt i familiepleje overgår fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Ungdoms- og Uddannelsesudvalget pr. 1 januar 2002.
Dette blev gjort som følge af en ændret lovgivning og i bestræbelsen på at sikre et optimalt fagligt niveau i undervisningen for alle københavnske børn samt for at sikre en optimal visitering og faglig sparring i forhold til institutioner og stedlige skolemyndigheder.
Den økonomiske konsekvens heraf er, at budgetmidler, der hidtil er anvendt på undervisning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi, overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Som følge af ikrafttræden af den ny lov om folkeskolen 1. august 1998 er undervisningen af børn og unge på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og dagbehandlingstilbud nu omfattet af folkeskolelovens specialundervisningsbestemmelser.
Det er således besluttet, (FAU 458/2001), at UUU overtager ansvaret for al undervisning af anbragte børn, idet UUU vurderes at have de bedste forudsætninger for at udføre disse opgaver.
Den økonomiske konsekvens heraf er, at budgetmidler hidtil er anvendt på undervisning i FAU's regi overføres til UUU.
Der overføres midler fra FAU til UUU på følgende funktioner
(Skoleområdet):
- 3.01 Folkeskoler
- 3.05 Skolefritidsordninger
- 3.10 Statslige og private skoler
- 3.11 Socialpædagogisk bistand
(Undervisningsrelaterede udgifter i øvrigt på følgende funktioner):
- 5.20 Døgnpleje
- 5.21 Forebyggende foranstaltninger
- 5.23 Døgninstitutioner
ØKONOMI
I tabel 1 er de undervisningsrelaterede udgifter, der skal overføres fra FAU til UUU opgjort på
funktionsniveau. Denne endelige opgørelse er lavet i overensstemmelse med de vedtagne principper og er på baggrund af regnskab 2001 (pl. 2002 reguleret). Af tabellen fremgår det, at der i 2002 og frem skal overføres 123,7 mill. kr. fra FAU til UUU.Tabel 1: Budgetoverførsel fra FAU til UUU i forbindelse med overdragelse af undervisningsansvar for anbragte børn (mill. kr. pl- 2002).
I tabel 2 er den årlige tilbageførsel for 2002 til FAU (ift. drift af intern undervisning på dagbehandlings- og døgninstitutioner) fra UUU gengivet. Af tabellen fremgår det at der i 2002 skal tilbageføres 46,4 mill. kr. (i pl-2002) til FAU. Fremover vil der fra UUU til FAU pr. 1. juni det pågældende år blive overført et beløb, svarende til driften af intern undervisning på dagbehandlings- og døgninstitutioner.
Tabel 2:
Årlig tilbageførsel fra UUU til FAU for undervisning udført i FAU-regi (mill. kr. pl-2002).
Mill. kr. |
2001 |
Institutionen Solbakken |
2,9 |
5.23 – Døgninstitutioner (Udgifter til intern skole, i dag afholdt af FAF) |
38,7 |
5.23 – Døgninstitutioner (Lærerlønninger der allerede i dag finansieres af UUF). |
4,8 |
I alt |
46,4 |
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Opsamling vedr. overførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børn- og ungeområdet fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Grethe Munk Peter Rasmussen